Atuagagdliutit - 08.12.1977, Síða 8

•— ; PORTO ;
AG BOX 3900 39 GODTHÅB
uran ilimagissamit
mardloriautaussoK
piaineKåsagpat tamåna piårnerpåmik 1989-ime aut-
dlarnersmaussoK. Risøme civilingeniør Emil Søren-
sen isumaKarpoK NardlunaK Narssavdlo igdloKarfia
sukutdlunit mingugtmeKasångitsut
Narssame kommunalbestyrelsip
nunavtinut ministerimik atautsi-
méKateKarnerane sapåtip akune-
rane kingugdlerme OKautigine-
KarpoK uraneKarfingmik misig-
ssuerKingnigssat 35 mili. kr-nik
akeKartugssaussul;, taima „Nar-
ssaa Avis“ agdlautigissaKarpoK.
sule aulajangivfigineKångilaK mi-
sigssuerKigtoKåsanersoK, tamatu-
mungalo atugagssångcrtitsinig-
ssamik sule neriorssuteKartoKa-
rane. nautsorssutigineKarpordle.
ukiut tugdligssat ta'.dlimat mi-
sigssuineKåsagpat aningaussartu-
taujumårtut akilerneKåsassut niu-
vernikut ministereKarfiup nukig-
Annoncéri
GRØNLANDSPOSTEN
ssaKarniarnikut misigssuinernut
aningaussalissutigissartagainit.
aussaK misigssuinerne påsine-
aarpcK månamut ilisimaneKartu-
ir.it mardloriåumik angnerussu-
mik uraneKartcK. 14.000 tonsini-
ngOK uraneKarpoK Kavdlunåt avi-
sitordlugo ukiut 50' Danmarkime
ingnåtdlagissiutigineKarsinau-
ssumik. augtitagssardle mana
navssårmeKartcK sujugdlermi-
ngarnit avdlaussumik sananeKau-
teKarpcK. ingmikortiniardlugo pe-
riauseK ukiune -kingugdlerne Ri-
søme — atomip nukinganik mi-
siligaivfingme — avdlångortine-
KartugssauvoK. pilerssårusiorneK
tamatuma kinguarsartugssauvå,
tåssa piaineKåsanerscK aitsåt
1983-ime aulajangivfigineKarsi-
nåusavdlune. akuerssineKåsagpat
piaineK autdlartisinåusaoK suju-
singnerpåmik 1989-ime, tåssa a-
tcmip nukiliutit atulernerat pe-
Katigalugo.
piaivfik angmassoK
Risøme civilingeniør Emil Søren-
sen avisimut Frederiksberg Amts
Avisimut CKarpcK Kuånerssuarne
piaineKalisagpat augtitagssaK
tensit milliunit ardlagdlit piarta-
riaKåsasscK, uranertålo pérneKa-
rérpat sivnerujugssua sumut ar-
diånut inigssitariaKåsassoK. aug-
titagssap uranimik akua angni-
kitsuinauvoK tåssa 1000 tens ura-
nimik taimågdlåt 2—300 gramimik
akoKardlune. Kårusuliornane ang-
måinartumik piaivfeicartug-
ssaungmat sivnerata angnersså
piaivfiusimassumut imiuteridng-
neKarsinåusaoK. tamånale sujer-
Kutdlugc sivnikut ukiune ardla-
lingne ingmikut agssautdlugit
torKortarissariaKåsåput.
civilingeniør Emil Sørensen i-
sumaKarpoK augtitagssap sivni-
kue tcrKcrtarineKarsinåusassut
NardlunaK Narssavdlunit igdlo-
Karfia mingugtingitdluinardlugit.
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigigfiat
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra centratanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib.
oliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukåussuissoKartarpoK,
sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut.
Kuånerssuarne uraneKarfingmik misigssuineK. 100 meterinut åmut Kiv-
dligaK KaKineKaralugtualersoK. såmigdliuvoK ingeniør Per Skårup taler-
pigdliuvdlunilo KivdlerissoK Palle Nielsen.
Fra undersøgelserne på Kvanefjeldét. Her er et af borestederne, hvor
boret er ved at blive taget op fra cirka 100 meters dybde. Til venstre
ingeniør Per Skårup og til højre boremester Palle Nielsen. (NarssaK
foto).
Dobbelt så meget
uran som antaget
Eventuel brydning vil tidligst kunne starte i 1989.
Civilingeniør, Emil Sørensen, Risø, mener, at hver-
ken Skovfjorden eller NarssaK-by på nogen måde
bliver udsat for forurening
Under møde med NarssaK kom-
munalbestyrelse i sidste uge op-
lyste grønlandsministeren, at vi-
dere undersøgelser af uranfore-
komsterne vil koste omkring 35
miil. kr., skriver „NarssaK Avis“.
Der foreligger ikke beslutning om
at arbejde videre med undersø-
gelserne, og der er ikke givet til-
sagn om bevilling dertil. Men
man regner med pengene til de
næste fem års undersøgelser vil
kunne tages fra handelsministe-
riets budget til energiforskning
og -udvikling.
Sommerens undersøgelser godt-
gjorde, at der er dobbelt så me-
get uranmalm som hidtil antaget.
Herefter skulle der være 14.000
tons uran eller „nok til 50 års
tingmissart ut
angnerussut
atulfsagunartut
SAS-ime sujulerssuissut OKaluse-
risimavåt tingmissartortitsissar-
fingme Kastrup-KangerdlugssuaK
ilaussartautit DC 8-t taerserniar-
dlugit angnerussunik DC 10-nik.
kisiåne sule aulajangineKarsimå-
ngilaK åmalo 1978-ime avdlångu-
teKåsagunångilaK.
tingmissartoK nulåK atulisagpat
amerdlanerussunik ilausscKarsi-
naunera kisime pissutaussugssau-
vok. DC 8 194-inik ilausscKarsi-
nauvoK. DC 10 ilaussunut 250-inut
inigssaKarpoK.
dansk forbrug", som danske avi-
ser skriver. Den nu påviste malm
har imidlertid en anden sammen-
sætning end den tidligere kendte.
Det kræver igangsættelse af en
anden udvindingsproces end den,
man har udviklet på Risø i de
senere år. Det vil forsinke plan-
lægningen, så den egentlige be-
slutning om udnyttelse først kan
tages i 1983. Bliver det ja til den
grønlandske uran, kan produktio-
nen starte i 1989, samtidig med
dansk atomkraftanlæg tages i
brug.
ET ÅBENT BRUD
Civilingeniør Emil Sørensen, Risø
siger til Frederiksborg Amts Avis,
at en produktion på Kvanefjeldet
vil medføre brydning af adskil-
lige millioner tons malm, som
man på en eller anden måde skal
af med, efter at uranen er fjernet
fra malmen. Lødigheden er ret
ringe. Der er kun 2-300 gram
uran pr. 1000 tons malm. Efter-
som der bliver tale om et åbent
brud, vil størstedelen af den
malmrest kunne læsses direkte i
malmbruddet igen, men forinden
vil man dog i nogle år blive nødt
til at opbevare en betydelig
malmmængde i gruber.
Civilingeniør Emil Sørensen
mener, at det vil være muligt at
opbevare malmresten på en så-
dan måde, så hverken Skovfjor-
den eller NarssaK by på nogen
måde bliver udsat for forurening.
8