Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.09.1978, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 21.09.1978, Blaðsíða 20
atuartartut agdlagait. læserne skriver Grønland må lære at leve med alkohol i samfundet — hvis vi skal overleve i kontakt med den vestlige verden, skriver psykiater Inge Lynge, Nuuk, bl. a. i sit indlæg her i AG inden landsrådets spiritusdebat. Alkohol-situationen og specielt re- sultatet af forsommerens afstem- ning om forbud eller rationering skal behandles i denne landsråds- samling. - Der hersker betydelig usikkerhed m. h. t. fortolkningen af afstemningsresultatet. Dels var stemmedeltagelsen ret lille, dels forekommer spørgsmålet om rati- onering uheldigt formuleret. Det er -ikke entydigt, og det kan der- for være svært at nå til klarhed over, hvad det er, befolkningen har sagt ja til. Vi må gå ud fra, at hver vælger har lagt sin personli- ge opfattelse ind i spørgsmålet. RATIONERING KAN ØGE FORBRUGET Hvis man tænker sig en ratione- ring med en halvering af det nu- værende forbrug, ja, så betyder det, at den kan medføre øgning af forbruget i nogle områder. Så stor spredning er der i forbrugets stør- relse. Det er et alment kendt fæ- nomen, at en rationering i sig selv virker -suggerende på forbruget, rationen skal nok blive brugt! På den anden side vil en så streng rationering, at den redu- cerer forbruget i alle egne af lan- det Øge risikoen, ikke alene for smugling, men også for illegal produktion og forbrug af koge- sprit, hårvand og andre farlige al- ternativer som snififin-g og andre rusmidler. En stillingtagen til og afvejning af disse risici har man ikke kun- net få udtrykt gennem folkeaf- stemningen, da den tænkte ratio- neringsordning ikke er nærmere præciseret. Men resultatet giver, såvidt jeg kan se, dækning for et udbredt ønske om strammere re- striktioner. Der findes mere hen- sigtsmæssige restriktioner end ra- tionering. Vi kender dem, men bruger dem nok ikke i tilstrække- lig grad i dag. ØGET FORBRUG I INDUSTRI- LANDE „Finish Foundation for Alcohol Studies" har i samarbejde med World Health Organisation (WHO) udgivet en publikation, som gennemgår alkoholkontrolpo- litikens forskellige midler og de- res anvendelse i forskellige lande (Alcohol Control Policies in Public Health Perspective). Generelt kan man fastslå, at alkoholforbruget øges i alle Lndustrailiserede sam- fund og en række udviklingslan- de. Kun enkelte strengt muham- medanske lande som Saudiarabi- en og Libyen har totalt alkohol- forbud, mens andre som Ægypten, Jordan og Irak har alkoholforbud under religiøse fester. I andre religioner betragtes vi- nen som en gave fra Gud, en ga- ve, der ikke må misbruges, og det er velkendt, at f. eks. blandt ret- troende jøder er der meget få al- koholproblemer. For Grønlands vedkommende har Leif Sølling påvist, at alko- holforbruget er størst i de byer, hvor antallet af -altergæster er mindst. Det understreges i ovennævnte publikation, at kontrolpolitikken bør afpasses efter de kulturelle, sociale og erhvervsmæssige for- hold i det enkelte land. En enkelt metode løser ikke problemerne. De kontrolmuligheder, som an- vendes rundt omkring i verden kan opdeles i forskellige grupper. Af interesse for Grønland må fremhæves: AFGIFTSPOLITIK I Afgiftspolitikken. Med stigende disponible indkom- ster sker der en øgning af forbru- get, specielt for de lavere ind- komsters vedkommende. Dette vil især slå igennem i perioder med stigende lønninger og stigende priser på andre varer, hvis ikke afgifterne øges samtidig -med de øvrige prisstigninger. Ædruelig- hedsudvalget har flere gange hen- ledt opmærksomheden på dette i Grønland meget vigtige forhold. Alligevel har afgifterne ikke fulgt prisudviklingen de seneste år og den sidste forbrugsøgning har utvivlsomt sammenhæng hermed. LOVGIVNING II Lovgivning vedr. salg og ser- vering af stærke drikke. Dette er nok det -mest komplicere- de og forkludrede område af kon- trolpolitikken i Grønland. Erfa- ringer fra -andre lande siger, at forbruget stiger -med antallet af serverings- og udhandlingssteder. Samtidig giver et stigende forbrug i sig selv tendens til, at der opret- tes flere steder, såfremt der ikke sker en regulering. Der er altså med de frie kræf- ters -spil mulighed for en o-nd cir- kel: Flere værtshuse og butikker -med salg af spiritus giver øget -forbrug, som igen giver flere værtshuse o. s. v. Der er lande, som afviser at la- de privat kapital tjene på salg af alkohol. - En monopolordnin-g, hvorefter kun det offentlige eller •andelsselskaber kan drive restau- ranter og -sælge alkohol, er nok værd at overveje, således som for- holdene har udviklet sig i restau- rationsbranchen. HOTELLER OG SPIRITUS Det fremgår af branchens egne udtalelser, at spiritussalget er det afgørende grundlag for hoteller og spiserestaurationers økonomi. D. v. s. at for -at redde s-i-g selv, må branchen bekæmpe ethvert for- slag om at dæmpe spiritusud- Skænkningen. Det må være på høje tid at standse op og spørge, hvilke formål tjener hoteller og restauranter i dag? Hvilket formål ønsker vi, samfundet, at de skal tjene? Kan nogle formål evt. til- godeses på anden måde? Der er -brug for -overnatnings- muligheder for mange mennesker Carlsberg har gjort det sjovere at drikke sodavand: Den kendte vittighedstegner Franz Fiichsel har fundet pa en masse skægge vittigheder om elefanter til bagsiden af de nye flotte etiketter - til Carls- berg Appelsin, Citron, Grape og til den nye rode sodavand, (der er en rigtig, "gammel- dags" rod sodavand). Men det er kun etiket- terne, der er nye. Indholdet har vi ikke pillet ved. Carlsberg sodavand har stadigvæk den samme hoje kvalitet, de altid har haft: Friske i smagen og herligt brusende. Rigtige tørst- slukkere! Gt/\ 1 6 A i Godthåb. De fleste rejser for offentlige midler, og jeg kan ikke se, at deres overnatning nødven- digvis bør finanoieres -af ølsalg. - -Der drives fortræffelige sømands- hjem i adskillige byer og hoteller må kunne drives på -tilsvarende vilkår. Restauranter, barer og krostuer er vokset op efter europæisk mønster i en -tid, hvor livsvanerne ændrede sig afgørende. I de gamle boliger uden moderne bekvemme- ligheder og ved de gamle erhverv, fangst og småfiskeri, var der mange beskæftigelser, som kunne sysselsætte hele familien. FRITIDSKULTUR Efter -at mange er flyttet ind i moderne etageejendomme og hår fået fast -arbejdstid er der -mere fritid til rådighed. Der er større muligheder for at føle -sig over- flødig og ensom. Der er derfor brug for steder, hvor folk kan mødes, tale sammen, danse, høre musik, men også have muli-ighed for a-t beskæftige sig sammen eller -alene med mere kreative og akti- viserende beskæftigelser. Alkohol er afhængighedsska- bende og vanedannende. Det er mit -indtryk, a-t værtshusenes til- stedeværelse i nuværende form let kommer fil at stå i vejen for opdyrkel.se af en „fritidskultur", -der bygger på fælles behov for samvær og skabende aktiviteter. - Det er et område, hvor det offent- lige burde opmuntre og støtte foreninger, fritidsnævn og andre interesserede grupper til at kom- me med deres idéer og forslag til fritidsaktiviteter, som ikke blot er importerede, men har deres rod i det -grønlandske samfund og som kan fremme sunde former for fæl- lesskab. Hvad -angår i-ndskrærtkni-ng i tidsrummene for salg og serve- ring, så har der igennem årene i Grønland været prøvet mange forskellige ordninger og intet ty- der på, -at det er muligt med gene- relle regler at finde hensigtsmæs- sige løsninger. Efter Landsrådets -indskrænk- ning af serveringstideme til kl. 12-14 og 18-22, er der i Godthåb -Sket en stigning af salget og man mindes da også ældre ordninger med lukning kl. 22,30, som blev •forladt p. gr. af uheldige følge- virkninger. BERUSEDE GÆSTER Hovedproblemet, som jeg ser det, er, når værtshuse vedbliver at servere for berusede gæster. Dette problem løses ikke ved at lukke for servering kl. 22, såfremt drik- ketempoet i åbningstiden øges til- svarende. 2 timers åbning midt på dagen medfører samme sugge- rende affekt - man må skynde sig at drikke, inden de lukker. Jeg mener, åbningstiden midt på dagen bør afskaffes. Viger man tilbage for det, må det foretræk- kes at holde åbent hele dagen frem for den nuværende ordning. I øvrigt mener jeg, kommunerne må tillægges større beføjelser end hidtil i regulering af salg og -servering. De bør således have mulighed for, ikke blot i katastro- fesituationer og for 1 måned ad gangen, at udstede alkoholforbud eller indskrænkninger. Forbud in- debærer altid risiko for illegale Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nodt til at for- korte dem. vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Psykiater Inge Lynge. og mere sundhedsfarlige aktivi- teter og en -opfølgning og afvej- ning af disse ricis-i k-an kun ske lokalt. ET FORBUD SKAL VÆRE MENINGSFYLDT Samtidigt er det vigtigt, at befolk- ningen oplever et evt. forbud som meningsfyldt og at det udnyttes -til en sanering af problemskaben- de forhold, som man ikke har kunnet behandle, så -længe -alko- holen var tilstede. Det vil også kun -være muligt ved -at følge ud- viklingen nøje i en alkoholfri pe- riode a-t finde et hensigtsmæs- sigt tidspunkt og form for genåb- ning af alkoholsalget. Mit hovedsynspunkt er, at skal Grønland overleve -i kontakt med den vestlige verden, er -det nød- vendigt at lære at leve med alko- hol i sa-mfundet, hvad enten den enkelte ønsker at bruge -det med måde eller personligt er -afholden- de. Der findes dog stadig mange områder, hvor der er bevaret så meget af gammel livsform og hvor kontakten med omverdenen er så beskeden, at et alkoholforbud vil kunne gennemføres, såfremt der er dækning for det i befolkningen, -således som det har været tilfæl- det i mange sogne -i Danmark i slutningen af ferrige århundrede og begyndelsen af dette. De områder, jeg kunne ønske Landsrådet vil tage op i denne samling er altså: I Justering af afgiftsniveauet, så det følger prisudviklingen også -i fremtiden. II En lovændring, der giver kommunerne øgede beføjelser -til lokalt a-t indskrænke eller lukke for salg og/eller serve- ring. III En kulegravning af forholdene omkring restaurations- og ho- telbranchen og de mange ud- salgssteder. Godthåb, den 11. august 1978. Inge Lynge. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.