Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Page 9

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Page 9
Siumut maner til for- sigtighed overfor EF Siumut-kommentar til landsrådsformandens nytårs maligsiorssuatårtut Kalåtdlit-nunåta katerssugausiviane, umiunig- ssåtdlunit ernumanangajagpoK. sarKumersitat ilåt sakånekarsima- gunardlune iluanitut tuparujugssuarsimagunarput. (åss.: LIL). Konebådsmodellen her er udstillet på landsmuseet. Efter besæt- ningsmedlemmernes mærkelige opførsel at dømme er konebåden ude i høj sø. (Foto: LIL). EF-nyt på grønlandsk Det sidste nummer bringer en artikel om, at EF giver tilskud på 70 miil. kr. til bedre fiskeriinspektion ved Grønland udtalelser om EF I sin nytårstale agiterede lands- rådsformand Lars Chemnitz stærkt for fuldt medlemsskab af hjemmestyre pivdlugo inuit IV. januar taissisineKarnigssåt piv- dlugo Kalåtdlit-nunåta oKalugtu- arissaunerane aitsåt taima amer- dlatigissunit silarssuarme avisili- ortunik tikerartoKåsaoK. avisili- ortut 27-t nunarparujugssuarnér- sut angalanigssamut peKatauni- ardlutik nalunaersimåput, nuna- nut avdlanut tungassunut mini- stereKarfiup tusagagssissarner- mut ingmikortoKarfiata ånrig- ssusimassånut januarip 12-iånit 22-ånut Nungmut Sisimiunutdlo dngerdlåsavdlutik. avisiliortut åssilissutdlo tikerå- såput ilåtigut USA-mit, Sovjet- unionimlt, Canadamit, Tyskland kitdlermit, Norgemit, Sverigemit, Finlandimit kisalo Kavdlunåt a- visé ardlaKartut. silarssuarme Fangerne bør have eneret til jagt på rensdyr Inuit Ataqatigiit i Ausiait (Ege- desminde) kritiserer landsrådets afgørelse under efterårssamlin- gen vedrørende rensdyrjagt. Inuit Ataqatigiit vil understrege, at de vil kæmpe for den oprindelige be- folknings rettigheder og derfor mener, at den oprindelige befolk- ning i Grønland bør have eneret til jagt på rensdyr og at de selv bør forestå eventuelle indskrænk- ninger for jagten. —Vore fangere kan ikke und- være vinterjagt på rener. Kla- gerne i den senere tid over for- bud mod vinterjagten, understre- ger meget tydeligt, at man ikke hører fangernes mening, når man tager beslutninger og deres er- hvervs vitale forhold. Landsrådets seneste afgørelse viser, at man tager beslutninger vedrørende er- hvervsforhold uden først at høre erhververnes meninger og uden at tage hensyn til de befolknings- grupper den kan ramme. Derfor vil vi vise, at vi vil arbejde for, at man på alle områder ikke praktiserer denne fremgangsmå- de, og vi vil herved understrege vor samarbejdsvilje om alle for- hold. siger Inuit Ataqatigiit i ud- talelsen. EF med henvisning til de mange fordele, han mener er forbundet med medlemsskabet. avisit tatigineKarnerpåt ilait siv- nissoKåsåput: Wahington Post, New York Ti- mes, Die Welt, Pravda> Frankfur- ter, Allgemaine, Dagens Nyheter, Neue Zurcher Zeitung, il, il. nu- nane avangnardlerne radiukut autdlakåtitagssiortut peKatåuså- put, kisiåne TV-kut autdlakåti- tagssicrtut pinatik. Nuuk TV-p kisime ilångutagssiarissariaKarpå. Danmarkime TV-avise aggiså- ngilaK, tåssa isumaKaramik tai- ssivingme uvdlorme åssilissagssat amerdlångipatdlårtut. åma uvdlut mardlugsuit Kångiugpata aitsåt filmit Danmarkimut apusinåu- sangmata. taorsiutdlugo TV-avi- sip aprilime hjemmestyremut Ki- nersinigssaK sujugdleK angnertu- nerussumik maligtariniarpå, landstingigssamut Kinersiniussug- ssaK kisalo hjemmestyrep atuti- lernigsså mardlungornerme 1. maj. tului't TV-kut autdlakåtitagssi- ortartue månåkut Iranimitut nu- nanut avdlanut ministereKarfiup angalatitsinigssånut ilaujumav- dlutik nalunaersimagaluarput pi- sinaujungnaerdlutigdle nalunaer- simavdlutik. tusagagssiuissut Nungme Hotel Grønlandime najugaKartineKåså- put, tåssane inungnik taissisitsi- nerup nalåne pressecenterimik pilersitsissoKåsavdlune. taissine- rup inernera tåkugpat silarssuar- me tusagagssiortartunik atautsi- misitsineKåsaoK. tusagagssiortut sukumissumik Kalåtdlit-nunåne pissutsinik påsitineKåsåput. su- livfit ardlaKartut takusartineKå- såput ilåtigut Kalåtdlit-nunåta Radioa AG-lo. januarip 19-iåne tusagagssior- tut Sisimiunut tingmissartusåput tåssane pingårnerutitdlugit taku- niarneKåsavdlutik inigssialiorti- terneK, atuarfeKarneK kommuni- milo pissutsit. presseattache Jacob Benthien, nunanut avdlanut tungassunut ministereKarfingmérsoK, oKarpoK, silarssup ilåne agsorujugssuaa so- KutigineKartoK Kalåtdlit-nunåt hjemmestyreKarnerdlo. — taima- tut tusagagssioriartortunik anga- latitsinikut neriugpugut peKatåu- savdluta silarssuarmiunut Kalåt- dlit-nunånik påsissutigssinigssa- mut. -h. Selv om han som privatperson har sin gode demokratiske ret til at have en holdning til EF ud fra sine egne forudsætninger, føler vi os på mange EF-modstanderes vegne foranlediget til at påpege, hvad vi savner i hans omtale af EF. Landsrådets i 1977 fremsatte krav om generelle særordninger er endnu ikke blevet besvaret fra EFs side. Det er et grønlandsk ønske, at vi af hensyn til vort ek- sistensgrundlag, fiskeriet, tilstræ- ber enten en 100 sømils fiskeri- grænse eller forbud mod frem- med trawlfiskeri nord for en til formålet hensigtsmæssig bredde- grad. Vi ved ikke i dag, hvilken officiel holdning, EF har til så- danne spørgsmål al den stund det heller ikke lykkedes EF at nå frem til fælles fiskeripolitik i 1978. Men Englands bestræbelser på, at få sin egen eksklusive fiskeri- grænse gav en ikke særlig beha- gelig forsmag på, hvilken hold- ning til særordninger, der er fremherskende indenfor EF. Grønlandske krav om strammere regler vedrørende arbejdstilladel- ser af hensyn til beskæftigelses- muligheder for den lokale ar- bejdskraft er heller ikke endnu blevet besvaret. Så længe der er så mange for os så vitale spørgs- mål, der blafrer i luften i for- holdet til EF, kan vi ikke stilti- ende være tilhørende til så kri- tikløs omtale af EF og agitation til fordel for fuldgyldigt med- lemsskab, men skal derimod mane til forsigtighed og advare imod, at nogen af os på det nu forelig- gende grundlag med lukkede øj- ne lader sig sluge af EF med hud og hår. Siumuts hovedbestyrelse. Ny æresborger i Qasigiånguit Kommunalbestyrelsen i Qasigiå- nguit har nu udpeget en ny æres- borger. Det er den 80-årige pen- sionerede overkateket Jonas Pe- tersen. Byens tidligere æresbor- ger var nu afdøde chef for Grøn- lands Fiskeriundersøgelser, Poul Marius Hansen. Jonas Petersen er født i Manit- sok og har boet i Christianshåb siden 1928. Han har været med- lem af og formand for det tidli- gere kommuneråd, og var også i en periode medlem af landsrådet. Forældredage på skolerne Forældresamarbejdet med sko- lerne skal udbygges. Det anbefa- lede Grønlands Landsråd på ef- terårssamlingen 1978 og det blev foreslået, at skolerne skulle op- rette forældredage, på hvilke de skulle være åbne for alle foræl- dre. Skolerne rundt i landet er nu igang med at tilrettelægge, hvor- når det kan blive. Det skal helst være inden udgangen af marts måned på grund af terminsprø- verne. Hensigten med ordningen er, at alle forældre på en eller flere forud fastsatte dage frit kan be- søge skolen og efter eget ønske overvære, hvordan deres børn bli- ver undervist. EF-nyt er blevet dobbeltsproget, og nu hedder det „ef-mit“. Den første halvdel af teksten er på grønlandsk og resten dansk. Det sidste nummer af „ef-mit“ brin- ger en artikel om, at EF giver tilskud på 70 miil. kr. til bedre fiskeriinspektion ved Grønland. Pengene skal bruges til køb af nye fly til inspektion, og betin- Ausiaits (Egedesminde) handels- chef Laurits Stæhr afviser den kritik, som fiskerne i bygden Ag- to og det lokale forbrugerudvalg har rettet mod ham efter et møde. Fiskerne og 'forbrugerudvalget sagde i en udtalelse, at handels- chefen udvandrede d vrede fra mødet, efter at han havde und- ladt at besvare et forslag om, at Agto fik ansat en dobbeltsproget udstedsbestyrer d stedet for den nuværende enkeltsprogede. Laurits Stæhr siger til radioa- visen, at der på mødet fremkom klager over, at udstedsbestyreren ikke skulle være kvalificeret nok. Det er ikke min opfattelse, at kri- tikken gik på sprogkvalifikatio- ner, siger handelsehefen, og han synes ikke det er rimeligt at dis- gelsen er, at de nye fly kun skal bruges til havovervågning. Udvidelsen af fiskeriterritoriet ved Grønland betyder, at der nu er 635.000 kvadratsømil at inspi- cere, hvoraf ca. 100.000 sømil kræ- ver overvågning, hedder det i ar- tiklen. De nye fly skal også bruges ved fiskeinspektion ved Færøerne. kutere en udstedsbestyrers kvali- fikationer med 70-80 mennesker. Da kritikken fortsatte, foretrak jeg at forlade mødet og det er rigtigt, at jeg var oprørt over, at vores udstedsbestyrer fik en grov behandling. Jeg finder, at den pågældende udstedsbestyrer er den dygtigste i Ausiait distrikt, siger Laurits Stæhr og tilføjer, at KGH’s ud- stedsbestyrere tit bliver meget dårligt behandlet på udstederne. - De star meget alene, og det er dem, der hele tiden står for skud i alle forhold, tilføjer Ausiaits handelschef. Under disse omstæn- digheder kan det blive meget van- skeligt at skaffe kvalificerede grønlændere til så udsatte jobs, som der her er tale om. GULDBARRE - sin vægt værd - OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK im Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig hjemmetyre pivdlugo inungnik taissisitsineK „silarssuarme pisimassussoK" avisiliortut åssilissutdlo ilåtigut New York Times- imit, Pravda’mit, Die Welt’imit, Dagens Nyheter’imit åma Washington Post’imérsut Nungmit pisimassut najuvfigisavait Derfor gik handelschefen fra møde 9

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.