Atuagagdliutit - 08.12.1977, Blaðsíða 28

»Fysiske blokader«
kan være ulovlige
-også i Grønland
Folketingsmedlem Otto Steenholdt, Atassut, er ikke
tilfreds med svaret og stiller ministeren nyt spørgsmål
Tovbanen, som de grønlandske arbejdere blokerede under deres strejke,
silåinåkut avKuserdlugo agssartussuaK kalåtdlit sulissartut suliumajung-
naernermik nalåne avssersugåt.
Ministeren er
ikke dommer
Fysiske blokader kan være ulov-
lige i Grønland og medføre straf.
Dette fastslår grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen i et svar
til folketingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atåssut. Steenholdt har
sourgt ministeren, om der er
uklarhed om, hvorvidt sådanne
blokader er ulovlige i Grønland.
Baggrunden for Steenholdts
spørgsmål er situationen i for-
bindelse med strejken i Marmori-
lik, da grønlandske arbejdere
standsede tovbanen ved at spær-
re vejen for danske arbejdere på
vej til minen. Det er denne ak-
tion, der betegnes som „fydisk
blokade".
— Med hensyn til fysiske blo-
kaders ulovlighed er der ikke væ-
sentlig forskel på retsstillingen i
Grønland og Danmark, siger
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen bl.a. — Blot vil man i
Grønland skulle anvende de reg-
ler i den grønlandske kriminal-
lov, den grønlandske retsplejelov
og de grønlandske politivedtæg-
ter, som modsvarer de tilsvaren-
de danske regler. Strafforfølgning
af en ulovlig blokade vil således
kunne ske med hjemmel i den
bestemmelse, der svarer til den
danske normalpolitivedtægts pa-
ragraf 3, erklærer Jørgen Peder
Hansen.
JUSTITSMINISTEREN
ER SPURGT
Den tilsvarende bestemmelse i
Grønland har normalt følgende
ordlyd: „På en offentlig vej,
plads eller andre steder, hvortil
der er almindelig adgang, såsom
butikker, offentlige kontorer, for-
lystelsessteder, forsamlingshuse o.
lign., må der ikke foregå slags-
mål, skrigen, råben eller anden
støjende, voldsom eller fornær-
melig adfærd eller andet, hvorved
den offentlige orden forstyrres,
eller hvorved de forbipasserende
eller omboende forulempes".
— Denne bestemmelse, siger
grønlandsministeren, antages af
justitsministeriet at omfatte til-
fælde, hvor en gruppe personer
har taget opstilling på en sådan
måde, at de virker afspærrende
alene ved deres fysiske tilstede-
værelse.
„HUSFREDSKRÆNKELSE"
Ministeren fortsætter:
— På steder, hvor der kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt politived-
tægten er gældende, kan der ef-
ter omstændighederne være tale
om ulovligt ophold på privat om-
råde eller „husfredskrænkelse".
Og dette forhold kan være ulov-
ligt efter den grønlandske krimi-
nallovs paragraf 69, som har føl-
gende ordlyd: „For husfreds-
krænkelse dømmes den, som
trænger sig ind i fremmed hus,
husrum eller skib eller på andet
ikke frit tilgængeligt sted, eller
som vægrer sig ved på opfordring
at forlade fremmed grund".
— En overtrædelse af disse be-
stemmelser skal forfølges af po-
litiet, idet den grønlandske rets-
plejelovs paragraf 17 pålægger
politiet at opretholde sikkerhed,
fred og orden, at påse overholdel-
sen af love og vedtægter, samt at
foretage det fornødne til hindring
af forbrydelser og til efterforsk-
ning og forfølgning af sådanne.
— En såkaldt fysisk blokade,
der hindrer adgangen til eller fra
en virksomhed, kan således være
i strid med straffelovgivningen,
konkluderer grønlandsministeren.
NYT SPØRGSMÅL TIL
MINISTEREN
— Jeg er ikke tilfreds med grøn-
landsministerens svar, siger Otto
Steenholdt. Jeg har derfor stillet
ham et nyt spørgsmål. Jeg an-
moder ministeren om at gøre re-
de for, hvad han agter at fore-
tage nu, da det er fastslået, a*
fysiske blokader er ulovlige også
i Grønland.
— Hensigten med mit spørgs-
mål er på ingen måde et ønske
om at ville ramme de grønlandske
arbejdere, der deltog i blokaden
i Marmorilik. Den sag er afslut-
tet. Men i Atåssut-gruppen har
vi drøftet sagen, og vi er enige
om, at noget sådant ikke bør gen-
tage sig. Vi må ikke tolerere ulov-
ligheder i Grønland. Og vi er nu
klar over, at mens diskussionen
gik omkring det lovlige eller
ulovlige i fysiske blokader, da har
ministeriet efter al sandsynlighed
været klar over, at blokaden i
Marmorilik var ulovlig.
— Jeg håber, at mit ny spørgs-
mål til grønlandsministeren vil
udløse et svar, som gør det gan-
ske klart for offentligheden både
i Danmark og Grønland, at fysi-
ske blokader er ulovlige i Grøn-
land.
HENSYNET TIL
BESKÆFTIGELSEN
Otto Steenholdt tilføjer:
— Fer firmaer eller personer,
der overvejer at starte virksom-
heder i Grønland, er det jo ikke
betryggende, hvis fysiske bloka-
der var lovlige. Dette kunne være
med til at hindre vore bestræbel-
ser på at få flere virksomheder
til Grønland og dermed øge be-
skæftigelsen.
I denne forbindelse gør Otto
Steenholdt opmærksom på, at
hans tidligere anførte skøn på
5000 arbejdsløse i Grønland i dag
beror på en fejltagelse. — Jeg
har forvekslet tallet med en lang-
tidsprognose, siger han.
Steenholdt bad i første omgang
grønlandsministeren om et
mundtligt svar på sit spørgsmål
(hvilket muliggør en debat i fol-
ketinget om sagen, red.), men
ændrede senere ønsket til skrift-
ligt svar.
— Hvorfor?
— Fordi jeg var forhindret i at
være til stede i folketinget den
30. november, da ministeren ville
aflevere sit svar, replicerer Otto
Steenholdt.
Tilsyneladende virker grønlands-
ministerens svar meget sagligt.
Der citeres flere paragraffer, og
det giver os det indtryk, at eks-
perterne virkelig har arbejdet
grundigt med sagen. Alligevel kan
jeg ikke karakterisere svaret som
andet end overfladisk og som et
politisk forsøg på at virke saglig,
men uden at være det.
Jeg forstår, at Otto Steenholdt
fra Atåssut gør sig samme tanker,
han har i hvert fald bedt om et
nyt svar fra ministeren. Hører
man godt efter, når man hører
det lange svar, fremgår det umid-
delbart at logikken halter.
På den ene side taler ministe-
ren om, at der ikke er en væsent-
lig forskel på dansk og grønlandsk
lovgivning på dette område, og at
hvad der er forbudt i Danmark,
derfor også er forbudt i Grønland.
Efter som blokader virkelig er
forbudt i Danmark, så slutter mi-
nisteren, at de også er det i Grøn-
land. Men alligevel siger han til
sidst i sit svar, at hvis der skulle
komme en ny blokade i Marmori-
lik, så vil Ministeriet for Grønland
bede om en retskendelse. Dvs, få
domstolene til at forklare, om
blokaden er lovlig eller ulovlig.
Man kan spørge: hvorfor vil mi-
nisteren have domstolene til det,
når han mener at blokader er
ulovlige i Grønland. Ganske en-
kelt, fordi ministeren ikke aner,
hvad han skal gøre, og han må
derfor bede domstolene om hjælp,
ganske enkelt fordi ministeren ik-
ke ved, om blokader nu også er
ulovlige i Grønland. Han forsøger
blot at lade som om han ved det.
Det er rent politisk, det har intet
med saglighed at gøre.
FORKERT
Ser man nærmere på svaret, og
diskuterer man det med juridi-
ske eksperter, bliver det også
klart, at det stort set er tom snak.
Og når ministeren antyder, at blo-
kader er ulovlige i Danmark efter
dansk straffelov, så er det direkte
forkert. Der er intet i den danske
straffelov, der gør en stille og ro-
lig fysisk blokade, som f.eks. den
GAS afholdt i Marmorilik, ulov-
lig. Tværtimod, og det ved hele
folketinget, for det har justitsmi-
nisteriet og straffelovrådet, der er
et udvalg af de førende eksperter
i dansk straffelov, fastslået.
Når blokader er ulovlige i Dan-
mark skyldes det ikke straffelo-
ven, men kun et cirkulære, der
fortolker en bestemt paragraf i
den danske normale politivedtægt.
Det er derfor også forkert, når
ministeren antyder, at blokader i
Grønland er forbudt ifølge krimi-
nalloven og henviser til paragraf
69. Paragraf 69 i den grønlandske
kriminallov findes ord til andet
i den danske straffelov, og den var
overhovedet ikke på tale, da Dan-
marks ledende eksperter i Straf-
felovrådet lavede en betænkning
netop om blokader for halvandet
år siden, hvor de klart fastslog,
at blokader ikke er ulovlige efter
nogen som helst paragraf i den
danske straffelov.
Endelig hvad angår politived-
tægten, så findes den paragraf i
den danske politivedtægt, som
forbyder blokader i Danmark, ik-
ke i UmanaKs politivedtægt.
DER ER ADSKILLELSE
Det er indviklet dette her, så der
er ikke noget at sige til, at mini-
steren er forvirret, men han burde
afholde sig fra at udtale sig om
noget, han ikke forstår. Endelig
finder jeg, at det principielt er
meget beklageligt, at en minister
stiller sig op og forsøger at afgø-
re, hvad der er lovligt og hvad
der ikke er. Det er ikke hans op-
gave. Der er en adskillelse mellem
den lovgivende magt, nemlig re-
geringen, og den dømmende magt,
domstolene. Det er derfor domsto-
lene der skal afgøre, hvad der er
lovligt, og derfor har ministerens
svar heller ikke på noget punkt
rokket ved vores beslutning om
en injuriesag mod direktør Erik
Sprunk-Jansen fra Greenex.
Tværtimod, det er mere end no-
gen sinde nødvendigt, at en dom-
stol bekræfter at blokader er lov-
lige i Grønland, så denne diskus-
sion kan afsluttes.
Odak Olsen
Formand for
Grønlands Arbejder Sammen-
slutning
QAQORTOQ KOMMUNE
Kommunaldirektør
Stilingen som kommunaldirektør ved Qaqortoq Kommune
opslås herved ledig til besættelse snarest eller efter nærmere
aftale.
Stilingen ønskes besat med en person, der har bredt kend-
skab til administrativt/økonomisk arbejde og med udprægede
ledelsesevner. Der er ved kommunekontoret ansat ca. 50
funktionærer til varetagelse af kontorets opgaver.
Stilingen er en tjenestemandsstilling, og aflønning vil ske
efter den grønlandske tjenestemandslovs lønramme 34, skale-
trin 47, årslønnen udgør henholdsvis kr. 119.246,61 og kr.
138.692,01, afhængig af om pågældende anses for at være
hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende.
Der stilles tjenestebolig til rådighed mod betaling efter de
derom gældende regler.
Skriftlig ansøgning med fyldestgørende oplysninger om
uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksa-
mensbeviser og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere bedes
fremsendt inden 15. januar 1978.
Qaqortoq Kommune
Postbox 184
3920 Julianehåb
kursuseKarnigssamik neKerdrut
Skipperskolen
kursus nr. 78102 „angatdlatit motcritdlc aserfatdlatsailine-
Karnigssåt" pivdlugo ingerdlåneKåsaoK Nungme 23.1.—19.2.-
78. kursuse angatdlatit nålagåinut — pingårtumik aulisariutit
nålagåinut sågfigingnigpoK — 20 BRT inordlugit angatdlati-
lingnut taimalo soraerumérsimassussariaKaratik.
kursusip sujunertarå angatdlatautigdlit iliniartisavdlugit
angatdlatit, motorit, spilit, nigdlusautit il. il. aserfatdlatsaili-
neKarnigssånik.
iliniartitsissutigineKåsåput teknikimut tungassutigut sumi-
ssusersiornermut atertutit aulisagkanigdlo ujardlernerme a-
tortutit atornigssåt, taimatutdlo silarsiornermut tungassut
KinuteKarnerme imersugagssax kommunep sulivfigssarsiu-
ssissarfianit pinexarsinauvox. uvdlox xinutexarfigssax ki-
ngugdlex 16. december 1977.
iliniartitaunermut inspektøre
28