Atuagagdliutit - 16.06.1977, Page 11

uvagut inuiauvugut atautsit
uvdlune kingugdlerne nålagkersuinikut pissut tunga-
vigalugit oKauseriumassat. avTsiliortumit Kristian
Poulsenimit.
hjemmestyrekommissionime,
landsrådip forretningsudvalgene,
styringsudvalgime, inatsissartut
augtitagssarsiornigssanut uliasi-
ornigssanutdio akuerssissartuine,
nålagkersuissunut, inatsissartu-
nut mingnerungitsumigdlo lands-
rådime ilaussortanit puigorneKå-
sångilaK inuiaugavta ingmikut-
dlarigsut kulturikut, napaniarni-
kut, inugtaoKatigissutivtigut, OKa-
lugtuarissaunivtigut orcautsivti-
gutdlo nangminerissavtinik tunu-
leKartut. tåukununga entaimaju-
artitsigo nunavta pigssarititai u-
kiune tusintilingne népatigisima-
gavtigit piniapilungnagit åmalo
pingortitap pissusianut akornu-
tåungitsumik. tåukununga erKai-
majuartitsigo tamåko patsisigalu-
git avdlat pigingisånik nunavti-
nut matumunga piginautitauvfe-
Karavta. tåssame uvagut måné-
rérpugut avdlat tikiungmata. av-
dlat nunap matuma uvavtlnik
inoKarneranik Kutsavigingilavut.
sujuaissavutdle Kutsavigåvut nu-
namik matumånga tunisimang-
matigut. puiuséngilåt nuna måna
akilerérsimagavtigo. sujuaissavti-
nik, angajoricåvtmik Katångutiv-
tinigdlo måna måna akilersima-
varput. taimåitumik akisoKaoK.
takussagssarsioriaritse. uvdlu-
mikut nunavtine igdloKarfingne
navssågssat amerdlanerssait ukiut
25-t matuma sujornagut peKå-
ngitdlat.
igdlut issigisigik. agdlagfigssuit
takoriarsigit. KGH-p GTO-vdlo
igdlutai issigingnårsigik.
isumaKarpise kalåtdlit nang-
mingneK ima pilerssårusiorsimå-
sagaluartut ingmingnut avgulug-
tungortitdlutik? isumaKarpise
kalåtdlit ima pilerssårusiorsimå-
sagaluartut autdlartitanit OKauti-
gineicartarnere maligdlugit ing-
mingnut atorfigssaerutititugssa-
nit ajornerussunik ingmingnut
periarfigssalerdlutik? atuarfeKar-
fingme navssårniariaritse tåussu-
mlnga imailersitsissumik kalåt-
dlit nalenartitainik, pissusinik,
kulturiånik cKausinigdlo atarxi-
nalersitsissumik. isumaKarpise a-
tuarfingme taima itume mérKat
iliniartaråt, kalåtdlisut kingornu-
ssatik nuénértorisavdlugit?
isumaKarpise kalåtdlit nang-
mingnérdlutik Kinersimåsagalua-
råt mérKatik iliniartisavdlugit
inuginarumagåine avdlamik av-
KutigssaKångitsoK taimågdlåt
Kavdlunåtut ilivdlune?
mérKavut iliniartitsissunit Ka-
noK-una iliniartineKartartut? c-
tuarfiup ingerdlanermine malig-
tarissai KanoK-una itut? kia ili-
niart itsissut atorf inigtitardlugit-
dlo soraersitarpai?
atuarfik uvdlumikutut ititdlune
tåssauvoK Kavdlunåt Kulangersi-
mangningnerisa nåkutigingning-
nerisalo erssernerat. ingerdlatsi-
nerup ilagssåtut sananeKarsima-
vok inuiait kalåtdlit avigsårtorti-
niardlugit taimailivdlune ing-
mingnut kingmautilerunik aKug-
kuminarnerusangmata.
isumaKarpise inuit nangming-
neK Kineråt nålagauvfiup igdlu-
taine åtartugkane najugaKarnig-
ssartik nangmingneK sanåmingne
nangmingnerdlo pigissamingne
igdloKarnigssamut taorsiutdlugo?
isumaKarpise kalåtdlit nang-
mingneK Kineråt KGH-mut, GTO-
mut, nangminerssortunut nåla-
gauvfingmutdlo kivfakulungusav-
dlutik akilernerdlutat?
isumaKarpise uvagut nangmi-
nérdluta Kinersimagigput taima
amerdlatigissunik imerajugtorta-
Kåsavdluta, toKutsissoKåsavdluta,
ingminortoicåsavdluta inugtaoKa-
tigingnigdlo malingnausinaujung-
naersimassoKåsavdluta? isuma-
Karpise uvagut nangmineK Kiner-
simagigput nangmineK nunavtine
Kinussartusavdluta?
„åp, kukunivut navsuerutigå-
vut, taimailissoKarKisångilardlo",
imaKa taima oKarumåsause. „ta-
maisame akilertarpavut, sianiv-
dluångitsussårungnaerniaritse".
uvagut inuiauvugut atautsit.
nangmineK nunaKarpugut nang-
minerdlo inuiagtut avdlatutdle
atugartussuseKardluta. uvagut
kigsautigingilarput ilivse nunar-
silo aserusavdluse. Kinuvigåvse
ima: aseroKinatigut!
ugpernarsaiumavugut nunavti-
nut tikerårångavse tamatigut ti-
kiidluai'KuneKartåsassuse tamåna
téssaungmat uvagut inuiagtut Ka-
ngånitdle pissuserput. tamatigui
tikeråt pitsaussumik piniartarpa-
vut. erKarsarsimångisåinarpugut
tikerårtivta uvdlut ilåne igdlorput
tamåt pigiumalisagåt tamatuma-
ne pisinautitauvfit tamåkivigdlu-
git. kisiånile tamånarpiauvoK
uvdlumikorpiaK pissoK.
tikeråtut nunavtinut tikipuse.
tåssångåinaK aulajangiuparse
ilivse kisivivse uvagut nunavti-
nut matumunga pigingnigtuvdlu-
se — ilivse nuna måna nunagi-
gigse. nauk imåiniaraluartoK uva-
gut nuna måna ukiune tusinti-
lingne nunagisimagigput napavfi-
gisimavdlugulo ilivsilo aitsåt Ka-
nigtukut tikeråtut nunavtinut
pivdluse. tåssångåinaK ilivse pi-
gissavsisut issigineKarKuvdlugo
piumassarårse.
tåssa ilivse inuiagtut tugdlusi-
mårutigeKissarse nåpertuivdluar-
tunerse taimåituva? takoriarsiuk
nuna grevip Gertip Kanga tigu-
arsimasså. nuna 1864-ime tiguar-
neKarsimassoK takoriarsiuk. na-
zistit 1940-me Danmarkimut
isernerat erKailerpisiuk?
nuånårtoreKalugo nåpertuiv-
dluarnermik ilerKorse uvdlumi-
kut sumut pigame? nålagauvfiv-
se augtitagssanik, uliamik gasi-
migdlo Kårsitdlagtugsséungitsutut
perusungnerssuata nagsatarå nå-
pertuivdluarnermik sumiginai-
neK?
hjemmestyrekommissionip su-
juligtaissuata jutinik sujuleKar-
nine patsisigalugo inuiait nuna-
mik inuvfigisinaussamingnik sor-
ssutigingnigtarnerånik ilisimang-
nigtup sujunersutigå nunavtinik
pisussutainigdlo pigingnigtug-
ssaunerput tunusagigput. tamåna
avdlanut tuniutisagigput.
tamåna narrunardluinartumik
iliorneruvoK. pisussutivut atorne-
Kåsagpata silarssuarme inuiait
pitsunerssåinut atugagssångorti-
neKåsavdlutik tåukutaoK misigi-
lerKuvdlugit silarssup pisussutai-
nik atueKataussutut tauva Kular-
nångilaK uvagut — inuiait kalåt-
dlit — pimorutdlugo erKarsauti-
gisagigput pisussutivta avdlanut
tuniuneKarsinaunerat. kisiånile
imåipoK pisussutivtinik pigssarsi-
niartut tåssauvdlutik pisussute-
Karérnerpåt pissauneKarérnerpåt-
dlo. ilumut utandvisiuk inuner-
put nunarputdlo akiginiarivut
inuit ikigtunguit pisujunerpauv-
dlutigdlo pissauneKarnerpåjorér-
sut narrunarnerpånik ilerKOKar-
dlutik pissusilersuteKardlutigdlo
pigssarsiarerérsimassatik igdler-
sordlugitdlo åtåtuåinarKuvdluti-
gik?
nåmagisimavarput uvagut inu-
nerput nunarputdlo inuvfigissar-
put pisussutivtitut issigisavdlugit.
kigsautiginerpauvarput nunarput
måna sujulivtinit tiguneranit av-
dlångortinago kinguågssavtinut
tuniutisavdlugo. nuna pitsångor-
sarniarsimångilarpul åmalc ase-
rorniarsimanago. tamåna anguni-
arsimångilarput.
isumaKarpugut ilivse takorusu-
ngikivtigut sujornagornitsanit ki-
ngorKiutuinartut — kisiånile ino-
riauserput takujumagivse ilivsi-
saoK su.iunigssame inuginarnig-
ssavsinut najorKutariumavdlugo.
tamånalo ilivsinik avguagaKarfi-
gingnissutigerusugparput.
ilivsile Kineruvsiuk uvavtinik
aserortcriniartuarnigssaK tauva
neriugpugut påsisagivse sok inui-
agtut atajuarumavdluta sorssuti-
gingnigtariaKarnermut piarérsi-
manersugut. uvagume silarssuar-
put igdlersorumavarputaoK.
erKarsarsimångilagut uvagut
inoriautsivtinik ilivse inoriause-
KalerKuvdluse pingitsailiniardlu-
se. kisiånile uvagut inoriauserput
uvagut, mérKavut mérKavtalo
méragssait pivdlugit igdlersusav-
dlugo piarérsimavugut. neriuinar-
pugut piumassaKarnerse pivdlugo
iliutivut påsisagise. taima narru-
nartigissumik piumassaKartoKar-
titdlugo KanoK iliuseKartariaKar-
pugut.
Kristian Poulsen.
kalåleK Jens Lyberth, ukiut
pingasut matuma sujornagut
Nungmit autdlartoK Inuit a-
kornåne North West Territo-
ries Canadame sulisavdlu-
ne, agsut suliagssaKarpoK
eskimut atautsimérssuarnig-
ssåne, Point Barrowime,
AlaskamTtume, Kåumåme u-
vane pissugssame. Jens Ly-
berthip Inuit Taperisat of
Canada sivnerdlugit Kanig-
tukut Kalåtdlit-nunånut tike-
rårpoK, atautsimérssuarnig-
ssap imarissai anguniagailo
OKaloKatigingnlssutigiartor-
dlugit kalåtdlit ilautitagssai-
sa ilåinik.
Grønlænderen Jens Lyberth,
som for ca. tre år siden
forlod Nuuk og tog arbejde
blandt Inuit-befolkningen i
North West Territories i Ca-
nada, er stærkt engageret i
den fælles-eskimoiske kon-
ference, som finder sted i
Point Barrow, Alaska, i den-
ne måneds Jens Lyberth har
som repræsentant for Inuit
Tapirisat of Canada besøgt
Grønland for kort tid siden,
hvor han har drøftet konfe-
rencens indhold og målsæt-
ning med nogle af den grøn-
landske delegations med-
lemmer.
autdlartomex
20-nik ukiulik aulisartoK Jens
Pele Larsen, ITulfssat, Ilulissat
erKåne autdlartårfigitinfkut aju-
nårsimavoK.
ilisarisimassane tåussumalo er-
nera arfinilingnik ukiulik ilaga-
lugit Jens Pele Larsen kanger-
dlungmut ningitagkeriartorsimå-
put. arfinilingnik ukiugdlip ko-
rortoK imalik KiversisimassoK, a-
Kugtarfiup KåvanitoK agtuasima-
vå autdlartortitdlugo. Jens Pele
Larsen Katiggamigut erKorneKar-
poK aKerdluatalo umatå avKusfir-
simavå. erngerdlune tOKUSima-
VOK.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerxutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..,
sutdlivivtine moderniussume
nalunaereutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Tonet 1 - 7620 Lemvig
Reproduktionsleder
(off-set) GRØNLAND
Grønlands Oplysnings Forbund (GOF) søger til snarlig til-
trædelse en leder af vort Off-set-trykkeri (ROTAPRINT) i
vort sekretariat i Godthåb.
Grønlands Oplysnings Forbund udgiver selv sine tryksager
som sendes ud i forbindelse med vore landsomfattende oplys-
ningskampagner i Grønland. Desuden producerer vi forskelli-
ge tryksager m.v. for GOF’s medlemmer, som består af man-
ge foreninger og organisationer i hele Grønland.
Pågældende må selvstændig kunne anvende vort Off-set-
trykkeri samt stå for lay-out-udarbejdelsen m.v. Kort sagt
en medarbejder der kan det HELE inden for off-set.
LØN: I henhold til gældende overenskomst mellem Mini-
steriet for Grønland og typografiske arbejdere som for ud-
sendte udgør pr. 1.4,77 mellem kr. 82.000 og 85,000 om året +
fri ferierejse en gang om året efter 2 års ansættelse.
For hjemmehørende 1 Grønland udgør lønnen i.h.t. over-
enskomst mellem Grønlands Arbejder-sammenslutning og
Ministeriet for Grønland (faglært) kr, ca, 52.000 om året.
Der vil blive stillet bolig til rådighed, og for udsendte sva-
res der bidrag i.h.t. gældende regler.
GOF betaler rejseudgifterne fra hjemsted til Godthåb og
for udsendte også hjemrejsen efter de gældende regler.
Ansøgninger med anbefalinger og uddannelsespapirer be-
des tilsendt til GOF, box 620, 1900 Godthåb mrk. „OFF-SET".
Evt. telefoniske henvendelser kan ske på tlf, (Godthåb)
2 16 33, fuldmægtig Erik Christiansen.
Ikast handelskostskole
Til besættelse pr. 1. august 1977 opslås et antal lærer-
stillinger.
Undervisningsfag:
Tysk - engelsk - dansk - bogføring - regning - regnskabs-
lære - kontorfag - samfundslære - handelslære.
Undervisningsområde:
Lærlingeskolen - handelseksamen - fagprøver - højere fag-
prøver - og evt. specialkurserne.
Kvalifikationer:
HA, HD, EA, ED, seminarieuddannelse og handelsfaglærer-
eksamen, Der lægges vægt på erhvervserfaring og/eller un-
dervisningsfærdighed.
Ansættelse:
Tjenestemandslignende stilling i henhold til ansættelsescir-
kulære af 1. september 1966. Fast ansættelse er betinget af,
at handelsfaglærereksamen er bestået senest 2 år efter an-
sættelsen.
Ansøgning:
Ansøgningsskema kan rekvireres hos H. L., Kristineberg 3,
2100 København 0, og sendes til:
IKAST HANDELSKOSTSKOLE
Bøgildvej 12 . 7430 Ikast
1 1