Atuagagdliutit - 06.07.1978, Qupperneq 20

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Erhvervsudviklingen
under hjemmestyret
Opbygningen af hjemmestyrets
administration og koordineringen
af erhvervsområdet med de øvri-
ge sektorer under hjemmestyret
kan sikkert give anledning til
problemer, hvis man skal starte
helt på bar bund. Styreformen be-
stående af landsstyre og lands-
styremænd har træk fælles med
det såkaldte magistratsstyre, og
man vil derfor i Grønland utvivl-
somt kunne have stor nytte af det
arbejdsmateriale, som et udvalg
under Indenrigsministeriet vil ud-
arbejde om kommunalpolitikernes
arbejdsforhold og herunder forde-
le og ulemper ved magistratssty-
reformen.
Problemet hvilke nye erhverv,
der vil kunne etableres, så ar-
bejdsløsheden kan bekæmpes, er
også påtrængende, men sandsyn-
ligheden taler for, at etablering af
industri baseret på billig vand-
kraft vil kunne løse problemet,
simpelthen fordi den ene halvdel
af de mange tusinde industrityper
i verden bruger mere energi end
den anden halvdel. Det kan være
vanskeligt at få startet en enkelt
virksomhed i mammutstørrelse
med tilknyttede servicevirksom-
heder, men man kunne i stedet
udstykke problemet i flere min-
dre delopgaver, således at man
søger at opbygge et antal mindre
cg middelstore virksomheder, der
gensidigt kan støtte hinanden,
hvorved der kan skabes et godt
Industrielt miljø, som kan tiltræk-
ke andre nye virksomheder. Den-
ne løsning vil nødvendiggøre kon-
struktionen af vandkraftanlæg,
hvis kapacitet kan forøges med ti-
den, men dette ville være sunde-
re for samfundet end at gøre
samfundsøkonomien afhængig af
en enkelt stor virksomhed og et
enkelt industriprodukt.
Analysen af denne løsning vil
kunne støttes økonomisk af EF’s
Direktorat for Regionalpolitik, og
arbejdskraften hos nogle af de
mange højt uddannede personer,
som i forvejen er til rådighed - f.
eks. er der i dag alene i Ministeri-
et for Grønlands departement an-
sat et halvt hundrede akademike-
re - vil måske også kunne sættes
ind. Man søger at uddanne grøn-
lændere til at varetage sådanne
funktioner ved at lade dem kom-
me i praktik i Kaffefondens sek-
retariat, men da fonden ikke har
til opgave 'at vurdere hvilke for-
dele og ulemper, etableringen af
en ny virksomhed i et u-land har
for det omgivende samfund, vil
personerne formentlig få større
udbytte af et ophold i DANIDA,
Udenrigsministeriets afdeling for
u-landsbistand.
Til styrkelse af erhvervslivets
konkurrenceevne på markederne
i udlandet kan man søge at ud-
vikle produkter, der kan fremtræ-
de som særegent grønlandske, som
det er tilfældet med de parcacoats
af sælskind, der produceres af
Eskimo Pels i NarssaK. Man kan
måske fremstille tæpper af sam-
mensyede grønlandske rensdyr-
og fåreskind og lade kombinatio-
nen af de to typer skind i samme
tæppe danne et smukt mønster,
og man kan komponere rya-tæp-
per med grønlandske motiver. -
Inden efterspørgslen i udlandet
efter sådanne produkter bliver så
stor, at det kan give anledning
til fremstilling af efterligninger
på udenlandske virksomheder,
bør man nok have analyseret pla-
giat-lovgivning og -retspraksis i
vigtige markedsområbder som EF
og Nordamerika.
Fremstillingen af rya-tæpper,
som ikke nødvendiggør en speciel
uddannelse, kan eventuelt udføres
af sæsonarbejdsløse, og hvis en
enkelt virksomhed eller organisa-
tion varetager indkøbet af mate-
rialerne og salget af de færdige
tæpper, har man som i industria-
liseringens barndom etableret en
såkaldt hjemmeindustri. Kvinde-
foreningerne er netop i gang med
at etablere en hjemmeindustri ved
at lade husmødre boende spredt
langs kysten sy nationaldragter
til dukker, som kvindeforeninger-
ne senere vil søge at sælge. Der
kan måske blive behov for at be-
skytte salg på hjemmemarkedet
af visse varer fremstillet i Grøn-
land med konkurrence fra virk-
somheder i udlandet. En delvis
eneretsordning i engrosleddet for
KGH og senere hjemmestyret vil
kunne anvendes til at beskytte
indenlandsk produktion og salg
mod konkurrence udefra, fordi
ordningen i praksis kan virke som
en høj toldmur, men dette er i
strid med principperne bag EF-
sammenslutningen og må i givet
fald søges godkendt af EF som en
særordning for Grønland.
Der er i Hjemmestyrekommissi-
onen opnået enighed om at lige-
stille grønlandske og danske in-
teresser vedrørende råstofferne i
undergrunden, hvilket søges op-
nået gennem den politiske styring
af råstofforvaltningen, men måske
vil det være naturligt også at give
grønlandske politikere større di-
rekte indflydelse på det første og
de efterfølgende stadier i den pro-
ces, der i sidste instans fører til
fælles beslutninger blandt grøn-
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
landske og danske politikere om
hvor i Grønland, der skal udvin-
des hvilke råstoffer, ved at skabe
større grønlandsk indflydelse på
Kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland og
Grønlands Geologiske Undersø-
gelser. Man kunne måske også
forestille sig, at det vil være
praktisk at få Kangerdlugssun un-
derlagt hjemmestyret, fordi flyve-
pladsen vil blive et vigtigere led i
det interne grønlandske trafiksy-
stem, efterhånden som helikopte-
re afløses af fastvingede fly, og
fordi udviklingen af turister-
hvervet vil knytte Kangerdlup-
ssuk tættere til Sisimiut og må-
ske skabe et egentligt bysamfund
i KangerdlugssuaK.
Steen Backman,
Matroserne skulle
slutte sig sammen
I AG nr. 15 skrev Gabriel H.,
Agto, noget jeg gerne vil støtte. -
Han skrev bl. a.: „Der er retnings-
linier for aflønning af fiskere, som
imidlertid ikke bruges af nogen“.
Vi, som har hyre som fiskere
hernede, har også været ude for
det samme. Jeg har selv skrevet
om det i vort lokalblad „Kung-
nåK“ cg beklaget det. Det er util-
fridsstillende som matros at få for
lidt i løn. Når man tager i be-
tragtning hvor kort højsæson vi
har i fiskeriet, så er det utilfreds-
stillende at få for lidt i hyre.
Selvfølgelig er det ikke alle
skippere, der gør det, men der
findes nogen, der underbetaler
folk.
Det er måske muligt, at matro-
serne stifter en forening på hele
kysten. På den måde kan matro-
serne klare problemerne.
Man klarer sig altid bedst, hvis
man er sammen i en forening. -
Derfor må man støtte forslaget om
stiftelse af en matros-sammen-
slutning. Derved kan man lettere
stifte en forening.
Hilsen
Niels Frederiksen,
Arsuk.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
Tomr
20