Atuagagdliutit - 20.07.1978, Blaðsíða 20

Alfred Toft
GODTHÅB.NUUK
I GÅR OG I DAG-
KONEBÅDENE VENDER HJEM
„I dag kom 9 af vore grønlæn-
deres konebåde hjem. I flere af
disse var der 10 til 12 ■perso-
ner.
Det var allerkærest at se dem
komme roende, og hvordan de
glædede sig over igen at være
hos deres lærere.
Blandt kommunikanterne var
der een, som en tidlang havde
været ekskluderet. Han fik til-
givelse under håndspålæggelse
og blev under mange tårer igen
optaget.
OVER 300!
Den 24. var Johannes Døbe-
rens dag og en velsignet dag for
Neu-Herrnhut ...
Efter den sædvanlige morgen-
andagt holdtes kl. 10 den før-
ste grønlænderforsamling med
over 300 deltagere ...
SØNDAGSFORSAMLINGERNE
Den 25. afholdt vi de sædvan-
lige søndagsforsamlinger, kun
med den forskel, at i stedet for
børneforsamlingen holdt vi et
kærlighedsmåltid for 44 drenge
og 34 piger. Vi overhørte dem,
og de svarede godt nok. Jeg
fortalte dem også om børnene
på den anden side af det store
vand og lod hver især nævne
sit navn.
Derpå kom mødrene med deres
spædbørn på armen, og de fik
deres andel af gårsdagens kær-
lighedsmåltid. De var 26.
Med dem stiftede jeg en særlig
forsamling, som fra nu af vil
blive videreført. Heri bliver
der sunget nogle vers for bør-
nene, og mødrene får et forma-
nende ord.
Medens jeg kyssede og velsig-
nede disse små, var de så stille
som engle ...
OVERSÆTTELSE
I dag har vi også fået oversat
ordene „kommunion" og „kom-
munikant" til det grønlandske
sprog, da de hidtidige benæv-
nelser var uegnede og skabte
forvirring hos mange af dem,
der fik adgang til nadveren.
RYPEBJERGET (LILLE MALENE)
Den 27. traf vi bl.a. en gammel
mand, som havde to hudfarver,
nemlig brune og hvide striber
over hele kroppen ...
Om eftermiddagen gik jeg i øst-
lig retning over bjerge og dale
til det såkaldte Rypebjerg, hvor
vore brødre om vinteren — un-
der store farer og anstrengel-
ser — henter agerhøns til mid-
dagsbordet.
TØRV
Den 28. begyndte vi at stikke
tørv, der, ved siden af søgen
efter træ, er brødrenes besvær-
ligste job ...
ANDREAS’ PRÆDIKEN
Den 29. efter morgenandagten
talte vi med nogle fremmede
grønlændere, som der de sene-
ste dage var kommet en del
af. Vi havde underholdt os
med dem i over en time, da
vor grønlænder Andreas be-
gyndte at holde en så solid
evangelisk prædiken for dem
(som jeg lige så stille lod en
af vore brødre oversætte ord
for ord), at jeg ikke ville tro
mine egne øren.
Han talte til dem om vor Ska-
bers menneskegør else, lidelser,
død og kærlighed så følsomt
og sammenhængende, og så fint
tilpasset de uoplyste grønlæn-
deres begreber, at det ganske
overgik alle mine forventnin-
ger . Ja, jeg ønskede, at mange,
der har noget på hjerte i Eu-
ropa, havde sådanne talega-
ver ...
ÆGSAMLING
Den 30. rejste vi med vore eg-
ne og 11 grønlandske både hen
for at hente tørvene. Vi ledte
også efter træ og samlede æg.
Disse udgør på denne årstid en
væsentlig del af vore brødres
kost ...
KAJAKPOST
Den 1. juli ... Henoch og Abra-
ham, som købmanden for nog-
le dage siden sendte som „eks-
presser" til Frederikshåb for at
melde det stormramte skibs an-
komst, kom i dag velbeholdne
hjem i deres kajakker ...
KOBBEFJORDEN
Da jeg gerne ville se så meget
som muligt af omegnen, og da
næsten alle vore grønlændere
i disse dage var taget ud i de-
res erhverv, så rejste jeg den 4.
juli med nogle brødre ind i
Kobbefjorden. Vi så lakseelven
og gik op mellem bjergene til
et sted, hvorfra vi kunne se
Ameralikfjorden. Om natten
sov vi i et grønlandsk telt. Dis-
se telte er meget bedre end
dem, man bruger i Pennsylva-
nien.
Den 5. juli gik vi til venstre
over bjergene, til vi kunne se
den arm af Baals Revier, som
fører til Pisigsarfik. Vi så også
Kookfjorden og på alle sider
utallige snedækte bjerge og is-
marker. Klokken 1 om morge-
nen den 6. roede vi tilbage igen,
og var hjemme klokken 9.
DAB
Den 7.
’N.N. Koiaukit Atatab Niama-
blo Annernerublo Ajunginne-
rum Akkanut, Jesub Tokkoa-
nut“ — Jeg døber dig i Fade-
rens, Sønnens og Helligåndens
navn, i Jesu død.’
I dag døbte jeg broder Fried-
richs lille datter, som fik nav-
net Agnes Bohnisch. Barnet
blev båret ind i salen af bed-
stemoderen, og grønlænderin-
den Judithe holdt det over då-
ben.
KORINDDELING
Søndag den 9. talte jeg kl. 9
om Jesu verdensomspændende
samfund og om hensigten med
menighedsdagen. Så blev der i
3 afdelinger oplæst efterretnin-
ger fra indianerne i Nordame-
rika. Mellem anden og tredje del
blev de ugifte brødre og dren-
ge, efter en kort forklaring,
inddelt i deres klasser. Så fulg-
te en prædiken over dagens
tekst ... og derpå inddeltes de
ugifte søstre og piger ligeledes
i deres klasser ...
Som fjerde punkt meddelte jeg,
at vi fremtidig mere end hidtil
ville bruge de af vore grøn-
landske brødre, som Frelseren
havde dyptiggjort dertil, som
medhjælpere ved forsamlinger-
ne ...
ØSTKYSTEN
Den 10. havde vi, foruden de
sædvanlige forehavender, en
sammenkomst med nogle frem-
mede grønlændere, og eftersom
man af disse mennesker for
første gang fik efterretning om
Østkysten eller det såkaldte
gamle, forsvundne Grønland, så
nedskrev jeg indholdet af de-
res fortælling."
Købmand Moltzau havde året
før af compagniet fået ordre til
at overtale Peder Olsen Walløe
— der boede som frihandler (pri-
vat næringsdrivende) i Ameralik-
fjorden — til at foretage en op-
dagelsesrejse til Østkysten, og
med skibet i år har Moltzau fået
et brev fra direktionen, der er-
klærer sig yderst tilfreds med
den omhyggelige ordning, han
havde truffet med forberedelser-
ne til denne ekspedition. Og når
Walløes resultater bliver bekendt,
vil man overveje Moltzaus for-
slag om anlæggelse af en koloni
mellem Frederikshåb og Staten-
huk (Kap Farvel).
KANNEISUT
„Den 11. rejste jeg med nogle
brødre de to mil over fjorden
til Kanneisut. Det er et sted på
Vestlandet (i vore dage hedder
det Nordlandet), der ikke har
så høje bjerget men lave fjeld-
høje og udstrakte enge, gen-
nemstrømmet af vandløb. Des-
værre er der for tiden en så
skrækkelig mængde moskitoer
(grosse Miikken) at de langt
overgår dem, der findes på St.
Thomas og ved Jersey i Dela-
ware.
1 denne egn har vore brødre
tidligere haft deres bedste rens-
dyrrevier, men efter at grøn-
lænderne har fået så mange
flinter (flintebøsser), er renen
blevet en sjældenhed. Her er
også en god laksefangst, og
brødrene har ofte i ét dræt fået
fire til seks hundrede laksfo-
reller i gamet ...
GRØNLANDSKE HJÆLPERE
„Den 16. havde vi for første
gang en forhandling med de
grønlandske hjælpere (kateke-
ter). De var 11 brødre og 12 sø-
stre ...
MATTHÆUS
Den 17. lod vi for første gang
vor Matthåus Kajarnak holde
morgenandagten.
Han talte inderligt, eftertryk-
keligt og grundigt.
KANGEK’
Den 18. var jeg igen på en lille
udflugt for at se omegnen. Vi
sejlede først de 2 mil til Kan-
geu, der er det yderste land
ved havet, hvor mangen en vin-
ter flere hundrede grønlændere
holder til — mest sydlændinge
— som bliver flittigt besøgt af
brødrene, og ved sådanne lej-
ligheder har Frelseren allerede
fået mange af dem som løn for
sine smerter ...
Jeg talte 14 store grønlandske
vinterhuse, og vi bragte noget
træ om bord, som brødrene
havde købt af de bortdragende
grønlændere.
HÅBETS 0
Roede derefter langs kysten til
Håbets 0, hvor kolonien Godt-
håb lå fra 1721 til 1729, og tog
vejen gennem Nepisatsundet,
hvor vi besøgte to syge grøn-
lændere.
Om aftenen i den 11. time var
vi atter tilbage i Neu-Herrn-
hut efter en rejse på mindst
6 mil . . . “
OVERHØRING
Den 20. sker der noget omme i
kolonien, som Wattewille ikke
omtaler, selv om han godt ved
det.
Povel Grønlænder har samlet
alle den kongelige missions døb-
te fra hele distriktet. Med Laer-
sen som tolk overhørte Bruun
dem i frelsersordenen og Luthers
katekismus.
De svarede tilfredsstillende, dog
„de gamle ickun efter Sindet (me-
ningen), men de unge efter Or-
denes Lydelse" — og det sidste
blev der lagt mest vægt på. Som
hr. Drachard plejede at sige: Ved
kolonien har vi „bogstavtrælle-
ne“, men neu-hermhutteme er i
besiddelse af den hellige ånd!
Men tilbage til biskoppen:
KORENE
„23. juli ... De giftes kor (Ehe-
chor) er her det vigtigste og
har de pålideligste medlemmer.
De er 48 par, medens der kun
er 2 enkemænd.
Af enker er der derimod over
40. Blandt disse findes mange
kære små mennesker, men og-
så enkelte, der ikke er nået vidt
men endnu har mange heden-
ske unoder ...
Der er også over 40 i de ugifte
søstres kor. De har en sådan
aktiv, munter og resolut være-
måde, at man ved første blik
skulle mene, den passede bed-
re på mandfolk. Men det kom-
mer af den måde, de lever på,
hvor de må forrette det arbej-
de, som i andre lande kun til-
kommer mandspersoner.
De er også meget flinke til at
aflægge vidnesbyrd om Frelse-
ren overfor deres medsøstre
blandt de vilde. Derved er alle-
rede mangen en vild blevet
vundet, og derigennem også
hendes mand. De ugifte brødre
tæller kun 30, hvoraf 12 fuld-
voksne. Men der er solide folk
iblandt dem ...
SALMEBOGEN
Den 31. og de følgende dage
helligede jeg mig som bibe-
skæftigelse at gennemgå den
grønlandske salmebog (Gesang-
buch) og lod den til den ende
oversætte ord for ord, for at
overbevise mig om, at den ud-
trykte den rette mening.
Den danske kateket Bertel
Laersen, som har opnået en
ganske særlig færdighed i
sproget, hjalp også til, når han
kunne komme, og der blev fo-
retaget mange forbedringer ...
BREVE TIL EUROPA
Den 1. august skrev nogle af
vore grønlændere breve til
Europa — enkelte egenhændigt,
andre dikterede — og lod det
oversætte til tysk ...“
Matthæus Kajarnaks brev lød
i dansk gengivelse: „Vi har glæ-
det os meget over Johannes As-
sersok. Første gang, han talte til
os i salen, kunne jeg ikke holde
mine øjne fri for tårer, så nær
følte jeg Frelseren. Jeg kan sige
med sandhed, at jeg er meget
lykkelig — endnu mere, end da
jeg var hos jer. Frelseren har si-
den gjort meget ved mit hjerte.
Jeg kan glæde mig over Ham,
når jeg forestiller mig Ham med
Sine sår. Hvor ringe jeg end er,
så tænker jeg dog ikke på andet
end at være Ham taknemmelig
... Jeg tænker ofte på den gang,
jeg så jer, men nu får jeg jer vel
ikke mere at se, før vi mødes hos
Frelseren. Hans åbnede side er
det hus, hvori vi skal komme
sammen."
AFSKED MED KOLONIEN
„Den 2. tog jeg en venskabelig
afsked med kolonien ...“
Rasmus Bruun havde været
huslærer i Magleby på Stevns
hos sognepræst Martin Ohnsorg,
der havde været missionær i
Godthåb samtidig med Hans Ege-
de. 1747 kom Bruun på „Det
grønlandske Seminarium" og be-
gundte samtidig at studere teo-
logi. Han blev undervist i grøn-
landsk af Poul Egede og tog sin
embedseksamen 1751.
Der var ingen tvivl om, at Neu-
Herrnhut her ville få en alvorlig
modstander. Det var vigtigt at
„føle ham på tænderne" og gøre
tilnærmelser til et venskab.
Eet var sikkert: Drachards tan-
ker om sammensmeltning af de to
missioner var ikke længere aktu-
elle.
FREMTIDSTANKER
„Derefter holdt jeg et afskeds-
måltid med vore tyske brødre
og søstre, hvorunder vi havde
en behagelig samtale om Frel-
serens fredstanker for Grøn-
land. Og da vi i dagene forud
havde talt så meget med syd-
grønlænderne. faldt det os ind,
at det måske ville være nød-
vendigt, engang at oprette en
mission i Syd- eller endog Øst-
grønland ...
KIRKEGARDEN
Den 7. blev efter mit forslag
kirkegården (Gottesakker) bragt
bedre i stand, og gravene be-
lagt med jord og småsten. Jeg
var med derhenne en stund, og
de grønlandske søstre — thi
mændene udfører intet landar-
bejde og har heller ikke for-
stand på det — arbejdede så
muntert og med en sådan ener-
gi, at det var en fornøjelse at
se. Imedens talte de frimodigt
om døden (Heimgehen) og op-
standelsen, og det skønt grøn-
lænderne ellers har en så stor
frygt for døden og afsky for
graven, som næppe nogen an-
den nation.
FARVEL IGEN
Jeg besøgte endnu en gang ko-
lonien og tog afsked med mis-
sionæren og købmanden med
håbet om at de, ligesom de
havde holdt venskab med mig,
også ville være gode venner
med mine brødre, der blev til-
bage, og ikke lade noget ske,
som kunne vække anstød hos
grønlænderne."
(fortsættes)
20