Atuagagdliutit - 11.01.1979, Page 9

Siumut maner til for-
sigtighed overfor EF
Siumut-kommentar til landsrådsformandens nytårs
maligsiorssuatårtut Kalåtdlit-nunåta katerssugausiviane, umiunig-
ssåtdlunit ernumanangajagpoK. sarKumersitat ilåt sakånekarsima-
gunardlune iluanitut tuparujugssuarsimagunarput. (åss.: LIL).
Konebådsmodellen her er udstillet på landsmuseet. Efter besæt-
ningsmedlemmernes mærkelige opførsel at dømme er konebåden
ude i høj sø. (Foto: LIL).
EF-nyt på grønlandsk
Det sidste nummer bringer en artikel om, at EF giver
tilskud på 70 miil. kr. til bedre fiskeriinspektion ved
Grønland
udtalelser om EF
I sin nytårstale agiterede lands-
rådsformand Lars Chemnitz
stærkt for fuldt medlemsskab af
hjemmestyre pivdlugo inuit IV.
januar taissisineKarnigssåt piv-
dlugo Kalåtdlit-nunåta oKalugtu-
arissaunerane aitsåt taima amer-
dlatigissunit silarssuarme avisili-
ortunik tikerartoKåsaoK. avisili-
ortut 27-t nunarparujugssuarnér-
sut angalanigssamut peKatauni-
ardlutik nalunaersimåput, nuna-
nut avdlanut tungassunut mini-
stereKarfiup tusagagssissarner-
mut ingmikortoKarfiata ånrig-
ssusimassånut januarip 12-iånit
22-ånut Nungmut Sisimiunutdlo
dngerdlåsavdlutik.
avisiliortut åssilissutdlo tikerå-
såput ilåtigut USA-mit, Sovjet-
unionimlt, Canadamit, Tyskland
kitdlermit, Norgemit, Sverigemit,
Finlandimit kisalo Kavdlunåt a-
visé ardlaKartut. silarssuarme
Fangerne bør have
eneret til jagt
på rensdyr
Inuit Ataqatigiit i Ausiait (Ege-
desminde) kritiserer landsrådets
afgørelse under efterårssamlin-
gen vedrørende rensdyrjagt. Inuit
Ataqatigiit vil understrege, at de
vil kæmpe for den oprindelige be-
folknings rettigheder og derfor
mener, at den oprindelige befolk-
ning i Grønland bør have eneret
til jagt på rensdyr og at de selv
bør forestå eventuelle indskrænk-
ninger for jagten.
—Vore fangere kan ikke und-
være vinterjagt på rener. Kla-
gerne i den senere tid over for-
bud mod vinterjagten, understre-
ger meget tydeligt, at man ikke
hører fangernes mening, når man
tager beslutninger og deres er-
hvervs vitale forhold. Landsrådets
seneste afgørelse viser, at man
tager beslutninger vedrørende er-
hvervsforhold uden først at høre
erhververnes meninger og uden
at tage hensyn til de befolknings-
grupper den kan ramme. Derfor
vil vi vise, at vi vil arbejde for,
at man på alle områder ikke
praktiserer denne fremgangsmå-
de, og vi vil herved understrege
vor samarbejdsvilje om alle for-
hold. siger Inuit Ataqatigiit i ud-
talelsen.
EF med henvisning til de mange
fordele, han mener er forbundet
med medlemsskabet.
avisit tatigineKarnerpåt ilait siv-
nissoKåsåput:
Wahington Post, New York Ti-
mes, Die Welt, Pravda> Frankfur-
ter, Allgemaine, Dagens Nyheter,
Neue Zurcher Zeitung, il, il. nu-
nane avangnardlerne radiukut
autdlakåtitagssiortut peKatåuså-
put, kisiåne TV-kut autdlakåti-
tagssicrtut pinatik. Nuuk TV-p
kisime ilångutagssiarissariaKarpå.
Danmarkime TV-avise aggiså-
ngilaK, tåssa isumaKaramik tai-
ssivingme uvdlorme åssilissagssat
amerdlångipatdlårtut. åma uvdlut
mardlugsuit Kångiugpata aitsåt
filmit Danmarkimut apusinåu-
sangmata. taorsiutdlugo TV-avi-
sip aprilime hjemmestyremut Ki-
nersinigssaK sujugdleK angnertu-
nerussumik maligtariniarpå,
landstingigssamut Kinersiniussug-
ssaK kisalo hjemmestyrep atuti-
lernigsså mardlungornerme 1.
maj.
tului't TV-kut autdlakåtitagssi-
ortartue månåkut Iranimitut nu-
nanut avdlanut ministereKarfiup
angalatitsinigssånut ilaujumav-
dlutik nalunaersimagaluarput pi-
sinaujungnaerdlutigdle nalunaer-
simavdlutik.
tusagagssiuissut Nungme Hotel
Grønlandime najugaKartineKåså-
put, tåssane inungnik taissisitsi-
nerup nalåne pressecenterimik
pilersitsissoKåsavdlune. taissine-
rup inernera tåkugpat silarssuar-
me tusagagssiortartunik atautsi-
misitsineKåsaoK. tusagagssiortut
sukumissumik Kalåtdlit-nunåne
pissutsinik påsitineKåsåput. su-
livfit ardlaKartut takusartineKå-
såput ilåtigut Kalåtdlit-nunåta
Radioa AG-lo.
januarip 19-iåne tusagagssior-
tut Sisimiunut tingmissartusåput
tåssane pingårnerutitdlugit taku-
niarneKåsavdlutik inigssialiorti-
terneK, atuarfeKarneK kommuni-
milo pissutsit.
presseattache Jacob Benthien,
nunanut avdlanut tungassunut
ministereKarfingmérsoK, oKarpoK,
silarssup ilåne agsorujugssuaa so-
KutigineKartoK Kalåtdlit-nunåt
hjemmestyreKarnerdlo. — taima-
tut tusagagssioriartortunik anga-
latitsinikut neriugpugut peKatåu-
savdluta silarssuarmiunut Kalåt-
dlit-nunånik påsissutigssinigssa-
mut. -h.
Selv om han som privatperson
har sin gode demokratiske ret til
at have en holdning til EF ud fra
sine egne forudsætninger, føler vi
os på mange EF-modstanderes
vegne foranlediget til at påpege,
hvad vi savner i hans omtale af
EF.
Landsrådets i 1977 fremsatte
krav om generelle særordninger
er endnu ikke blevet besvaret
fra EFs side. Det er et grønlandsk
ønske, at vi af hensyn til vort ek-
sistensgrundlag, fiskeriet, tilstræ-
ber enten en 100 sømils fiskeri-
grænse eller forbud mod frem-
med trawlfiskeri nord for en til
formålet hensigtsmæssig bredde-
grad. Vi ved ikke i dag, hvilken
officiel holdning, EF har til så-
danne spørgsmål al den stund det
heller ikke lykkedes EF at nå
frem til fælles fiskeripolitik i 1978.
Men Englands bestræbelser på, at
få sin egen eksklusive fiskeri-
grænse gav en ikke særlig beha-
gelig forsmag på, hvilken hold-
ning til særordninger, der er
fremherskende indenfor EF.
Grønlandske krav om strammere
regler vedrørende arbejdstilladel-
ser af hensyn til beskæftigelses-
muligheder for den lokale ar-
bejdskraft er heller ikke endnu
blevet besvaret. Så længe der er
så mange for os så vitale spørgs-
mål, der blafrer i luften i for-
holdet til EF, kan vi ikke stilti-
ende være tilhørende til så kri-
tikløs omtale af EF og agitation
til fordel for fuldgyldigt med-
lemsskab, men skal derimod mane
til forsigtighed og advare imod,
at nogen af os på det nu forelig-
gende grundlag med lukkede øj-
ne lader sig sluge af EF med hud
og hår.
Siumuts hovedbestyrelse.
Ny æresborger
i Qasigiånguit
Kommunalbestyrelsen i Qasigiå-
nguit har nu udpeget en ny æres-
borger. Det er den 80-årige pen-
sionerede overkateket Jonas Pe-
tersen. Byens tidligere æresbor-
ger var nu afdøde chef for Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser, Poul
Marius Hansen.
Jonas Petersen er født i Manit-
sok og har boet i Christianshåb
siden 1928. Han har været med-
lem af og formand for det tidli-
gere kommuneråd, og var også i
en periode medlem af landsrådet.
Forældredage
på skolerne
Forældresamarbejdet med sko-
lerne skal udbygges. Det anbefa-
lede Grønlands Landsråd på ef-
terårssamlingen 1978 og det blev
foreslået, at skolerne skulle op-
rette forældredage, på hvilke de
skulle være åbne for alle foræl-
dre.
Skolerne rundt i landet er nu
igang med at tilrettelægge, hvor-
når det kan blive. Det skal helst
være inden udgangen af marts
måned på grund af terminsprø-
verne.
Hensigten med ordningen er, at
alle forældre på en eller flere
forud fastsatte dage frit kan be-
søge skolen og efter eget ønske
overvære, hvordan deres børn bli-
ver undervist.
EF-nyt er blevet dobbeltsproget,
og nu hedder det „ef-mit“. Den
første halvdel af teksten er på
grønlandsk og resten dansk. Det
sidste nummer af „ef-mit“ brin-
ger en artikel om, at EF giver
tilskud på 70 miil. kr. til bedre
fiskeriinspektion ved Grønland.
Pengene skal bruges til køb af
nye fly til inspektion, og betin-
Ausiaits (Egedesminde) handels-
chef Laurits Stæhr afviser den
kritik, som fiskerne i bygden Ag-
to og det lokale forbrugerudvalg
har rettet mod ham efter et møde.
Fiskerne og 'forbrugerudvalget
sagde i en udtalelse, at handels-
chefen udvandrede d vrede fra
mødet, efter at han havde und-
ladt at besvare et forslag om, at
Agto fik ansat en dobbeltsproget
udstedsbestyrer d stedet for den
nuværende enkeltsprogede.
Laurits Stæhr siger til radioa-
visen, at der på mødet fremkom
klager over, at udstedsbestyreren
ikke skulle være kvalificeret nok.
Det er ikke min opfattelse, at kri-
tikken gik på sprogkvalifikatio-
ner, siger handelsehefen, og han
synes ikke det er rimeligt at dis-
gelsen er, at de nye fly kun skal
bruges til havovervågning.
Udvidelsen af fiskeriterritoriet
ved Grønland betyder, at der nu
er 635.000 kvadratsømil at inspi-
cere, hvoraf ca. 100.000 sømil kræ-
ver overvågning, hedder det i ar-
tiklen.
De nye fly skal også bruges ved
fiskeinspektion ved Færøerne.
kutere en udstedsbestyrers kvali-
fikationer med 70-80 mennesker.
Da kritikken fortsatte, foretrak
jeg at forlade mødet og det er
rigtigt, at jeg var oprørt over, at
vores udstedsbestyrer fik en grov
behandling.
Jeg finder, at den pågældende
udstedsbestyrer er den dygtigste
i Ausiait distrikt, siger Laurits
Stæhr og tilføjer, at KGH’s ud-
stedsbestyrere tit bliver meget
dårligt behandlet på udstederne. -
De star meget alene, og det er
dem, der hele tiden står for skud
i alle forhold, tilføjer Ausiaits
handelschef. Under disse omstæn-
digheder kan det blive meget van-
skeligt at skaffe kvalificerede
grønlændere til så udsatte jobs,
som der her er tale om.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK
im
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
hjemmetyre
pivdlugo inungnik
taissisitsineK
„silarssuarme
pisimassussoK"
avisiliortut åssilissutdlo ilåtigut New York Times-
imit, Pravda’mit, Die Welt’imit, Dagens Nyheter’imit
åma Washington Post’imérsut Nungmit pisimassut
najuvfigisavait
Derfor gik handelschefen fra møde
9