Atuagagdliutit - 11.01.1979, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Grønlænderne har en
mening med tilværelsen
Grønland har fået en gave, hvis
værdi slet ikke kan vurderes højt
nok.
Det må være hjemmestyret, der
som en storslået gave med dyre
ord af det danske folk rækkes det
grønlandske folk engang i foråret
1979, han tænker på?? Næh, det
er det nu slet ikke. Hjemmesty-
ret er kun den ydre anledning til
disse tanker og er i øvrigt ganske
rigtigt på mange måder en ren
narresut, som hævdet fra mange
sider - i hvert fald hvis man har
forestiller sig, at hjemmestyret
gav grønlænderne ret til at be-
stemme alting selv. Den ret får
man ikke med hjemmestyret. -
MEN, og det synes jeg må være
af betydning, man får ret til selv
at tage initiativ til HVAD og
HVORNÅR noget om Grønland
skal bestemmes et andet sted,
nemlig i Folketinget.
Dette forsinkende led, omvejen
via Grønland, er selvfølgelig af
betydning, fordi de beslutninger,
der skal tages i Grønland, kræver
tid, som man fra dansk side så
vidt det kan ses, nu er nødt til
at give.
Hidtil har man med stor inter-
esse og velvilje (sommetider
skjult irritation) lyttet til, at
grønlænderne fortalte, at der
var noget galt med indretningen
af deres hjem: Møblerne passede
ikke, tæpperne passede ikke* lam-
perne gav et forkert lys, var an-
bragt forkert m. v. Det hele var
Kommentar til
Inuit AtaKatigit
Hvad er det at være grønlænder?
I siger, når ens far eller mor er
grønlænder, er man accepteret
som en grønlænder (blandt andet),
fordi grønlænderne skal finde de-
res identitet, derfor bliver man
nødt til at dele mennesker i race.
For af bestemme i Kalallit Nu-
naat, er det nødvendigt at kvin-
derne ikke bruger præventioner
fordi vi skal være flere.
Der må ikke eksporteres børn,
unge og gamle, - for eksempel
hvis man adopterer et barn, og
man er dansker, så må man ikke
tage barnet med ud af landet. De
åndssvage og syge må heller ikke
komme ud af landet, altså komme
i hjemmene eller hospitaler i
Danmark. Det er jeg enig i, men
til gengæld må vi kræve af os
selv, at vi skal uddanne os til det-
te arbejde.
Pigerne må ikke steriliseres el-
ler bruge prævention, men kun
hvis der er noget i vejen.
Jeg mener i hvert fald, at det er
diskrimination (racemæssigt). -
Man kan ikke kalde sig marx-
ister og leninister, fordi det at
være maxist-feninist er lig med
solidaritet og acceptering af andre
folkefærd. Hvad siger mine med-
søstre til at føde børn uden at
ville det og skide på præventio-
ner. Er der ikke lige ret for begge
køn - eller hvad? Man kan ikke
fratage kvinder retten til selv at
bestemme, om de vil have børn,
og hvornår man vil have dem.
Hvis man har tænkt sig at gen-
nemføre sådanne ting, synes jeg
nok, man også burde tænke på, at
man heller ikke i Kalaallit Nu-
naat har opnået den fulde ligeret
for mænd og kvinder.
Hvem er det, der tager sig mest
af børnene? Kvinderne.
Hvis vi skal føde en masse børn
til det grønlandske samfund, vil
vi i endnu højere grad blive for-
hindret i at deltage aktivt, f. eks.
‘i det politiske liv. Jeg vil synes,
det er en dårlig udvikling, hvis
de politiske beslutninger og dis-
kussioner kun er for mænd. Det
kan aldrig være til gavn for et
socialistisk samfund.
Jeg ved, at det er „in“ at føde
børn hos Inuit AtaKatigit-med-
lemmer. Men er det lykken, når
man ikke engang ved, hvad det er
for en fremtid vores børn vil ha-
ve? - Jeg kan ikke føde børn, ba-
re fordi det er „in“, og især bør-
nenes fremtid er så usikker, med
al den forurening (som muligivis
vil komme til vores land i mor-
gen eller i overmorgen), krig, had
mellem menneskene, racediskri-
mination o.s.v. Jeg kan ikke være
så egoistisk at have et barn, hvis
fremtid ingen kan forudsige.
Når man er socialist, kan man
heller ikke være så egoistisk, at
man kun tænker på Den 4. Ver-
den (for vores vedkommende), på
„ens race“. Man kan ikke be-
handle mennesker ved deres race,
så er man bare „langt ude og
svømme".
F. eks. kan I nok ikke acceptere,
hvis man lavede kvindekampen
på samme måde. D.v.s. at kvin-
derne skulle overtage magten
over mændene for at finde deres
identitet.
Jeg vil give ret i, at man må
sikre sig at den herskende klasse,
(i dette tilfælde mest danskerne)
ikke forbliver i den samme positi-
on som de har nu. Men det er en
misforståelse af de socialistiske
principper, hvis I vil gøre det på
den omtalte måde.
.Ligestillingen må ske gennem f.
eks. ligeløn for lige arbejde, - en
reel mulighed for os til at uddan-
ne os i vort eget land, f. eks ved
indførelse af studieløn og udbyg-
ning af gymnasier og højere lære-
anstalter. Hvis man altså stadig-
væk vil følge med i andre lande.
Har man f. eks. læst „Mein
Kampf" af Hitler, - der står
blandt andet om hans racelov, -
så vil man nok blive klogere, hvis
man altså ikke ønsker nascisme
under Hitlertiden og fascisme i
Chile i dag.
Man må lære at kæmpe med de
folk, som prøver at udrydde fas-
cisme og kapitalisme, - og ved at
arbejde sammen kan man bedre
klare det, ellers ikk’. Som chile-
nerne siger: „El Pueblo unido ja-
mais sera vincido" („Et enigt folk
kan aldrig besejres").
Har jeg misforstået jer?
Else Poulsen,
Skivevej 54, 1. tv., 8800 Viborg.
faktisk ikke godt. På det stadigt
velvillige spørgsmål om, hvordan
det så skulle være, var svaret of-
te, at det skulle være mere grøn-
landsk/grønlandiseret. På det
derefter uundgåelige spørgsmål
om, hvordan dét nærmere, kon-
kret skulle forstås, var svaret
ganske ofte noget uklart - i hvert
fald for uklart til en teknisk teg-
ning, eller også blev svaret anset
for økonomisk urealistisk at gen-
nemføre. På dette tidspunkt af
planlægningen blev det danske
velvillige smil lidt mere sammen-
bidt, og man havde jo også sine
tidsfrister og bevillinger at tage
hensyn til, og nu kunne man alt-
så ikke diskutere det her mere. -
Hvis man ville have kommunali-
sering, en ny kaj, pakhus, boliger
eller hvad det nu kunne være, så
måtte man ærlig talt tage og be-
slutte sig nu og så selv tage kon-
sekvenserne. Forslagene blev der-
efter med enkelte rettelser og nø-
lende tilslutning fra grønlandsk
side gennemført. Og hvad pokker
var der så at være utilfreds med.
Systemet fungerede jo, den fær-
digt indrettede bolig stod der jo
- og standarden kunne man ikke
med rimelighed beklage sig over
sammenholdt med tilsvarende
standarder i den øvrige del af ri-
get. Og så dog - helt glad var
man ikke.
Hjemmestyret er således ikke
den uvurderlige gave, jeg har i
tankerne, men jeg tror, det vil væ-
re et betydningsfuldt middel til at
skaffe sig den nødvendige tid til
at overveje tingene, inden beslut-
ningen træffes. O. K. - den træf-
fes måske stadig i Folketinget, om
ikke andre via finansloven, men
den SKAL først til høring i Grøn-
land på en ganske anden kontant
måde end tidligere, og dér må det
nu tage den tid, grønlænderne
forlanger og uden risiko for, at
nogle andre med et snuptag har
truffet den for dem.
Hjemmestyret er således et
middel til at udnytte det, som jeg
synes er en gave: Nemlig udfor-
dringen i at udvikle sit eget sam-
fund ud fra sit eget menneske-
syn. Jeg misunder i hvert fald
grønlænderne denne mening med
tilværelsen, og hvis jeg var grøn-
lænder, ville jeg være himmel
henrykt over at have noget at
slås for og begejstres for, også
selv om det skulle betyde afkald
på højt- eller lavt-skyllende klo-
setter, eller at jeg måtte arbejde
hårdt.
Her i Danmark er der for langt
mellem de fleste mennesker, ikke
sådan et kvalificeret mål eller
mening med tilværelsen. Her ek-
sisterer folk - men uden begej-
string.
Ja, det er endda så galt, at man
har -startet en ny ungdomsbevæ-
gelse „den fortabte generation"
til at gå aktivt ind mod den store
ligegyldighed. Det behøver man
ikke i Grønland, og det er heri,
gaven består - og den er grøn-
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
lændernes ejendomsret, helt ale-
ne.
Steen Spore,
Lolland, tidl. Grønland.
Klage til Godthåb
telestation
Jeg vil hermed beklage mig over
Godthåbs telestation!
Grunden er, at jeg bestilte en
samtale til OmånaK, og det var
ret vigtigt. Men så var der ingen
reaktion på telestationen! Jeg be-
stilte samtalen i god tid, før te-
lestationen lukkede. Kl. 18,15 rin-
gede jeg og bestilte denne sam-
tale, så jeg regnede med, at de
ville ringe, når samtalen var klar.
Jeg ventede og ventede, men så
ringede jeg igen kl. 18.50 og
spurgte hvornår samtalen kom.
— Ja, hvornår har du bestilt?
— blev der spurgt.
Telestationen lukker kl. 19.00.
Jeg sagde til den, der sad ved
telefonen, hvad meningen var.
Ja, så begyndte han med, at
han ikke havde haft tid tid at rin-
ge til 'OmånaK. Og nu skulle han
nok ringe. Men der var overho-
vedet ingen reaktion.
Jeg ventede forgæves til kl.
19.00, altså indtil telestationen
lukkede.
Skal det virkelig være sådan?
Hvad med, når hjemmestyret
kommer? Skal de (arbejderne på
telestationen) kun arbejde, når det
passer dem? Det er da ikke me-
ningen, at de bare skal slappe af
deroppe, og snakke om alle mu-
lige private ting.
Når man bor her i Godthåb, og
man er alene, altså uden sin fa-
milie, ja, så er det da klart, at
man vil snakke med sine forældre
pr. telefon' engang imellem.
Jeg håber virkelig, at det vil gå
bedre, når hjemmestyret kommer!
Hilsen Nico Samuelsen.
Grønlandske
breve købes
for 1 kr. pr. stk., få eller man-
ge, store eller små, med eller
uden frimærker. Omgående
kontant afregning. Også Deres
porto betales.
Henning Herlevsen,
Ponoppidansvej 1,
Fredericia.
Vi ønsker ikke
Sydafrikanske
tilstande her
Arkaluk Lynges seneste udtalel-
ser gennem Grønlands Radio og i
Atuagagdliutit cm Inuit Atagati-
giits politik og dets målsætning
har ndk vakt røre blandt andre
politiske grupperinger i Grønland.
Hvad er det, Arkaluk Lynge og
hans øvrige gruooefæller vil op-
nå med den politik, de har i sinde
og som de råber så højt om. Vi
har her i Grønland mange unge
grønlændere, der har forskellige
politiske meninger. Men een ting
må vi være fælles om: At vi må
være glade for, at vores sam-
fund har fået grundsten på be-
kostning af vore forfædres mod. -
Med til at bekæmpe den barske
natur og skåne den oprindelige
fangerkultur. Har Arkaluk aldrig
lagt mærke til sin generations ek-
sistensgrundlag. Europæisk præ-
get udvikling er nok det farlig-
ste skridt at tage, i hvert fald
hvad politik angår og i hvert
fald. hvad Arkaluk og hans grup-
pefæller angår.
Derfor vil jeg råde mine unge
medborgere til at forstå, at en ra-
cistisk politik er uacceptabel i
dagens Grønland. Vi vil ikke væ-
re med til, at Sydafrikanske til-
stande kommer til udtryk her.
Johannes Joseisen,
Frederikshåb.
Officielt
Under 12. december 1978 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
„ASX 635 ApS“ af Godthåb:
Lagerforvalter Vagn Brink Han-
sen, box 95. Entreprenør Arne Jør-
gensen, Entreprenør Niels Henning
Christiansen, begge af box 40,
blikkenslagermester Jørgen Gunni
Poulsen, box 50. alle af Sukker-
toppen, Grønland er indtrådt i be-
styrelsen. Anners Preben Dahl er
udtrådt af og nævnte Vagn Brink
Hansen er tiPige indtrådt i direk-
tionen. Hans Boserup er fratrædt
som og reg. revisor Jens Johannes
Møller Zederkoff, box 83, Sukker-
toppen, Grønland er valgt til sel-
skabets revisor. Under 13. april
1978 er selskabets vedtægter æn-
dret. Selskabets navn er: „SUK-
KERTOPPEN NY HANDELSSEL-
SKAB ApS“. Selskabets hjemsted
er Sukkertoppen kommune. Grøn-
land, postadresse: Box 95, Sukker-
toppen, Grønland. Selskabets for-
mål er at drive virksomhed med
handel, industri og dermed be-
slægtet virksomhed efter bestyrel-
sens skøn. Indskudskapita’en er
fordelt i anparter på 7.500 kr. -
Hvert anpartsbeløb på 7.500 kr. gi-
ver 1 stemme. Bestemmelserne om
indskrænkninger i anparternes
omsættelighed er ændret, jfr ved-
tægternes § 3. Selskabet tegnes af
et medlem af bestyrelsen i fore-
ning med en direktør eller af den
samlede bestyrelse. Selskabets
regnskabsår er 1. oktober-30. sep-
tember. Første regnskabsperiode:
17. november 1977-30. september
1978.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 20. december 1978.
J. R. Karlsson.
21