Atuagagdliutit - 11.01.1979, Blaðsíða 15

timerssugdlåmagtut
torKamexaitup
inusugtut sungiusarniarpai
Juliane Egede Hennings oxarpoK, inusugtut nangmi-
mgmartitauvatdlårsimassut. måna pexatauniarpoK
unangmissartut sungiusartarnerisa pitsaunerussumik
arxigssuneKarnigssanut
Juliane Egede Henning tornarnenar-
poK ukiume nångiutume timerssor-
dluarnerpåtut (årets idrætsmand a-
ngut/arnaK). kisiåne — idtætsmand-
imik imalunit idrætskvinde-mik taiga-
luaråine — taimåitOK igpagssigame
tornarnenarpon timerssortartutut u-
kiume nångutume kussanarnerpåmik
nersorniagagssatut.
patsisenångitsungilarme tornarne-
Karmat.
Juliane ardlalerianalune Danmarki-
me pissartångortarpoK, Kalåtdlit-nu-
nane pissartångortardlune, nunane
pukitsune pissartångortardlune, il. il.,
Smålo — nauk 35-nik ukionaraluardlu-
ne — sule arnat sisosutinik onilaniu-
tarneråne sagdlersauvdlune. nåuma-
tit mardlugsuit matuma sujornagut
Julianep pigssarsiarå vandrepokale,
Bikubenip timerssoKatigit kåtuvfié-
nut tuniusimasså kåtuvfiup ukiunik
25-ngortorsiuineranut atassumik. Ju-
lianep tåuna pivå onautiginenarnera-
tut Kalåtdlit-nunåne sisorautinik ti-
merssornermut angnertumik suniute-
Karsimagame, pissortatut åmalo siso-
rartartunik nukardlernik kajumigså-
rinermigut.
AG-p Juliane onalonatigå, isuma-
Katigigpugutdlo ajugaussarnerpag-
ssue emartornagit onalonatigissuti-
ginarniardlugo Kanon iliortonarsinau-
nersoK ukiune aggersune sisorardlune
timerssortarneK sujuarsarniardlugo.
sungiusarnea
pitsaunerussoK
— isumaga maligdlugo inCisugtut si-
sorartartut ingminiginartitauvatdlår-
put, amalo nalautsornerinangajang-
mik sisornarigsugssat periarfigssa-
Kartarput pikorigsarnigssamingnut,
Juliane onarpoK. — taimåitumik pi-
ssortaussartut avdlat ilagalugit er-
Karsautigisimavara avdlatordluinan
sungiusimassånit avdlaussumik su-
ngiusartinardlugit. nukit sungiusar-
nerisa saniatigut ilaussarianarpon
pårssineK, pujagsarneK, il. il.
Kalåtdlit-nunåne sisorartartonar-
pOK nangminérdlutik pilkoringnernut
ångusimassunik ukiualuit matuma
sujornagut, amalo aularnångitsumik
penataorusugtunik årnigssussamik
sungiusartalernigssamut. kisiåne ta-
måna ungasingnerusson issigalugo
nåmagkunångilaK. Kalåtdlit-nunåt
penataorusugpat silarssuarme piko-
ringnernut tauva avdlatordluinaK pi-
morutdlugo sungiusarnenartarianar-
poK uvdlumikornit avdlaussumik.
— kisiånime neriunartOKarsinauva
silarssuarmiunut avdlanut nagdlersu-
sinaunigssaK?
— åp, taimaitdluinarpOK. ukiut i-
ngerdlanerine pikorigsortanartarpu-
gut iluamik ilitsersuneKardluardlutik
silarssuarme sisorarnikut pikoring-
nerpånut ångusinaussartugssauga-
luanik. kisiåne tamatumunga pissa-
rianarpon ilitsersornenarnerunig-
ssan. kåtuvfingme sungiusaissonar-
tarianarpugut sordlo Norgeme pissar-
tut. sungiusaissut ilitsersuissutdlunit
kåtuvfingmit atorfenartinenartut pi-
ssariaKartlpavut.
AG: — isumanarpit inuianatiging-
ne Kalåtdlit-nunårututut itune taima
angnertutigissunik aningaussartute-
KarnigssaK politikikut påsinenartine-
KarsinaussoK?
— neriåtigisavara. nalungilarale å-
ma ajornakusortugssaussoK ilitser-
suissugssanik atorfena vigsunik pe-
Karniarnermut aningaussartutigssat
tungavilersoruminåisassut. isumanåi-
narpunga taimaisiortonardluarsinau-
ssok inugtut atugarissat emarsauti-
galugit. sisorarnermingme timerssu-
teKarnen Kalåtdlit-nunåne inugpag-
ssuit timerssutigåt, åmalo unangmi-
ssartut angussanardluartarnerat ti-
merssorneK tamåt atautsimut issiga-
lugo agsorujugssuaK suniutenartar-
toK isumanarpunga.
TV-kut påsisitsiniainea
AG: — sutigut avdlatigut periarfig-
ssanarpa sorautinik timerssutenar-
nerme pissutsit pitsångorsarniardlu-
git?
— sisorarneK inungnit amerdlasu-
nit timerssOtiginenåsagpat påsisitsi-
niaineK pingårdluinarpon. sordlo siso-
rausissåinartartut imaisinardlutik si-
sorautinik akisunik arpaliutinik pisi-
sångitdlat imalunit sangujorårutinik
onimaitsunik. taimåitut nuånårutigi-
naviångilait. isumanarpunga igdlo-
Karfingne TV-utileKatigit agsut su-
niuteKarsinaussut sisorausissarner-
mik åmalo nunåinarme timerssorner-
mik inungnik påsisitsiniainermikut.
tamåna ilåtigut kituvfiup sujulerssui-
ssuine Henning Meyer-ip ernartorér-
på. autdlakåtineKarsinåuput filmit i-
litsersåtit unangmissartunut sisorau-
sissåinartartunutdlo.
— nangminen unangmissartunerit
taimaitipiuk?
— nåmerdluinaK. isumanångila-
mnga unangmissartut tåssångåinan
»unigtåsassut«. tamåna timaisa ni-
manerisalo iluaKUtiginaviångilåt. su-
Juliane Egede Hennings.
ngiusartuåinarniarpunga, åma unang-
minernut periarfigssanarångama pe-
nataussåsaunga. kisiåne nangatut ta-
ma viårtigissarsinaugu nå ngilanga.
pivfigssardliornerma tamåna akornu-
seramiuk. åma isumanarpunga pi-
ngårnerpausson peKataunigssaK — i-
mana ajugaunermit angnerussumik.
-den.
Arets idrætskvinde
vil træne de unge
Juliane Egede Hennings siger, at de unge har været
overladt alt for meget til sig selv. Nu vil hun være
med til at organisere en bedre træning for konkur-
renceløbere
Juliane Egede Henning blev å-
rets idrætsmand m/k - eller hvor-
dan det nu er man udtrykker sig
nu om stunder. Men - idrætsmand
eller idrætskvinde - så blev hun
i alt fald forleden udpeget til at
være den idrætsudøver, der for-
tjente årets fornemste hyldest.
Og det er ikke uden grund, at
det blev hende.
Juliane har adskillige dan-
marksmesterskaber, grønlandsme-
sterskaber, lowlanders dito, m. m.
m. bag sig, og hun er - sine 35 år
til trods - stadig med i aller forre-
ste række i langrend for kvinder.
Juliane fik for et par måneder si-
den den vandrepokal, som Biku-
ben stillede til rådighed for
idrætsforbundet i anledning af
forbundets 25 års jubilæum. Juli-
ane fik den, fordi hun - som det
blev sagt - har haft stor betyd-
ning for den grønlandske skisport,
bådes om leder og som inspirator
for de yngre løbere.
AG har talt med Juliane, og
vi blev enige om at lade være
med at henfalde til minderne om
hendes glorværdige karriere og i
stedet snakke lidt om, hvad der
kan gøres for at fremme skispor-
ten i de år, der kommer.
BEDRE TRÆNING
- Efter min mening har skiung-
dommen i alt for høj grad været
overladt til sig selv, og det har
været mere eller mindre tilfæl-
digt, hvilke muligheder de enkelte
talenter har haft for at udvikle
sig, siger Juliane. - Derfor har
jeg - sammen med et par andre
ledere - tænkt på at træne de un-
ge på et helt andet plan, end de er
vant til. Det skal foruden den
rent fysiske træning omfatte pas-
ning af redskaber, smøring m. m.
Vi har -flere steder i Grønland et
antal skiløbere, som selv har „top-
pet" for nogle år siden, og som
formentlig vil være med til en
organiseret træningsform. Men
det er næppe nok på længere sigt.
Hvis Grønland vil med i verdens-
eliten, så må vi have en helt an-
derledes koncentreret træning,
end vi er i stand til at præstere i
dag.
- Ja men kan man overhovedet
gøre sig håb om, at placere sig in-
ternationalt?
- Ja, så afgjort. Vi har i tidens
løb haft adskillige talenter, som
med en virkelig god instruktion
kunne være nået helt op blandt
verdens bedste skiløbere. Men det
kræver, at der ofres noget mere
netop på instruktionen. Vi må ha-
ve forbundstrænere efter samme
mønster, som man kender det i
Norge. Trænere eller instruktører,
der ansættes af forbundet på hel-
tidsbasis.
AG: - Men tror du, det er mu-
ligt at skaffe politisk forståelse
for så store udgifter i et samfund
som Grønland?
- Det vil jeg håbe. Men jeg er
da godt klar over, at det bliver
vanskeligt at begrunde udgifter
til helinstruktører. Jeg synes bare
det godt kan ses i et socialt per-
spektiv. Skisporten er jo på det
nærmeste en folkeidræt i Grøn-
land, og den inspiration, som go-
de resultater for konkurrencelø-
berne betyder for idrætten som
helhed er efter min mening af
overordentlig stor betydning.
TV-OPLYSNING
AG: - Hvilke andre muligheder er
der for at forbedre forholdene for
skisporten?
- Når det gælder Skisporten
som folkesport er oplysning af vi-
tal betydning. Turløbere skal f.
eks. ikke gå hen og købe dyre
langrendski eller tunge slalomski.
Det får de ingen glæde af. Jeg
tror, de lokale TV-foreninger
-kunne gøre meget for at bringe
viden om ski- og fjeldsport ud
til befolkningen. Det har bl. a. og-
så Henning Meyer fra forbundets
bestyrelse været inde på. - Der
kunne sendes gode instruktions-
film for både konkurrence- og
turløbere.
- Er du selv færdig med kon-
kurrenceidræt?
- Bestemt ikke. Jeg tror ikke,
konkurrenceløbere pludselig
skal „lægge op“. Det -har hverken
fysikken eller humøret godt af. -
Jeg vil da blive ved med at holde
mig i form, og jeg vil stille op i
de konkurrencer, jeg har mulig-
hed for. Men jeg kan næppe -satse
så stort på at vinde som tidligere.
Det forhindrer min sparsomme
fritid simpelt hen. Og så synes jeg
i øvrigt, at det vigtigste er at væ-
re med - måske mere end at vin-
de.
-den.
Kostskolen Sandalhuus
Drenge og piger over 8 år optages.
Særlig undervisningsordning for udenlandsdanske.
Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger.
Pris pr. elev årligt kr. 10.450,-.
IARKHOLT-OLI
EN
REALSKOLE
-H JACOBSEN
7000 FREDERICIA
(05) 92 I8 18
Garantit atautsimmigssat
sisamångornerme 15. februar 1979 garantit
Nungme Hotel Grønlandime nal. 18.00 ataut-
simlsåput.
Garantmøde
Der indkaldes herved til garantmøde torsdag
den 15. februar 1979 kl. 18.00 på Hotel Grøn-
land, Godthåb.
inugsiarnersumik inuvdluaritse
Med venlig hilsen
Peter K. S. Heilmann Per Schutze
Formand Direktør
@ Bikuben
15