Atuagagdliutit - 24.08.1978, Blaðsíða 7

Det er glædeligt for kommunalbestyrelsen i Godthåb og for mig at er-
fare, at der nu er meget stor glæde blandt befolkningen over, at vi skal
fejre vort 250 års jubilæum som en stor festdag.
Foreninger og institutioner, handlende og næringsdrivende, enkelt-
personer og snart sagt alle er med i forberedelserne.
Forventningerne er ikke blevet mindre af, at Hendes Majestæt
Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik har
modtaget vor invitation til at deltage i festlighederne.
Det er også glædeligt for kommunalbestyrelsen at erfare at så man-
ge af de indbudte gæster — både unge og gamle — har modtaget invita-
tionerne til at komme til festen. Vi ville gerne have set flere, men vi var
nødsaget til at begrænse antallet af deltagere af flere årsager.
Før krigen var der i lighed med andre steder i Grønland næsten ingen
udvikling i byen Godthåb. Næringslivet var indrettet efter, hvad lan-
det gjorde muligt, og undervisningen var tilpasset det grønlandske
samfund, ligesom de moderne faciliteter dengang blev indført efter
samme tempo. Dog var der dengang mulighed for at enkelte grønlæn-
dere kunne opnå en bedre uddannelse, selvom landet var lukket for om-
verdenen. Denne epoke kaldes kolonitiden, selvom jeg mener det var en
moderne form for kolonipolitik eller beskyttelsespolitik.
Men da krigen startede begyndte der at komme flere fremmede og
nye ting dukkede op. Befolkningen, der havde trange tider i erindring,
opdagede at isolationen måtte høre op, hvis det grønlandske samfund
skulle udvikles. Man var nødsaget til at holde op med at nøjes med,
hvad landet kunne give, og man måtte forsøge at være med i udviklin-
gen sammen med andre lande. Det var derfor ikke underligt, at man al-
lerede inden krigen var forbi gjorde sig tanker om, hvorledes Grønland
skulle køre fremover. Der er sket en kraftig udvikling af byen i de sid-
ste 25 år. Bybilledet er fuldstændig ændret, og der er kommet mange
nye borgere til byen. Mange af Godthåbs ældre borgere vil stadig er-
indre Godthåb som en lille by med små huse og med få arbejdspladser
og få butikker.
Man har som altid, når en udvikling går stærkt, været tilbøjelig til
at hæfte sig for meget ved udviklingens negative sider i den almindeli-
ge debat. Man har også kritiseret, og måske overset, at netop kritikern
er et led i selve udviklingen. Det er kritiken, der inspirerer politikerne i
deres arbejde for byen, og kritiken er dermed medvirkende til at holde
udviklingen på det rette spor.
Dagene omkring jubilæet er festdage, og vi kan holde fri og nyde re-
sultaterne af mange års arbejde. Vi har en by med et godt udviklet ar-
bejdsmarked med mange forskellige erhvervstilbud, vi har en by med
gode vuggestuer, børnehaver, skoler og alderdomshjem — en by med et
rigt foreningsliv — og en by, der har endnu mere i vente.
Vi er igang med knopskydningen på Nugssuak, hvor et nyt bolig-
kvarter snart vil være færdig. Vi er næsten færdig med vort skibs-
værft, der vil betyde nye arbejdspladser, ligesom det vil få en positiv
afsmittende virkning på hele vort øvrige erhvervsliv. Ude på Malene-
landet arbejder man på andet år på at færdiggøre lufthavnen, der
stærkt vil forbedre vore kontaktmuligheder udadtil.
I vor glæde over ting indgår også en forholdsvis høj boligstandard.
Men skal vor fest have dryppet malurt i bægeret kan vi ikke undgå at
berøre den situation, som vi i de seneste år er ført ud i, nemlig at vi i
Godthåb må kalkulere med begrebet BOLIGNØD.
Godthåbs udvikling fremover vil afhænge af udviklingen i Grønland
som helhed og udviklingen af erhvervsmulighederne i og omkring
Godthåb. Vi må i denne forbindelse nærmere undersøge mulighederne
for udvinding af de store jernforekomster ved Isukasia i Godthåbs-
fjorden, ligesom udviklingen i det havgående fiskeri og den udvidede fi-
skerizone omkring Grønland vil komme til at indvirke stærkt på den vi-
dere udvikling af Godthåb.
Vi er stolte af at kunne vise Godthåb by frem for vore gæster udefra.
For os selv som borgere i byen er festen en velkommen anledning til at
standse op og glæde os over, hvad vi har nået.
Men vi skal nå meget mere.
Jeg kan ikke afslutte mit indlæg uden at rette mine tanker til de per-
soner, der har gjort en stor indsats i udviklingen af byen gennem de
250 år.
Vi retter vore tanker til de, som ikke kan opleve denne 250 års dag —
til grønlændere, danskere, mænd, kvinder for deres indsats — stor som
lille.
Tak til dem — og ære være deres minde.
God fest.
Peter Thaarup Høegh
borgmester
Nup tingmissartunut sulussalingnut mitarfigsså Nup timåmtoK autdlarterugtorpoK. helikopterit atornena-
Ungikatdlarmata tingmissartut imånut mitartut atornenarput. uvane tingmissarton taimåitoK Nup såvane
kugssup akuata emåmtoK alutorineKaiiaoK.
Nuuk har en lufthavn for fastvingede fly under færdiggørelse i Malene-landet. Før helikopterne kom til Grøn-
land brugte man vandfly. Her ses et vandfly opankret i kolonihavnen med en undrende skare tilskuere ved
elvmundingen.
/ Ausiangne
^ kommunalbestyrelsip
Nuuk kommune
Kamånga pissumik
pivdluarKUvå ukiunik
250-ingortorsiornerane.
Egedesminde
kommunalbestyrelse
ønsker Godthåb kommune
l hjertelig tillykke med
250-års jubilæet. /
* .