Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 9

Torskefiskeriet bygger
alene på 1973-årgangen
Torskeblok-produktionen kan måske kompensere
for faldet i dollar-kursen
Det meget fine fiskeri på Ba-
nanbanken ved Vestgrønland er
stadig godt, siger fiskeridisponent
Peter Moring, KGH, til AG. —
Fangsterne er lidt mere variere-
de i øjeblikket, og vi mærker at
fiskenes størrelse er noget afta-
gende. I det store og hele er traw-
lerlasterne stadig fulde, og der
har været nogle meget flotte pro-
duktionsresultater.
Fabriksleder E. Stender Jensen,
Godthåb Fiskeindustri, siger til
AG, at fabrikken har produceret
30 pct. mere i år end sidste år.
— Og da havde vi ellers også et
godt år, siger Stender Jensen.
INGEN ARBEJDSKRAFT-
PROBLEMER
AG: — Har der været arbejds-
kraft nok til de store indhandlin-
ger?
— Vi har ikke haft problemer
her, siger Stender Jensen — men
vi har også været heldige at kun-
ne dirigere trawlerne til Sisimiut,
hvis vi ikke kunne følge med. Det
er sket 5-6 gange i løbet af vin-
teren, og det har altså betydet,
at vi har klaret os.
AG: — Betyder den fine pro-
duktion, at det bliver et godt år
for GFI?
— For at sige noget om det, må
vi jo se lidt på priserne på af-
sætningsmarkedet, USA, svarer
Stender Jensen. — Det har væ-
ret et alvorligt slag, at dollaren
er faldet med 10 pct. Det betyder
GFI har ikke haft vanskelige arbejdskraftproblemer som følge af den store torskeindhandling. Man har klaret
sig med at dirigere trawlere om til Sisimiut.
1973-ime suvf issat
sårugdlingniarnermut
kisimik tungaviuput
sårugdlingnik taima amerdlatigissunik tunissagssior-
neK dollarip nalingata nåkarneranut imaKa taortausi-
nauvoK
Kalåtdlit-nunåta kitåne ikåner-
ssuit ilåne Bananbankenimik tai-
neKartume aulisardluarneK sule i-
ngerdlavdluarpoK, KGH-mio au-
lisarncrmut pissortautitaK Peter
Moring AG-mut OKarpoK. pissa-
rissaussut månarpiaK éssigmgi-
sitårneruput, takusinauvarputdlo
aulisagartat migdliartulårtut. ta-
rnåt atautsimut issigalugo kilisau-
tit sule ulivkårtarput tunissagssi-
ornerdlo agsut angussaKarfiuv-
dluartarsimavoK.
Nungme aulisagkerivingme fa-
brikip pissortå E. Stender Jensen
AG-mut onarpoK fabrike sujor-
namut nalenriutdlugo 30 procenti-
hiit anginerussumik tunissagssi-
orsirr.assoK. — taimanilo ukioK å-
fna pitsauvdluartusimavoK, Sten-
her Jensen OKarpoK.
sulissut ajornar-
torsiutåungitdlat
AG: tunissanuf taima amerdla-
tigissunut nåmagtunik sulissug-
ssaKarsimava?
— måne tamatuminga ajornar-
tcrsiuteKarsimångilagut, Stender
Jensen OKarpoK, — åmalume ilu-
agtitsisimagavta, tåssa maling-
nausinaujungnåisaguvta kilisautit
Sisimiunukartisinaugavtigik. uki -
unerata ingerdlanerane 5—6-
riardluta taimailiorsimavugut, tå-
ssalo tamatuma kingunerissånik
ingerdlavdluarsimavugut.
AG: tunissagssiorneK pitsauv-
dluartOK GFl-mut ukiorigsåmer-
mik isumaitarpa?
— tamåna pivdlugo oKåsavdlu-
ne tunitsiviussartume USA-me a-
kit misigssorKålårtariaKarput,
Stender Jensen akivoK. — agsut
ajorsimavoK dollare 10 procenti-
mik nalikitdlingmat. tamatumame
kingunerivå tunissaKarnikut iser-
titat åma 10 procentimik migdle-
riarnerat. — tamatumingalo pi-
ssuteKartumik aulisardluarneK ta-
matumalo kingunerissånik amer-
dlasunik tunissagssiorneK Kuja-
nardluinartuput. taimåingikaluar-
pat ingerdlaneK pitsåusångikalu-
aKaoK.
nemlig en nedgang i salgsind-
tægterne på samme 10 pct. — Men
man kan da sige, at det gode fi-
skeri og deraf følgende store pro-
duktion er så meget mere kær-
kommen. For ellers ville det ha-
ve set alvorligt ud.
MÅSKE ERSTATTES
73-TORSKEN FOR HÅRDT
AG spurgte fiskeribiolog Jens
Møller Jensen, Grønlands Fiskeri-
undersøgelser, hvor de mange
torsk kommer fra.
— Vi håbede, de kom udefra
— altså fra andre farvande end
de grønlandske — men nu har
målinger af ørestensprøver vist,
at fangsterne alene består af gy-
defisk fra 1973-årgangen.
Vi håbede, at fiskeriet gjaldt en
anden årgang eller bestand, fordi
vi frygter, at 73-årgangen bliver
så nedfisket, at den ikke når at
slå igennem som gydefisk.
De grønlandske fiskere troede
en overgang, at de store, gode
fisk var kommet vandrende til
fra Island. Men det er der altså
ikke tale om. Jens Møller Jensen
forklarer, at den gode størrelse
formentlig skyldes, at man har
fået fat i gydestimerne, , og at
størrelsen altså ikke er typisk for
årgangen. -den.
avguausivdlu-
arnerunigssaK
kigsautigigå
Lamik Møllerip (åtavitsoK) suju-
neisutigå nunavtine sanaortui-
nermut aningaussat atugagssat
avguatårdluarneruneKartarKuv-
dlugit. tamatumunga tungavigå
nålagauvfiup 1978-ime sanaortu-
gagssaminut atugagssane Påmiu-
ne 720.000 kr.-narnut nautsorssu-
simangmagit. Lamik Møllerip su-
junersutigå imarsiortunut atuar-
fik aulisartut atuarfiånut Påmi-
unérérsumut ilångutdlugo Påmi-
une sananeKåsassoK. OKautigå
GTO-p igdlutai atuarfigssångor-
dlugit avdlångortiterneKarsinau-
ssut taimailiornikut nutåvingmik
atuarfiliornigssamit sipårutausi-
naungmata.
landshøvdinge inutigssarsiutiti-
gut iliniartitaunerme rådimut su-
juligtaissutut OKarpoK imarsior-
tut atuarfiata sumlnigsså sule au-
la jangerneKarsimångitsoK. inutig-
ssarsiutitigut iliniartitaunerme
rådip Grønlandsrådip tamatumi-
nga aulajangérKuvdlugo Kinuvi-
gisimavå. imarsiornermut atuar-
fit Påmiune katerssorneKåsagpa-
ta taimailiornigssaK katitdlugit
5 miil. kr.-nik akeKåsanerarpå.
inutigssarsiutitigut iliniartitau-
nerme rådip tlkuarsimavå neri-
ssagssanik niorKutigssianik sulia-
rendssarneK Påmiune pitsaving-
mik sulivfigssuaKarérmat.
Niels Carlo Heilmannip (Atå-
ssut), Otto Steenholdtip (Atåssu,t)
landsrådimilo Siumup suleKati-
gigsuisa Lamik Møllerip sujuner-
sutå tapersersorpåt. kp.
’73-ip sårugdlia aulisar-
neKarpatdlårunarpoK
AG-p aulisagkanik ilisimatoK
Jens Møller Jensen Kalåtdlit-nu-
nåne aulisagkanik misigssuivfing-
mingånérsoK aperå sårugdligpag-
ssuit tamåkua sumit pinersut.
— neriugsimavugut avdlanit
aggersut — tåssa imanit avdlanit
Kalåtdlit-nunåta imartainiungit-
sok. siunainigdle ugtortainertigut
påsinarsivoK pissåt tamardluinar-
mik tåssaussut 1973-ime suvfissa-
nit pissut.
neriugsimavugut aulisagartat u-
kiumit avdlamit sårugdlingnitdlu-
nit avdlanit pissut, ånilångagi-
gavtigo 73-ip sårugdlé ima auli-
sarneKartigisassut suvfissugsså-
ngornigssaminut ångusinaunane.
kalåtdlit aulisartue isumaKale-
raluarput aulisagkat angisut pit-
saussutdlo Islandimit aggersussut.
kisiåne tåssa taiméingilaK. Jens
Møller Jensenip navsuiarpå tai-
matut angitigissus'iånut imaKa pi-
ssutaussoK suagpagssuamik nå-
magtuisimanerat tåssalo angissu-
sia) Kanga sårugdlingomerånut i-
lisarnautåungitsoK.
-den.
unangmisitsineK!
matumuna inusugtuarKat inusugtutdlo KinuvigineKarput
unangmisitsinermut peKataorKuvdlugit. titartagkap imagsså:
imigagssap atorneKarpatdlårnerata migdlisarnigsså.
ajugaussup titartagå plakatitut imaKalo mærkatitut ator-
neKåsaoK.
titartagkap angissusigsså: 21 cm X 30 cm imalunit 30 cm X
45 cm.
45 cm. Kalipautit mardluk atorneKarsinåuput..
akigssarsiagssat: 1. præmie: 500,— kr.
2. præmie: 300,— kr.
3. præmie: 200,— kr.
1. juni 1978 tikitdlugc unangmineK ingerdlåsaoK. titartagkat
unga nagsiuneKåsåput:
Blå Kors Konsulenten
Postbox 117 . 3900 Nuk.
Flaskegasdrevet forbrændingstoilet
Uden noget som helst tvivl den bedste og mest hygiejniske
løsning.
Anvendes overalt i Canadas arktiske områder.
Nu også på Grønland.
Leveres gennem el-installatører og elektromekaniske
værksteder.
Import: SCANLET ApS
9