Atuagagdliutit - 21.09.1978, Síða 20

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Grønland må lære at leve
med alkohol i samfundet
— hvis vi skal overleve i kontakt med den vestlige
verden, skriver psykiater Inge Lynge, Nuuk, bl. a. i
sit indlæg her i AG inden landsrådets spiritusdebat.
Alkohol-situationen og specielt re-
sultatet af forsommerens afstem-
ning om forbud eller rationering
skal behandles i denne landsråds-
samling. - Der hersker betydelig
usikkerhed m. h. t. fortolkningen
af afstemningsresultatet. Dels var
stemmedeltagelsen ret lille, dels
forekommer spørgsmålet om rati-
onering uheldigt formuleret. Det
er -ikke entydigt, og det kan der-
for være svært at nå til klarhed
over, hvad det er, befolkningen
har sagt ja til. Vi må gå ud fra, at
hver vælger har lagt sin personli-
ge opfattelse ind i spørgsmålet.
RATIONERING KAN ØGE
FORBRUGET
Hvis man tænker sig en ratione-
ring med en halvering af det nu-
værende forbrug, ja, så betyder
det, at den kan medføre øgning af
forbruget i nogle områder. Så stor
spredning er der i forbrugets stør-
relse. Det er et alment kendt fæ-
nomen, at en rationering i sig selv
virker -suggerende på forbruget,
rationen skal nok blive brugt!
På den anden side vil en så
streng rationering, at den redu-
cerer forbruget i alle egne af lan-
det Øge risikoen, ikke alene for
smugling, men også for illegal
produktion og forbrug af koge-
sprit, hårvand og andre farlige al-
ternativer som snififin-g og andre
rusmidler.
En stillingtagen til og afvejning
af disse risici har man ikke kun-
net få udtrykt gennem folkeaf-
stemningen, da den tænkte ratio-
neringsordning ikke er nærmere
præciseret. Men resultatet giver,
såvidt jeg kan se, dækning for et
udbredt ønske om strammere re-
striktioner. Der findes mere hen-
sigtsmæssige restriktioner end ra-
tionering. Vi kender dem, men
bruger dem nok ikke i tilstrække-
lig grad i dag.
ØGET FORBRUG I INDUSTRI-
LANDE
„Finish Foundation for Alcohol
Studies" har i samarbejde med
World Health Organisation
(WHO) udgivet en publikation,
som gennemgår alkoholkontrolpo-
litikens forskellige midler og de-
res anvendelse i forskellige lande
(Alcohol Control Policies in Public
Health Perspective). Generelt kan
man fastslå, at alkoholforbruget
øges i alle Lndustrailiserede sam-
fund og en række udviklingslan-
de. Kun enkelte strengt muham-
medanske lande som Saudiarabi-
en og Libyen har totalt alkohol-
forbud, mens andre som Ægypten,
Jordan og Irak har alkoholforbud
under religiøse fester.
I andre religioner betragtes vi-
nen som en gave fra Gud, en ga-
ve, der ikke må misbruges, og det
er velkendt, at f. eks. blandt ret-
troende jøder er der meget få al-
koholproblemer.
For Grønlands vedkommende
har Leif Sølling påvist, at alko-
holforbruget er størst i de byer,
hvor antallet af -altergæster er
mindst.
Det understreges i ovennævnte
publikation, at kontrolpolitikken
bør afpasses efter de kulturelle,
sociale og erhvervsmæssige for-
hold i det enkelte land. En enkelt
metode løser ikke problemerne.
De kontrolmuligheder, som an-
vendes rundt omkring i verden
kan opdeles i forskellige grupper.
Af interesse for Grønland må
fremhæves:
AFGIFTSPOLITIK
I Afgiftspolitikken.
Med stigende disponible indkom-
ster sker der en øgning af forbru-
get, specielt for de lavere ind-
komsters vedkommende. Dette vil
især slå igennem i perioder med
stigende lønninger og stigende
priser på andre varer, hvis ikke
afgifterne øges samtidig -med de
øvrige prisstigninger. Ædruelig-
hedsudvalget har flere gange hen-
ledt opmærksomheden på dette i
Grønland meget vigtige forhold.
Alligevel har afgifterne ikke fulgt
prisudviklingen de seneste år og
den sidste forbrugsøgning har
utvivlsomt sammenhæng hermed.
LOVGIVNING
II Lovgivning vedr. salg og ser-
vering af stærke drikke.
Dette er nok det -mest komplicere-
de og forkludrede område af kon-
trolpolitikken i Grønland. Erfa-
ringer fra -andre lande siger, at
forbruget stiger -med antallet af
serverings- og udhandlingssteder.
Samtidig giver et stigende forbrug
i sig selv tendens til, at der opret-
tes flere steder, såfremt der ikke
sker en regulering.
Der er altså med de frie kræf-
ters -spil mulighed for en o-nd cir-
kel: Flere værtshuse og butikker
-med salg af spiritus giver øget
-forbrug, som igen giver flere
værtshuse o. s. v.
Der er lande, som afviser at la-
de privat kapital tjene på salg af
alkohol. - En monopolordnin-g,
hvorefter kun det offentlige eller
•andelsselskaber kan drive restau-
ranter og -sælge alkohol, er nok
værd at overveje, således som for-
holdene har udviklet sig i restau-
rationsbranchen.
HOTELLER OG SPIRITUS
Det fremgår af branchens egne
udtalelser, at spiritussalget er det
afgørende grundlag for hoteller og
spiserestaurationers økonomi. D.
v. s. at for -at redde s-i-g selv, må
branchen bekæmpe ethvert for-
slag om at dæmpe spiritusud-
Skænkningen. Det må være på
høje tid at standse op og spørge,
hvilke formål tjener hoteller og
restauranter i dag? Hvilket formål
ønsker vi, samfundet, at de skal
tjene? Kan nogle formål evt. til-
godeses på anden måde?
Der er -brug for -overnatnings-
muligheder for mange mennesker
Carlsberg har gjort det sjovere
at drikke sodavand:
Den kendte vittighedstegner
Franz Fiichsel har fundet pa
en masse skægge vittigheder
om elefanter til bagsiden af de
nye flotte etiketter - til Carls-
berg Appelsin, Citron, Grape
og til den nye rode sodavand,
(der er en rigtig, "gammel-
dags" rod sodavand).
Men det er kun etiket-
terne, der er nye. Indholdet
har vi ikke pillet ved.
Carlsberg sodavand har
stadigvæk den samme hoje
kvalitet, de altid har haft:
Friske i smagen og herligt
brusende. Rigtige tørst-
slukkere!
Gt/\ 1 6 A
i Godthåb. De fleste rejser for
offentlige midler, og jeg kan ikke
se, at deres overnatning nødven-
digvis bør finanoieres -af ølsalg. -
-Der drives fortræffelige sømands-
hjem i adskillige byer og hoteller
må kunne drives på -tilsvarende
vilkår.
Restauranter, barer og krostuer
er vokset op efter europæisk
mønster i en -tid, hvor livsvanerne
ændrede sig afgørende. I de gamle
boliger uden moderne bekvemme-
ligheder og ved de gamle erhverv,
fangst og småfiskeri, var der
mange beskæftigelser, som kunne
sysselsætte hele familien.
FRITIDSKULTUR
Efter -at mange er flyttet ind i
moderne etageejendomme og hår
fået fast -arbejdstid er der -mere
fritid til rådighed. Der er større
muligheder for at føle -sig over-
flødig og ensom. Der er derfor
brug for steder, hvor folk kan
mødes, tale sammen, danse, høre
musik, men også have muli-ighed
for a-t beskæftige sig sammen eller
-alene med mere kreative og akti-
viserende beskæftigelser.
Alkohol er afhængighedsska-
bende og vanedannende. Det er
mit -indtryk, a-t værtshusenes til-
stedeværelse i nuværende form
let kommer fil at stå i vejen for
opdyrkel.se af en „fritidskultur",
-der bygger på fælles behov for
samvær og skabende aktiviteter. -
Det er et område, hvor det offent-
lige burde opmuntre og støtte
foreninger, fritidsnævn og andre
interesserede grupper til at kom-
me med deres idéer og forslag til
fritidsaktiviteter, som ikke blot er
importerede, men har deres rod i
det -grønlandske samfund og som
kan fremme sunde former for fæl-
lesskab.
Hvad -angår i-ndskrærtkni-ng i
tidsrummene for salg og serve-
ring, så har der igennem årene i
Grønland været prøvet mange
forskellige ordninger og intet ty-
der på, -at det er muligt med gene-
relle regler at finde hensigtsmæs-
sige løsninger.
Efter Landsrådets -indskrænk-
ning af serveringstideme til kl.
12-14 og 18-22, er der i Godthåb
-Sket en stigning af salget og man
mindes da også ældre ordninger
med lukning kl. 22,30, som blev
•forladt p. gr. af uheldige følge-
virkninger.
BERUSEDE GÆSTER
Hovedproblemet, som jeg ser det,
er, når værtshuse vedbliver at
servere for berusede gæster. Dette
problem løses ikke ved at lukke
for servering kl. 22, såfremt drik-
ketempoet i åbningstiden øges til-
svarende. 2 timers åbning midt
på dagen medfører samme sugge-
rende affekt - man må skynde sig
at drikke, inden de lukker.
Jeg mener, åbningstiden midt
på dagen bør afskaffes. Viger man
tilbage for det, må det foretræk-
kes at holde åbent hele dagen
frem for den nuværende ordning.
I øvrigt mener jeg, kommunerne
må tillægges større beføjelser
end hidtil i regulering af salg og
-servering. De bør således have
mulighed for, ikke blot i katastro-
fesituationer og for 1 måned ad
gangen, at udstede alkoholforbud
eller indskrænkninger. Forbud in-
debærer altid risiko for illegale
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Psykiater Inge Lynge.
og mere sundhedsfarlige aktivi-
teter og en -opfølgning og afvej-
ning af disse ricis-i k-an kun ske
lokalt.
ET FORBUD SKAL VÆRE
MENINGSFYLDT
Samtidigt er det vigtigt, at befolk-
ningen oplever et evt. forbud som
meningsfyldt og at det udnyttes
-til en sanering af problemskaben-
de forhold, som man ikke har
kunnet behandle, så -længe -alko-
holen var tilstede. Det vil også
kun -være muligt ved -at følge ud-
viklingen nøje i en alkoholfri pe-
riode a-t finde et hensigtsmæs-
sigt tidspunkt og form for genåb-
ning af alkoholsalget.
Mit hovedsynspunkt er, at skal
Grønland overleve -i kontakt med
den vestlige verden, er -det nød-
vendigt at lære at leve med alko-
hol i sa-mfundet, hvad enten den
enkelte ønsker at bruge -det med
måde eller personligt er -afholden-
de. Der findes dog stadig mange
områder, hvor der er bevaret så
meget af gammel livsform og hvor
kontakten med omverdenen er så
beskeden, at et alkoholforbud vil
kunne gennemføres, såfremt der
er dækning for det i befolkningen,
-således som det har været tilfæl-
det i mange sogne -i Danmark i
slutningen af ferrige århundrede
og begyndelsen af dette.
De områder, jeg kunne ønske
Landsrådet vil tage op i denne
samling er altså:
I Justering af afgiftsniveauet,
så det følger prisudviklingen
også -i fremtiden.
II En lovændring, der giver
kommunerne øgede beføjelser
-til lokalt a-t indskrænke eller
lukke for salg og/eller serve-
ring.
III En kulegravning af forholdene
omkring restaurations- og ho-
telbranchen og de mange ud-
salgssteder.
Godthåb, den 11. august 1978.
Inge Lynge.
20