Atuagagdliutit - 20.07.1978, Blaðsíða 15

Det grønlandske
sprog skal
ikke lades i stikken
Af Otto Sandgreen
Hjemmestyrekommissionen har
kun drøftet enkelte områder af
grønlandsk kultur, nemlig skole-
væsen og radio. Det var også vig-
tigt, men alligevel vil jeg sige,
at skole og radio for så vidt kun
er en slags hjælpemidler for kul-
turen.
Men litteraturen, bogudgivelser
eller ting der vedrører vort sprog,
kar man ikke snakket om. Heller
Jkke om andre forhold der har
Iried kunst at gøre. Begrundelsen
er> at kunsten har levet indtil
nu, og det kan den vel blive ved
med.
Men hvordan skal det egentlig
tortsætte? Indtil nu har staten
1° haft en afgørende rolle for ud-
viklingen af de praktiske og ydre
betingelser for kunsten. Men
hvordan med indholdet? Hvad
skal vi fylde det hele ud med?
Når man siger, at det bare skal
køre videre som hidtil, har man
^*Ppe tænkt sig rigtigt om. Man
j'ar i hvert fald ikke begreb om,
hvordan forholdene er i dag. Hvis
tnan f. eks. havde været kendt
forholdene omkring bogud-
givelser i dag, ville man ikke
bare lade stå til og sige, at det
J0 går udmærket.
Og hvis man havde anstrengt
fig lidt for at sætte sig ind i for-
holdene omkring brugen af det
grønlandske sprog i det hele ta-
gf (bøger, radio, oversættelser),
sa ville man heller ikke bare lade
stå til og sige, at det går udmær-
ket.
Man ville tværtimod have gjort
noget for at forbedre forholdene
radikalt.
☆
Begrundelsen for denne artikel
er først og fremmest, at vort
sprogs vilkår er alt for dårlige.
Og de små — ganske særligt på
baggrund af hjemmestyret — for-
bedres.
En, der er interesseret i vort
sprog og i læsning sagde engang
i en af vore aviser: — Når man
kommer ind i landsbiblioteket,
sikke en masse bøger, der så er
— på dansk. Men på grønlandsk
er der kun meget få.
Det er rigtigt.
Selvom man naturligvis ikke
behøver at have ligeså mange
bøger som andre landes bibliote-
ker, så er det dog nødvendigt med
et større udvalg.
☆
Der kunne nævnes mange for-
hold, som har betydning for løs-
ningen af disse problemer. Her
skal jeg kun nævne et enkelt,
nemlig trykkeriforholdene. Vi har
kun ét forlag og ét trykkeri i
Grønland i dag, og begrebet, kon-
kurrence, eksisterer overhovedet
ikke.
I Danmark findes der mange
forlag og mange trykkerier. Det
giver forfatterne større frihed og
friere afsætningsforhold. Vi er nu
nødt til at skaffe mulighed for
trykning af grønlandske bøger i
Danmark, og samtidig opstår der
behov for rådgivning for de men-
nesker, der vil udgive bøger for
egne midler (på eget forlag).
Man kan ikke lade være med
at tænke på de vilkår, som de
nordiske lande giver forfattere
gennem forskellige fonds og råd-
givning. Forfatterne der behøver
ikke vente på udgivelser i flere
år.
En af de repræsentanter, som
hjemmestyret får i grønlandsmi-
nisteriet må tage sig af sådanne
koordinerende opgaver mellem
grønlandske forfattere og danske
udgivere eller trykkerier.
☆
En mand sagde engang til mig,
at vort sprog bliver mere og mere
ødelagt — og ganske unødven-
digt. For det skyldes sløseri med
at lære det, og måske også mang-
lende evne — og Grønlands Ra-
dio har også en del af skylden.
Jeg anser hans udtalelse om,
at sproget ødelægges uden
grund for meget væsentlig.
Man har snakket om at have
en mand i radioen, som var dyg-
tig til det grønlandske sprog. Men
det er altså ikke lykkedes endnu,
og derfor starter radioen tit —
naturligvis uden at ville det —
nogle sprogforbistringer som ef-
terhånden indgår i den daglige
brug af sproget, heller ikke bare
lade stå til og sige, at det går ud-
mærket.
I skriftlige oversættelser fra
dansk til grønlandsk støder man
gang på gang en helt forkert brug
af vort sprog. Jeg tænker ikke
her på de fejl, der skyldes mang-
lende uddannelse til oversættel-
sesarbejde — eller oversete fejl
og sjuskefejl. Jeg tænker på re-
gulær fejlbrug af sproget, fordi
man ikke kan sit sprog godt nok.
Det er klart, at man ikke bare
kan lade stå til, når man tænker
på disse ting. Vi kan da ikke
bare køre videre som vi hidtil
har gjort. Det er helt nødvendigt,
at vi tager fat på at imødegå den
udvikling, som fører til, at vort
sprog bliver mere og mere for-
krøblet.
Vi har hørt, at vort sprog un-
der hjemmestyret bliver sat højt
i ære, — at det bliver prioriteret
højt. Og det lyder jo godt, men
hvad betyder det? Hvordan gør
man det? Hvad skal der ske?
Jeg tror, at ansættelsen af en
grønlandsk sprogkyndig i radioen
er det allermest nødvendige.
Der må desuden indrettes et
kontor, som bemandes med men-
nesker, der har evner for over-
sættelse — et kontor, som kan
benyttes af alle. Kontoret bør ad-
ministreres af hjemmestyret. Og-
så vore aviser bør oversættes der,
og enhver institution skal have
lige mulighed for at få oversat,
hvad de har.
☆
Fra 9. til 11. juni deltog jeg i
Nordisk Lærerrådsmøde lidt
udenfor Stockholm for anden
gang. Jeg deltog på Grønlandske
Forfatteres vegne. Allerede første
gang — i 1974 — og endnu mere
i år kæmpede man for, at mino-
riteterne ikke bare skal opsluges
af majoriteterne, hvad det kultu-
relle liv angår. Man er klar over,
at majoriteternes kulturdominans
i radio, TV og litteratur, m.v. nu
er en trussel mod .de etniske
grupper.
Efter at have drøftet dette i
nogle år har man i Nordisk Læ-
rerrådsmøde forfattet en resolu-
tion, som jeg har underskrevet på
Grønlands Forfatterforenings
vegne. Resolutionen har bl. a. no-
genlunde dette indhold:
De nordiske stater garanterer
de etniske gruppers kulturelle
virksomhed på de etniske grup-
pers egne vilkår. For litteratu-
rens vedkommende vil denne
virksomhed ske uden hensyn til,
om den kan betale sig eller ej.
Staterne støtter bogudgivelser
økonomisk i højere grad end tid-
ligere i samråd med de etniske
gruppers organer. Og det gælder
specielt børnelitteratur skrevet på
børnenes modersmål.
De etniske minoriteters egne
forfattere får større mulighed for
at søge statslig støtte.
Myndighederne skaber bedre
betingelser for det kulturelle liv
i Grønland.
Resolutionen indeholder mange
flere afsnit, både om bøger i bi-
blioteker og skoler og om radio.
Men dem vil jeg komme tilbage
til en anden gang.
Til slut vil jeg bare tillade mig
at gentage, at det er tvingende
nødvendig med en bevidst sprog-
politik under hjemmestyret. Vi
må løse alle de problemer, jeg
her har nævnt. Alt hvad forfat-
terne kan hjælpe med, det vil vi
hjælpe med, og hvis politikerne
vil være med til at hjælpe på de-
res front, så vil vi sige mange
tak.
Otto Sandgreen.
akit nutåt
Savautigdlit PeKatigit KGH-lo
nutåmik akinilk isumaKatiglssute-
Karsimåput.
akit pivdluglt lisumaKatigissut
nutåK ukiaro toKorainerme atu-
lisaoK, imaKardlunilo, sujunig-
ssame savåncat umassut kilumut
7,90 kr.-mik akeicåsassut — Kag-
faniaut kilumut 90 øre.
savautigdlit tunissåne nemt ki-
simik akifsorput. isumaKatigi-
ssutigineKarsimagame tunissat
avdlat aké sordlo mericut åmitdlo
avdlångusångitsut, radio-avise
nalunaerpoK
Kaliagssiat Onduline H + H - mérsut kautax atordlugo
ivertiterneKarsmåuput.
Onduline-tag fra H + H kan lægges med en hammer.
KaliaK 450 m- portugkame 3,2 m3-ime.
450 m2 tag i en pakke på 3,2 m3.
Kaliagssiat Onduline Kajang-
naitsuput åtartuvdlutigdlo
ingassagtajårinane oKardlune
kautaK atordlugo ivertiterneKarsf-
naussut. Kalialiamut Kajangnait-
suliarssungitsumut kikiagtuti-
nariåuput.
Kaliagssiat Onduline igdlulior-
titernermut, inutigssarsiutinut
igdluliortiternermut Kulilersuiner-
nutdlume avdlanut tamanut
atorneKarsinåuput.
Onduline åssiglngitsune pinga-
Kaliagssiat Onduline kikiagluneKartut.
Onduline-pladerne sømmes på.
sune åssigingitsunigdlo Kalipau-
tiligtut pineKarsinauvoK.
Kaliagssiat Onduline oKitsuput
akikitsuvdlutigdlo.
Kaliagssiat Onduline m2-mut
4-6 kiluinarnik oKimåissuscKarput.
portugarssuaK Kaliagssianik 300-
nik imalik 2.200 kg migssilior-
dlugit OKimåissuseKarpoK 3,2 ms-
inarnigdlo initussuseKardlune
tauvalo Kaliamut 450 m2 migssili-
ordlugit angnertutigissumut ator-
sinauvdlune. åma Kaliagssiat
Onduline atordlugit aningaussar-
tornångitsuvoK, pigssarsiarineråne
imungårtordlume sujumut issi-
galugo.
Onduline-t Kajangnaltsuput
Onduline-t peKineKarsmau-
ssuvdlutigdlo suliariuminartuput,
åma agssartugaunermingne inig-
ssisimanermingnilo aserorneK
ajorput. åma Kerinamit inardlerne-
KarneK ajorput.
Kaliagssiat Onduline atorfig-
ssamingnut tamanut pitsaussåv-
dlutigdlo akikitsuput.
Onduline-tag er stærkt og holdbart
tag, der bogstaveligt talt kan lægges
med en hammer. Det skal blot sømmes
på en let tagkonstruktion.
Onduline-tag er til boligbyggeri,
erhvervsbyggeri og alle former for
overdækninger.
Onduline fås i tre typer og for-
skellige farver.
Onduline-tag er let og økonomisk
Onduline-plader vejer kun 4-6 kg
pr. m2. En palle med 300 plader vejer
ca. 2.200 kg, fylder kun 3,2 m3 og svarer
til ca. 450 m2 færdiglagt tag.
Og Onduline-tag er en økonomisk
losning, både i anskaffelse og i det
lange løb.
Onduline-plader er stærke
Onduline-plader er bøjelige og føje-
lige, går ikke i stykker under transport
og oplægning. Og ingen risiko for
frostskader.
Onduline-tag er fornuftige løsninger
for enhver smag og økonomi.
H+H SCANBYG A/S
Naverland 2, 2600 Glostrup (02) 45 51 22
7321 Gadbjerg (05) 73 81 22
15