Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Qupperneq 15

Atuagagdliutit - 11.01.1979, Qupperneq 15
timerssugdlåmagtut torKamexaitup inusugtut sungiusarniarpai Juliane Egede Hennings oxarpoK, inusugtut nangmi- mgmartitauvatdlårsimassut. måna pexatauniarpoK unangmissartut sungiusartarnerisa pitsaunerussumik arxigssuneKarnigssanut Juliane Egede Henning tornarnenar- poK ukiume nångiutume timerssor- dluarnerpåtut (årets idrætsmand a- ngut/arnaK). kisiåne — idtætsmand- imik imalunit idrætskvinde-mik taiga- luaråine — taimåitOK igpagssigame tornarnenarpon timerssortartutut u- kiume nångutume kussanarnerpåmik nersorniagagssatut. patsisenångitsungilarme tornarne- Karmat. Juliane ardlalerianalune Danmarki- me pissartångortarpoK, Kalåtdlit-nu- nane pissartångortardlune, nunane pukitsune pissartångortardlune, il. il., Smålo — nauk 35-nik ukionaraluardlu- ne — sule arnat sisosutinik onilaniu- tarneråne sagdlersauvdlune. nåuma- tit mardlugsuit matuma sujornagut Julianep pigssarsiarå vandrepokale, Bikubenip timerssoKatigit kåtuvfié- nut tuniusimasså kåtuvfiup ukiunik 25-ngortorsiuineranut atassumik. Ju- lianep tåuna pivå onautiginenarnera- tut Kalåtdlit-nunåne sisorautinik ti- merssornermut angnertumik suniute- Karsimagame, pissortatut åmalo siso- rartartunik nukardlernik kajumigså- rinermigut. AG-p Juliane onalonatigå, isuma- Katigigpugutdlo ajugaussarnerpag- ssue emartornagit onalonatigissuti- ginarniardlugo Kanon iliortonarsinau- nersoK ukiune aggersune sisorardlune timerssortarneK sujuarsarniardlugo. sungiusarnea pitsaunerussoK — isumaga maligdlugo inCisugtut si- sorartartut ingminiginartitauvatdlår- put, amalo nalautsornerinangajang- mik sisornarigsugssat periarfigssa- Kartarput pikorigsarnigssamingnut, Juliane onarpoK. — taimåitumik pi- ssortaussartut avdlat ilagalugit er- Karsautigisimavara avdlatordluinan sungiusimassånit avdlaussumik su- ngiusartinardlugit. nukit sungiusar- nerisa saniatigut ilaussarianarpon pårssineK, pujagsarneK, il. il. Kalåtdlit-nunåne sisorartartonar- pOK nangminérdlutik pilkoringnernut ångusimassunik ukiualuit matuma sujornagut, amalo aularnångitsumik penataorusugtunik årnigssussamik sungiusartalernigssamut. kisiåne ta- måna ungasingnerusson issigalugo nåmagkunångilaK. Kalåtdlit-nunåt penataorusugpat silarssuarme piko- ringnernut tauva avdlatordluinaK pi- morutdlugo sungiusarnenartarianar- poK uvdlumikornit avdlaussumik. — kisiånime neriunartOKarsinauva silarssuarmiunut avdlanut nagdlersu- sinaunigssaK? — åp, taimaitdluinarpOK. ukiut i- ngerdlanerine pikorigsortanartarpu- gut iluamik ilitsersuneKardluardlutik silarssuarme sisorarnikut pikoring- nerpånut ångusinaussartugssauga- luanik. kisiåne tamatumunga pissa- rianarpon ilitsersornenarnerunig- ssan. kåtuvfingme sungiusaissonar- tarianarpugut sordlo Norgeme pissar- tut. sungiusaissut ilitsersuissutdlunit kåtuvfingmit atorfenartinenartut pi- ssariaKartlpavut. AG: — isumanarpit inuianatiging- ne Kalåtdlit-nunårututut itune taima angnertutigissunik aningaussartute- KarnigssaK politikikut påsinenartine- KarsinaussoK? — neriåtigisavara. nalungilarale å- ma ajornakusortugssaussoK ilitser- suissugssanik atorfena vigsunik pe- Karniarnermut aningaussartutigssat tungavilersoruminåisassut. isumanåi- narpunga taimaisiortonardluarsinau- ssok inugtut atugarissat emarsauti- galugit. sisorarnermingme timerssu- teKarnen Kalåtdlit-nunåne inugpag- ssuit timerssutigåt, åmalo unangmi- ssartut angussanardluartarnerat ti- merssorneK tamåt atautsimut issiga- lugo agsorujugssuaK suniutenartar- toK isumanarpunga. TV-kut påsisitsiniainea AG: — sutigut avdlatigut periarfig- ssanarpa sorautinik timerssutenar- nerme pissutsit pitsångorsarniardlu- git? — sisorarneK inungnit amerdlasu- nit timerssOtiginenåsagpat påsisitsi- niaineK pingårdluinarpon. sordlo siso- rausissåinartartut imaisinardlutik si- sorautinik akisunik arpaliutinik pisi- sångitdlat imalunit sangujorårutinik onimaitsunik. taimåitut nuånårutigi- naviångilait. isumanarpunga igdlo- Karfingne TV-utileKatigit agsut su- niuteKarsinaussut sisorausissarner- mik åmalo nunåinarme timerssorner- mik inungnik påsisitsiniainermikut. tamåna ilåtigut kituvfiup sujulerssui- ssuine Henning Meyer-ip ernartorér- på. autdlakåtineKarsinåuput filmit i- litsersåtit unangmissartunut sisorau- sissåinartartunutdlo. — nangminen unangmissartunerit taimaitipiuk? — nåmerdluinaK. isumanångila- mnga unangmissartut tåssångåinan »unigtåsassut«. tamåna timaisa ni- manerisalo iluaKUtiginaviångilåt. su- Juliane Egede Hennings. ngiusartuåinarniarpunga, åma unang- minernut periarfigssanarångama pe- nataussåsaunga. kisiåne nangatut ta- ma viårtigissarsinaugu nå ngilanga. pivfigssardliornerma tamåna akornu- seramiuk. åma isumanarpunga pi- ngårnerpausson peKataunigssaK — i- mana ajugaunermit angnerussumik. -den. Arets idrætskvinde vil træne de unge Juliane Egede Hennings siger, at de unge har været overladt alt for meget til sig selv. Nu vil hun være med til at organisere en bedre træning for konkur- renceløbere Juliane Egede Henning blev å- rets idrætsmand m/k - eller hvor- dan det nu er man udtrykker sig nu om stunder. Men - idrætsmand eller idrætskvinde - så blev hun i alt fald forleden udpeget til at være den idrætsudøver, der for- tjente årets fornemste hyldest. Og det er ikke uden grund, at det blev hende. Juliane har adskillige dan- marksmesterskaber, grønlandsme- sterskaber, lowlanders dito, m. m. m. bag sig, og hun er - sine 35 år til trods - stadig med i aller forre- ste række i langrend for kvinder. Juliane fik for et par måneder si- den den vandrepokal, som Biku- ben stillede til rådighed for idrætsforbundet i anledning af forbundets 25 års jubilæum. Juli- ane fik den, fordi hun - som det blev sagt - har haft stor betyd- ning for den grønlandske skisport, bådes om leder og som inspirator for de yngre løbere. AG har talt med Juliane, og vi blev enige om at lade være med at henfalde til minderne om hendes glorværdige karriere og i stedet snakke lidt om, hvad der kan gøres for at fremme skispor- ten i de år, der kommer. BEDRE TRÆNING - Efter min mening har skiung- dommen i alt for høj grad været overladt til sig selv, og det har været mere eller mindre tilfæl- digt, hvilke muligheder de enkelte talenter har haft for at udvikle sig, siger Juliane. - Derfor har jeg - sammen med et par andre ledere - tænkt på at træne de un- ge på et helt andet plan, end de er vant til. Det skal foruden den rent fysiske træning omfatte pas- ning af redskaber, smøring m. m. Vi har -flere steder i Grønland et antal skiløbere, som selv har „top- pet" for nogle år siden, og som formentlig vil være med til en organiseret træningsform. Men det er næppe nok på længere sigt. Hvis Grønland vil med i verdens- eliten, så må vi have en helt an- derledes koncentreret træning, end vi er i stand til at præstere i dag. - Ja men kan man overhovedet gøre sig håb om, at placere sig in- ternationalt? - Ja, så afgjort. Vi har i tidens løb haft adskillige talenter, som med en virkelig god instruktion kunne være nået helt op blandt verdens bedste skiløbere. Men det kræver, at der ofres noget mere netop på instruktionen. Vi må ha- ve forbundstrænere efter samme mønster, som man kender det i Norge. Trænere eller instruktører, der ansættes af forbundet på hel- tidsbasis. AG: - Men tror du, det er mu- ligt at skaffe politisk forståelse for så store udgifter i et samfund som Grønland? - Det vil jeg håbe. Men jeg er da godt klar over, at det bliver vanskeligt at begrunde udgifter til helinstruktører. Jeg synes bare det godt kan ses i et socialt per- spektiv. Skisporten er jo på det nærmeste en folkeidræt i Grøn- land, og den inspiration, som go- de resultater for konkurrencelø- berne betyder for idrætten som helhed er efter min mening af overordentlig stor betydning. TV-OPLYSNING AG: - Hvilke andre muligheder er der for at forbedre forholdene for skisporten? - Når det gælder Skisporten som folkesport er oplysning af vi- tal betydning. Turløbere skal f. eks. ikke gå hen og købe dyre langrendski eller tunge slalomski. Det får de ingen glæde af. Jeg tror, de lokale TV-foreninger -kunne gøre meget for at bringe viden om ski- og fjeldsport ud til befolkningen. Det har bl. a. og- så Henning Meyer fra forbundets bestyrelse været inde på. - Der kunne sendes gode instruktions- film for både konkurrence- og turløbere. - Er du selv færdig med kon- kurrenceidræt? - Bestemt ikke. Jeg tror ikke, konkurrenceløbere pludselig skal „lægge op“. Det -har hverken fysikken eller humøret godt af. - Jeg vil da blive ved med at holde mig i form, og jeg vil stille op i de konkurrencer, jeg har mulig- hed for. Men jeg kan næppe -satse så stort på at vinde som tidligere. Det forhindrer min sparsomme fritid simpelt hen. Og så synes jeg i øvrigt, at det vigtigste er at væ- re med - måske mere end at vin- de. -den. Kostskolen Sandalhuus Drenge og piger over 8 år optages. Særlig undervisningsordning for udenlandsdanske. Skolen har eksamensret. Indhent oplysninger. Pris pr. elev årligt kr. 10.450,-. IARKHOLT-OLI EN REALSKOLE -H JACOBSEN 7000 FREDERICIA (05) 92 I8 18 Garantit atautsimmigssat sisamångornerme 15. februar 1979 garantit Nungme Hotel Grønlandime nal. 18.00 ataut- simlsåput. Garantmøde Der indkaldes herved til garantmøde torsdag den 15. februar 1979 kl. 18.00 på Hotel Grøn- land, Godthåb. inugsiarnersumik inuvdluaritse Med venlig hilsen Peter K. S. Heilmann Per Schutze Formand Direktør @ Bikuben 15

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.