Atuagagdliutit - 26.05.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Gramatikkens nytte
Jeg har snart fået den vane hvert
andet år at skrive og duplikere
en lille bog om det grønlandske
sprog. Den sidste hedder „Regler
anan
PERSONVOGNE exl. afgifter
Fra kr. 10.869,- på grænseplader.
Forlang bruchurer og priser.
Levering overalt i Danmark.
i Brønderslev
v/ IB H. SØRENSEN
Østergade 12 . Brønderslev
Telefon 82 13 59 . Privat 82 39 39
i grønlandsk" og sælges gennem
boghandelen her (boks 609, 3900
Nuuk) for 20 kr. Ligesom sin for-
gænger („Grønlændernes ord",
1975) kommer den også på biblio-
tekerne i byerne. Det centrale i
den ny bog er en forbedring og
udvidelse af kapitlet om sæt-
ningsbygning (syntaks), og det
omgives af omfattende resumeer
(med forbedringer) af kapitlerne
om lydlære og bøjninger. Til-
hængslisten (suffikslisten) er ude-
ladt fordi den primært er ord-
bogsstof, samt fordi jeg ikke har
haft tid til at arbejde den igen-
nem på ny. Der gives ikke gen-
nemgående oversættelse til dansk
af de grønlandske eksempler. Bo-
gen er på 188 sider A5 i fire små
uindbundne hæfter — absolut
ikke noget for bogsamlere. Inter-
essen for forgængeren har været
ret lille, og oplaget er derfor lige
så beskedent, ca. 200. Bogen vil
ikke blive foræret væk ud i det
blå, eventuelle interesserede må
selv sætte sig i bevægelse for at
få den.
For at skrive en kort og over-
skuelig fremstilling, starter jeg
med at spørge: Hvad er sprogets
principper (regler) — på samme
måde som fysikeren finder mate-
matik uundværlig, når han skal
give en rationel beskrivelse af sin
omverden. De principper jeg fin-
der frem til, er i virkeligheden
meget enkle (sproget er jo men-
neskeskabt), men alligevel finder
folk min fremstilling meget ind-
viklet, fordi de slet ikke er vant
til at tænke over sproget på den
måde. Folk tror, at sproget er en
masse ord og sætninger som man
lærer uden ad, men kernen i
sproget er faktisk nogle få klas-
ser af orddele og ord, samt nogle
få, enkle mønstre for ord- og sæt-
ningsdannelsen. Antallet af for-
skellige ord og sætninger i et
sprog er uendeligt, men antallet
Ja, jeg er Interesseret i
nærmere oplysninger o
væg-til-væg-tæpper
II
Navn:
Adresse:
Indkøbscentrum
Box 128 . Tlf. 2 13 55 . 3900 Godthåb
af forskellige orddele og gram-
matiske regler er nogle få tusinde
og kan læres.
Det er rigtigt, at vi som børn
lærer sætninger og talemåder
udenad, men vi begynder først at
mestre sproget, når vi får en for-
nemmelse for dets principper. Før
kan vi ikke udforme vore nye
tanker i nye sætninger. Som voks-
ne er vi ikke nær så dygtige til
at lære udenad, men vi er til
gengæld blevet dygtigere til at
fatte de få principper bag den
konkrete mangfoldighed, til at
tænke abstrakt. Derfor er gram-
matikken en genvej i sprogunder-
visningen for voksne. Men det
skal naturligvis være en gram-
matik, som passer til det pågæl-
dende sprog, hverken gør det me-
re eller mindre indviklet end det
er. Hvis man kalder min grøn-
landske grammatik for indviklet,
vil jeg gerne have lov at påpege,
at den også går dybere ind på
sproget, end nogen anden jeg ken-
der. Den er koncentreret, ikke
(unødigt) indviklet.
Har grønlænderne brug for en
grønlandsk grammatik, de kan jo
sproget? Jo, når de skal lære et
fremmed sprog (f.eks. dansk) er
det en fordel, at de kender grund-
principperne i deres eget. De fle-
ste af disse grundprincipper gen-
finder de nemlig i det fremmede
sprog — ligheden mellem spro-
gene er større, end man alminde-
ligvis forestiller sig. Men moders-
målsgrammatikken kan også væ-
re en hjælp til at finde det kor-
rekte udtryk — det der stemmer
bedst med den fælles norm og
som derfor forstås af alle.
Sproget er først og fremmest
tale, skriften er kun en gengivel-
se af talen. Den ny grønlandske
retskrivning gengiver det moder-
ne talte sprog meget bedre end
den gamle, uden overflødige
(uhørlige) detaljer. Det er en selv-
følge, at jeg bruger den ny ret-
skrivning i bogen, og den er så-
ledes også et indlæg i den efter-
hånden overophedede retskriv-
ningsdebat. Det ville være van-
vittigt at lave en folkeafstemning
om et spørgsmål, der tegner sig så
klart for dem, der har sat sig ind
Grønlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
kort e dem. Vi offentliggor ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler fur det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
i tingene. De der kender både den
gamle og den ny grønlandske ret-
skrivning er tilhængere af den
ny. Spørgsmålet om f.eks. hjem-
mestyre er der mere rimelighed
i at lægge ud til folkeafstemning
— eller er der?
Henrik Aagesen
Henrik Aagesen, Nuuk
heuga skræddersyr
Deres væg-til-væg-tæpper
til hele boligen.
INDKØBS-
CENTRUM
BOX 128 . TLF. 2 13 55 . 3900 GODTHÅB
26