Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 16.06.1977, Blaðsíða 11
uvagut inuiauvugut atautsit uvdlune kingugdlerne nålagkersuinikut pissut tunga- vigalugit oKauseriumassat. avTsiliortumit Kristian Poulsenimit. hjemmestyrekommissionime, landsrådip forretningsudvalgene, styringsudvalgime, inatsissartut augtitagssarsiornigssanut uliasi- ornigssanutdio akuerssissartuine, nålagkersuissunut, inatsissartu- nut mingnerungitsumigdlo lands- rådime ilaussortanit puigorneKå- sångilaK inuiaugavta ingmikut- dlarigsut kulturikut, napaniarni- kut, inugtaoKatigissutivtigut, OKa- lugtuarissaunivtigut orcautsivti- gutdlo nangminerissavtinik tunu- leKartut. tåukununga entaimaju- artitsigo nunavta pigssarititai u- kiune tusintilingne népatigisima- gavtigit piniapilungnagit åmalo pingortitap pissusianut akornu- tåungitsumik. tåukununga erKai- majuartitsigo tamåko patsisigalu- git avdlat pigingisånik nunavti- nut matumunga piginautitauvfe- Karavta. tåssame uvagut måné- rérpugut avdlat tikiungmata. av- dlat nunap matuma uvavtlnik inoKarneranik Kutsavigingilavut. sujuaissavutdle Kutsavigåvut nu- namik matumånga tunisimang- matigut. puiuséngilåt nuna måna akilerérsimagavtigo. sujuaissavti- nik, angajoricåvtmik Katångutiv- tinigdlo måna måna akilersima- varput. taimåitumik akisoKaoK. takussagssarsioriaritse. uvdlu- mikut nunavtine igdloKarfingne navssågssat amerdlanerssait ukiut 25-t matuma sujornagut peKå- ngitdlat. igdlut issigisigik. agdlagfigssuit takoriarsigit. KGH-p GTO-vdlo igdlutai issigingnårsigik. isumaKarpise kalåtdlit nang- mingneK ima pilerssårusiorsimå- sagaluartut ingmingnut avgulug- tungortitdlutik? isumaKarpise kalåtdlit ima pilerssårusiorsimå- sagaluartut autdlartitanit OKauti- gineicartarnere maligdlugit ing- mingnut atorfigssaerutititugssa- nit ajornerussunik ingmingnut periarfigssalerdlutik? atuarfeKar- fingme navssårniariaritse tåussu- mlnga imailersitsissumik kalåt- dlit nalenartitainik, pissusinik, kulturiånik cKausinigdlo atarxi- nalersitsissumik. isumaKarpise a- tuarfingme taima itume mérKat iliniartaråt, kalåtdlisut kingornu- ssatik nuénértorisavdlugit? isumaKarpise kalåtdlit nang- mingnérdlutik Kinersimåsagalua- råt mérKatik iliniartisavdlugit inuginarumagåine avdlamik av- KutigssaKångitsoK taimågdlåt Kavdlunåtut ilivdlune? mérKavut iliniartitsissunit Ka- noK-una iliniartineKartartut? c- tuarfiup ingerdlanermine malig- tarissai KanoK-una itut? kia ili- niart itsissut atorf inigtitardlugit- dlo soraersitarpai? atuarfik uvdlumikutut ititdlune tåssauvoK Kavdlunåt Kulangersi- mangningnerisa nåkutigingning- nerisalo erssernerat. ingerdlatsi- nerup ilagssåtut sananeKarsima- vok inuiait kalåtdlit avigsårtorti- niardlugit taimailivdlune ing- mingnut kingmautilerunik aKug- kuminarnerusangmata. isumaKarpise inuit nangming- neK Kineråt nålagauvfiup igdlu- taine åtartugkane najugaKarnig- ssartik nangmingneK sanåmingne nangmingnerdlo pigissamingne igdloKarnigssamut taorsiutdlugo? isumaKarpise kalåtdlit nang- mingneK Kineråt KGH-mut, GTO- mut, nangminerssortunut nåla- gauvfingmutdlo kivfakulungusav- dlutik akilernerdlutat? isumaKarpise uvagut nangmi- nérdluta Kinersimagigput taima amerdlatigissunik imerajugtorta- Kåsavdluta, toKutsissoKåsavdluta, ingminortoicåsavdluta inugtaoKa- tigingnigdlo malingnausinaujung- naersimassoKåsavdluta? isuma- Karpise uvagut nangmineK Kiner- simagigput nangmineK nunavtine Kinussartusavdluta? „åp, kukunivut navsuerutigå- vut, taimailissoKarKisångilardlo", imaKa taima oKarumåsause. „ta- maisame akilertarpavut, sianiv- dluångitsussårungnaerniaritse". uvagut inuiauvugut atautsit. nangmineK nunaKarpugut nang- minerdlo inuiagtut avdlatutdle atugartussuseKardluta. uvagut kigsautigingilarput ilivse nunar- silo aserusavdluse. Kinuvigåvse ima: aseroKinatigut! ugpernarsaiumavugut nunavti- nut tikerårångavse tamatigut ti- kiidluai'KuneKartåsassuse tamåna téssaungmat uvagut inuiagtut Ka- ngånitdle pissuserput. tamatigui tikeråt pitsaussumik piniartarpa- vut. erKarsarsimångisåinarpugut tikerårtivta uvdlut ilåne igdlorput tamåt pigiumalisagåt tamatuma- ne pisinautitauvfit tamåkivigdlu- git. kisiånile tamånarpiauvoK uvdlumikorpiaK pissoK. tikeråtut nunavtinut tikipuse. tåssångåinaK aulajangiuparse ilivse kisivivse uvagut nunavti- nut matumunga pigingnigtuvdlu- se — ilivse nuna måna nunagi- gigse. nauk imåiniaraluartoK uva- gut nuna måna ukiune tusinti- lingne nunagisimagigput napavfi- gisimavdlugulo ilivsilo aitsåt Ka- nigtukut tikeråtut nunavtinut pivdluse. tåssångåinaK ilivse pi- gissavsisut issigineKarKuvdlugo piumassarårse. tåssa ilivse inuiagtut tugdlusi- mårutigeKissarse nåpertuivdluar- tunerse taimåituva? takoriarsiuk nuna grevip Gertip Kanga tigu- arsimasså. nuna 1864-ime tiguar- neKarsimassoK takoriarsiuk. na- zistit 1940-me Danmarkimut isernerat erKailerpisiuk? nuånårtoreKalugo nåpertuiv- dluarnermik ilerKorse uvdlumi- kut sumut pigame? nålagauvfiv- se augtitagssanik, uliamik gasi- migdlo Kårsitdlagtugsséungitsutut perusungnerssuata nagsatarå nå- pertuivdluarnermik sumiginai- neK? hjemmestyrekommissionip su- juligtaissuata jutinik sujuleKar- nine patsisigalugo inuiait nuna- mik inuvfigisinaussamingnik sor- ssutigingnigtarnerånik ilisimang- nigtup sujunersutigå nunavtinik pisussutainigdlo pigingnigtug- ssaunerput tunusagigput. tamåna avdlanut tuniutisagigput. tamåna narrunardluinartumik iliorneruvoK. pisussutivut atorne- Kåsagpata silarssuarme inuiait pitsunerssåinut atugagssångorti- neKåsavdlutik tåukutaoK misigi- lerKuvdlugit silarssup pisussutai- nik atueKataussutut tauva Kular- nångilaK uvagut — inuiait kalåt- dlit — pimorutdlugo erKarsauti- gisagigput pisussutivta avdlanut tuniuneKarsinaunerat. kisiånile imåipoK pisussutivtinik pigssarsi- niartut tåssauvdlutik pisussute- Karérnerpåt pissauneKarérnerpåt- dlo. ilumut utandvisiuk inuner- put nunarputdlo akiginiarivut inuit ikigtunguit pisujunerpauv- dlutigdlo pissauneKarnerpåjorér- sut narrunarnerpånik ilerKOKar- dlutik pissusilersuteKardlutigdlo pigssarsiarerérsimassatik igdler- sordlugitdlo åtåtuåinarKuvdluti- gik? nåmagisimavarput uvagut inu- nerput nunarputdlo inuvfigissar- put pisussutivtitut issigisavdlugit. kigsautiginerpauvarput nunarput måna sujulivtinit tiguneranit av- dlångortinago kinguågssavtinut tuniutisavdlugo. nuna pitsångor- sarniarsimångilarpul åmalc ase- rorniarsimanago. tamåna anguni- arsimångilarput. isumaKarpugut ilivse takorusu- ngikivtigut sujornagornitsanit ki- ngorKiutuinartut — kisiånile ino- riauserput takujumagivse ilivsi- saoK su.iunigssame inuginarnig- ssavsinut najorKutariumavdlugo. tamånalo ilivsinik avguagaKarfi- gingnissutigerusugparput. ilivsile Kineruvsiuk uvavtinik aserortcriniartuarnigssaK tauva neriugpugut påsisagivse sok inui- agtut atajuarumavdluta sorssuti- gingnigtariaKarnermut piarérsi- manersugut. uvagume silarssuar- put igdlersorumavarputaoK. erKarsarsimångilagut uvagut inoriautsivtinik ilivse inoriause- KalerKuvdluse pingitsailiniardlu- se. kisiånile uvagut inoriauserput uvagut, mérKavut mérKavtalo méragssait pivdlugit igdlersusav- dlugo piarérsimavugut. neriuinar- pugut piumassaKarnerse pivdlugo iliutivut påsisagise. taima narru- nartigissumik piumassaKartoKar- titdlugo KanoK iliuseKartariaKar- pugut. Kristian Poulsen. kalåleK Jens Lyberth, ukiut pingasut matuma sujornagut Nungmit autdlartoK Inuit a- kornåne North West Territo- ries Canadame sulisavdlu- ne, agsut suliagssaKarpoK eskimut atautsimérssuarnig- ssåne, Point Barrowime, AlaskamTtume, Kåumåme u- vane pissugssame. Jens Ly- berthip Inuit Taperisat of Canada sivnerdlugit Kanig- tukut Kalåtdlit-nunånut tike- rårpoK, atautsimérssuarnig- ssap imarissai anguniagailo OKaloKatigingnlssutigiartor- dlugit kalåtdlit ilautitagssai- sa ilåinik. Grønlænderen Jens Lyberth, som for ca. tre år siden forlod Nuuk og tog arbejde blandt Inuit-befolkningen i North West Territories i Ca- nada, er stærkt engageret i den fælles-eskimoiske kon- ference, som finder sted i Point Barrow, Alaska, i den- ne måneds Jens Lyberth har som repræsentant for Inuit Tapirisat of Canada besøgt Grønland for kort tid siden, hvor han har drøftet konfe- rencens indhold og målsæt- ning med nogle af den grøn- landske delegations med- lemmer. autdlartomex 20-nik ukiulik aulisartoK Jens Pele Larsen, ITulfssat, Ilulissat erKåne autdlartårfigitinfkut aju- nårsimavoK. ilisarisimassane tåussumalo er- nera arfinilingnik ukiulik ilaga- lugit Jens Pele Larsen kanger- dlungmut ningitagkeriartorsimå- put. arfinilingnik ukiugdlip ko- rortoK imalik KiversisimassoK, a- Kugtarfiup KåvanitoK agtuasima- vå autdlartortitdlugo. Jens Pele Larsen Katiggamigut erKorneKar- poK aKerdluatalo umatå avKusfir- simavå. erngerdlune tOKUSima- VOK. Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerxutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago .., sutdlivivtine moderniussume nalunaereutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Tonet 1 - 7620 Lemvig Reproduktionsleder (off-set) GRØNLAND Grønlands Oplysnings Forbund (GOF) søger til snarlig til- trædelse en leder af vort Off-set-trykkeri (ROTAPRINT) i vort sekretariat i Godthåb. Grønlands Oplysnings Forbund udgiver selv sine tryksager som sendes ud i forbindelse med vore landsomfattende oplys- ningskampagner i Grønland. Desuden producerer vi forskelli- ge tryksager m.v. for GOF’s medlemmer, som består af man- ge foreninger og organisationer i hele Grønland. Pågældende må selvstændig kunne anvende vort Off-set- trykkeri samt stå for lay-out-udarbejdelsen m.v. Kort sagt en medarbejder der kan det HELE inden for off-set. LØN: I henhold til gældende overenskomst mellem Mini- steriet for Grønland og typografiske arbejdere som for ud- sendte udgør pr. 1.4,77 mellem kr. 82.000 og 85,000 om året + fri ferierejse en gang om året efter 2 års ansættelse. For hjemmehørende 1 Grønland udgør lønnen i.h.t. over- enskomst mellem Grønlands Arbejder-sammenslutning og Ministeriet for Grønland (faglært) kr, ca, 52.000 om året. Der vil blive stillet bolig til rådighed, og for udsendte sva- res der bidrag i.h.t. gældende regler. GOF betaler rejseudgifterne fra hjemsted til Godthåb og for udsendte også hjemrejsen efter de gældende regler. Ansøgninger med anbefalinger og uddannelsespapirer be- des tilsendt til GOF, box 620, 1900 Godthåb mrk. „OFF-SET". Evt. telefoniske henvendelser kan ske på tlf, (Godthåb) 2 16 33, fuldmægtig Erik Christiansen. Ikast handelskostskole Til besættelse pr. 1. august 1977 opslås et antal lærer- stillinger. Undervisningsfag: Tysk - engelsk - dansk - bogføring - regning - regnskabs- lære - kontorfag - samfundslære - handelslære. Undervisningsområde: Lærlingeskolen - handelseksamen - fagprøver - højere fag- prøver - og evt. specialkurserne. Kvalifikationer: HA, HD, EA, ED, seminarieuddannelse og handelsfaglærer- eksamen, Der lægges vægt på erhvervserfaring og/eller un- dervisningsfærdighed. Ansættelse: Tjenestemandslignende stilling i henhold til ansættelsescir- kulære af 1. september 1966. Fast ansættelse er betinget af, at handelsfaglærereksamen er bestået senest 2 år efter an- sættelsen. Ansøgning: Ansøgningsskema kan rekvireres hos H. L., Kristineberg 3, 2100 København 0, og sendes til: IKAST HANDELSKOSTSKOLE Bøgildvej 12 . 7430 Ikast 1 1

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.