Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Page 10

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Page 10
Vi skal prøve at rejse os med hjemmestyre Lars Emil Johansen gik ind i politik, fordi han ønskede større selvstændighed for Grønland Lars Emil Johansen 24-nik ukioKardlune landsrådimut KinigaorKårpoK 1971-ime ilåtigut Jonathan Motzfeldt peKatigalugo. tåukua mardluvdlutik Moses Olsen suleKatigilerpåt, ukiup ilågut inatsissartunut KinigaussoK. suleKatigingnerup kingunerå kingusingnerussukut Siumut-partip pilersi- taunera. åjuko Lars Emil Johansen Jonathan Motzfeldtilo landsrådip inig- ssititerdlune atautsimTnerata nalåne Nungme aprilime 1971. Lars Emil Johansen blev som 24-årig nyvalgt til landsrådet i 1971 sammen med bl.a. Jonathan Motzfeldt. De to indledte et samarbejde med Moses Olsen, der senere på året blev valgt ind i folketinget. Samarbejdet førte senere til dannelsen af Siumut-partiet. Her er Lars Emil Johansen og Jonathan Motzfeldt under landsrådets konstituerende møde i Nuuk i april 1971. - Hjemmestyret SKAL lykkes. Det vil være en næsten uoprette- lig skade for det grønlandske folk og den enkelte grønlænder, hvis det første hjemmestyre går neden om og hjem. Det vil være en bekræftelse for kolonistyrets rester til at kunne sige: Nå, der kan I bare se. I kan jo ikke klare det! Selv om der ikke er nogen, der siger, at kolonistyret har kla- ret et område indtil nu. Jeg synes, at mange områder slet ikke er blevet klaret. Men vi SKAL vise, at vi magter opgaven, og jeg er også helt overbevist om, at hvis vi vil, så magter vi den. Det siger hjemmestyre-politike- ren, folketingsmedlem Lars Emil Johansen, Siumut. Som nybagt lærer deltog han i jui 1970 i Sisimiut-konferencen og var her medunderskriver på en ungdomsresolution, hvor der bl. a. stod: ... som følge af vort valg af vor politiske målsætning vil vi meget kraftigt understrege, at et mere politisk uafhængigt Grøn- land udgør en meget væsentlig del af vort generelle politiske mål“. Det var første gang, Lars Emil Johansen offentligt gik ind for hjemmestyre. Om baggrunden si- ger han: INTERESSEN FOR SAMFUNDET SKÆRPET - Spørgsmålet om større selv- stændighed havde vi diskuteret meget, men i lukkede grupper. - Forskellige ting i Grønland ani- Derfor hjemmestyre 4 merede os til at gå aktivt ind i politiske diskussioner. Bl.a. følte vi os meget generet og provokeret af, at de gamle politikere slyngede ud: De unge er ikke interesseret i politik. Det medvirkede til, at vort hold på Grønlands Seminarium virke- lig begyndte at interessere sig for verdenen uden for seminariet. Vi følte, at vi ikke blot skulle være undervisere, men at vort samfund havde brug for uddannede folk ud over de felter, de var uddan- net til - til forskellig samfunds- virksomhed. Også alle de ting, der skete ude i verden, medvirkede til at skær- pe vor interesse for og engage- ment i vort eget samfund. Viet- nam-krigen var på sit højeste, russerne invaderede Tjekkoslova- kiet, og der var ungdomsoprør i Danmark, Europa og USA. Det satte ligesom tingene i relief. Al den tid, jeg gik i skole i Nuuk, havde jeg forbindelse med Landsrådet - talte med medlem- merne uden for møderne, disku- terede med dem og fortalte histo- rier sammen med dem. Min mor var blandt dem og var forbindel- sesleddet. Der var noget helt rav- ruskende galt. Man havde en høv- ding, som var formand for rådet og samtidig repræsentant for re- geringen. Han dirigerede, hvad rådet skulle sige til en henvendel- se fra regeringen. Jeg kunne se, at det måtte være temmelig håb- løst at være i et politisk forum, der fik ansvar for så meget og skældud for så meget, men som ikke selv havde nogen mulighed for at træffe beslutninger. - Hvordan fulgte du hjemme- styretanken op? Lars Emil Johansen: - Efter Si- simiut-konferencen kørte diskus- sionerne videre, og om efteråret luftede jeg for første gang tan- ken om at opstille til landsråds- valget i 1971 - hvilket jeg gjorde. HJEMMESTYRE ER GRØNLANDS REDNING - Hvorfor går du ind for hjem- mestyre? Lars Emil Johansen: - Hvad skal jeg ellers gå ind for? - Jeg er utilfreds med de bestående for- hold. Jeg mener, det er uansvar- ligt at lade forholdene fortsætte, som de er. Vi er utilfredse med mangt og meget, men har ingen mulighed for at gøre noget ved vores utilfredshed. Den er passiv, ikke konstruktiv. Den er sløven- de. Den eneste måde, hvorpå vi kan prøve at redde Grønland fra den nuværende situation, er hjemmestyre. Vi er endelig kom- met op på knæ. Nu skal vi prø- ve at rejse os med hjemmestyret. Hvis folk på grund -af den mani- pulations-Jkampagne, der har væ- ret fra forskellig side, siger nej til hjemmestyre, vil vi falde -helt om på gulvet -igen. Og så vil det tage fantastisk mange år at prøve at reparere den knækkede selvtillid. - Hvad venter du -dig af hjem- mestyret? Lars Emil Johansen: - Først og fremmest en stigende selvtillid hos os grønlændere. Jeg mener, selvtillid er en helt afgørende for- udsætning for, at vi kan udforme vort eget samfund, så det passer til vores interesser og ønsker. Jeg venter -mig også, at der ud- bygges et samfund, som i stadig stigende grad gør sig uafhængig af indsats udefra. Det er et far- ligt punkt at diskutere og kan me- get vel misforstås. Men jeg tror, det er i alles interesse, at hjem- mestyret formår at gøre Grøn- lands totale afhængighed på nær -sagt alle områder gradvist min- dre. Det vil betyde, at et fremti- digt rigsfællesskab kan fortsætte på basis af frivillighed og ikke på basis af, at den ene er afhængig af den anden. VI SKAL LØSE PROBLEMERNE - Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for det grønlandske samfund som helhed? Lars Emil Johansen: - Psyko- logisk er det vigtigt, at vi kan hævde os som en nation. Hævde os som et folk. Ikke hele tiden un- dervurdere og underkue os selv. - Ikke hele -tiden måtte henvise til den danske ledelse. Hjemmestyret er vores første chance til at møde dagligdagens problemer med op- rejst pande. Hidtil har vi dukket hovedet, henvist til andre og ven- tet, at andre tog initiativer. - De alvorligste konsekvenser af det hidtidige kolonistyre er, at nogle mennesker er begyndt at tænke, at hverdagen er styret automa- tisk, således at vi -må vente med at indføre hjemmestyre, til pro- blemerne er løst. Men hvem skal løse problemer- ne? Det skal vi! Det er os og in- gen andre, der skal -løse det grøn- landske samfunds problemer. Det er helt nødvendigt at tænke så- dan nu, og det bliver endnu mere nødvendigt, når vi går ind i hjem- mestyret. Så skal vi ALLE tænke: Hver gang, jeg svigter fra et job, -hver gang jeg foretager mig no- get, har det en konsekvens -for samfundet. Vi -skal alle føle, vi er en del af helheden. - Hvad mener du, hjemmestyre vil betyde for den enkelte grøn- lænder? Lars Emil Johansen: - Jeg hå- ber meget, at den enkelte grøn- lænder vil blive animeret til at være mere engageret i samfun- det. Være interesseret i, at vort land udadtil kan præsenteres -med noget, vi kan være stolte af. - I dag har man meget travlt med at fortælle os om alle vore ufortræf- feligheder og ulemper. - Det er faktisk det, man hører om os ude i verden. Jeg tror, det vil være meget vigtigt for den enkelte grønlæn- der, at hjemmestyret formår at køre de første ting, der skal un- der hjemmestyre med succes. Det vil overbevise tvivlerne om, at vi kan. Vi kan faktisk fantastisk meget mere, end vi til daglig går og an- tager! - Hvad vil hjemmestyre betyde for dig personligt? Lars Emil Johansen: - At jeg må søge valg til Landstinget. Jeg føler en personlig forpligtelse over for hjemmestyret, fordi jeg har været med i arbejdet fra star- ten. Opnår jeg valg, vil jeg føle et medansvar for, at hjemmesty- ret lykkes. Det SKAL lykkes. - Men en nødvendig forudsætning er, at vi begynder at tænke VI i stedet for JEG. RESPEKTERET SOM ET FOLK OM 10 ÅR - Er hjemmestyre et skridt på vejen til selvstyre? Lars Emil Johansen: - Hjem- mestyre er et skridt fremad. Det er et skridt hen imod en løsere tilknytning udadtil. Det kan meget vel være et skridt på vejen til selvstyre, men behøver ikke nødvendigvis at væ- re det. Er man fortsat interesseret i et rigsfællesskab med hinanden, kan man have det selv -den dag, Grønland er totalt funktionsdyg- tig uden Danmarks hjælp. - Hvordan tror du, det grøn- landske samfund er om 10 år? Lars Emil Johansen: - Jeg hå- ber, at vi på en række vigtige områder, i. e'ks. erhverv og ud- dannelse, kan -påvise, at vi kan selv. Det er en meget, meget vig- tig ting, også over for danskerne og det danske styre at vise, at det er en forkert traditionel antagel- se, at vi ingenting kan. Den selv- udslettende holdning, som gør, at vi på forhånd dømmes til at være de små og svage, tror jeg vil være udryddet. Og til den tid har vi vist, at vi er de eneste i verden, der kan vise, hvordan det grøn- landske samfund skal køres. Ind- til nu har vi spurgt omverdenen, hvordan Grønland skal køres. Det er noget af det mest selvmodsi- gende, jeg kender. For hvem ken- der Grønland bedst? Desuden tror jeg, at Grønland stadig vil være en del af Dan- mark, men at forholdet vil være mere afslappet. Danmark vil til den tid have indset, at man må respektere det grønlandske folk folk som et folk og ikke som en befolkningsgruppe. bhc. GENOPSLAG Assistent NUUK UNGDOMSPENSION Til Nuuk Ungdomspension i Godthåb søges til snarlig tiltræ- delse en assistent med pædagogisk uddannelse og erfaring inden for dette arbejde. Institutionen er normeret til 45 unge skole- og uddannelses- søgende samt social- og kriminalforsorgsanbragte mellem 16 og 25 år. Personalenormeringen er 1 leder, 1 stedfortræder, 1 1. assi- stent og 1 assistent. Stillingen indebærer, foruden det daglige arbejde, 2 ugentlige nattevagter samt arbejde hveranden week-end. Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Ministe- riet for Grønland og DSL med en løn svarende til den grøn- landske lønramme 8, hvortil kommer et månedligt ulempetil- læg på kr. 336,65 for hjemmehørende og kr. 387,26. For ikke- hjemmehørende ydes endvidere grønlandsbonus efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler. Der kan anvises bolig for hvilken der betales boligbidrag efter gældende regler. Til ikke-hjemmehørende ydes fri oprejse og flytning og efter to års ansættelse fri hjemrejse. Endvidere ydes der efter 12 måneders kontinuerlig ansættelse fri ferierejse. Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be- skæftigelse bilagt kopi af eksamenspapirer og anbefalinger fremsendes senest den 5. februar 1979 til: Bestyrelsen for Nuuk Ungdomspension c/o Nuuk Kommune Box 605, 3900 Godthåb. Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig 10

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.