Atuagagdliutit - 04.08.1977, Síða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 —- KuperneK 2 side 2 Kiipe
En slags imperialisme
erstattes med en anden
Det socialistike forlag De-
mos har udsendt en bog,
der hedder Dansk koloni-
politik i Grønland. Den er
skrevet af Jørgen Viemose,
som er kandidatstipendiat
på arkitektskolen i Aarhus,
og som har beskæftiget sig
med Grønland i flere år.
Bogen anmeldes af Bent
Nielsen, Danmarks Radio,
der tidligere har været ra-
dioavisredaktør i Grønland,
og nu bl. a. har Grønland
som sit stofområde.
Bogen vil nok vække forundring.
Overraskelserne begynder alle-
rede i første linje, hvor der står:
„Dansk Grønlandspolitik har
været en succes. At udnytte en
kolonis naturlige ressourcer og
dens befolkning i 250 år, uden at
befolkningen har gjort kraftigt
oprør, har ikke været mange ko-
lonimagter beskåret".
Der står også, at den danske
kolonipolitik i Grønland har væ-
ret dygtigt ført. Alle aktiviteter
har været nøje planlagt.
Det vil nogen nok kalde en dri-
stig påstand. Jeg mindes ikke en-
gang en Grønlandsminister, der
har sagt det så uforbeholdent.
Men Viemoses forklaring går
ud på, at Danmarks politik over-
for Grønland lige fra starten har
været at udbytte og udnytte
Grønland og grønlænderne, og at
dette den dag i dag er Danmarks
kolonipolitik.
Grønlands apostel Hans Egede
udnævnes til agent for koloni-
magten og kapitalismen. Han
skrev f. eks. et brev til kong Fre-
derik den 4. for at få hjælp til
at omvende de stakkels hedenske
grønlændere, og tilføjede, at „man
kunne desforuden have en treffe-
lig trafik og købmands handel
med de vilde, og derpå mægtelig
profitere", — fordi handelsvarer-
ne var adskillige ringe „jern-
værk og andet småt tøjeri", og
de norske købmænd kunne „tre-
dobbelt ågre og profitere på grøn-
akia kr. 85,35
alda kr. 72,60
Bestillingskupon — pisiariniarpara/-påka
□ Wally Herbert: ESKIMOS
□ Willy Ley: THE POLES
Navn/atøK
Adresse/najugaK
lændernes produkter", bl. a. tran.
Tran var den tids olie. Den blev
brugt til belysning i Europas stor-
byer i århundreder.
Hans Egede foreslog kongen, at
der blev oprettet et lille fort eller
castel. til at holde de vilde i ave.
Og så gennemførtes i de følgende
år det, som Jørgen Viemose kal-
der besættelsen af Grønland, for
at kontrollere området. Formålet
har altid været^ at opnå økono-
misk gevinst for dele af det dan-
ske borgerskab, altid på bekost-
ning af det grønlandske folk og
den danske underklasse, som
måtte betale via skatterne.
Kolonimagten sørgede for at
afbryde grønlændernes egne, in-
terne handelsforbindelser og ned-
bryde bopladsfællesskabet, for at
der skulle blive flere fangstpro-
dukter til kolonimagten. Det
grønlandske samfund blev de-
strueret, så man svækkede mu-
lighederne for modstand. Senere
udvidede man kontrollen med det
besatte område og intensiverede
udbytningen af den grønlandske
befolkning ved at etablere en al-
lieret klasse af grønlændere, som
via forskellige former for bestik-
kelse kunne gøres til loyale agen-
ter for kolonimagten.
'Der hentydes her til oprettelsen
af forstanderskaberne for ca. 100
år siden. Nogen grønlændere me-
ner, at de var begyndelsen til
hjemmestyret. De gik ud på at
inddrage folkevalgte grønlændere
i forvaltningen. Viemose forkla-
rer, at det var en koloniadmini-
strations-strategi, der gik ud på
at bevare den kapitalistiske pro-
duktionsmåde.
Grundlovsændringen i 1953, der
gjorde Grønland til en ligeberet-
tiget og integreret del af det dan-
ske rige, skete af hensyn til FNs
afkolonialiseringspolitik, og for at
videreføre integreringen, d.v.s. for
at inddrage og underlægge Grøn-
land fuldstændig og samtidig ud-
nytte de grønlandske ressourcer,
som det fra den første færd var
det egentlige mål.
Efter 2. verdenskrig blev det
næsten et folkekrav i Danmark,
at grønlændernes forhold skulle
forbedres. Det fik kun den funk-
tion at åbne området for en be-
stemt fraktion af den danske ka-
pital, som kunne bruge Grønland
i forbindelse med sine reorgani-
sation efter krigen. Staten over-
tog rollen som initiativtager, så
entreprenørfirmaerne først kom
ind i billedet, når staten henvend-
te sig til dem. Grønlænderne
skulle ikke være med i opbyg-
ningen. De blev fastholdt ved det
urentable kystfiskeri.
Den nuværende Grønlandspoli-
tik, fra omkring 1970, hænger
sammen med kapitalismens inter-
nationale krise. Der foregår sta-
dige nedskæringer af Grønlands-
budgetterne, der indføres børne-
begrænsning og tales om udvan-
dring til Danmark, og der for-
beredes råstofudvinding som en
kontant indfrielse af mange 'års
forventninger, i Danmark, om di-
rekte økonomisk udbytte af ko-
lonien. Nedskæringerne af bevil-
lingerne motiveres med en lang
række samfundsvidenskabelige
rapporter om grønlændernes
fremmedgjorthed på grund af den
hurtige udvikling. Råstofudvin-
dingen hænger sammen med den
internationale energikrise. Man
har haft så travlt med at komme
i gang med olieeftersøgningen, at
man ikke har nået at legitimere
det ved at få de grønlandske po-
litikere til at sige god for det. Det
har ellers altid været deres vig-
tigste fupjftion. Der er voksende
international interesse for Grøn-
land, og den danske stats rolle
reduceres til at foretage en sim-
pel forvaltning af større impe-
rialistiske magters ønsker, f. ejes.
EF, som har været aktiv i de se-
nere år for at få fodfæste i Grøn-
land, via Danmark. Samtidig er
der opstået en folkestemning i
Danmark, imod grønlænderne:
Nu har vi betalt så og så meget
til Grønland, og så kommer de
utaknemmelige grønlændere og
siger, de vil have Grønland og
Grønlands ressourcer for sig selv.
Det vil vi ikke finde os i.
Samtidig forberedes hjemme-
styret. Jørgen Viemose forklarer,
at et hjemmestyre udmærket kan
gives en sådan form, at det fun-
gerer for yderligere integration.
Kampen for ligestilling på dan-
ske statsretlige præmisser er i
virkeligheden kampen for at få
Grønland underlagt den kapita-
listiske produktionsmåde. Det er
ikke afgørende, om administra-
tionsformen er et diktatorisk ko-
loniministerium i København, el-
ler en allieret gruppe grønlæn-
dere i et hjemmestyreorgan i
Godthåb.
Det er naturligvis et meget
kortfattet referat af en bog på
186 sider, men det er altså hoved-
trækkene.
Jeg kan ikke sige, om Jørgen
Viemose har ret. Han bruger en
overvældende masse dokumenta-
tion, foruden en masse noter og
henvisninger. Han har gjort et
mægtigt forarbejde. Men jeg me-
ner ikke, at dokumentationen
egentlig beviser forfatterens på-
stande. Det 'hele er et fortolk-
ningsspørgsmål eller en trossag.
Man sidder sommetider med en
fornemmelse af, at forfatteren
har haft en facitliste. Han kendte
resultatet. Regnestykket hedder
koloni plus kolonibefolkning plus
investeringer plus multinationale
olieselskaber, og så skal facit bli-
ve noget med kapitalistisk ud-
bytning og en undertrykt koloni-
befolkning.
Det er temmelig ærgerligt, for
der er forskellige ting og forhold,
man gerne ville have haft en for-
klaring på. F. eks.: har staten vir-
kelig hele tiden haft en eller an-
den bagtanke med udviklingen af
Grønland? Var der behov for be-
skæftigelsesforanstaltninger for
de store entreprenørvirksomhe-
der og deres arbejdere i årene
lige efter krigen? Hvilken forbin-
delse er der mellem hjemmesty-
replanerne og olieeftersøgningen?
Havde man forudset den proleta-
risering, der er sket i den grøn-
landske befolkning?
Man kan sige, at Viemose rej-
ser nogle store og prekære
spørgsmål, som der kunne forskes
videre i, men der er givet for-
hastede svar, og nu er det hele
næsten mistænkeliggjort af den
marxistiske facitliste.
Til gengæld er bogen næsten
kemisk fri for grønlandske syns-
punkter. De synes at være for-
fatteren uvedkommende for ikke
at sige, at de kunne være i vejen.
På den måde kan en dansker er-
statte den ene slags imperialisme
med den anden.
Bent Nielsen.
En anskudt
ørns dagbog
Ørnens Dagbog var meget længe
— ca. halvandet år — undervejs
fra afdeling til afdeling i Syd-
grønlands Bogtrykkeri. Nu er den
endelig udkommet på Det grøn-
landske Forlag. Bogen er på 80
sider, og den koster 43,25 kr. Op-
laget er 3000.
I betragtning af, at der fra be-
gyndelsen ikke var tale om no-
gen kommerciel udgivelse, men
et privat tryk til forfatterens pri-
vate brug, så er bogen udstyret
glimrende. Det er dog tydeligt,
at f. eks. fotografierne er amatør-
arbejde, men når de alligevel er
værd at se på, er det fordi de fo-
tograferende har været meget tæt
på fuglen.
Gunnar Rønn, der var over-
læge på Dronning Ingrids Hospi-
tal, mens dagbogen blev skrevet,
fortæller med lune og med re-
spekt for det faktiske handlings-
forløb om de 18 dage, da han
havde en ung havørnehun i pleje.
Fuglen var vingeskudt og måtte
i pleje for at overleve. De 18 dage
i nær kontakt med den store fugl
er en underholdende beretning
om fodring, røntgenfotografering,
ørneskrig, m. m.
Gunnar Rønn skriver i sit for-
ord, at han håber, bogen vil bi-
drage til forståelsen for det nød-
vendige i at frede 'havørnen. Og
det skal den nok komme til.
Teksten er oversat til grøn-
landsk og engelsk, og bogen egner
sig til gave til venner og bekendte
både her og der — hvis ikke pri-
sen forhindrer det. 43,50 kr. synes
trods alt at være mange penge
for det lille skrift.
Og endnu en lille anke. Bille-
derne er ikke forsynet med tek-
ster, hvorfor der kan opstå lidt
usikkerhed med fortolkningen af
f. eks. røntgenfotografierne af
det skæbnesvangre haglskud.
•den.
arnat atugait
nålagauvfiup katerssugausivig-
ssuata inuiaKatigilerinermut tu-
ngassunut ingmikortuane 11. sep-
tember sarKumersitsineK ang-
marneKåsaoK. sarKumersitsinerup
takutiniåsavå arnat kulturit åssi-
gingitsut silarssuarme ingerdlå-
nexarneråne Kanos atugaxarsi-
manerat — pingårtumik nutarte-
rinerup ajornartorsiortitsisimane-
ranut tungassut. kalåtdlit amat
atugarissait sarKumersitsinerme
ilånguneKåsåput, arnat inuiaxati-
gilerinermik sangmissaxartut år-
Kigssugåne.
2