Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Side 21

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Side 21
atuartartut agdlagait. læserne skriver Grønlænderne har en mening med tilværelsen Grønland har fået en gave, hvis værdi slet ikke kan vurderes højt nok. Det må være hjemmestyret, der som en storslået gave med dyre ord af det danske folk rækkes det grønlandske folk engang i foråret 1979, han tænker på?? Næh, det er det nu slet ikke. Hjemmesty- ret er kun den ydre anledning til disse tanker og er i øvrigt ganske rigtigt på mange måder en ren narresut, som hævdet fra mange sider - i hvert fald hvis man har forestiller sig, at hjemmestyret gav grønlænderne ret til at be- stemme alting selv. Den ret får man ikke med hjemmestyret. - MEN, og det synes jeg må være af betydning, man får ret til selv at tage initiativ til HVAD og HVORNÅR noget om Grønland skal bestemmes et andet sted, nemlig i Folketinget. Dette forsinkende led, omvejen via Grønland, er selvfølgelig af betydning, fordi de beslutninger, der skal tages i Grønland, kræver tid, som man fra dansk side så vidt det kan ses, nu er nødt til at give. Hidtil har man med stor inter- esse og velvilje (sommetider skjult irritation) lyttet til, at grønlænderne fortalte, at der var noget galt med indretningen af deres hjem: Møblerne passede ikke, tæpperne passede ikke* lam- perne gav et forkert lys, var an- bragt forkert m. v. Det hele var Kommentar til Inuit AtaKatigit Hvad er det at være grønlænder? I siger, når ens far eller mor er grønlænder, er man accepteret som en grønlænder (blandt andet), fordi grønlænderne skal finde de- res identitet, derfor bliver man nødt til at dele mennesker i race. For af bestemme i Kalallit Nu- naat, er det nødvendigt at kvin- derne ikke bruger præventioner fordi vi skal være flere. Der må ikke eksporteres børn, unge og gamle, - for eksempel hvis man adopterer et barn, og man er dansker, så må man ikke tage barnet med ud af landet. De åndssvage og syge må heller ikke komme ud af landet, altså komme i hjemmene eller hospitaler i Danmark. Det er jeg enig i, men til gengæld må vi kræve af os selv, at vi skal uddanne os til det- te arbejde. Pigerne må ikke steriliseres el- ler bruge prævention, men kun hvis der er noget i vejen. Jeg mener i hvert fald, at det er diskrimination (racemæssigt). - Man kan ikke kalde sig marx- ister og leninister, fordi det at være maxist-feninist er lig med solidaritet og acceptering af andre folkefærd. Hvad siger mine med- søstre til at føde børn uden at ville det og skide på præventio- ner. Er der ikke lige ret for begge køn - eller hvad? Man kan ikke fratage kvinder retten til selv at bestemme, om de vil have børn, og hvornår man vil have dem. Hvis man har tænkt sig at gen- nemføre sådanne ting, synes jeg nok, man også burde tænke på, at man heller ikke i Kalaallit Nu- naat har opnået den fulde ligeret for mænd og kvinder. Hvem er det, der tager sig mest af børnene? Kvinderne. Hvis vi skal føde en masse børn til det grønlandske samfund, vil vi i endnu højere grad blive for- hindret i at deltage aktivt, f. eks. ‘i det politiske liv. Jeg vil synes, det er en dårlig udvikling, hvis de politiske beslutninger og dis- kussioner kun er for mænd. Det kan aldrig være til gavn for et socialistisk samfund. Jeg ved, at det er „in“ at føde børn hos Inuit AtaKatigit-med- lemmer. Men er det lykken, når man ikke engang ved, hvad det er for en fremtid vores børn vil ha- ve? - Jeg kan ikke føde børn, ba- re fordi det er „in“, og især bør- nenes fremtid er så usikker, med al den forurening (som muligivis vil komme til vores land i mor- gen eller i overmorgen), krig, had mellem menneskene, racediskri- mination o.s.v. Jeg kan ikke være så egoistisk at have et barn, hvis fremtid ingen kan forudsige. Når man er socialist, kan man heller ikke være så egoistisk, at man kun tænker på Den 4. Ver- den (for vores vedkommende), på „ens race“. Man kan ikke be- handle mennesker ved deres race, så er man bare „langt ude og svømme". F. eks. kan I nok ikke acceptere, hvis man lavede kvindekampen på samme måde. D.v.s. at kvin- derne skulle overtage magten over mændene for at finde deres identitet. Jeg vil give ret i, at man må sikre sig at den herskende klasse, (i dette tilfælde mest danskerne) ikke forbliver i den samme positi- on som de har nu. Men det er en misforståelse af de socialistiske principper, hvis I vil gøre det på den omtalte måde. .Ligestillingen må ske gennem f. eks. ligeløn for lige arbejde, - en reel mulighed for os til at uddan- ne os i vort eget land, f. eks ved indførelse af studieløn og udbyg- ning af gymnasier og højere lære- anstalter. Hvis man altså stadig- væk vil følge med i andre lande. Har man f. eks. læst „Mein Kampf" af Hitler, - der står blandt andet om hans racelov, - så vil man nok blive klogere, hvis man altså ikke ønsker nascisme under Hitlertiden og fascisme i Chile i dag. Man må lære at kæmpe med de folk, som prøver at udrydde fas- cisme og kapitalisme, - og ved at arbejde sammen kan man bedre klare det, ellers ikk’. Som chile- nerne siger: „El Pueblo unido ja- mais sera vincido" („Et enigt folk kan aldrig besejres"). Har jeg misforstået jer? Else Poulsen, Skivevej 54, 1. tv., 8800 Viborg. faktisk ikke godt. På det stadigt velvillige spørgsmål om, hvordan det så skulle være, var svaret of- te, at det skulle være mere grøn- landsk/grønlandiseret. På det derefter uundgåelige spørgsmål om, hvordan dét nærmere, kon- kret skulle forstås, var svaret ganske ofte noget uklart - i hvert fald for uklart til en teknisk teg- ning, eller også blev svaret anset for økonomisk urealistisk at gen- nemføre. På dette tidspunkt af planlægningen blev det danske velvillige smil lidt mere sammen- bidt, og man havde jo også sine tidsfrister og bevillinger at tage hensyn til, og nu kunne man alt- så ikke diskutere det her mere. - Hvis man ville have kommunali- sering, en ny kaj, pakhus, boliger eller hvad det nu kunne være, så måtte man ærlig talt tage og be- slutte sig nu og så selv tage kon- sekvenserne. Forslagene blev der- efter med enkelte rettelser og nø- lende tilslutning fra grønlandsk side gennemført. Og hvad pokker var der så at være utilfreds med. Systemet fungerede jo, den fær- digt indrettede bolig stod der jo - og standarden kunne man ikke med rimelighed beklage sig over sammenholdt med tilsvarende standarder i den øvrige del af ri- get. Og så dog - helt glad var man ikke. Hjemmestyret er således ikke den uvurderlige gave, jeg har i tankerne, men jeg tror, det vil væ- re et betydningsfuldt middel til at skaffe sig den nødvendige tid til at overveje tingene, inden beslut- ningen træffes. O. K. - den træf- fes måske stadig i Folketinget, om ikke andre via finansloven, men den SKAL først til høring i Grøn- land på en ganske anden kontant måde end tidligere, og dér må det nu tage den tid, grønlænderne forlanger og uden risiko for, at nogle andre med et snuptag har truffet den for dem. Hjemmestyret er således et middel til at udnytte det, som jeg synes er en gave: Nemlig udfor- dringen i at udvikle sit eget sam- fund ud fra sit eget menneske- syn. Jeg misunder i hvert fald grønlænderne denne mening med tilværelsen, og hvis jeg var grøn- lænder, ville jeg være himmel henrykt over at have noget at slås for og begejstres for, også selv om det skulle betyde afkald på højt- eller lavt-skyllende klo- setter, eller at jeg måtte arbejde hårdt. Her i Danmark er der for langt mellem de fleste mennesker, ikke sådan et kvalificeret mål eller mening med tilværelsen. Her ek- sisterer folk - men uden begej- string. Ja, det er endda så galt, at man har -startet en ny ungdomsbevæ- gelse „den fortabte generation" til at gå aktivt ind mod den store ligegyldighed. Det behøver man ikke i Grønland, og det er heri, gaven består - og den er grøn- Gronlandsposten onsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. lændernes ejendomsret, helt ale- ne. Steen Spore, Lolland, tidl. Grønland. Klage til Godthåb telestation Jeg vil hermed beklage mig over Godthåbs telestation! Grunden er, at jeg bestilte en samtale til OmånaK, og det var ret vigtigt. Men så var der ingen reaktion på telestationen! Jeg be- stilte samtalen i god tid, før te- lestationen lukkede. Kl. 18,15 rin- gede jeg og bestilte denne sam- tale, så jeg regnede med, at de ville ringe, når samtalen var klar. Jeg ventede og ventede, men så ringede jeg igen kl. 18.50 og spurgte hvornår samtalen kom. — Ja, hvornår har du bestilt? — blev der spurgt. Telestationen lukker kl. 19.00. Jeg sagde til den, der sad ved telefonen, hvad meningen var. Ja, så begyndte han med, at han ikke havde haft tid tid at rin- ge til 'OmånaK. Og nu skulle han nok ringe. Men der var overho- vedet ingen reaktion. Jeg ventede forgæves til kl. 19.00, altså indtil telestationen lukkede. Skal det virkelig være sådan? Hvad med, når hjemmestyret kommer? Skal de (arbejderne på telestationen) kun arbejde, når det passer dem? Det er da ikke me- ningen, at de bare skal slappe af deroppe, og snakke om alle mu- lige private ting. Når man bor her i Godthåb, og man er alene, altså uden sin fa- milie, ja, så er det da klart, at man vil snakke med sine forældre pr. telefon' engang imellem. Jeg håber virkelig, at det vil gå bedre, når hjemmestyret kommer! Hilsen Nico Samuelsen. Grønlandske breve købes for 1 kr. pr. stk., få eller man- ge, store eller små, med eller uden frimærker. Omgående kontant afregning. Også Deres porto betales. Henning Herlevsen, Ponoppidansvej 1, Fredericia. Vi ønsker ikke Sydafrikanske tilstande her Arkaluk Lynges seneste udtalel- ser gennem Grønlands Radio og i Atuagagdliutit cm Inuit Atagati- giits politik og dets målsætning har ndk vakt røre blandt andre politiske grupperinger i Grønland. Hvad er det, Arkaluk Lynge og hans øvrige gruooefæller vil op- nå med den politik, de har i sinde og som de råber så højt om. Vi har her i Grønland mange unge grønlændere, der har forskellige politiske meninger. Men een ting må vi være fælles om: At vi må være glade for, at vores sam- fund har fået grundsten på be- kostning af vore forfædres mod. - Med til at bekæmpe den barske natur og skåne den oprindelige fangerkultur. Har Arkaluk aldrig lagt mærke til sin generations ek- sistensgrundlag. Europæisk præ- get udvikling er nok det farlig- ste skridt at tage, i hvert fald hvad politik angår og i hvert fald. hvad Arkaluk og hans grup- pefæller angår. Derfor vil jeg råde mine unge medborgere til at forstå, at en ra- cistisk politik er uacceptabel i dagens Grønland. Vi vil ikke væ- re med til, at Sydafrikanske til- stande kommer til udtryk her. Johannes Joseisen, Frederikshåb. Officielt Under 12. december 1978 er der i Aktieselskabs-registeret optaget følgende ændringer vedrørende „ASX 635 ApS“ af Godthåb: Lagerforvalter Vagn Brink Han- sen, box 95. Entreprenør Arne Jør- gensen, Entreprenør Niels Henning Christiansen, begge af box 40, blikkenslagermester Jørgen Gunni Poulsen, box 50. alle af Sukker- toppen, Grønland er indtrådt i be- styrelsen. Anners Preben Dahl er udtrådt af og nævnte Vagn Brink Hansen er tiPige indtrådt i direk- tionen. Hans Boserup er fratrædt som og reg. revisor Jens Johannes Møller Zederkoff, box 83, Sukker- toppen, Grønland er valgt til sel- skabets revisor. Under 13. april 1978 er selskabets vedtægter æn- dret. Selskabets navn er: „SUK- KERTOPPEN NY HANDELSSEL- SKAB ApS“. Selskabets hjemsted er Sukkertoppen kommune. Grøn- land, postadresse: Box 95, Sukker- toppen, Grønland. Selskabets for- mål er at drive virksomhed med handel, industri og dermed be- slægtet virksomhed efter bestyrel- sens skøn. Indskudskapita’en er fordelt i anparter på 7.500 kr. - Hvert anpartsbeløb på 7.500 kr. gi- ver 1 stemme. Bestemmelserne om indskrænkninger i anparternes omsættelighed er ændret, jfr ved- tægternes § 3. Selskabet tegnes af et medlem af bestyrelsen i fore- ning med en direktør eller af den samlede bestyrelse. Selskabets regnskabsår er 1. oktober-30. sep- tember. Første regnskabsperiode: 17. november 1977-30. september 1978. POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 20. december 1978. J. R. Karlsson. 21

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.