Atuagagdliutit - 12.10.1978, Blaðsíða 20

Tanker om Grønlands Radio...
Translatør Jens Poulsen har
sendt AG denne meget tan-
kevækkende kronik om ra-
dioen i det grønlandske
samfund.
Radioen er i dag vores vigtigste
vigtigste massemedfium. Alle
mennesker i vort samfund har
daglig kontakt med dette masse-
medium — som kulturformidling,
som informationsformidling og
som forum for offentlig debat.
Efter min bedømmelse er der en
ret udbredt enighed om, at indi-
cierne på radioens (og fjernsy-
nets) virkninger er stærke nok til
at forpligte os på følgende: Vi må
arbejde ud fra et mest mulig be-
vidst, gennemtænkt handlings-
grundlag, så vidt muligt baseret
på, hvad der under vore specielle
forhold i Grønland, i vore dage, er
rigtigt at bruge medierne til.
Hidtil har en målsætningsde-
bat angående radioen været en
mangelvare i Grønland — trods
spredte forsøg i årenes løb. Men i
dag står vi på mange måder over
for en ny situation. Radioen har
lagt væk sine børnekamikker, og
fjernsynet er ved at komme godt
i gang. Dertil kommer, at det
grønlandske samfund er ved at få
massesamfundets struktur og
mentalitet. Pressionsgrupper bli-
ver flere og mere pågående. Sam-
fundet bliver stadig mere kompli-
ceret. Der ligger en fare for en
autoritær og totalitær tendens i
selve udviklingen. Såkaldte eks-
perter dominerer deres specialom-
råder. Klatrementalitet og status-
symboler dominerer den grøn-
landske livsform som aldrig før. I
en sådan situation kan det demo-
kratiske syn på mennesket let
blegne. I en sådan situation kan
„den lille mand" let komme til at
resignere, få en følelse af, at han
ikke slår til, ikke tæller med. I så
ifald løber vi en risiko for, at han
kapsler sig ind i sin egen lille ver-
den og overlader samfundets sty-
ring til eksperterne.
Der Sker væsentlig omvæltninger
på næsten alle områder i den grøn-
landske hverdag, og det bliver da
særlig vigtigt at være opmærksom
på accelerationen i forandringer-
ne. Den skaber jo for det enkelte
individ vanskeligheder for orien-
tring og stillingtagen, som næsten
kan synes uoverkommelige. Det
politiske perspektiv omfatter mere
og mere af kloden, og spændings-
forhold, som geografisk kan synes
fjerne, angår os mere og mere.
Ungdommen træder frem på en
ny måde, ikke bare som interes-
segrupper, men med nye, delvis
revolutionerende synspunkter om
samfund og demokrati. Samtidig
lever vi i en teknisk-videnskabe-
lig revolution, som vi uundgåeligt
må komme i dobbelt forhold til:
På den ene side beundring og dyr-
kelse, fordi den kan give så meget,
på den anden side letforståelig
frygt. Vi siger så flot, at vi vil ud-
nytte den, men ikke slavebindes
af den. Dette dilemma er også ak-
tuelt for radioen.
Dette, og meget andet, går så
hurtigt. Hvordan skal man kunne
følge med? Her er det uvæsentligt,
om man i overfladisk forstand
hopper med, medens det er meget
væsentligt, at vi forstår det cen-
trale i det, som sker, det, som i
dybere forstand -influrerer på vort
liv, og at vi tager stilling til det.
Jeg tror, at det er vigtigt at
have denne baggrund klar for sig,
hvis vi i dag skal tage radioens
målsætning op til debat.
Formuleringer af „målsætning"
for radioen bliver i almindelighed
temmelig generelle. Det kan van-
skeligt være anderledes, hvis man
skal undgå at lave sig en spænde-
trøj e.
De korte målsætningsformule-
ringer, som vi i enkelte lande kan
finde i form af love, koncessioner
eller på anden måde, er gerne
temmelig enslydende: Radioens
opgave er at informere, oplyse og
underholde. — En sådan opdeling
af opgaverne er ret så ufuldstæn-
dig og siger i virkeligheden ikke
meget. Jeg for min part savner tit
udtryk som „stimulere", „vække"
eller „engagere", og for den tid,
vi går ind i, ville det være natur-
ligt at tage undervisningsfunktio-
nen med i en sådan opstilling af
grundbegreber.
Nogen rigtig formel for mæng-
deforholdet mellem de store opga-
ver findes selvsagt ikke. Hvert
lands radio må finde sin form, ud
fra nationaile behov og mulighe-
der, ud fra kultursyn og sam-
fundssyn, topografi, befolknings-
forhold og økonomi. Forhold og
udvikling i andre lande kan være
lærerige, på godt og ondt, men de
repræsenterer ikke i sig selv et
holdbart grundlag for grønlandsk
programpolitik. Dette har intet
med isolationisme at gøre, og det
hindrer jo ikke, at mange træk
kan blive fælles alligevel.
Gennem en væsentlig og enga-
gerende information og oriente-
ring, gennem formidling af et vidt
spektrum af oplevelser, kan radio-
en give materiale og impulser til
selvstændig tænkning og hand-
ling.
Det er klart, at vi i et land som
Grønland bliver nødt til at priori-
tere opgaverne. Af væsentlig be-
tydning bliver, hvad vi i dag, hos
os, anser som vigtigst.
Vi kan vel sige, at vor kultur og
vort syn på mennesket bygger på
demokratiet og den kristne kul-
turarv. Respekt for menneske-
værdet, respekt for den enkeltes
integritet, og tolerance over for
forskellige meninger og livssyn,
må ihave en stor plads i radioens
bevidsthed.
Demokratiet er en vanskelig
livsform. Vi må føre en stadig
kamp for at bevare det og for at
videreudvikle det. Det er ikke al-
tid lige let at godkende de samme
demokratiske rettigheder for an-
dre, som vi kræver for os selv.
I et demokratisk samfund er
frimodige ytringer og kritik af
styret en grundliggende ret for
den enkelte borger — en ret, som
også må stå åben for ham i ra-
dioen. Et pres for at hindre så-
danne frimodige ytringer må klart
afvises. Til enhver tid må radioen
forsøge på en afbalanceret måde
at afspejle alt det, som rører sig i
vor egen tid, i vort eget samfund
og hverdag. Radioen må lægge
vægt på at give en så alsidig og
objektiv information som muligt.
Vel er dette med objektivitet al-
tid lidt af en fiktion. Men det,
som her er det afgørende, er, at
viljen til saglig information, vil-
jen til at kaste lys over et spørgs-
mål, fra alle sider er til stede.
Der er ikke noget spørgsmål,
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
som ikke kan tages op til drøftel-
se i radioen, hvis det bliver gjort
på en sømmelig og kultiveret må-
de. Meningsbrydningerne kan ger-
ne være skarpe og udfordrende i
mange programmer. Radioen må
ikke blive kedelig, ufarlig og fre-
delig.
En forudsætning for det må væ-
re, at programledelsen tilkendes
uafhængighed af alle myndighe-
der og alle slags særinteresser.
Samtidig må de, som arbejder i
radioen, respektere og værne om
visse demokratiske, nationale og
menneskelige grundværdier, som
i dag kan siges at have almen
gyldighed i vort samfund.
De demokratiske værdier, som
der her kan blive tale om, sprin-
ger ud af de tit enhver tid accep-
terede opfattelser af demokratiets
indhold og grænser. Om det vil
der altid — og bør være — dis-
kussion, men at ytringsfrihed,
forsamlings- og trosfrihed, rets-
sikkerhed, ret til at bestemme i
frie valg, afvisning af diktatur og
undertrykkelse, afvisning af race-
diskrimination m.v., hører med
til de nævnte værdier, er vel
uomtvisteligt.
Spørgsmålet om de nationale
værdiers indhold og grænser, og
forskydningen af dem, er i stigen-
de grad aktualiseret gennem en
gryende fornemmelse af et fælles
ansvar for verden som en helhed.
Men trods det må radioen i sin
grundholdning respektere hjem-
stavnsfølelse og kærlighed til lan-
det, sund nationsfølelse og værdi-
fuld historisk tradition.
De menneskelige grundværdiers
afgrænsning og tolkning er efter
min mening temmelig vanskelig,
men mon ikke de i det mindste
omfatter respekten for menneske-
værd, tolerance, vidsyn og rum-,
melighed, -særlige hensyn over for
børn og de svage, ubeskyttede in-
divider og grupper i samfundet.
Vi kan vel heller ikke komme
uden om værdier -som selvstæn-
dighed, -solidaritetsfølelse, moden-
hed, kritisk sans, engagement, re-
delighed og åbenhed.
Men vi skal i alt dette huske på,
at 'radioen aldrig må afvise det
ransagende, det afslørende og det
plagsomme. Skal radioen kunne
vække og stimulere, er det un-
dertiden nødvendigt at udfordre,
forarge, chokere enkelte eller må-
ske mange. Ud fra en pligt -og ret
til at holde samfundet under alsi-
dig observation må det være en
af radioens opgaver af og til at
sætte spørgsmålstegn ved hævd-
vundne meninger og sætte kon-
troversielle, undertiden ømfindt-
lige sager, som en hel del menne-
sker helst så, at man ikke rørte
ved, under debat. En radio, som
ikke tør gøre det, forråder menne-
skene i vores kritiske -situation.
Jeg mener selvfølgelig ikke, at
alle programmer massivt skal
koncentreres om det højaktuelle,
om de overvældende og ofte
skræmmende perspektiver, men vi
bør have det ovenfor nævnte vær-
digrundlag bevidst i tankerne og
på varieret vis fremme det, og
ikke på nogen måde gå imod det.
Hjemmestyret vil få eneret på
radio- og fjernsynsvirksomhed
gennem Grønlands Radio. Tanke-
gangen er den, at en sådan eneret
på trods af sin tilsyneladende de-
mokratiske absurditet, og med de
-svagheder den indebærer, allige-
vel repræsenterer det system, -som
alt taget i betragtning bedst sikrer
hensynet til det hele land, til kva-
litet, til teknisk og økonomisk ud-
nyttelse af ressourcer og paradok-
salt nok til værn om ytringsfri-
heden.
Det første vilkår må være, at
Grønlands Radio er en fri, selv-
stændig institution under demo-
kratisk kontrol. Men vi bør også
have klart for os, hvad denne frie
og selvstændige stilling indebæ-
rer. Det afgørende spørgsmål er
her, om en monopoliseret radio
betyder en fare for menings- og
ytringsfriheden. — Mit eget svar
må blive, at det ikke behøver at
være tilfældet, hvis radioen i for-
hold til vort styre -indtager en
positiv, neutral stilling, Grønlands
Radio må aldrig blive et talerør
for skiftende „regeringer" eller for
et bestemt politisk -syn. På den
anden side må radioen som insti-
tution heller ikke komme i oppo-
sition til vore demokratiske sty-
rende -organer, cg radioen må ikke
gennem sin programvirksomhed
søge at påvirke eller øve pres på
vore folkevalgte organer.
Som institution kan Grønlands
Radio ikke have nogen mening
eller tage standpunkt i dagens
stridsspørgsmål. Radioens -opgave
er først og fremmest -af formidlen-
de karakter. Men en radiomedar-
bejder har også lov til at have en
mening, og i personlige program-
mer må han have lov til at hævde
denne mening. Som kommentator
vil han ofte være nødsaget til at
foretage en vurdering. Han er en
åndsarbejder og har krav på re-
spekt for -fri, skabende indsats,
men hans fremstilling som radio-
medarbejder stiller særlige sag-
lige krav til hans fremstilling.
Det, at radioen som institution
må være neutral og stræbe efter
saglig og mest mulig objektiv in-
formation og en rimelig balance
mellem synspunkterne i -sit pro-
gramoplæg, vil på ingen måde
Sige, at radioen skal være uden
værdisyn. Et klart værdisyn må
ligge til grund for radioens mål-
sætning. Et værdi-syn må have sit
faste fundament på demokratiske,
menneskelige og etiske grundvær-
dier som ytringsfrihed, trosfrihed,
respekt for enkeltmennesket og
for imenneskerettighederne, og på
en klar afvisning af al diskrimi-
nering af grupper, racer og re-
spektable meninger.
Radioen har også et klart kul-
turansvar. Fremover vil radioen
være vort Vigtigste medium, -når
det gælder at give alle samfunds-
lag del i kulturgoderne. Radioen
må iså i sin formidling spænde
over et vidt felt, fra -det eksklusi-
ve, vanskeligt tilgængeligt, -til det
folkelige og populære. Og radioen
har en vigtig opgave i at bygge
bro mellem de kulturelle kløfter,
som måtte findes både i vort eget
samfund og inden for verdenskul-
turen.
Vi må nødvendigvis ihave en
klart udformet målsætning for ra-
dioen. Vi må være klar over, hvil-
ken plads radioen har i vort sam-
fund. Vi må også være klar over,
hvordan radioens forhold til vore
folkevalgte organer skal være.
Radioen må have en principiel
ramme om sin programvirksom-
hed, og programmedarbejderne
må have en retningslinie — og
egså et værn — at arbejde efter.
Selvsagt må radioen være under-
lagt kontrol af vort kommende
landsstyre.
Det er vigtigt, at radioen til en-
hver tid er undergivet kritik. Der
vil altid være gode programmer
og mindre vellykkede program-
mer. Kritikken skal her være
både til 'lærdom og tugt, -og en
spore til stadig at gøre det bedre.
Men der er en væsensforskel mel-
lem en kritisk vurdering af et
program, og en kritik, som går på
målsætningen. Så længe en mål-
sætning ikke er klart udformet,
vil vi her have en kortblanding.
Skal vi undgå et i dybere for-
stand menneskefjendtligt sam-
fund, med konformitet cg standar-
disering, med et -stort flertal af
passivt tilpassede borgere, må vi,
i den udstrækning vi magter det,
stimulere -til aktivitet i holdning
og handling. Det er vel her, radio-
ens vigtigste opgave ligger.
lej en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
h’os Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
A jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
20