Atuagagdliutit - 11.01.1979, Blaðsíða 10

Vi skal prøve at rejse
os med hjemmestyre
Lars Emil Johansen gik ind i politik, fordi han ønskede
større selvstændighed for Grønland
Lars Emil Johansen 24-nik ukioKardlune landsrådimut KinigaorKårpoK
1971-ime ilåtigut Jonathan Motzfeldt peKatigalugo. tåukua mardluvdlutik
Moses Olsen suleKatigilerpåt, ukiup ilågut inatsissartunut KinigaussoK.
suleKatigingnerup kingunerå kingusingnerussukut Siumut-partip pilersi-
taunera. åjuko Lars Emil Johansen Jonathan Motzfeldtilo landsrådip inig-
ssititerdlune atautsimTnerata nalåne Nungme aprilime 1971.
Lars Emil Johansen blev som 24-årig nyvalgt til landsrådet i 1971 sammen
med bl.a. Jonathan Motzfeldt. De to indledte et samarbejde med Moses
Olsen, der senere på året blev valgt ind i folketinget. Samarbejdet førte
senere til dannelsen af Siumut-partiet. Her er Lars Emil Johansen og
Jonathan Motzfeldt under landsrådets konstituerende møde i Nuuk i
april 1971.
- Hjemmestyret SKAL lykkes.
Det vil være en næsten uoprette-
lig skade for det grønlandske
folk og den enkelte grønlænder,
hvis det første hjemmestyre går
neden om og hjem. Det vil være
en bekræftelse for kolonistyrets
rester til at kunne sige: Nå, der
kan I bare se. I kan jo ikke klare
det! Selv om der ikke er nogen,
der siger, at kolonistyret har kla-
ret et område indtil nu. Jeg synes,
at mange områder slet ikke er
blevet klaret. Men vi SKAL vise,
at vi magter opgaven, og jeg er
også helt overbevist om, at hvis vi
vil, så magter vi den.
Det siger hjemmestyre-politike-
ren, folketingsmedlem Lars Emil
Johansen, Siumut.
Som nybagt lærer deltog han i
jui 1970 i Sisimiut-konferencen og
var her medunderskriver på en
ungdomsresolution, hvor der bl. a.
stod: ... som følge af vort valg
af vor politiske målsætning vil vi
meget kraftigt understrege, at et
mere politisk uafhængigt Grøn-
land udgør en meget væsentlig del
af vort generelle politiske mål“.
Det var første gang, Lars Emil
Johansen offentligt gik ind for
hjemmestyre. Om baggrunden si-
ger han:
INTERESSEN FOR SAMFUNDET
SKÆRPET
- Spørgsmålet om større selv-
stændighed havde vi diskuteret
meget, men i lukkede grupper. -
Forskellige ting i Grønland ani-
Derfor
hjemmestyre 4
merede os til at gå aktivt ind i
politiske diskussioner. Bl.a. følte
vi os meget generet og provokeret
af, at de gamle politikere slyngede
ud: De unge er ikke interesseret
i politik.
Det medvirkede til, at vort hold
på Grønlands Seminarium virke-
lig begyndte at interessere sig for
verdenen uden for seminariet. Vi
følte, at vi ikke blot skulle være
undervisere, men at vort samfund
havde brug for uddannede folk
ud over de felter, de var uddan-
net til - til forskellig samfunds-
virksomhed.
Også alle de ting, der skete ude
i verden, medvirkede til at skær-
pe vor interesse for og engage-
ment i vort eget samfund. Viet-
nam-krigen var på sit højeste,
russerne invaderede Tjekkoslova-
kiet, og der var ungdomsoprør i
Danmark, Europa og USA. Det
satte ligesom tingene i relief.
Al den tid, jeg gik i skole i
Nuuk, havde jeg forbindelse med
Landsrådet - talte med medlem-
merne uden for møderne, disku-
terede med dem og fortalte histo-
rier sammen med dem. Min mor
var blandt dem og var forbindel-
sesleddet. Der var noget helt rav-
ruskende galt. Man havde en høv-
ding, som var formand for rådet
og samtidig repræsentant for re-
geringen. Han dirigerede, hvad
rådet skulle sige til en henvendel-
se fra regeringen. Jeg kunne se,
at det måtte være temmelig håb-
løst at være i et politisk forum,
der fik ansvar for så meget og
skældud for så meget, men som
ikke selv havde nogen mulighed
for at træffe beslutninger.
- Hvordan fulgte du hjemme-
styretanken op?
Lars Emil Johansen: - Efter Si-
simiut-konferencen kørte diskus-
sionerne videre, og om efteråret
luftede jeg for første gang tan-
ken om at opstille til landsråds-
valget i 1971 - hvilket jeg gjorde.
HJEMMESTYRE ER GRØNLANDS
REDNING
- Hvorfor går du ind for hjem-
mestyre?
Lars Emil Johansen: - Hvad
skal jeg ellers gå ind for? - Jeg er
utilfreds med de bestående for-
hold. Jeg mener, det er uansvar-
ligt at lade forholdene fortsætte,
som de er. Vi er utilfredse med
mangt og meget, men har ingen
mulighed for at gøre noget ved
vores utilfredshed. Den er passiv,
ikke konstruktiv. Den er sløven-
de. Den eneste måde, hvorpå vi
kan prøve at redde Grønland fra
den nuværende situation, er
hjemmestyre. Vi er endelig kom-
met op på knæ. Nu skal vi prø-
ve at rejse os med hjemmestyret.
Hvis folk på grund -af den mani-
pulations-Jkampagne, der har væ-
ret fra forskellig side, siger nej til
hjemmestyre, vil vi falde -helt om
på gulvet -igen. Og så vil det tage
fantastisk mange år at prøve at
reparere den knækkede selvtillid.
- Hvad venter du -dig af hjem-
mestyret?
Lars Emil Johansen: - Først og
fremmest en stigende selvtillid
hos os grønlændere. Jeg mener,
selvtillid er en helt afgørende for-
udsætning for, at vi kan udforme
vort eget samfund, så det passer
til vores interesser og ønsker.
Jeg venter -mig også, at der ud-
bygges et samfund, som i stadig
stigende grad gør sig uafhængig
af indsats udefra. Det er et far-
ligt punkt at diskutere og kan me-
get vel misforstås. Men jeg tror,
det er i alles interesse, at hjem-
mestyret formår at gøre Grøn-
lands totale afhængighed på nær
-sagt alle områder gradvist min-
dre. Det vil betyde, at et fremti-
digt rigsfællesskab kan fortsætte
på basis af frivillighed og ikke på
basis af, at den ene er afhængig
af den anden.
VI SKAL LØSE
PROBLEMERNE
- Hvad mener du, hjemmestyre
vil betyde for det grønlandske
samfund som helhed?
Lars Emil Johansen: - Psyko-
logisk er det vigtigt, at vi kan
hævde os som en nation. Hævde
os som et folk. Ikke hele tiden un-
dervurdere og underkue os selv. -
Ikke hele -tiden måtte henvise til
den danske ledelse. Hjemmestyret
er vores første chance til at møde
dagligdagens problemer med op-
rejst pande. Hidtil har vi dukket
hovedet, henvist til andre og ven-
tet, at andre tog initiativer. - De
alvorligste konsekvenser af det
hidtidige kolonistyre er, at nogle
mennesker er begyndt at tænke,
at hverdagen er styret automa-
tisk, således at vi -må vente med
at indføre hjemmestyre, til pro-
blemerne er løst.
Men hvem skal løse problemer-
ne? Det skal vi! Det er os og in-
gen andre, der skal -løse det grøn-
landske samfunds problemer. Det
er helt nødvendigt at tænke så-
dan nu, og det bliver endnu mere
nødvendigt, når vi går ind i hjem-
mestyret. Så skal vi ALLE tænke:
Hver gang, jeg svigter fra et job,
-hver gang jeg foretager mig no-
get, har det en konsekvens -for
samfundet. Vi -skal alle føle, vi er
en del af helheden.
- Hvad mener du, hjemmestyre
vil betyde for den enkelte grøn-
lænder?
Lars Emil Johansen: - Jeg hå-
ber meget, at den enkelte grøn-
lænder vil blive animeret til at
være mere engageret i samfun-
det. Være interesseret i, at vort
land udadtil kan præsenteres -med
noget, vi kan være stolte af. - I
dag har man meget travlt med at
fortælle os om alle vore ufortræf-
feligheder og ulemper. - Det er
faktisk det, man hører om os ude
i verden.
Jeg tror, det vil være meget
vigtigt for den enkelte grønlæn-
der, at hjemmestyret formår at
køre de første ting, der skal un-
der hjemmestyre med succes. Det
vil overbevise tvivlerne om, at vi
kan.
Vi kan faktisk fantastisk meget
mere, end vi til daglig går og an-
tager!
- Hvad vil hjemmestyre betyde
for dig personligt?
Lars Emil Johansen: - At jeg
må søge valg til Landstinget. Jeg
føler en personlig forpligtelse
over for hjemmestyret, fordi jeg
har været med i arbejdet fra star-
ten. Opnår jeg valg, vil jeg føle
et medansvar for, at hjemmesty-
ret lykkes. Det SKAL lykkes. -
Men en nødvendig forudsætning
er, at vi begynder at tænke VI i
stedet for JEG.
RESPEKTERET SOM ET FOLK
OM 10 ÅR
- Er hjemmestyre et skridt på
vejen til selvstyre?
Lars Emil Johansen: - Hjem-
mestyre er et skridt fremad. Det
er et skridt hen imod en løsere
tilknytning udadtil.
Det kan meget vel være et
skridt på vejen til selvstyre, men
behøver ikke nødvendigvis at væ-
re det. Er man fortsat interesseret
i et rigsfællesskab med hinanden,
kan man have det selv -den dag,
Grønland er totalt funktionsdyg-
tig uden Danmarks hjælp.
- Hvordan tror du, det grøn-
landske samfund er om 10 år?
Lars Emil Johansen: - Jeg hå-
ber, at vi på en række vigtige
områder, i. e'ks. erhverv og ud-
dannelse, kan -påvise, at vi kan
selv. Det er en meget, meget vig-
tig ting, også over for danskerne
og det danske styre at vise, at det
er en forkert traditionel antagel-
se, at vi ingenting kan. Den selv-
udslettende holdning, som gør, at
vi på forhånd dømmes til at være
de små og svage, tror jeg vil være
udryddet. Og til den tid har vi
vist, at vi er de eneste i verden,
der kan vise, hvordan det grøn-
landske samfund skal køres. Ind-
til nu har vi spurgt omverdenen,
hvordan Grønland skal køres. Det
er noget af det mest selvmodsi-
gende, jeg kender. For hvem ken-
der Grønland bedst?
Desuden tror jeg, at Grønland
stadig vil være en del af Dan-
mark, men at forholdet vil være
mere afslappet. Danmark vil til
den tid have indset, at man må
respektere det grønlandske folk
folk som et folk og ikke som en
befolkningsgruppe.
bhc.
GENOPSLAG
Assistent
NUUK UNGDOMSPENSION
Til Nuuk Ungdomspension i Godthåb søges til snarlig tiltræ-
delse en assistent med pædagogisk uddannelse og erfaring
inden for dette arbejde.
Institutionen er normeret til 45 unge skole- og uddannelses-
søgende samt social- og kriminalforsorgsanbragte mellem 16
og 25 år.
Personalenormeringen er 1 leder, 1 stedfortræder, 1 1. assi-
stent og 1 assistent. Stillingen indebærer, foruden det daglige
arbejde, 2 ugentlige nattevagter samt arbejde hveranden
week-end.
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Ministe-
riet for Grønland og DSL med en løn svarende til den grøn-
landske lønramme 8, hvortil kommer et månedligt ulempetil-
læg på kr. 336,65 for hjemmehørende og kr. 387,26. For ikke-
hjemmehørende ydes endvidere grønlandsbonus efter de for
tjenestemænd i Grønland gældende regler.
Der kan anvises bolig for hvilken der betales boligbidrag
efter gældende regler.
Til ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse og flytning og efter
to års ansættelse fri hjemrejse. Endvidere ydes der efter 12
måneders kontinuerlig ansættelse fri ferierejse.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer og anbefalinger
fremsendes senest den 5. februar 1979 til:
Bestyrelsen for Nuuk Ungdomspension
c/o Nuuk Kommune
Box 605, 3900 Godthåb.
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
10