Atuagagdliutit - 11.01.1979, Blaðsíða 12

Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bøjer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussaunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
ujaraiftivut angnerussumik
iluaKutiginiartariaKarpavut
Vi kan udnytte vore
sten meget mere
artariaKarpoK, tåssame nalungi-
larput sordlo sanalugtartut sulia-
rissartagkamingnik saunigssaile-
Kissalercissut, kigutigdlitdlunit ki-
gutait måna ajornarsiput. tåssame
ujarKat pinersausiarineKarsinau-
ssut ardlaligpagssuit nunane av-
dlane nalinginåungeKissut pigå-
vut, sordlo K’aKortup eruåne
Nuvdlo kangerdluane ujarKat
navssågssaussut erKaiginarsinau-
vavut.
KanoK avåmut tuniniaissarnig-
ssap årKiigssuneKarnigsså aperuu-
taujumårpoK. imaKa tamatumuna
åma israelimiut iliniarfigisinåu-
savavut, suleKatigingningnigssa-
mutdlume neKerumissårérput. ti-
kerårsimanivtinilo neriorssuimi-
ssårput aussamut maunga tike-
rårtitaKarnigssamingnik ilitsersu-
iartortunik.
måna sulissutiginialisavarput
ujarnanik pinersausiornigssamut
periarfigssanik autdlartitsissoKar-
nigsså, åmalume inussutdgssarsiu-
titigut iliniartitsinermut Kutdler-
saKarfiup sulissutiginialerpå ta-
måkununga tungassunik kursu-
sertitsissarnigssaK. tåssame nu-
navta pinik iluaKuteKarnigssamut
peniarfigssaK tamåna atorniarta-
riaKarpoK. uvagut nangminérdlu-
ta autdlartitsingikuvta taimatu-
miåsit pissoKåsaoK: avdlat aut-
dlartitsisåput... s.
atausiåkånguit kisimik ujarKanik pinersausiorneK autdlutaråt. tamåkununga
ilauvoK Hans Johnsen, nungmio.
Kun enkelte arbejder med smykkefremstilling af sten. Een af dem er
Hans Johnsen, Nuuk.
duktion af smykkesten dér. Dette
land fremskaffer 60 pct. af sine
eksportindtægter gennem smyk-
kesten, oplyser Jens Kreutzmann.
Studieopholdet, som varede el-
leve dage, var arrangeret af Mini-
steriet for Grønland, og var alle-
rede planlagt i 1976 af Grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen. -
Dette år besøgte han Israel som
kirkeminister. Da han indså det
gavnlige ved at indhøste viden om
den israelske smykkeslibnings-
kunst, ønskede ihan, at grønland-
ske interesserede aflagde et be-
søg i landet.
FABRIKKER
Foruden Jens Kreutzmann bestod
studiedelegationen af Jonas Jere-
miassen, for Knud Rasmussens
Højskole, Astrid Egede, for Gra-
fisk Værksted og Emil Abeisen
fra ministeriet som rejseleder og
tolk.
- Vi blev orienteret om, hvor-
dan aktiviteterne omkring smyk-
kestensproduktionen i Israel er
organiseret, fortæller Jens Kreutz-
mann, der selv beskæftiger sig
med stenslibning i ny og næ d fri-
tiden. Jødiske smykkeproducen-
ter fra Tyskland har taget deres
udstyr og kunst med sig ved deres
indvandring til Israel, og aktivi-
teterne i dag er så store, at pro-
duktionen foregår i fabrikker.
Der bearbejdes smykkesten så-
som diamanter, rubiner og sma-
ragder. Og da diamanter er sær-
lig værdifulde, giver de kraftige
udslag i Indtægterne fra stenpro-
duktionen. Vi besøgte tre forskel-
lige smykkestens-fabrikker, oply-
ser han.
VIDTRÆKKENDE MULIGHEDER
- Salget af smykkesten går liv-
ligt til, da landet får besøg af
mange turister hvert år. Israel er
ikke rig på ressourcer i under-
grunden, men man kan virkelig
lære meget af, hvordan landets
befolkning benytter sig fordelag-
tigt af forskellige ting, som landet
har at give, siger Jens Kreutz-
mann.
Der arbejdes også med sten-
smykker heroppe, men d et meget
beskedent omfang. Jens Kreutz-
mann mener, at der ellers på det-
te område er vidtrækkende mu-
ligheder, som bare venter på ud-
nyttelse.
- Vi har her i landet alle sten-
arter, som kan bearbejdes til
smykkesten. Når man vil udnytte
disse muligheder, er det ikke nød-
vendigt at gøre det som stordrift
fra starten af. Det vil være en
bedre start, hvis interesserede an-
skaffer sig slibemaskiner og gør
det hele i form af hjemmepro-
duktion, siger Jens Kreutzmann
og fortsætter:
ALTERNATIV
- Den mulighed bør man være op-
mærksom på som et alternativ til
den traditionelle husflidsproduk-
tion. Ben til at sikære i er jo også
blevet en mangelvare, og det er
blevet så godt som umuligt at få
f. éks. kaskelottænder. Vi har her-
oppe en lang række stenarter, f.
eks. d K’aKortoK-området og i
Godthåbs-fjorden, som er meget
sjældne i andre lande.
Nu skal vi til at arbejde for, at
der banes vej for en mere ud-
bredt udnyttelse af denne mulig-
hed, og erhvervsuddannelsen har
planer om at arrangere kurser.
Denne mulighed for at drage
nytte af egne rigdomme bør ud-
nyttes. Hvis vi ikke selv begynder,
vil det sædvanlige ske: Andre be-
gynder ... s.
Der er storartede muligheder for
at gå mere op i stenslibningskun-
sten her til lands. Det mener er-
hvervskonsulent Jens Kreutz-
mann, tidligere leder af Grøn-
lands Landsmuseum.
Jens Kreutzmann har netop
sammen med tre andre fra Grøn-
land været på en mindre studie-
tur til Israel for at kigge nærme-
re på den godt fungerende pro-
Jens Kreutzmann.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
ujarKanik pmersausiortarneK pimorussamik ingerdla-
tfsavdlugo periarfigssaligssugaluarpugut
ujarKanik pinersausiorneK nunav-
tine angnertunerussumik inger-
dlatisavdlugo periarfigssaligssu-
galuarpoK. taima isumaKarpoK
inussutigssarsiornermut tungassu-
nut konsulente Jens Kreutzmann,
sujornatigut Kalåtdlit-nunåta ka-
terssugausiviane pissortausima-
SSOK.
Jens Kreutzmann avdlatdlo pi-
ngasut nunavtiningånérsut unga-
singitsukut Israelimitsiarput ta-
samane ujarKanik pinersausior-
tarneK ingerdlatitdluarneKaKissoK
misigssuivfigiartordlugo. nunap
ivssuma avåmut tunissaminik a-
ningaussarsiarissartagaisa 60 pro-
centé ujarKanik pigssarsiarineKar-
tarput.
påsissagssarsiordlune tikerårneK
tamåna uvdlur.ik arKanilingnik
sivisussuseKartoK nunavtinut mi-
nistereKarfiup årKigssugarå, 1976-
imilo pilerssårutigineKalerérsi-
mavdlune ministerimit Jørgen
Peder Hansenimit. taimane ilagé-
Karnermut ministeriunerminut a-
tatitdlugo Israelimut tikerårpoK,
påseriaramiugdlo israelimiut u-
jarKanik pinersausiordlutik silissi-
ssarnerat påsissagssarsiorfigisav-
dlugo KanoK iluatingnartigissoK
kigsautigisimavdlugo kalåtdlinik
tamåkuninga soKutigissalingnik
tikerårtoKarnigsså.
silissivigssuit
påsissagssarsiordlutik tikeråKa-
taussut avdlat tåssåuput Jonas
Jeremiassen, Knud Rasmussenip
højskolianit, Astrid Egede, Nung-
me erKumitsuliortut atuarfiata
Grafisk Værkstedip ilautitå kisalo
angatdlåssissuvdlunilo oKalugtau-
Grønlandske frimærker
købes
såvel brevklip (afrevne samt
vaskede) til 40% på pålydende.
Kvantum underordnet, kontant
betaling.
B. Wilfert, Italiensvej 74
2300 København S.
vok Emil Abeisen, nunavtinut mi-
nistereKarfingmérsoK.
— ujarKanik pinersausiornerup
KanoK Israelime årKigssfineKarsi-
manera misigssuatårtineKarpoK,
Jens Kreutzmann nangmineK å-
ma ujarKanik pinersausiornermik
sangmissaKarniartartussoK OKa-
lugtuarpoK. jutit Tysklandime na-
jugaKartitdlutik ujarKanik silissi-
ssartusimassut Israelimut norale-
riaramik silississarfitik nagsarsi-
mavait, månåkutdlo agdlåt suliv-
figssuartigut tamåna ingerdlåne-
KartarpoK.
tamåkunane suliarineKartarput
sordlo aligorKit (diamantit), alig-
kut (rubinit) aligkutdlo KorsorKig-
sut (smaragdit). pingårtumik ta-
måko aligorKit akisoKigamik u-
jaruanik niorKutigssiornerme iser-
titanut malungnautauvdluarsimé-
put. sulivfigssuit ujarKanik pi-
nersausiorfit åssigingitsut pinga-
sut pulaorpavut.
iluaKutauvdluåsagaluarpoK
— ukiut tamaisa takornariarpag-
ssuit nunamut tikerårtarmata u-
jarKanit pinersausiat niorKutigiv-
dluarneKartarsimaKaut. Israel nu-
naugame imatorssuaK pisussute-
KångitsoK inuisa sut åssigingitsut
iiluaKutigalugit åndgssusslssarne-
rat iliniarfigssartaleruj ugssugalu-
arpoK, Jens Kreutzmann OKarpoK.
ujarKanik pinersausiorniartar-
neK nunavtine åmåtaoK ingerdlå-
neKaraluarpoK, atausiåkånguåi-
narnitdlo, Jens Kreutzmannilo i-
sumaKarpoK tamåna angnertune-
russumik ingerdlatilisavdlugo ilu-
aKutiginialisavdlugulo periarfig-
ssaligssugaluartoK.
— uvagut nunavtine ujaragpag-
ssuit pinersausiausinaussut ta-
maisa pigåvut. pissariaKångilaK
torruterérdlugo angnertorssuar-
mik tamatuma autdlartinigsså,
tåssame atausiåkåtdlunit soKuti-
gingnigsinaussut igdlumingne si-
lissiveKalerunik iluaKutauvdluå-
sagaluarpoK, Jens Kreutzmann
OKarpoK nangigdlunilo:
avdlat-åsit autdlartitsisåput
— periarfigssaK tamåna issigini-
12