Atuagagdliutit - 08.12.1977, Síða 29

professor Verner Goldschmidt:
erKartussissut
landsrådivdlunft
aulajangerdlfssuk
KNAPP-ip sujuligtaissua Niels Carlo Heilmann folketingimutdlo ilaussortaK Otto Steenholdt åma
landsrådip agdlagtoKarfiane pissortaK Jacob Karup Pedersen Kanigtukut Jyllandip avangnånTput igdlo-
Karfingme Hirtshalsime, tassane aulisartut byrådimutdlo sivnissut OKaloKatigalugit. ilimanarsinauvoK
aulisarnerup tungåtigut nunarput Hirtshalsilo sule tatigilersfnaussut. iluagtitdlugule åma Hornime inQ-
sugtut atuarfiat månåkut kalåtdlinik arfineK-pingasunik illniartulik pulaorneKarpoK. måne takuneKarsl-
nåuput Niels Carlo Heilmann oKaloKatigigåt. såmigdlernit tåssa: Jens Peter Lange, Sonja Kristensen,
Niels Carlo Heilmann, Ane-Grethe Josefsen åma Jens Marcussen.
Formanden for KNAPP, Niels Carlo Heilmann, folketingsmedlem Otto Steenholdt og sekretariatschef
Jacob Karup Pedersen, landsrådets sekretariat, har fornylig besøgt Hirtshals i Nordjylland, hvor de
havde kontakt både med Hirtshals-fiskere og repræsentanter fra byrådet. Det er muligt, at der etable-
res et vist samarbejde mellem Hirtshals og Grønland på det fiskerierhvervsmæssige område. Der
blev også tid til at besøge Horne Ungdomsskole, som for tiden har otte grønlandske elever. Her er
fire af dem sammen med KNAPP-formanden. Fra venstre: Jens Peter Lange, Sonja Kristensen, Niels
Carlo Heilmann, Ane-Grethe Josefsen og Jens Marcussen. (Foto: Gunnar Poulsen, Horne).
Sagen burde afklares
af domstolene eller
af Grønlands Landsråd
— Kalåtdlit-nunånuj ministerip
Jørgen Peder Hansenip akissute-
Karneratigut sulitsailiuivdlune a-
kcrnusersuinerit Kalåtdlit-nunå-
r.e unicrKutitsinerunerånik unior-
Kptitsjnerunginerånigdlunit Otto
Steenholdtip aperKutigisså er-
sserKigsurnik påsinarsisineKångit-
sok professor Verner Goldschmidt
CKarpoK. Goldschmidt uvdlumi-
kut Danmarks tekniske Højskole-
rne ilisimassagssane inåKatiging-
nut tungåssutilingne professoriu-
ssck ukiorpagssuarne pinerdlug-
tulicrnerif pivdlugit Kalåtdlit-
nunånut inatsimik sangmissaKar-
simavcK. Goldschmidt AG-mut o-
KarpoK sulitsailiuivdlune akor-
nusersuinerit pivdlugit apernut
ima imåinåungitsigisorigine er-
Kartussivingnit aulajangivfigissa-
riaKarsoralugo imalunit Kalåt-
dlit-nunåne landsrådimut sarKU-
miufariaKarsoralugo.
aperKUt taimåitoK Danmarkime
sangmineKarugtulerma^ Dan-
markime inatsisinut tungassunut
ministerip inatsissartunut sarrcu-
miusimavå.
AG-p professor Goldschmidt ki-
nuvigisimavå oKauseKarfiperKuv-
dlugit KalåtdlP-nunånut ministe-
rip oKauserissai imåitut: „sulit-
sailiuivdlune akornusersuinerit
erKarsautigalugit Kalåtdlit-nunå-
ne Danmarkimilo inatsisit nåper-
tordlugit sumut atåssu^eKarner-
m'k aperKUt imatut åssiglngissu-
tilerujupssuneilaK". Gcldschmidt-
ilo ima oKarpoK: „uvanga isuma-
ga maligdlueo ersserKigsumik o-
KautigineKångilaK inatsisit nåper-
tordlugit sumut atåssu'eKarner-
m;k Kaiåtdlit-nunåne Danmarki-
milo aperKUt anenertumik åssi-
gfngfssut eKanpitsut. pitdlaissar-
neK pivdlugo inatsimut rådip i-
natsisinut.dlo fungassunut danskit
mir'stereKarfiata 1976-ime aula-
jangersimagaluarpåt Danmarkime
pitdlaissarnermik inatsime para-
graf 260 atorneKarsinåunpitsoK
sulitsailiuivdlune akornusersuini-
vinenut. tamånalume nåpertor-
dlugo Kaiåtdlit-nunåne piner-
dlugtuliorneri* pivdlugit inatsime
paragraf 66. Danmarkime pitdlai-
ssarnermik inatsime 260-imut nå-
pertutoK atorneKarsiråungiiaK
Kaiåtdlit-nunåne sulianik akor-
nusersuinerit nineKartitdlugit.
Goldcchmidtilo nangiapoK: —
Kalå+dlit-nunanu* ministerip o-
Kauslsa AG-me issuarneKarneré-
ne paragraf 66 åmalo Kalåtdlit-
nunåne pinerdluet.uliornerit piv-
dlugit inatsime paragraf 66 taine-
Kångivianut.
— kisiånile ..igdlume inuit er-
KigsisimaKatif'ingr'prån'k akornu-
sersi'ineK“ Kaiåtdlit-nunåne pi-
nerdlugtuliornerit pivdlugi* inat-
sime paragraf 69-imitoK taivå. au-
lajangersaeardle tåuna Kaiåtdlit-
nunåne atcrneKarsinauenat påsi-
sinåungilara Danmarkime øulaia-
ngersagkap tåussuma åss'ngata
atorneKarsimånginera. pitdlai-
ssarneK pivdlugo inatsimut ud-
valgip inatsisinu'dlo tungassut
pivdlugit ministerip sulitsailiuiv-
dlune akornusersuinerit pitdlar-
neKau+ausinaunerat 1976-ime o-
Katdiisiginpmåssuk. ipdlumut i-
nuit erKigsisimaKaligingnerånik
akornusersuinerit pivdlugit aula-
jangersagaK atorsinaussutue issi-
gineKarsimagpaf tauva pissaria-
KarsimåsångikaluarpoK sulitsai-
liuivdlune akornusersuinerit piv-
dlugit Danmarkime politinut na-
linginaussumik ilerKorerKussame
paragraf 3 atorKuvdlugo Dan-
markime politimesterinut inåssu-
teKarnigssaK.
Goldschmidtilo nangigpoK: —
Kalåtdlit-nunånut ministerip tai-
mailivdlune paragraf nutårdlui-
naK — igdlume inuit erKigsisima-
Katigingnigssånik akornusersui-
neK pivdlugo aulajangersagaK —
akuliupå Kaiåtdlit-nunåne sulit-
sailiuivdlune akornusersuinerit
pinerdlugtuliornerunerånik pi-
nerdlugtulicrnerunginerånigdlu-
nit aperKumut. aulajangersagka-
me pineKartume tassane pineKar-
tut tåssåuput „inup avdlap ig-
dluanut, igdluane inimut imalu-
nit umiarssuarmut imalunit su-
mut avdiamut imailinardlugo i-
serfigineKarsinåungitsumut iser-
neK imalunit inåneKaraluardlune
avdlap pigissånik Kimatsiumå-
ngitsoK". uvangale KularnauteKar-
dluinartu*ut issigåra sulivfik su-
lissartutdlo pineKartitdlugit su-
livfiussoK issigineKarsinaunersoK
„avdlat pigissåtut".
Kalåtdlit-nunånut ministerip
Otto Steenholdtimut akissutine
naggaserdlugo OKarpoK sutdli-
vingmik tikitsailiuivdlune Kimat-
sailiuivdlunilunit sulitsailiuineK
pitdlaissarneK pvdlugo inatsimut
akerdliusfnaussoK. aperKutaussor-
me tåssa pinerdlugtuliornerit piv-
dlugit inatsimut imalunit Kaiåt-
dlit-nunåne aulajangersagkanut
avdlanut akerdliunersoK, Verner
Goldschmidt OKarpoK. encaima-
ssariaKarpoK Danmarkime politi-
nut nalinainaussumik ilerKorer-
KussaK Omåname politinut iler-
KorerKussap åssigerdluinånging-
mago. inatsissartune CKatdlisigi-
neKarneranut åmalo inatsisinut
tungassunut minisfereKarfiup po-
liiimesterinut inåssuteKarsimane-
ranut pissutåuput Danmarkime
pissutsit Kaiåtdlit-nunåne pissu-
siungitsut.
Verner Goldschmidtilo ilångut-
dlugo OKarpoK: Kalåtdlit-nunånut
ministerip isumasiorsimanerpai
pitdlaissarnermik inatsisit piv-
dlugit inatsisilerissut pikorigdlui-
nartut Kaiåtdlit-nunåne inatsisit
pivdlugit udvalgimut ilaussortau-
ssut, åmalo ministerip Køben-
havnime isumasioriåinaussai?
åma isumaKarpunga ministeri-
tut akissugssaussutut inatsisinut
tungassune ajcrnakusoKissune pe-
riautsimik nutåmik erKUSsiniale-
råine silatusårnerusagaluartoic
aperKUt issigisavdlugo apernuti-
tut inatsisinut tungåssutiligtut er-
Kartussivingnut sarKumiutariaKa-
raluartutut.
suliagssame tassane åma politi-
kimut tungassortai pingårtung-
ma'a ministerip aperKUt Kalåt-
dlit-nunåta landsrådianut sarKU-
miusimassariaKarunaraluarpå.
sulitsailiuivdlune akornusersuine-
rit pivdlugit aperKUt Danmarki-
me OKatdlisigineKarugtulermat i-
natsisinut tungassunut ministerip
inatsissartunut sarKumiunikuvå.
professor Verner Gcldschmidti-
lo naggasivdlune ima OKarpoK:
— uvanga isumaKartuåinarpu-
nga aperKutit inoKatigingnermut
politikimuldlo tungassut imaill-
nardlugit årKivigineKarsinåungit-
sut pitdlainerit avdlaMlunit ta-
måko åssigissait atordlugit åiKi-
viginiarneKarlarnerat nangånar-
tulerujugssussoK, mingnerungit-
surmk pinerdlugtuliortarneril
angnikitdlisarniarneKardlutigdlo
nungutiniagaulerugtorfiata nalå-
ne.
— Grønlandsminister Jørgen Pe-
der Hansens svar til Otto Steen-
hcldt har ikke skabt klarhed om
fysiske blokaders lovlighed eller
ulovlighed i Grønland, siger pro-
fessor Verner Goldschmidt. Gold-
schmidt, der i dag er professor
i samfundsfag ved Danmarks tek-
niske Højskole, har i mange år
beskæftiget sig med den grøn-
landske kriminallov. Goldschmidt
siger til AG, at problemet om fy-
siske blokader i Grønland er så
kompliceret, at det nok burde
have været afklaret af domstole-
ne eller måske forelagt Grønlands
Landsråd.
Da sagen i sin tid var aktuel
i Danmark, forelagde den danske
justitsminister problemet for det
danske folketing.
AG har bedt professor Gold-
schmidt kommentere grønlands-
ministerens redegørelse. Med hen-
syn til ministerens udtalelse om,
at der ikke er „væsentlig forskel
på retsstillingen i Grønland og i
Danmark hvad angår „fysiske blo-
kader", siger Goldschmidt:
— Efter min opfattelse er det
ingenlunde klarlagt, at der ikke
er væsentlig forskel på retsstil-
lingen i Grønland og Danmark.
Ganske vist har straffelovrådet og
justitsministeriet i Danmark i 1976
fastslået, at den danske straffe-
lovs paragraf 260 ikke kan anven-
des på den rene, fysiske blokade.
Følgelig kan den grønlandske
kriminallcvs paragraf 66, som sva-
rer til den danske straffelovs pa-
ragraf 260, heller ikke anvendes,
når det drejer sig om blokade i
Grønland.
Gcdtschmidt fortsætter: — Nu
nævner grønlandsministeren i
AGs citat slet ikke paragraf 260
og den dertil svarende paragraf
66 i den grønlandske kriminallov.
— I stedet nævner han „hus-
fredskrænkelse", som omhandles
i den grønlandske kriminallovs
paragraf 69. Men, hvis denne be-
stemmelse kunne anvendes i
Grønland, så er det svært for mig
at forstå, at man ikke brugte den
tilsvarende bestemmelse i Dan-
mark, da straffelovudvalget og
justitsministeriet i 1976 drøftede
fysiske blokaders strafbarhed.
Hvis man havde fundet bestem-
melsen om husfredskrænkelse an-
vendelig, så kunne man jo have
sparet sig henstillingen til danske
politimestre om at bruge den dan-
ske normalpolitivedtægts paragraf
3 i sager om fysisk blokade.
Goldschmidt fortsætter:
— Grønlandsministeren har så-
ledes bragt en helt ny paragraf
— bestemmelsen om husfreds-
krænkelse — ind i spørgsmålet
om, hvorvidt fysiske blokader i
Grønland er kriminelle eller ej.
Denne bestemmelse taler om at
„trænge ind i fremmed hus, hus-
rum eller skib eller på andet ikke
frit tilgængeligt sted, eller grund".
For mig er det imidlertid over-
ordentligt tvivlsomt, om en ar-
bejdsplads i forhold til arbejder-
ne kan betragtes som „fremmed
grund".
Grønlandsministeren konklude-
rer i sit svar til Otto Steenholdt,
at en fysisk blokade, der hindrer
adgangen til eller fra en virksom-
hed kan være i strid med straffe-
loven. — Spørgsmålet er jo, om
den er i strid med kriminalloven
eller andre grønlandske bestem-
melser, siger Verner Goldschmidt.
Man skal huske på, at normalpoli-
tivedtægten for Danmark ikke
nøjagtigt svarer til politivedtæg-
ten for UmanaK. Folketingsdebat-
ten cg justitsministerens pålæg til
politimestrene var baseret på hele
situationen i Danmark og ikke i
Grønland.
Verner Goldschmidt tilføjer:
— Mon grønlandsministeren har
rådført sig med de fremragende
strafferetsjurister, der er medlem-
mer af det grønlandske lovudvalg,
og som ministeren har til rådig-
hed i København?
Det er i øvrigt min opfattelse,
at når man som ansvarlig mini-
ster vil begynde en ny praksis på
et vanskeligt retsområde, da gør
man klogt i at betragte proble-
met som et retsspørgsmål, som
burde forelægges for domstolene.
Da det politiske i denne sag
egså er væsentligt, så burde mi-
nisteren nok også have forelagt
situationen for Grønlands Lands-
rad. Da sagen om fysiske bloka-
der var aktuel i Danmark, fore-
lagde justitsministeren den for
folketinget.
Professor Verner Goldschmidt
slutter:
— Jeg synes altid, at det er en
betænkelig sag at forsøge at løse
vanskelige sociale og politiske
problemer ved hjælp af straffe-,
kriminal- og lignende foranstalt-
ninger. Ikke mindst i en tid, hvor
man taler om ned- og afkrimina-
lisering.
-h.
29