Atuagagdliutit - 17.08.1978, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait. læserne skriver
- Kan et menneske have to meninger?
Når vi bringer dette læser-*
brev, så er det mest for at
dokumentere, at stemme-
sedlen er blevet misforstå-
et. Vi tror, Lars Ignatussen,
har været med til at tælle
stemmer op. Vi forstår hans
forvirring. Den sidste stem-
meseddel, han nævner, er
ugyldig.
red.
GRØNLANDSPOSTEN
Folkeafstemningen om spiritus
foregik således. Vi tager stemme-
sedlen. Der står først:
1. Skal spiritussalg forbydes?
ja □ nej □
2. Skal rationering indføres?
ja □ nej □
Du kan se, at det første er der
sat kryds ved ligesom der er sat
kryds ved 2. - Det var også sådan
man ville have det. Derved får en
person to meninger. Han vil både
have totalforbud og rationering. -
Sommerhus i Hals
Ved Limf jord en-Kattegat sælges til overtagelse straks. 52 m2
hus på 1272 m2 velplejet grund. Indeholder stue, køkken,
soveværelse, værelse, badeværelse samt redskabsrum.
Pris: 190.000/35.000 kr., meget gode lån.
Rekv yderligere oplysninger samt masser af fotos til:
Sooialkonsulent Winnie Jørgensen
Tlf. 2 18 00, lokal 299 mellem 8 og 16.
Kalåtdlit-nunåne timerssoKatigit kåtuvfiat
timerssornermut
sujunersortigssarsiorpoK
pineKartup ilåtigut måkua suliagssarisavai:
— Kalåtdlit-nunåne timerssoKatigit kåtuvfiata ilaussortami-
nut timerssoKatigigfingnut 140-ussunut tåukualo ilaussor-
tainut 19.000-inut atåssuteKartitsiniartusavdlune
— ingerdlatsinermut ajornartorsiutinik suliajcautigalune ti-
merssoKatigit kåtuvfiata forretningsudvalgianut sarKumi-
ssåsavdlune
— timerssutinut nangmingneK kåtuvfeKartunut atåssutexar-
titsiniåsavdlune, tåukualo ajornartorsiutåinik timerssoKa-
tigit kåtuvfiåne agdlagfingme pissortaK suleKatigalugo
ikiorniartåsavdlugit
— ingerdlatsinermut timerssornermutdlo kursusinik timer-
ssoKatigit kåtuvfiat kåtuvfitdlo tåussuma atånitut piler-
ssårusiutåsavdlugit
— igdloKarfingnut nunaKarfingnutdlo angalassåsavdlune tai-
mailiornermigutdlo timerssoKatigigfingnik tamåkulo suju-
lerssuissuinik atåssuteKautauniåsavdlune timerssoKatigig-
fitdlo ajornartorsiuteKåsagpata ajornartorsiutåinik ikior-
niåsavdlugit angalanernilo sungiusaissujutigalune sujuner-
suissusavdlune timerssoKatigigfingnut inungnutdlunit a-
tausiåkånut.
— timerssoKatigit kåtuvfiata forretningsudvalgianut angala-
rérnermine nalunaerusiortåsavdlune
— piarérsimavfigisavdlugit sungiusaissutut sujunersuissutut-
dlunit kursusit pikorigsarKigfigssat peKatauvfiginigssåt.
— sujunersorte avdla pårdlauteKåtårdlugo timerssoKatigit
kåtuvfiata forretningsudvalgiata unukut atautsimitarneri-
ne ukiumut 30—40-t migssåinitune agdlagtussåsavdlune
peKataussugssauvdlunilo forretningsudvalgip aulajangigai-
nut nåmagsingningniaKataunigssaminut
— nautsorssuserinermut ilisimassaKarneK iluaKutåusaoK, piu-
massarineKaranile
— agdlagfingme suliarissariaKartut nalinginaussut
atorfinigtitauneK ukiunut mardlunortuvoK. atorfinigtitauneK
sivitsorneKarsinauvoK. akigssausersuineK „Kalåtdlit-nunåne
sungivfik pivdlugo inatsit il. il.“ 1.8.1972-imérsoK maligdlugo
lønramme 24-me akigssausersuineKåsaoK.
sulivfigssaK nangminerssorfigssauvdluarmat KinuteKartut
ingerdlatsinermik misiligtagaKartut tigujumaneKarnerusåput
— piumassarineKaranile.
KinuteKaut soraerumérsimanermut påpiarautit sujornatigut-
dlo sulivfigisimassanit ugpernarsautit ilångutdlugit Kalåtdlit-
nunåne timerssoKatigit kåtuvfiata forretningsudvalgianut
nagsiuneKåsåput Kalåtdlit-nunåne timerssoKatigit kåtuvfiata
agdlagfiane, postbox 84. 3900 Nuk. tiguneKarérsimåsavdlutik
kingusingnerpåmik atausingornerme 28. august 1978.
Hvilken af de to besvarelser er
hans egentlige mening? - Har
man arrangeret afstemningen for
at lave gætteleg? - Jeg troede, at
vi skulle stemme angående spiri-
tusproblemet.
For det andet:
1. Skal spiritussalg forbydes?
ja □ nej □
2. Skal rationering indføres?
ja □ nej □
Jeg mener, at det er korrekt
udfyldt, men den første finder jeg
forkert.
For det tredie:
1. Skal spiritussalg forbydes?
ja □ nej □
2. Skal rationering indføres?
ja □ nej □
Det må være helt forkert, da
man ikke kan sige ja og nej. Men
man siger, at det skal være så-
Noget om som-
merferie i
Upemavik
Et stort antal helt unge
mennesker er hos deres fa-
milier i Grønland kun i
een måneds tid om året -
i sommeferien. Resten af
tiden er de på kostskoleop-
hold i Danmark. Om resul-
tatet fortæller dette brev -
fremmedgørelse overfor
eget sprog og samfund?
■Hej Grønlands posten, vil i
sætte dette lille brev på je-
res avis, det vil være store
glæde vis 1 oversætte det til
Grønlands!
Nu bekynder breven:
Mange unge er på ferie .i
deres by, i Upemavik men
hvad fanden skal de lave
om lørdagen når der ikke er
noget dans i Forsamlings-
huset, det er meget kedelig
at forsamlishuset bliver
styret i Upemavik by. Der
er verden fritidshus i byen,
så vi har ikke noget andet
og lave om lørdagen, og hå-
ber det vil bliver bedre
mens de unge som er på
ferie.
Med venlig hilsen,
de tre unge fra Upemavik.
dan. På den måde blev vi tvunget
ved afstemningen. Resultatet er
ikke til at stole på. - Det er me-
get beruset.
Når en person bliver beruset, så
er hans ord ikke til at forstå. -
Derfor er afstemningen beruset.
Da vi voksede op som børn var
der ingen spiritus. Vi hørte aldrig
om drab og husspektakler m. v.
Ved indførelsen af spiritus har
vi fået alt, hvad der kan være
ondt. Vil man stadig have spiri-
tus?
Lars Ignatiussen,
Kungmiut.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Kierkegaard
ved fjernsynet
Når jeg ser en moderne grøn-
landsk tekst om et moderne emne
(f.eks. politisk), så tænker jeg tit
at den egentlig er påfaldende let
at forstå — for en dansker. Ord-
forrådet er ret lille og er i høj
grad tilpasset danske begreber.
En 50 år gammel tekst er mere
varieret og dermed vanskeligere.
Moderne grønlandsk er blevet
påvirket af dansk i en grad som
man næppe gør sig klart. Man
skriver og taler omtrent som om
man oversatte fra dansk. Moderne
grønlandsk bærer ikke ret meget
af den gamle grønlandske kultur,
og hvad er så grunden til at be-
vare det? For at have et frimurer-
sprog, et tyvesprog, som dansker-
ne (flest) ikke forstår? Men det
bliver meget let til et fattigsprog
som kendetegner og indespærer
dem der „aldrig har lært noget“.
Man må enten føre en bevist og
aktiv grønlandsk kulturpolitik,
eller også må man opgive at be-
vare en særlig grønlandsk kultur.
Vi må — allesammen — besinde
os på hvad der er værdifuldt i
den gamle kultur og på hvad der
er værdifuldt i den nye. Hvem
er vi, hvem var vi, og hvem øn-
sker vi at være. Vi må tænke os
om og vælge. Det er ikke nok
bare at følge med strømmen.
Hvis. vi ikke arbejder med vores
kultur, så mister vi den.
„Jeg troede at dannelse var det
kursus som den enkelte gennem-
gik for at indhente sig selv",
sagde en verdensberømt dansker
engang. (Hvem det var kan være
er ligegyldigt, der er alligevel
ingen der læser ham). Samme ver-
densberømthed skrev forøvrig i sin
Butiksleder
Nanortalik Brugsforening søger uddeler med tiltrædelse 1.
oktober 1978 eller efter nærmere aftale.
Foruden den egentlige butik har brugsen et bageri og en
mindre butik med grill-bar.
Omsætningen i 1978 forventes at blive på 13,5 mili. kr.
Ansøgere må have uddannelse i cg et grundigt kendskab til
personaleledelse, indkøb og økonomi.
Belig stilles til rådighed.
Løn i følge aftale med organisationerne.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hid-
tidige beskæftigelse kan sendes til brugsforeningens formand:
politiassistent Johs. Olsen, 3922 Nanortalik eller til FDB
Udviklingsafdelingen, Roskildevej 65, 2620 Albertslund inden
den 21. august 1978.
ungdom et meget tungt dansk,
præget af latin og datidens tyske
filosofiske stil. Men han udvikle-
de sig snart til at blive en af de
mest virtuose skribenter i dansk
nogensinde. Vær vis på at han
ikke lærte det ved at sidde og se
fjernsyn!
Henrik Aagesen
Nuuk
Tågetale
Inge Kleivan har i en molbohi-
storie i et gammelt nummer af
Atuagalliutit fundet „stork" over-
sat og forklaret som uteqqiaq
(timmiaq ungasorsuaq). (Tids-
skriftet „Grønland" 1978, nr. 5). -
Det af Kleinschmidt dannede ord
uteqqiaq har åbenbart ikke slået
an i grønlandsk (det findes f. eks.
ikke i ordbøgerne), så oversætte-
ren har gjort klogt i at forklare i
en parentes, at der menes den
fugl (timmiaq) som også kaldes
ungasorsuaq - det almindelige ord
for „stork". Men Inge Klivan har
næppe ret i at parentesen betyder
„en fugl, storken". Så dårligt er
dansk ikke til at gengive den
grønlandske konstruktion! - I
dansk kan man f. eks. sige „fug-
len stork", og dengang oversæt-
telsen blev foretaget kunne man
vist også sige „den fugl storken".
„En fugl, storken" virker lidt for
meget som en ubehjælpsom ord-
til-ord-oversættelse. Man skal
også bruge sætningsdannelsens
lim, og såvidt muligt på samme
måde som i det sprog man over-
sætter fra.
Det er forøvrigt rædsomt at hø-
re f. eks. en salgsleder i KGH si-
ge feimik (med tryk på første sta-
velse) og en mangeårig grønlands-
minister sige Angmasalik (for
Ammassalik). Man skulle synes at
de der lever af at beskæftige sig
med grønlandske sager burde ha-
ve gennemgået et elementært
kursus i grønlandsk - eller et
avanceret kursus, hvis det er
sådan at man ikke lærer de ele-
mentære ting på de elementære
kurser. Jeg tror ikke på, at det er
forbeholdt specialister og indfødte
at nå til en klar forståelse af det
grønlandske sprogs opbygning og
egenskaber. Man har ingen stor
og lang tradition for udforskning
af grønlandsk, derfor trives ama-
tørismen og tågetalen så godt på
dette område. Men grønlandsk er
hverken mere vanskeligt eller
mere tåget end f. eks. dansk -
det er kun noget danskerne siger.
Henrik Aagesen.
26