Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 9

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Page 9
Torskefiskeriet bygger alene på 1973-årgangen Torskeblok-produktionen kan måske kompensere for faldet i dollar-kursen Det meget fine fiskeri på Ba- nanbanken ved Vestgrønland er stadig godt, siger fiskeridisponent Peter Moring, KGH, til AG. — Fangsterne er lidt mere variere- de i øjeblikket, og vi mærker at fiskenes størrelse er noget afta- gende. I det store og hele er traw- lerlasterne stadig fulde, og der har været nogle meget flotte pro- duktionsresultater. Fabriksleder E. Stender Jensen, Godthåb Fiskeindustri, siger til AG, at fabrikken har produceret 30 pct. mere i år end sidste år. — Og da havde vi ellers også et godt år, siger Stender Jensen. INGEN ARBEJDSKRAFT- PROBLEMER AG: — Har der været arbejds- kraft nok til de store indhandlin- ger? — Vi har ikke haft problemer her, siger Stender Jensen — men vi har også været heldige at kun- ne dirigere trawlerne til Sisimiut, hvis vi ikke kunne følge med. Det er sket 5-6 gange i løbet af vin- teren, og det har altså betydet, at vi har klaret os. AG: — Betyder den fine pro- duktion, at det bliver et godt år for GFI? — For at sige noget om det, må vi jo se lidt på priserne på af- sætningsmarkedet, USA, svarer Stender Jensen. — Det har væ- ret et alvorligt slag, at dollaren er faldet med 10 pct. Det betyder GFI har ikke haft vanskelige arbejdskraftproblemer som følge af den store torskeindhandling. Man har klaret sig med at dirigere trawlere om til Sisimiut. 1973-ime suvf issat sårugdlingniarnermut kisimik tungaviuput sårugdlingnik taima amerdlatigissunik tunissagssior- neK dollarip nalingata nåkarneranut imaKa taortausi- nauvoK Kalåtdlit-nunåta kitåne ikåner- ssuit ilåne Bananbankenimik tai- neKartume aulisardluarneK sule i- ngerdlavdluarpoK, KGH-mio au- lisarncrmut pissortautitaK Peter Moring AG-mut OKarpoK. pissa- rissaussut månarpiaK éssigmgi- sitårneruput, takusinauvarputdlo aulisagartat migdliartulårtut. ta- rnåt atautsimut issigalugo kilisau- tit sule ulivkårtarput tunissagssi- ornerdlo agsut angussaKarfiuv- dluartarsimavoK. Nungme aulisagkerivingme fa- brikip pissortå E. Stender Jensen AG-mut onarpoK fabrike sujor- namut nalenriutdlugo 30 procenti- hiit anginerussumik tunissagssi- orsirr.assoK. — taimanilo ukioK å- fna pitsauvdluartusimavoK, Sten- her Jensen OKarpoK. sulissut ajornar- torsiutåungitdlat AG: tunissanuf taima amerdla- tigissunut nåmagtunik sulissug- ssaKarsimava? — måne tamatuminga ajornar- tcrsiuteKarsimångilagut, Stender Jensen OKarpoK, — åmalume ilu- agtitsisimagavta, tåssa maling- nausinaujungnåisaguvta kilisautit Sisimiunukartisinaugavtigik. uki - unerata ingerdlanerane 5—6- riardluta taimailiorsimavugut, tå- ssalo tamatuma kingunerissånik ingerdlavdluarsimavugut. AG: tunissagssiorneK pitsauv- dluartOK GFl-mut ukiorigsåmer- mik isumaitarpa? — tamåna pivdlugo oKåsavdlu- ne tunitsiviussartume USA-me a- kit misigssorKålårtariaKarput, Stender Jensen akivoK. — agsut ajorsimavoK dollare 10 procenti- mik nalikitdlingmat. tamatumame kingunerivå tunissaKarnikut iser- titat åma 10 procentimik migdle- riarnerat. — tamatumingalo pi- ssuteKartumik aulisardluarneK ta- matumalo kingunerissånik amer- dlasunik tunissagssiorneK Kuja- nardluinartuput. taimåingikaluar- pat ingerdlaneK pitsåusångikalu- aKaoK. nemlig en nedgang i salgsind- tægterne på samme 10 pct. — Men man kan da sige, at det gode fi- skeri og deraf følgende store pro- duktion er så meget mere kær- kommen. For ellers ville det ha- ve set alvorligt ud. MÅSKE ERSTATTES 73-TORSKEN FOR HÅRDT AG spurgte fiskeribiolog Jens Møller Jensen, Grønlands Fiskeri- undersøgelser, hvor de mange torsk kommer fra. — Vi håbede, de kom udefra — altså fra andre farvande end de grønlandske — men nu har målinger af ørestensprøver vist, at fangsterne alene består af gy- defisk fra 1973-årgangen. Vi håbede, at fiskeriet gjaldt en anden årgang eller bestand, fordi vi frygter, at 73-årgangen bliver så nedfisket, at den ikke når at slå igennem som gydefisk. De grønlandske fiskere troede en overgang, at de store, gode fisk var kommet vandrende til fra Island. Men det er der altså ikke tale om. Jens Møller Jensen forklarer, at den gode størrelse formentlig skyldes, at man har fået fat i gydestimerne, , og at størrelsen altså ikke er typisk for årgangen. -den. avguausivdlu- arnerunigssaK kigsautigigå Lamik Møllerip (åtavitsoK) suju- neisutigå nunavtine sanaortui- nermut aningaussat atugagssat avguatårdluarneruneKartarKuv- dlugit. tamatumunga tungavigå nålagauvfiup 1978-ime sanaortu- gagssaminut atugagssane Påmiu- ne 720.000 kr.-narnut nautsorssu- simangmagit. Lamik Møllerip su- junersutigå imarsiortunut atuar- fik aulisartut atuarfiånut Påmi- unérérsumut ilångutdlugo Påmi- une sananeKåsassoK. OKautigå GTO-p igdlutai atuarfigssångor- dlugit avdlångortiterneKarsinau- ssut taimailiornikut nutåvingmik atuarfiliornigssamit sipårutausi- naungmata. landshøvdinge inutigssarsiutiti- gut iliniartitaunerme rådimut su- juligtaissutut OKarpoK imarsior- tut atuarfiata sumlnigsså sule au- la jangerneKarsimångitsoK. inutig- ssarsiutitigut iliniartitaunerme rådip Grønlandsrådip tamatumi- nga aulajangérKuvdlugo Kinuvi- gisimavå. imarsiornermut atuar- fit Påmiune katerssorneKåsagpa- ta taimailiornigssaK katitdlugit 5 miil. kr.-nik akeKåsanerarpå. inutigssarsiutitigut iliniartitau- nerme rådip tlkuarsimavå neri- ssagssanik niorKutigssianik sulia- rendssarneK Påmiune pitsaving- mik sulivfigssuaKarérmat. Niels Carlo Heilmannip (Atå- ssut), Otto Steenholdtip (Atåssu,t) landsrådimilo Siumup suleKati- gigsuisa Lamik Møllerip sujuner- sutå tapersersorpåt. kp. ’73-ip sårugdlia aulisar- neKarpatdlårunarpoK AG-p aulisagkanik ilisimatoK Jens Møller Jensen Kalåtdlit-nu- nåne aulisagkanik misigssuivfing- mingånérsoK aperå sårugdligpag- ssuit tamåkua sumit pinersut. — neriugsimavugut avdlanit aggersut — tåssa imanit avdlanit Kalåtdlit-nunåta imartainiungit- sok. siunainigdle ugtortainertigut påsinarsivoK pissåt tamardluinar- mik tåssaussut 1973-ime suvfissa- nit pissut. neriugsimavugut aulisagartat u- kiumit avdlamit sårugdlingnitdlu- nit avdlanit pissut, ånilångagi- gavtigo 73-ip sårugdlé ima auli- sarneKartigisassut suvfissugsså- ngornigssaminut ångusinaunane. kalåtdlit aulisartue isumaKale- raluarput aulisagkat angisut pit- saussutdlo Islandimit aggersussut. kisiåne tåssa taiméingilaK. Jens Møller Jensenip navsuiarpå tai- matut angitigissus'iånut imaKa pi- ssutaussoK suagpagssuamik nå- magtuisimanerat tåssalo angissu- sia) Kanga sårugdlingomerånut i- lisarnautåungitsoK. -den. unangmisitsineK! matumuna inusugtuarKat inusugtutdlo KinuvigineKarput unangmisitsinermut peKataorKuvdlugit. titartagkap imagsså: imigagssap atorneKarpatdlårnerata migdlisarnigsså. ajugaussup titartagå plakatitut imaKalo mærkatitut ator- neKåsaoK. titartagkap angissusigsså: 21 cm X 30 cm imalunit 30 cm X 45 cm. 45 cm. Kalipautit mardluk atorneKarsinåuput.. akigssarsiagssat: 1. præmie: 500,— kr. 2. præmie: 300,— kr. 3. præmie: 200,— kr. 1. juni 1978 tikitdlugc unangmineK ingerdlåsaoK. titartagkat unga nagsiuneKåsåput: Blå Kors Konsulenten Postbox 117 . 3900 Nuk. Flaskegasdrevet forbrændingstoilet Uden noget som helst tvivl den bedste og mest hygiejniske løsning. Anvendes overalt i Canadas arktiske områder. Nu også på Grønland. Leveres gennem el-installatører og elektromekaniske værksteder. Import: SCANLET ApS 9

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.