Atuagagdliutit - 30.06.1977, Qupperneq 27

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver .. atuartar
Skal der fortsat trawles
penge her i vort land?
Der tales i dag om, at der ved
tildeling af arbejde først skal ta-
ges hensyn til de grønlandske pri-
vate mestre. Er dette sandt?
I flere år har grønlændere ar-
bejdet som private— f.eks. som
murere, rørlæggere, malere og
tømrere. Men disse har ikke haft
mulighed for at komme videre,
fordi danskerne står foran dem
hvad angår tildeling af arbejde.
Vi ved, hvordan det foregår:
Når en dansker er billigere end
grønlændere i sit tilbud, så får
han oven i arbejdet noget ekstra
arbejde, som han blot skal skrive
regning for. Den fremgangsmåde
bliver aldrig brugt over for en
grønlænder, til trods for at det er
ham, der først skal tages hensyn
til.
En af de værste ting er ikke at
kunne få arbejde i fire måneder
i den strengeste tid med høje kul-
Lørdag den 4. juni var der i for-
bindelse med aftenradioavisen en
diskussion om spiritus og herun-
der spørgsmålet om et eventuelt
midlertidigt forbud mod spiritus-
udhandling og -udskænkning. Det
var kommunalbestyrelsesmedlem
UvdloriånguaK Kristiansen og fru
Metta Abeisen, begge Nuuk, der
diskuterede. UvdloriånguaK var
modstander af spiritusstop, mens
Mette Abeisen gik ind for det.
Som en interesseret borger i
dette land med mange spiritus-
problemer fulgte jeg debatten
med allerstørste interesse. Mette
Abeisen kom med velovervejede
og tungtvejende argumenter. Og
hun kom med kloge ord, som ty-
der på, at hun har fuld forståelse
for problemets alvor.
Hvad sagde UvdloriånguaK der-
imod? Han sagde, at det endda er
skammeligt, at Nuuk kommunal-
bestyrelse har måttet indføre spi-
ritusrestriktioner, da folk selv har
arfiningormat junip 4-åne radio-
avisip kingornagut aperKUt nu-
navtine OKatdlisaujualersoK OKat-
dlisigineKarpoK, tåssa imigagssap
malugatdlarneKarnigssånik aper-
Kut. Nungme kommunalbestyrel-
simut ilaussortaK UvdloriånguaK
Kristiansen fru Mette Abelsenilo
OKatdlitineKarput. UvdloriånguaK
matussigatdlarnigssamut akerdli_
uvdlune Mette Abelsenilo taper-
sersuivdlune.
nuname måne imigagssamik a-
jornartorsiorfioKissume inugtao-
Kataussutut OKatdlisigissaK soku-
tigalugo tusarnårdluarKigsårpara.
Mette Abeisen tungavilersordlu-
agkanik silatunigdlo OKalugpoK
aperKutip ilungersunåssusianik
påsingnigdluarsimarpasigdlune.
Uvdloriånguardle KanoK-una o-
KalulersoK? agdlåtdluningoK kå-
ngunåinarpoK Nup kommunalbe-
styrelsia imigagssap tuniniarne-
KarKUSsauvfinik kigdlilersuissa-
riaKalersimangmat, tåssagoK ator-
nigsså inuit nangmingneK aki-
ssugssauvfigissariaKaraluarmå-
ssuk! avdlatut OKautigalugo kom-
munalbestyrelsimut ilaussortaK
UvdloriånguaK Kristiansen ima-
tut påsissarialingmik oKarpoK:
inuit inupilungorusugpata, imi-
degrader, selv om man har fire
børn, der skal forsørges. I mod-
sætning hertil mangler dansker-
ne ikke noget arbejde. Vi har el-
lers de samme uddannelsesbeviser
og kan sandsynligvis arbejde lige
så godt som dem. Når danskerne
begynder som private, går det glat
uden hindringer af nogen art. Og
når de i nogle år på denne måde
har været en hindring for grøn-
landske mestre, tager de hjem
med lommerne fyldt med penge.
Mon ikke man bør have en lov-
givning på dette område? Heri
skal det sikres, at en dansker, der
ønsker at nedsætte sig som pri-
vat mester, først skal være fast-
boende.
Det skal ikke være sådan, at
vort land skal være det sted, hvor
man bare henter penge.
For ikke så længe siden prøve-
de jeg igen at starte som privat
et ansvar for at begrænse deres
forbrug! Med andre ord sagde
kommunalbestyrelsesmedlem Uv-
dloriånguaK Kristiansen: — Hvis
folk vil blive forbrydere, hvis de
vil forfalde helt til spiritus eller
på anden måde blive et sam-
fundsproblem, så har politikerne
intet med det at gøre! Og det har
de ikke, fordi folk selv bør have
ansvaret.
Jeg mener, at en person, der
tager så let på store samfunds-
problemer og har så stor en ego-
isme, ikke egner sig til at være
politiker.
Selvfølgelig er der mange blandt
befolkningen, der kan holde sig
fra spiritussen. Trods det må man
huske, at spiritusmisbrugerne er
de fleste i dag, og at de skaber
problemer. Mange misbrugere er
måske endda ikke selv klar over
deres problem eller er ikke i stand
til at være klar over det på grund
af spiritussen. Når man selv er
gagssamut nåkåutordluinarusug-
pata avdlatutdlunit ilicrdlutik i-
nuiaKatigingne ajornartorsiortit-
sissungorusugpata tamåna politi-
kerit sussagssarissariaKångikalu-
aråt! ! ! — tåssamigOK inuit nang-
mingneK tamåko akissugssauvfi-
gissariaKarpait.
uvanga isumaKarpunga inuk inu-
iaKatigingne ajornartorsiutinik i-
ma ilungersunartigissunik taima
sOKutigissaKarpalungitsigissumik
nangminigssarsiorpalugtigissu-
migdlo issigingnigtausilik politi-
keriusavdlune piukunåssuseKå-
ngitsoK
soruname akomavtine inugpag-
ssuaKarpoK imigagssap avdlar-
pagssuitdlume tungåinut ing-
mingnut nålagkersinauvdluartu-
nik. taimåikaluartordle erKaima-
ssariaKarnerungårpoK ajoraluar-
tumik imigagssaK inungnut sule
amerdlanerussunut uvdlumikut a-
jcrnartorsiortitsissungmat, agdlåt
Kularnångitsumik inugpagssuit
erssendgsumik ajornartorsiuti-
mingnik erKarsautigingnigsinau-
jungnaersimanerånut pissutauler-
simavdlune. ajornångikaluaKaor-
me ajornartorsiutit nangminér-
dlune Kångersimassat Kångeriåi-
naunerardlugit OKåsavdlune, ape-
mester. Jeg afgav tilbud sammen
med to danskere. Deres tilbud var
dobbelt så dyre som mit. Det gik
sådan, at de tog den væsentligste
del af vort arbejde, og så blev
mit tilbud for billigt. Derfor mi-
stede jeg det arbejde, jeg ellers
havde fået, og det blev givet til
danske. Jeg måtte gå uden at ha-
ve anskaffet mig et arbejde. Jeg
erfarede, at forholdene indenfor
GTO var blevet forværret og be-
gyndte derfor at arbejde som sla-
ve hos en dansker. Her bliver
grønlænderne underbetalt. F.eks.
får en grønlandsk arbejdsmand
10 kr. mindre end en dansk ar-
bejdsmand, skønt det er det sam-
me arbejde og det samme kød.
Vi ved, at lønnen er ens i Dan-
mark. Hvorfor er der så denne
store forskel på lønnen her i vort
land? Mon vi bliver behandlet
som slaver? Oh, den store dan-
kommet over problemet, er det jo
nemt nok at sige, at det er no-
get, folk selv lærer.
Jeg må spørge, om det ikke er
politikernes opgave at skulle ar-
bejde for samfundet i stedet for
at være egoistiske og ligegyldige?
Vi borgere i kommunen bør for-
lange, at vore kommunalbestyrel-
sesmedlemmer i samarbejde med
os prøver at rette på skævheder-
ne i samfundet. UvdloriånguaK
kunne jo ikke være uvidende om,
at samfundets politi, retsvæsen,
lægevæsen og mange andre insti-
tutioner nu er blevet overbebyr-
dede. Når man tænker på Nuuk,
så rejser lægerne, og det er for-
uroligende for folkets sikkerhed
rent sundhedsmæssigt. Bag alt
dette ligger spiritussen! — Det
skal folket selv klare???
Når en politiker er så ligeglad
med problemer, får jeg lyst til at
spørge ham: — Hvorfor stillede
du så op til valg?
Peter Christensen.
rissariaKarpungale politikerip su-
liagssaringinerå inuiaKatigingne
ajornartorsiutit KångerniarneKar-
nigssåt sulissutigisavdlugo, inuia-
Katigit sulissutdlugit asule nang-
minigssarsiornermik soKutigissa-
Kångissutsimigdlo nivtarsåussi-
ssuinarane. kommunime inugtau-
ssugut piumassarissariaKarparput
kommunalimut ilaussortavut pe-
Katigaluta suliniuteKåsassut eKu-
ngåssutit årKingniardlugit. Uvdlo-
riånguvme arajutsisimanaviångi-
kaluarpå suna pissutigalugo uv-
dlumikut nunavtine politit, erKar-
tussissut, nakorsaKarfit avdlar-
pagssuitdlo agdlåt artordluina-
ngajatamingnik suliagssarpagssu-
aKartitaunerat. Nuk entarsautigi-
gåine nakorsat autdlarartorssuput
agdlåt igdloKarfingme penting-
nigssap tungåtigut toncigsisima-
nångitsumik atugagssaKartitau-
lersimavdluta. tamåko tamarmik
tunuånipoK imigagssaK! — tåssa-
gOK inuit nangmingneK akissug-
ssauvfigssåt? ? ?
politikere taima soKutigissaKå-
ngipalugtigissumik ajornartorsiu-
tinik issigingnigtausilik apereru-
sungnarpoK: suna pivdluguna Ki-
nerKusåravit?
Peter Christensen.
sker, jeg lægger mig ned foran
dig og siger til dig: Jeg kræver
den største løn, fordi jeg er bosat
her i Grønland.
Det har udviklet sig sådan, at
danskeren, som er blevet lykke-
lig heroppe, som tak herfor er be-
gyndt at sige: Grønlændernes na-
tionaldag er fredag, hvor de drik-
ker og er glade.
Jeg har arbejdet hos Jørn Ol-
sen, og der var jeg den eneste af
de grønlandske medarbejdere, der
havde svendebrev. Danskernes
behandling af os er grim. Når
man sover over en enkelt dag, så
bliver man fyret, skønt det er
danskerne, som sætter sig ud på
klipperne og soler sig med en ba-
jer i hånden, mens de bare driver
den af i 3-4 timer og taler om
deres lykke her i Grønland iblan-
det hurraråb. Endelig opholder de
sig også meget længe inde i sku-
rene, mens vi grønlændere arbej-
der ude.
Det skete engang, at vores dan-
ske formand kom hen til os og
sagde, at det gik så langsomt med
vores arbejdsindsats i dag. Jeg
svarede ham, om det ikke ville
være bedre, hvis han lænkede os
om halsen og håndleddene.
Jeg anmoder vore ledere her i
vort land om at sørge for, at der
bliver foretaget en undersøgelse
hos GTO og de danske arbejds-
givere for at få alt det de gem-
mer, frem i lyset.
Til slut vil jeg anmode dig,
Jørn Olesen, om at du giver mig
mine akkordpenge, for jeg vil ik-
ke arbejde hos dig som en slave.
Du, som læser dette mit ind-
læg, skal ikke tro, at jeg hader
danskerne, men vi kræver bare,
at vi bliver retfærdigt behandlet.
Baggrunden for indlægget er det,
jeg selv har set og erfaret.
Mortåran Petersen,
J. Brønlundsvej 6 B 219 A
Ilulissat.
Atuagagdliutine nr. 18-ime kom-
munit peKatigigfiata atautsimine-
rata nalåne, Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriata Nungminerata soKutigi-
nartumik Nungme pisimassoKar-
simavoK, tåssa inungnik inger-
dlaortcKarsimangmat kommunit
kåtuvfiénut Kalåtdlit-nunåtalo
ministerianut, sågfigingnissumik
imigagssap ukiune mardlungne
matusimaneKarKuvdlugo OKause-
KauteKartunik.
ardlaligpagssuariardlune agdla-
gaKartoKartarpoK uvdlumimut-
dlume agdlåt OKautigineKartar-
tardlune kalåtdlit nunavtine a-
jornartorsiutit, imaKa oKaråine
erKornerusaoK: ajoKutit angner-
ssarigåt imigagssamik atornerdlu-
inerssuaK. taimale ajornartorsiutit
angnerssarigåt oKautigineKartara-
luartoK uvdloK måna tikitdlugo
tamatuminga sulissugssanit sag-
dlersaussunit, tåssa landsrådimit
sulissutigineKarsinåungilaK, ta_
matumungalo (suliumånginerå-
nut) pissutaussoK inuit tåuko
(landsrådit) nangmingneK nalu-
ngilåt.
kisamilo tamanit atuarneKarsi-
naussumik, tamånalo pivdlugo su-
lissussiumavdlutik ersissuteKå-
r.gitsunik tåkutoKarpoK, tåukuni-
nga ingerdlaortorssuarnik.
imigagssamik ukiune mardlung-
ne matussisimarKussissut Atua-
gagdliune takuneKarsinåuput pe-
Katigigfit åssigingitsut, téukualo
ilåt atauseK tainiarpara, tåssalo
agdlagsimassoK kingugdleK: Siu-
mut, Nuk.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
sapåme
Kasuersårdlrt
erKarsautiglnarnago anikusutara
anilåratdlardlara. radiome aut-
dlakåtitsissartut agssuarerusu-
ngikaluarpåka. kisiåne sapåme
politikimut tungassut tusarnår-
dlugit KatsunartaKaut. imaKa i-
mailivdlugit åmingneKaraluarpa-
ta: atausingorneK autdlarnerfige-
riardlugo arfiningornerdlo nagga-
siutdlugo. imaKalo politikerit u-
vagutdlo tusarnårtut politikimut
tungassut pivdlugit sapåme Ka-
suersårfigssaKalisagaluarpugut.
sordlume tugsiutit Katsukait åma
sapåme politikimut tungassut aut-
dlakåtineKartarnere Katsunardlu-
inarput,
inuvdluaritse.
Siumup pilerKåmerminit suna-
lunit sujunertarissane pimorut-
dlugo ingerdlåkumassarpå suli-
ssutigivdluartardlugulo. tåssauna
Siumukormiut nersualåmiarika!
Kå, Siumukunut ilaussortaussuse
isumaKatise Nungmitut taperser-
sorniarsigik, sunaluntme iluaKU-
tigssausorissarse ilungersutdlugo
sulissutiginiartarparse. Kå, kalåt-
dlit ajornartorsiutaisa angnerssåt
pivdlugo tåuko Nungme ilaussor-
taKatise tapersersorniarsigik!
Siumumik agssortuivdlunilo
igdlersuissoK.
KaKugo
matunexåsava?
ukiune ardlaKalersune inuiaKati-
giussuvtine imigagssaK nukig-
dlårsautauvdlunilo ajoKutaujuar-
simassoK, OKatdlisigineKartuara-
luardlune aulaj angivfigineKarneK
ajortoK, piårnerpåmik unigtitari-
aKalerpoK. sordlo agdlautigissag-
kane OKatdlitarnernilo kisalo
landsrådit atautsiminitik tamai-
sa OKatdlisigiuaraluardlugo pérsi-
sinåungilåt. pissussut landsrådi-
mipoK, inungnlnane. landsrådime
tåssauvoK nunavtinut inuiaKati-
gingnutdlo iluaKutaussugssamik
sulissussissugssaK. sok imigag-
ssaK ajoKutaungårtoK pérsineK
saperpå: aulajangisinåunginame!
taimatut ingerdlåinartoKarsi-
nåungiiaK. piårnerpåmik imigag-
ssaK pérsiniardle. igdlersuissiime
pissutigssarsiornipalåve nåmale-
Kaut. Jørgen Frederiksen
Hvorfor stillede du op?
sorme KinerKusåravit?
Erik Andreassen
agssortordlugo
igdlersordlugulo
27