Atuagagdliutit - 27.04.1978, Síða 25

atuartartut agd/agait. læserne skriver
Byggepriserne er ikke så høje
J- F. kritiserer i AGs leder de
høje byggepriser. Kritikken tager
sit udgangspunkt i nogle prisop-
lysninger, der er så forkerte, at
de lige bør korrigeres.
Det nævnes således i lederen,
at et boligstøttehus i Thule skulle
have kostet 800.000 kr. Jeg ved
fra GTOs distriktsingeniør, at det
er en pris, der har været frem-
me under de nordlige kommunal-
bestyrelsers fællesmøde i Jakobs-
havn for nylig. Her drøftede man
også byggepriser. Byggelederen i
Thule har siden oplyst, at den
figtige pris for en type 67/12, der
er opført på en bygd i 1977, ifølge
byggeregnskabet, er 403.000 kr.
Jeg ved ikke, hvordan rygtet om
den forkerte og alt for høje pris
er opstået. Det kan måske skyl-
des, at der i anlægsplanen findes
to poster, der hver omfatter to
boliger, og de koster naturligvis
800.000 kr. i alt. Men nu har byg-
gelederen i hvert fald underret-
tet kommunalbestyrelsen i Thule
om den rette sammenhæng.
I Jakobshavn skulle en lejlig-
hed på 80 kvadratmeter have ko-
stet 600.000 kr. Det omhandlede
byggeri var imidlertid projekteret
specielt efter kommunalbestyrel-
sens ønske, og resultatet var ikke
særlig godt. Da de priser vi fik
tilbudt fra de lokale mestre lå
usædvanlig højt, anbefalede jeg
kommunalbestyrelsen at kassere
planerne. I det byggeri vi nu er
ved at færdiggøre, i stedet for
det oprindeligt planlagte, koster
en 80 kvadratmeter stor lejlighed,
med fuldt teknisk udstyr, 415.000
kr.
J.F. giver udtryk for, at en kva-
dratmeterpris på 6-7.000 kr. er
uacceptabel høj, og det er jeg
ganske enig i. Jeg skal ikke næg-
te, at der i ganske enkelte til-
fælde kan forekomme så høje pri-
ser, hvor særlige forhold har gjort
Der er ellers græs nok at høste
I en samtale med radioavisen 30.
marts udtalte konsulent Kaj Ege-
de, at man undersøger mulighe-
den for at importere hø fra Is-
land, da de har rigeligt af det.
Den tanke lyder umiddelbart me-
get støtteværdig.
Der er dog et stort men. Det er
jo kendt, at der i fåreavlerdistrik-
terne er hø at høste, blot viljen
er tilstrækkelig stor. Jeg har tit
sørgmodigt tænkt på, nu hvor
mulighederne heroppe er blevet
så meget bedre, at man ikke ud-
nytter opdyrkningsmulighederne
fuldt ud. I mange tilfælde kunne
Videnskabsmand
og dilettanterne
Ornitologen, dr. phil. Finn Salo-
monsen retter i AG nr. 11 et kraf-
tigt angreb på myndighederne for
at overse om de alvorlige skader,
minedrift og olieudvinding kan
afstedkomme for fuglelivet. Han
nævner, at: „Det eneste, der er
foretaget er udarbejdelsen af en
GTO-rapport om bevaringsværdi-
ge områder i Grønland. Rappor-
ten er så dilettantisk, at den er
ubrugelig. Det er tydeligt, at GTO
ikke har begreb om disse sager.
I den arbejdsgruppe, der skal
kontrollere koncessionshavernes
tekniske aktiviteter — herunder
forureningen — besluttede vi al-
lerede i 1972 at begynde den
nævnte registrering af bevarings-
værdige og sårbare områder. Vi
har efter canadisk mønster ud-
arbejdet et landsdækkende regi-
streringssystem med kort- og
tekstbilag. Det er muligt løbende
at indføje nye oplysninger, efter-
hånden som vi får ny viden. Sy-
stemet kan med andre ord gøres
bedre år for år.
Vi fandt, at det måtte være
ønskeligt at indlede det omfat-
tende arbejde med en registre-
ring af alle de områder grønlæn-
derne selv mente skulle beskyt-
tes. Vi udarbejdede sammen med
dr. Chr. Vibe en spørgeliste over
de emner, befolkningen måtte
være interesseret i, f. eks.: Hvor
findes der kystområder, eller øer
med søfuglefjelde, ynglepladser
for edderfugle, terner m. v.? Hvor
ligger der garnfangststeder og
bundgarnspladser? Hvor er re-
nernes vinter- og sommergræs-
gange? o.s.v.
Igennem flere års samarbejde
med samtlige kommunalbestyrel-
ser og de lokale fangere og fi-
skere, som kommunalbestyrelser-
ne fandt vi burde udspørge, har
vi fået registreret alle de områ-
der — som grønlænderne selv me-
ner bør beskyttes. — Og det er
med andre ord dette arbejde Finn
Salomonsen stempler som dilet-
tantisk.
Materialet kan, som det frem-
går af indledningen til rapporten,
udbygges med registrering af om-
råder af særlig videnskabelig in-
teresse, i landskabelig, geologisk,
arkæologisk, botanisk og biolo-
gisk henseende. — Så der er og-
så plads til, at videnskabsmæn-
dene kan få deres interesser va-
retaget.
„Rapporten er hemmelig. Men
jeg er kommet i besiddelse af et
eksemplar", siger Finn Salomon-
sen. — Hvordan, det så er gået
til?
Der står nemlig i indledningen
i rapporten, at materialet kun må
udleveres med de respektive kom-
munalbestyrelsers indforståelse,
fordi det vil kunne bruges til bl.
a. uønsket jagt og fiskeri. — Nu
er der jo heldigvis ikke fare for,
at netop Finn Salomonsen vil
misbruge kortene som søndags-
jæger.
Gunnar P. Rosendahl.
GRATIS FOTO-
KATALOG
Forlang nyt 80 siders
1978-katalog tilsendt.
Indeholder alt i foto- og
smalfilmudstyr.
Chr. Richardt Vs
Send kuponen og få
kataloget tilsendt...
KUPON
NAVN__
ADR.
man ellers have fået meget ud-
bytte blot ved at bruge gødning
rigtigt.
Der er stadig gode muligheder
for at forbedre opdyrkningen. Der
findes mange traktorer, som kan
anvendes ligesom på Island også
til tørring af hø.
Er man kommet til den kon-
klusion, at alt, hvad man skal
bruge, først skal transporteres
over Atlanten, selv om det kan
skaffes i Grønland, blot når vil-
jen er til stede? — Her tænkes
ikke på kraftfoder, som fås over
Atlanten. — Derfor bør man mod-
sige tanken om import af hø fra
Island kraftigt, fordi den ikke
harmonerer med nutidens krav
og heller ikke harmonerer med
den forestående hjemmestyreord-
ning.
Der er intet land, som kan bli-
ve et velfærdsland, når det for-
udsætter import af alting udefra.
Derfor må den forannævnte idé
ikke forsøges. Det vil ikke være
til gavn, men tværtimod være til
skade. Abel Kristiansen
sig gældende. Den almindelige
udgift til håndværkere og mate-
rialer ligger imidlertid i dag på
4.500—5.500 kr. pr. kvadratmeter
på etagehusbyggeri og for lavt/
tæt byggeri incl. kloak og vand-
tilslutning, centralvarme m.v.
Byggepriserne er mere end tre-
dcblet på 10 år skriver J. F. Det
er korrekt. Det såkaldte bygge-
cmkostningsindeks var nemlig 142
i oktober 1967, og det er nu 421
i oktober 1977, altså nøjagtig tre
gange så højt. I beregningerne af
dette indeks indgår kun stignin-
gerne i udgifter til materialer,
lønninger m.v. på grund af infla-
tionen. Det er med andre ord
byggeriets pristal, der er steget
så meget, og det er der desværre
ikke noget at gøre ved. Samtidig
er standarden i byggeriet også
blevet højere i de senere år, f.eks.
er boligerne nu bedre udstyret
end tidligere, og man er ved at
forlade etagehusbyggeriet og er
gået over til det noget kostbarere
lave byggeri.
Gronlandspostcn onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Jeg er ligesom J. F. godt tilfreds
med, at statsrevisorerne skal kig-
ge på byggepriserne. Der er alt
for ofte blevet angivet forkerte
cg for lave priser for det private
byggeri, og for høje priser for
GTOs byggeri — hvor tallene så
end stammer fra? Jeg håber, at
statsrevisorernes undersøgelser vil
kunne dæmpe uroen omkring
byggepriserne.
Gunnar P. Rosendahl
En annonce i
GRØI\ILAI\IDSP0STEI\l
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
25’ motorkutter fra Ejvinds bådeværft i Rantzausminde sæl-
ges. Det er en særdeies robust båd godkendt af Statens
Skibstilsyn til sejlads på Grønland.
Den har kun været benyttet som lystbåd og er meget vel-
holdt. Varme i for- og agterkahyt, VHF-radio og slæbejolle.
Henv„: telefon 1 30 53 efter kl. 18
• r - ' \»\ /
y.
I sjgp-v ^ i t r^fi
"?»• hl * ^ '*

t&H
POSTNR./BY
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
m
''iXpSS
-S*"' ■ ■
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigfgfiat
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin- éliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartSt
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har IRLAND atordlugo kalStdlit igdlotcarfinukéussuissoKartarpolt.
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib. sinerssortaufinit imigagssanik perKumausivilingnut.
25