Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 27.04.1978, Qupperneq 15
Nungme takornariar- titse Kati g é Kai erpo k takornariartitsinermut agdlagfik piarérsimavoK ator- nigssaminut, ingerdlatsissugssavdle atorfinigtitaunig- sså kisime amigautauvoK Nflk takornariartitsinermut peita- t-igigfeKalerpoKj taigutigå takor- nariartitsinermut Nungme peitati- 6'gfik, pilersineKarpordlo atausi- ngornerme 17. april Hotel Grøn- landime. takornariartitsinermut penati- Sigfingmik autdlartitsinigssaK lå- ssångåinartumik tuaviutariaKa- lersimavoK. Nup kommuniata Siumut Nuuk: Igennem flere år har beboerne langs den franske kanalkyst ar- bejdet for at få supertankernes ruter lagt ud i en betryggende afstand fra Bretagnes skærfyldte kyst — men uden held. Forleden skete det uundgåelige. En supertanker med omkring 220.000 tons olie i lasten gik på skær i en storm. Grundstødnin- gen skete kort tid før forårets springflod. Efter en halv snes dage lå olien i et tykt lag langs en flere hun- drede kilometer kyststrækning. Fiskeriet er ødelagt. Tanghøsten ligeså og badestrandene er sølet til i olie. Man mener, at det vil kræve flere måneders arbejde for mere end 10.000 mand at rense stranden nogenlunde op. Ingen kender langtidsvirknin- gerne. Kun urealistiske optimister tror, at forholdene vil vende til- bage til det normale igen. Før oliens aktuelle virkninger er af- bødet, vil tusinder af menneskers økonomi være ødelagt. Mange vil blive tvunget til at skifte erhverv, og et ikke ringe antal mennesker vil være tvunget til at flytte fra deres hjemegn. Hvordan havet, dets plantevækst og dyreliv vil være om 10-20 år kan ingen fore- stille sig. Olieefterforskningen ved Grøn- land er midlertidigt indstillet. Men en dag vil boringerne være i gang igen. Finder man olie til den tid, vil det kun være et spørgsmål om tid, før Grønland får sin oliekatastrofe. Hjemmestyrets politikere vil med en klog politik få mere ind- flydelse på Grønlands kommen- de ressourcepolitik. Skal vore po- Tilskud til TV - ikke til avis Nanortalik kommunalbestyrelse har vedtaget at give et tilskud på 25.000 kroner til Nanortalik lukkede TV-net. Tilskuddet skal bruges til indkøb af TV-udstyr til direkte udsendelser fra kom- munens mødesal og fra forsam- lingshuset. Men det blev enstemmigt ved- taget, at man ikke ville yde øko- nomisk støtte til en regionalavis. Kommunalbestyrelsen havde drøftet tankerne om at oprette en regionalavis i Sydgrønland. Nanortalik kommunalbestyrel- se vedtog desuden at anmode landsrådet om i god tid at tage skridt til at sikre, at de lokale fiskere får mulighed for en ri- melig fangst før KGH’s trawlere har opfisket hele torskekvoten for i år, fortæller radio-avisen. 200.000 kr-t akuerssissuXigisima- vai aussamut takornariartitsiner- mut agdlagfingmik angmaivdlune misilinigssamut. kommune ama ininik pigssarsisimavoK — Hotel Grønlandip ilåne — agdlagfing- migdlo ingerdlatsissugssamik avi- sitigut norKaineKarsimavoK. kommunivdle agdlagfingmik taimatut l'tumik ingerdlataKarsi- litikeres ord have vægt over for den danske regering, må de have en bred folkelig støtte. Denne folkelige forståelse og støtte kan kun fås, såfremt det grønlandske folk har tilstrækkelig viden om de problemer, der behandles. Derfor er folkelig oplysning, konkret viden, en nødvendig ting. I sammenhæng med oliekata- strofen ved Bretagne — den stør- ste i verden hidtil — har infor- meringen af den grønlandske be- folkning været skandaløst man- gelfuld. Siumut Nuuk skal derfor op- fordre Grønlands Radio, Atuagag- dliutit og Landsrådet til at skaffe sig viden om ulykken, om dens aktuelle og mere langsigtede virk- ninger — og denne viden skal bringes ud til det grønlandske folk. Dette skal gøres — ikke for at skræmme befolkningen — men fordi den samme befolkning og dens politikere har krav på at kende vrangsiden også af et evt. kommende olieeventyr ved Grøn- land. Den tragiske olieulykke ved Bretagne er en god illustration af årsagerne til Siumuts krav om forsigtighed og tilbageholdenhed i oliespørgsmålet. Skuffelse over udsættelse af fem-dages-uge Skoleudvalget i K’asigiånguit har udtrykt skuffelse over, at lands- rådet har afvist at behandle et forslag om en forsøgsvis fem da- ges skoleuge. Forslaget blev ud- skudt til behandling efter hjem- mestyrets indførelse, fortæller radio-avisen. I udtalelsen hedder det bl. a. at skuffelsen er meget stor, fordi der er tale om et massivt for- ældreønske. Kommunalbestyrel- sen har givet forslaget sin var- meste anbefaling, ligesom lærer- råd og skoleudvalg eenstemmigt går ind for en forsøgsvis fem da- ges uge. Begrundelsen er bl. a. byens særlige erhvervsforhold, hvor for- ældrene for en stor dels vedkom- mende er afhængige af rejefiske- riet. Det betyder, at børn og for- ældre kun har een dag fri sam- men — nemlig om lørdagen, hvor fabrikken er lukket. GRØNLANDSPOSTEN • to-sproget nåunginera arajutsisimaneKarsi- mavoK. takornariartitsinermutdle peKatigigfingmit kommunip ta- persersorsinaussånit ingerdlåne- KarsinauvcK. taimåitumigdlo kommunip takornariartitsinermut udvalgia atautsimigiarKussisima- vok takornariartitsinermut peKa- tigigfingmik autdlartitsisinauneK suj unertaralugo. suliniuteKarneK iluagtipoK. so- Kutigingnigtut 60-it migssinge pe- Katåuput, unuvdlo ingerdlanera- ne ilaussortaujumavdlutik nalu- naerput inuit 46-t åma sulivfit arfineK-pingasut, tauvalo autdlar- tinigssamut tungavigssaKardluar- nalerdlune. ilerKorerKussame ilåtigut ag- dlagsimassut maligdlugit kinalu- nit ilaussortångorsinauvoK sordlo inuit atausiåkåt, peKatigigfit a- nginerussut mikinerussutdlc su- livfitdlo takcrnariartitsinermut agtumåssuteKardlutigdlunit tama- luminga soKutigingnigtut. peKatigigfiup sujunertå agdlag- simassoK tåssa „Nup kommunia- ne takornariartitsivdlune suliner- mut ikiutisavdlune. takomariar- titsinerup kommunime najuga- Kariunut KanoK aningaussarsiu- tausinaunera pivdlugc kommu- nalbestyrelsimut sujunersuissu- savdlune, åmalo Nup kommunia- ne pingortitaK kulturilo atatitdlu- gitdlo ineriartcrtisavdlugit takcr- nariartitsinermilo suliniutit pi- ngcrtitamik aseruisinausut aker- dlilersusavdlugit". unup tåussuma ingerdlanerata ilåne sujulerssuissugssanik Ki- nersineKarpcK piårnerpåmik inig- ssitilertugssanik. sujulerssuissut ukuput: Knud Rasmussen, K’u- nerséK Rosing, Peter Hammeken, Gudrun Chemnitz, Abel Egede å- ma Jørgen Holding, sivnissugssa- tut KinerneKarpuf Lars Rasmus- sen ama Gert Godsk, kukunersiui- ssugssatutdlo KinerneKardlutik Bent Rejding åma Karl Jessen, Poul Bay sivnissugssauvdlune. ilerKorerKussat maligdlugit su- julerssuissunut ilaussortagssamik kommunalbestyrelsimut ilaussu- mik åma KinersineKåsacK. ilau- ssortaK tåuna sujulerssuissunut ilaussortåinåusaoK, tåssa ima isu- maKartitdlugo ingmikut avdlanik suliaKartitaussugssåungitsoK. kcmmunalbestyrelsip ilausscrtau- titagssane sule torKångilå, taimai- lineKariarpatdle sujulerssuissut sulerinigssamingnut ivertisåput suliardlo autdlartisavdlugo. ilaussortaunermut akiliutigssaK aulajangerneKarpoK inungmut a- tautsimut ukiumut 35 kr-usassoK, peKatigigfingnut anginerussunut mikinerussunutdlo 100 kr-usav- dlune sulivfingnutdlo 200 kr- usavdlune. kommunip takornariartitsiner- mu udvalgiane ilaussortaK Svend Junge tikitdluarKussivcK. onalug- tuarå peKatigigfingmik taima itu- mik Nungme pilersitsiniardlune pissoKarniartarsimagaluartoK, pi- viussungordluångiséinardlunile. takornariartitsinermut sujuner- suissup Christian Bruunip OKa- lugtuaritsiarpå takornariartitsi- nermut tungassunik Kalåtdlit- nunåne avdlane sulineK. ilå‘igut OKautigå Japan Amerikalo Kalåt- dlit-nunånut takornariartitsiniar- dlutik agsut soKutigingnigtut, ig- dloKarfingmiutdlo nangmingneK takornariartitsinermut ilusiler- sueKataunigssåta KanoK pingårti- gissusia ersserKigsardlugo. tai- mailiornerdlo ajornångilaK takor- nariartitsinermut peKatigigfing- mut ilaussortaunikut. åma Kalåtdlit-nunåne takoma- riarnerme pisuinardlune anga- laornermik filme nuånerdluinar- tOK takutineKarpoK. nuna aussau- nerane ukiuneranilo filmime ta- kutineKarpoK. inuit maungnar- nigssamut pileritsagtisagunarpai. sujulerssuissut måna autdlarti- nialerput. agdlagfik angmame- Karnigssaminut piarérsimavoK, suliagssatdlo sujugdlit ilagisavåt takornariarneK autdlartinginera- ne takornariartitsinerme pissor- tagssamik atorfinigtitsinigssaK. mh. Cerut-nyhed cigaret - rygere! MATCH. En helt ny type cerut, du aldrig har smagt før. Den er fremstillet af specialbehandlet ceruttobak blan- det med cigaret- tobakker, som du er vant til. Match har en over- raskende mild, dejlig smag - og rygetiden for en pakke Match med 17 stk. er længere end for 20 cigaretter. Prøv at skifte til Match. Køb en pakke i dag. Du er bedre tjent med Match. ■i 4007 En god illustration 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.