Atuagagdliutit - 30.06.1977, Page 8

Den er rund
den er rigtig.
Den er lækker
den er Lifli’
Anthon Berg’s »blomme i madeira«
med den fineste chokolade og marcipan
hedder LIFLI’
Fås nu også i æsker med 10 stk.
- til dessert eller
i beredskab til uventede gæster.
angmalortoK
ilumortoK
mamavigsoK
— tåssa Lifli’
'jflnthcn
>£TA
Bestil Grønlandsposten
i >
*3 £ « ^
£ *0; £ *oj
□ □ abonn. + porto, Godthåb ..............
□ □ abonn. + porto, Grønland .............
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ....
□ □ abonn. 4- porto, Danmark, skib ...
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn .......................................
Stilling ...................................
Postbox ....................................
Postnummer, by ............................
I •05 Q. ™ u u £*nj a
■ • kr. 175 87,50
•• kr. 225 112,50
kr. 300 150,00
■ • kr. 200 100,00
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
Kunstner giver sine
færdigheder videre
Asser Singertåt, 44 år, går for at
være den bedste kunstner i Ang-
magssalik by. Han er en god ma-
skeskærer, og hans naturalistiske
træfigurer af forskellige situatio-
ner fra fangstlivet og hans ben-
tupilakker er meget eftertragtede.
Asser giver nu sine færdighe-
der videre. Han blev nemlig sid-
ste år ansat som sløjdlærer på
skolen i Angmagssalik, hvor han
underviser eleverne i at skære
i ben og træ.
Asser er fra Ukiverajik, en lille
boplads, der nu er nedlagt, og
som lå lidt øst for bygden IkåteK.
Men han er vokset op i IkåteK.
— Jeg startede med at skære
i træ, da jeg var 7-8 år, fortæller
han. — Jeg lavede forskelligt le-
getøj til mig selv, bl.a. kastespyd.
Min far, der var fanger, lavede
jo alle sine kajakredskaber selv,
og han skar også benfigurer. Jeg
kiggede på, når han arbejdede, og
prøvede så at gøre ham det efter.
Jeg skar små kajakker med til-
hørende redskaber af ben, og som
14-årig solgte jeg for første gang
noget af det, jeg lavede. Det var
en benkajak, og det var den da-
værende kolonibestyrer i Ang-
magssalik, der købte den.
Asser blev oplært som fanger:
— Jeg prøvede kajakken, før jeg
kan huske, fortæller han. — Det
tidligste jeg kan huske er, at jeg
— måske i fireårs alderen — var
i en lille kajak, der kæntrede.
Senere lærte jeg at sejle i kajak.
Som 17-årig lærte jeg at vende,
og da sagde far tilmig: „Nu er
du udlært. Nu skal du have din
egen kajak, og så er du fanger".
Far lavede en kajak og en åre til
mig, og jeg lavede selv alle red-
skaberne.
Da Asser var omkring 30 år,
blæste hans kajak bort under en
piteraK. — Jeg lavede mig derfor
en robåd af træ, fortæller han,
og jeg fandt ud af, at den kunne
bruges som erstatning for kajak-
ken. Om vinteren tog jeg den med
på slæden ud til iskanten og gik
ud i den, når jeg havde fanget
noget. Men den var ikke så god
som kajakken.
Derfor holdt Asser op som fan-
ger og levede af at være kunst-
ner. Han har foruden træ- og
benarbejde også arbejdet en hel
del med fedtsten, men måtte hol-
de op, fordi han ikke kunne tåle
støvet. Bl.a. fik han fra Norge en
ordre på fedtstensfigurer, og han
fik tilsendt fedtsten fra Norge til
figurerne.
Asser flyttede til Angmagssalik
i 1974 og blev altså sidste år ansat
som sløjdlærer på skolen. — I
f.eks. 5. klasse underviser jeg
først i noget, eleverne kan magte,
nemlig lette legetøjsting i træ,
fortæller han. — I 9. og 10. klas-
se starter jeg også med det fun-
damentale — brug af redskaber,
undervisning i at lave små lette
ting i træ, derefter figurer i træ,
og så går vi over til ben. Et par
af de større elever er meget dyg-
tige. De har før prøvet at skære
i ben, og nu de får undervisning,
har de rigtig udviklet sig. De har
også solgt nogle af deres figurer.
Om det at undervise eleverne i
kunsthåndværk siger Asser: —
Børnene har let ved at lære det,
når man først giver dem den ret-
te instruktion i værktøjsbrug.
Selv om Asser nu underviser på
skolen, får han også tid til ben-
og træarbejder. Ofte laver han
bestillingsarbejder.
I Angmagssalik by indhandler
KGH ikke kunsthåndværk. Der-
for afsætter Asser alle sine ting
til private. Jeg kan afsætte alt
det, jeg laver, siger han, og hvis
jeg af en eller anden grund skul-
le holde op på skolen ,tror jeg, jeg
kunne leve godt af mine ben- og
træarbejder. b.
En tyndbenet
forklaring...
Asser Singertåt i Angmagssalik skoles sløjdsal.
At grønlandske stewardesser på grønlandsruten iføl-
ge SAS skal kunne andre sprog end grønlandsk og
dansk er bare et postulat, siger T. Bojsen.
Kontrollør T. Bojsen, Færinge-
havn, er ikke tilfreds med SAS’
forklaring om, hvorfor der ikke
findes grønlandske stewardesser
om bord på grønlandsruten. Ifølge
SAS-pressechef Søren Berthelsen
skulle årsagen være, at selskabet
aldrig får ansøgninger om ste-
wardessejob fra Grønland.
— Det er en tyndbenet forkla-
ring, siger T. Bojsen til AG. SAS
har aldrig annonceret efter ste-
wardesser i de grønlandske blade.
Jeg synes, det er på tide SAS be-
gynder at vise sit ansigt i den
grønlandske presse. At grønland-
ske stewardesser ifølge SAS skal
kunne andre sprog end grønlandsk
og dansk er bare et postulat. Der
vil altid være sprogkyndige ste-
wardesser på grønlandsruten, ste-
wardesser som imidlertid ikke
magter det på grønlandsruten
såre vigtige sprog, nemlig grøn-
landsk.
T. Bojsen.
GRØNLANDSPOSTEN
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
8