Atuagagdliutit - 24.08.1978, Blaðsíða 33

Broget kulturliv
i det gamle Nuuk
Fhv. radiofonichef Frederik Nielsen fortæller om de mangeartede kultu-
relle aktiviteter, der fandt sted i Nuuk for et halvt hundrede år siden
med seminariet og kirken som centrum — de fleste udfoldelser dengang
skete på godthåbernes eget initiativ
På et af bladene i en gammel religiøs bog, som sammen med nogle an-
dre af samme indhold fandtes i vort godthåbske hjem, har jeg som elle-
veårig skrevet: »Jeg har talt beboerne i Godthåb, ialt 365, den 7. april
1917«. Jeg havde min egen private mandtalsliste over Godthåbs be-
folkning. Der var mange mennesker efter datidens målestok, dog ikke
flere end alle kendte hinanden og vidste nøje, hvad der foregik både i
byen og i hjemmene.
Mulighederne for adspredelse og tidsfordriv var små, ikke mindst
om vinteren (fra oktober til april-maj), hvor alle forbindelser med om-
verdenen (andre steder i Grønland inklusive) var afbrudt.
Ikke meget læsestof
Hvilke muligheder havde man så?
Allerede dengang havde den grønlandske befolkning nået så meget i
kultur, at praktisk talt alle kunne læse og skrive. Men læsestof var der
ikke meget af udover det gamle testamente og gamle årgange af Atua-
gagdliutit. Det første havde man i hjemmene, og det andet kunne man
låne i bogtrykkeriet. Alt hvad der blev udgivet blev hurtigt læst og læ-
stes om og om igen. Der var flere ganske jævne mennesker, der har im-
poneret mig med deres forbløffende huskeevne. De kunne citere hele
fortællinger udenad.
Sagnfortællerne
Denne huskeevne gjorde sig først og fremmest gældende hos sagnfor-
tællere.
Sagnfortællere indtog en fremtrædende plads i Grønlands kulturhi-
storie. Det var dem, der igennem hundreder af år har formidlet bevarel-
sen af grønlandske sagn fra slægt til slægt. I min barndom og tidlige
ungdom var sagnfortællerne endnu i fuld aktivitet. Hele vinteren igen-
nem blev de inviteret om aftenen til forskellige hjem. Når sagnfortælle-
ren kom, blev han bespist, og når han var færdig med kaffen, satte han
sig mageligt til rette og begyndte at fortælle. Det kunne vare op til
nogle timer, før han afsluttede sin optræden. Før han gik hjem, blev
han begavet med mad og forskellige beklædningsgenstande, som han
og hans familie havde god brug for.
To af de sidste fortællere i Godthåb
Vi har som elever på Godthåb seminarium haft den lykke at opleve to
af de sidste sagnfortællere i Godthåb, nemlig Jakob Eugenius og Esai-
as Mårtens. Begge velbegavede mænd, der tog deres kunst alvorligt.
Vi havde ikke meget »at betale med«, men de to hædersmænd var glade
for at optræde overfor eleverne, ikke mindst Esaias, der som en gam-
mel herrnhutisk kateket åbenbart følte sig åndelig beslægtet med de
vordende kateketer. Udover de to nævnte var der flere sagnfortællere,
der mest brillerede med lettere repertoire.
Sagnfortællernes tid er nu forlængst forbi. Man nåede dog at lade de
sidste fortællere indtale deres repertoire af sang i radioen og har på den
måde reddet en hel del af de endnu ikke nedskrevne sagn fra forglem-
melse.
Nogle af sagnfortællerne agerede samtidig som skuespillere. De fore-
tog rytmiske og mimiske bevægelser enten for at illustrere fortællin-
gens indhold, eller bare for at more deres tilhørere. Denne fortællemåde
var (og er) almindelig kendt i Grønland, ikke mindst blandt fangerne,
når de fortalte om deres oplevelser under fangsten.
Skuespil på seminariet
Ellers var komediespil ukendt på den tid. De gamle eskimoiske sang-
og dansefester, som kunne have været inspirationskilde, var forlængst
gået i glemmebogen, og nogen erstatning derfor havde man ikke. I be-
gyndelsen af min tid på seminariet blev der spillet nogle danske kome-
dier (oversat til grønlandsk) af nogle unge mennesker, der har været i
Danmark. Og inspireret deraf har vi på seminariet opført nogle skue-
spil, som vi selv oversatte til grønlandsk. Alle roller var besat af mænd,
da man med elevernes kirkelige uddannelse som baggrund fandt sam-
menspil mellem kvinder og mænd som noget moralsk anstødeligt. Der
blev også opført en dramatisering af et grønlandsk sagn, sikkert som
et tegn på en vågnende nationalbevidsthed.
Alt dette var nyt i Godthåb dengang. Godthåberne, både publikum
og aktører fik en dejlig og kærkommen underholdning.
åssimilo uvane: Og på dette billede ses:
Batseba Tittussen, Debora Berthelsen, Ciga Nielsen, Thora Holm, K'itora Heilmann, Kirsten Møller, Bolethe Egede, Ane
Josefsen, Kristine Heilmann, Kathrine Mårtens, Ingeborg Nikodemussen, Thora Petersen, Augusta Josef sen, Sofie Heil-
mann, Persida Josefsen, Karen Berthelsen og Thaia Josefsen.