Atuagagdliutit - 12.10.1978, Blaðsíða 6

Sangen eller børnene
- hvad med begge?
Lys Tuborg
- et godt
glas øl
Mac Baren Mixture
smager lige så godt,

Kommentar
Landsrådets næstformand Jona-
than Motzfeld stiller i Landsrådets
efterårssamling et forslag om, at
1979 bliver erklæret for „sangens
år".
Begrundelsen er, at den grøn-
landske sangtradition er i tilbage-
gang, hvormed en af de smukkeste
kulturelle værdier er ved at for-
svinde. - Det er et velment for-
slag. Sagntraditionen må og skal
bevares.
Men....
FN har erklæret 1979 for „Bar-
nets år“. Det betyder, at man i al-
le lande, og især i u-landene, vil
sætte focus på børnenes vilkår. -
For børn har det sandelig ikke for
godt mange steder i verden! Nogle
steder bliver de groft udnyttet på
arbejdsmarkedet, andre steder
bliver de overladt til sig selv hele
dagen.
Selv om dagens Grønland er et
moderne samfund, hvor børnene
hverken bliver groft udnyttet el-
ler behøver at sulte, ville det nok
være på sin plads, om man også
her i landet vil være med til at
gøre 1979 til „Barnets år“.
Det ville være helt fantastisk,
hvis man for en gangs skyld kun-
ne høre en politiker i Landsrådet
snakke lidt børnepolitik - hvis
der da i det hele taget findes no-
get sådant i de politiske grupper!
Jeg tænker ikke på skole og un-
dervisning. Mange af vore politi-
kere er skolelærere, og skolen er
noget af det første, som hjemme-
styret skal tage sig af. Så skolen
skal vi nok blive ved med at de-
battere.
Men børnene skulle da også
gerne have et liv udenfor skolen,
og i de første syv år, inden de bli-
ver optaget i det system.
Der er rigtig mange ting at tage
op.
TV er kommet hertil for at bli-
ve. Hvad ser børnene, og hvem
udvælger, hvad de skal se? Hvad
med børnelitteraturen, børnefil-
mene? Hvad med børnenes fri-
tidsfaciliteter i det hele taget. -
Hvad kan de beskæftige sig med,
hvis de ikke lige er sportsinteres-
serede? Hvad med børneinstituti-
onerne, som vi har alt for få af, og
som de mænd, der sidder i Lands-
rådet, ikke rigtig forstår betyd-
ningen af?
Udviklingen er - heldigvis eller
beklageligvis, alt efter indstilling
- kommet så langt, at man ikke
kan affærdige alt, hvad der har
med børn at gøre ved at foreslå, at
kvinden bare kan blive hjemme
og passe børnene. Og så tro, at al-
le problemer løser sig.
Der er mange ting. Hvordan
planlægger vi byerne og boliger-
ne, for ikke at tale om vejene. -
For hvem?
Er det rimeligt, at bidraget til
enlige forsørgere kun er på om-
kring 1.000 kr. hvert halve år, når
man ved, hvad det koster at have
børn (eller det ved man måske
ikke)??
Og sproget. Hvad med de grøn-
landske børn, hvis 'forældre i tro
på en anden sprogpolitik for år
tilbage har lært dem kun at tale
dansk. Hvordan skal de kunne få
en grønlandsk uddannelse og vir-
ke i deres eget land?
Det er de, der er børn nu, der
skal videreføre hjemmestyret. Og
hvis man ikke behandler børnene
godt, er det sørme svært at få
stærke, dygtige, glade og hand-
lekraftige voksne ud af dem.
Selvfølgelig skal vi også synge.
Men man synger nu bedst, når
man er glad.
mh.
mérKat TV-lo — mérKat pivdlugit pclitikeKarpa? — Børn og TV — er der
en børnepolitik?
erinarssorneK mérKatdlunft
- sorme mardlutitdlugit?
dlugc — polilikikut suliniaKati-
gigfit ardlåtdliinit taimåitoKarsi-
magpta!
erKarsautigingilåka atuarfik a-
luartitaunerdlo. politikerivta ilar-
parujugssue iliniartitsissuput, a-
tuarfigdlc tåssauvcK nangminer-
ssornerulernerme tigussagssat su-
jugdlersaisa ilåt. taimåitumik a-
tuarfik OKatdlisigiuaratdlåsavar-
put.
kisiåne åma mérKat atuarfiup
avatåne inuneKartariaKarput, u-
kiunilo sujugdlerne arfineK-mar-
dlungne atualinginermingne.
OKatdlisigssarpagssuaKarpoK.
TV måne atorneKartuartugsså-
ngordlune tåkusimavcK. mérKat
sut issigingnårtarpait, kikutdlo
aulajangissussarpat mérKat sut
takusanerait? Kancrme mérKat a-
tuagagssaitartitaunerat, mérKanut
filmil? Kanorme mérKat sungiv-
fingme alikutagssaKartitauneral
tamåt issigalugo. timersscrnermik
scKutigissaKartungikunik sulen -
sagamik? Kanorme mérKanik i-
nigssissarfit ikigpatdlårtut, angu-
tit landsrådime igsiassut tåukua
KancK pingårtiginerinik påsigdlu-
arsimångikait?
ineriartcrneK imåipoK — Kuja-
nartumik imalunit uggcrnartu-
mik, KanoK isumaKarneK malig-
dlugo — ima angussaKarfiutigisi-
mavoK, sutdlunit mérKanut tu-
ngassuf. imaisinarneKarsinaunatik
CKåinardlune arnat angerdlarsi-
mavdlutik mérKat pårissagssari-
gait, isumaKardlunilo sut tamar-
mik årKigkumårtut.
avdlarpagssuaKarpoK. igdlo’jar-
fit inigssiatdlc KanoK pilerssåru-
siortarpavut ,avKusernit entaigi-
nartigit. kikut pivdlugit?
nåmaginarpa pilersuissunut ki-
simltunut tapissutit ukiup agfå-
nut 1000 kr. erKåinånimata, na-
lungikaluardlutigo mérartaKarneK
KanoK akeKartcK (imaKalunit na-
luvarput)? ?
OKautsitdlo. Kanorme kalåliar-
Kat angajorKaivisa Kanga avdla-
mik oKautsit pivdlugit politikeKa-
ratdlarmat KavdlunåtuinaK ilini-
artisimassait. KancK ilivdlutik ka-
låtdlisut iliniartitåusagamik nu-
namingne sulinigssamut?
tåssamiuko uvdlumikut mérau-
ssut nangminersscrnerunermik i-
ngerdlatsissugssat. mérKatdlo aju-
ngitsumik pingikåne ajornakusor-
torujugssussugssauvoK nukigtu-
tut, pikorigsutut, nuånårtutut su-
livdluarsinaussututdlo perorti-
savdlugit.
soruname åma érinarssortåsau-
gut. kisiåne nuånårdlune erinar-
ssordluarnarnerussarpoK.
mh.
oxausexaut
landsrådime sujuligtaissup tug-
dlia Jonathan Motzfeldt lands-
rådip ukiaK måna atautsimlnera-
ne sujunersuteKarpoK ukicK 1979
„erinarssornerup ukiua“-nik tai-
niardlugo.
perKutiginiagå tåssa kalåtdlit
erinarssortarnerat kinguariartor-
sorigamiuk, taimalo kulturikut
pingåruligdlit ilåt tåmariartorso-
ralugo. sujunersut ajungitsumik
su.junertaKardlune sarKumiutau-
vok. erinarssortarneK pingitsora-
ne piginariaicarpoK.
kisiåne...
P’N-ip ukioK 1979 atsersimavå
„mérKap ukiua“-nik, imåipoK nu-
nane tamane pingårtumigdlo nu-
nane ineriartortune mérKat atu-
garissait sangmineKarnerusåput.
mérKåme silarssup ilåne atuga-
rigsårpatdlångi tdlat! nunat ilåne
sulisipilugåuput, avdlane uvdlor-
ssuaK tamåt ingminigaussardlutik.
nauk uvdluvtine Kalåtdlit-nu-
nåne inuiaKatigit nutauliaugalu-
artut, mérKat atornerdlungneKa-
ratik imalunit kågtariaKaratigdlc,
taimåitoK pissusigssamisusaoic
nuname måne åma ukioK 1979
„mérKap ukiungortisavdlugo".
tupingnardluinåsacK atausiåi-
nardlunilunit landsrådime politi -
kerit ardlål tusåsagåine mérKat
pivdlugit politikeKartoK tuping-
nardluinåsaon, kisamérdlune
landsrådime nålagkersuissut ilåt
mérKanut polilikeKartoK tusåsav-
mérKat avKusernitdlo — mérKat pivdlugit politikeKarpa? — Børn og veje
— er der en børnepolitik?
Produkthandel
VI OPKØBER SKROT FRA HELE GRØNLAND
Aluminium, kobber, messing, rødgods, bly, zink, rustfrit stål,
kabler m. v.
Send skrottet til vor adresse i Godthåb. Afregning straks ved
modtagelsen.
GROntlUIDS
mETMNØR
GREENLAND METAL SCRAP
Postbox 237 . 3900 Godthåb . Tlf. 2 18 33 — 2 16 74 — 2 16 57
6