Atuagagdliutit - 11.01.1979, Qupperneq 22

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Tænder og hjemmestyre
Hvis der er et punkt, hvor KGH
tager forsyningspligten alvorligt,
så er det med hensyn til kiks,
småkager og sodavand. På enhver
bygd findes der i butikken et fyl-
digt udvalg af disse varer. Mælk,
rugbrød og frugt ses undtagelses-
vis, og disse varer bliver solgt ud
i løbet af en time — så interessen
for disse ting er stor nok.
Resultatet kender vi alle: elen-
dige tænder, hvis man i det hele
taget har nogle tilbage. Og læger-
ne kan da også meddele, at for-
stoppelse og mave- og fordøjel-
sesbesvær er hyppige lidelser i
Grønland. Faste spisetider var
tidligere et ukendt begreb i Grøn-
land. Man spiste lidt, når man
blev sulten. Det betød ingenting
for tænderne og helbredet iøv-
rigt, da man levede af grønlandsk
proviant. Men efter at KGH har
indført „Kiksekulturen", er det
gået helt galt.
Det kan der gøres noget ved.
Men det er ikke problemer en
håndfuld tandlæger kan løse. Med
en tandlægedækning på halvde-
len af, hvad man har i Danmark
og mere end dobbelt så mange
huller i tænderne pr. indbygger,
giver resultatet sig selv. Og tand-
børstning som en daglig vane er
en af industrikulturens nødløs-
ninger, som det tager generatio-
ner at indlære — det ved man fra
Danmark.
Men der er andre løsninger.
Man kan begynde at føre en form
for ernæringspolitik. Og det kan
man håbe på er et område, som
KGH i grønlandske hænder vil
tage op. Ernæringsrådet for Grøn-
land kan måske genoplives i
hjemmestyre-regi. Landstinget
kan indføre selektiv prispolitik,
punktskatter og måske ligefrem
forbud mod indførsel af de vær-
Den sidste tids kortvarige, men
heftige og måske ikke så lidt fø-
lelsesbetonende diskussion i den
grønlandske presse om tidspunk-
tet for hjemmestyrets indførelse i
Grønland var som bekendt et ud-
slag af landsrådets glorværdige
vedtagelse om anbefaling af
hjemmestyre om små 7 måneder.
I manges øjne var denne diskus-
sion et udtryk for forkert placeret
og unødvendig indblanding og
derfor et resultat af direkte fejl-
agtig bedømmelse af situationen,
en „farlig meningstilkendegivel-
se", som „SermitsiaK" så diplo-
matisk udtrykte det.
At nogle mænd og kvinder gav
udtryk for deres betænkeligheder
med hensyn til overgangen til
hjemmestyre allerede på nuvæ-
rende tidspunkt var efter min
ste ting. Ligesom med motorcyk-
lerne.
Hvem kan se det fornuftige i
at sejle tonsvis af kiks og soda-
vand over Atlanten, når de hjem-
lige produkter er noget af det
sundeste, der findes. Begynd at
sælge tørret fisk, kød og angmag-
ssatter i farvet papir som slik,
mening ganske tilgivelig og harm-
løs reaktion hos visse grupper i
befolkningen, som hverken Lars
Chemnitz eller den gode, ja her-
lige Jonathan Motzfeldt ikke be-
høvede at lave så megen halløj af,
sådan som de herrer gjorde i ra-
dioavisens lørdagskronik, den . .
/11-78.
Så vidt jeg selv husker, har jeg
aldrig diskuteret spørgsmålet om
hjemmestyre eller et andet emne
af politisk art med Jørgen Flei-
scher. Dertil er vort venskab må-
ske for ægte og rodfæstet. Jeg
var måske derfor ikke så lidt for-
bavset og imponeret af gamle
Kiki, da denne ganske vist først
i den ellevte time, tilkendegav sin
vurdering af de nuværende grøn-
landske politikeres „årelange for-
beredelse og information" af den
grønlandske befolkning vedrøren-
de meningen med hele hjemme-
styretanken, dennes betydning og
følger for den jævne grønlæn-
der samt dennes konsekvenser
både politisk, økonomisk og må-
ske ikke mindst moralsk.
At det netop blev Jørgen Flei-
scher, der, til trods for de ugude-
ligt store tilskud fra landskassen
til hans sprøjte, tog bladet fra
munden og i al fordragelighed ef-
terlyste en mere intensiv og jord-
nær orientering af befolkningen
forud for folkeafstemningen, var
efter min ringe mening et udtryk
for en modig og erfaren reporters
naturlige situationsfornemmelse,
som hverken landsrådsformanden
eller dennes næstkommanderende
ikke havde råd til at ignorere.
Men sent er som bekendt bedre
end aldrig. På’en igen, Lars og
Jonathan. Vi har stadigvæk 6 må-
neder endnu’. Erik Lyberth.
Ønsker en
børnevenlig
politik
Samtlige bestyrelser for daginsti-
tutionerne i Godthåb har på et
møde afholdt torsdag den 23. no-
vember 1978 besluttet at erklære
sig enige i de hidtil fremkomne
skarpe protester mod Landsrå-
dets nedskæringer på daginstitu-
tionsområdet.
Man kan undre sig over Lands-
rådets beslutning her på tærsk-
len til FN’s Internationale Børne-
år, hvor man netop burde inve-
stere i børn og sætte dem i cen-
trum.
Politikerne Dør tænke på, at
der snart er valg til Landstinget,
og at det har vist sig, at mange
vælgere er interesserede i en me-
re børnevenlig politik!
På samtlige bestyrelsers vegne.
Helle Follin,
hæld smeltet indlandsis på fla-
sker og sælg det som verdens bed-
ste drikkevand. Erstat tomme
danske kalorier med sunde grøn-
landske.
Bygden Augpilagtoq i Nanorta-
lik kommune har vist vejen. Ved
at standse salget af sukkerhol-
digt slik i butikken har bygden
vist vilje til selvorganisering og
evne til at løse egne problemer.
Det er politiske beslutninger, der
skal til, lokale eller på landsplan,
ligesom det indtil nu har været
en politisk beslutning fra Grøn-
landsministeriets og KGH’s side,
at halvdelen af grønlænderne skal
være tandløse, når de er 30 år.
Olaf Bojen,
tandlæge, Upernavik.
Netop i disse dage bliver der
snakket og skrevet meget om
hjemmestyreordningens indførel-
se i Grønland. Vi må være sikre
på, at alle i Grønland nu har hørt
det. Nogen har hørt oplysninger
om hjemmestyret, men ikke dan-
net sig en egen mening om det.
Andre har taget stilling i sagen.
Vi er jo ikke ens allesammen, og
derfor kan vi heller ikke have
samme mening om alt.
Jeg er ikke enig med dem, der
vil vente med indførelsen af
hjemmestyret til alting er klart.
Hvis vi bliver ved med at vente,
hvornår bliver det så? Det store
arbejde med lovforslaget er over-
stået, og oplysningskampagnen
har man fået noget ud af. Hvis
vi venter yderligere, risikerer vi
at skulle til at lave det om igen.
Vi har fået så megen oplysning,
at vi ikke kan sige ikke at have
I AG nr. 50 rejser Jørgen Flei-
scher tvivl om, hvorvidt det er
godt, at Grønland får hjemmesty-
re i 1979.
Denne tvivl er tidligere rejst af
andre grønlændere, der mener, at
det grønlandske folk måske ikke
endnu er modent til hjemmestyre.
Endelig går grønlænderne imod
hjemmestyret, fordi de mener, at
det blot vil blive en fortsættelse
af det danske koionistyre.
Det kan derfor være rimeligt
at begrunde, hvorfor vi som dan-
skere alligevel vil stemme JA
den 17. januar.
FORDI vi har tillid til de man-
ge grønlandske politikere, der går
ind for hjemmestyret. Vi tror ik-
ke, at de kan undgå at gøre fejl,
men vi tror alligevel, at de vil
være bedre egnet end danskerne
til at styre Grønland i overens-
stemmelse med det grønlandske
folks ønsker.
FORDI vi har tillid til den
grønlandske ungdom, som vi har
lært at kende gennem de sidste 5
år. Vi tror på, at denne ungdom
vil være opgaven voksen - og vil
vokse med opgaven.
FORDI vi tror, at det grønland-
ske folk kun bliver modent til
hjemmestyre ved at få hjemme-
styre. At hjemmestyret er et nød-
vendigt led i udviklingen - også
imod et selvstyre, hvis det grøn-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
grundlag til at tage en beslutning.
Vi må tage imod hjemmestyret og
fylde det ud.
Til dem, der er bange for hjem-
mestyret, må man sige, at man i
andre lande også ved, at ikke alle
følger med i beslutningsproces-
sen. I andre lande må de lige-
frem ikke blande sig i det. Trods
alt er der altid nogen i et sam-
fund, som interesserer sig for po-
litik.
Når man ser lyst på hjemme-
styret, og ser hvor mange der er
interesseret, så kan man se, at
der er langt flere interesserede,
end det antal landstingsmedlem-
mer der skal vælges. Det var jo
tydeligt, allerede da hjemmesty-
retanken opstod, at der er vok-
sende interesse for politik. Der-
for må man ikke ødelægge denne
interesse ved at udsætte hjemme-
styret. Johan Eliassen.
'landske folk en dag ønsker det-
te.
FORDI vi mener, at hvis Ver-
denserklæringen om Menneske-
rettigheder skal have nogen me-
ning, så må det grønlandske folk
selv bestemme over sin skæbne.
FORDI færinger, der har erfa-
ring med hjemmestyre anbefaler
det for Grønland.
Der kunne nævnes flere grun-
de, men som den sidste vil vi an-
føre nogle ord af præsident Nye-
rere fra Tanzania:
„... . således udvikles et men-
neske, når han forsørger sig selv
og sin familie, han udvikles ikket
hvis andre giver ham disse ting.
Han udvikler sig ved at forbedre
sin uddannelse, ikke hvis han blot
udfører en ordre fra en bedre ud-
dannet uden at forstå, hvorfor
disse ordrer er givet. Han udvik-
ler sig ved at tage del i en fri
diskussion om en ny plan eller
projekt og deltage i den påføl-
gende beslutning. Men han ud-
vikler sig ikke, hvis han føres
som et dyr i et allerede tilrette-
lagt projekt.
Udviklingen af et menneske
kan i virkeligheden kun udføres
af dette selvsamme meneske. Ud-
viklingen af et folk kan kun ud-
føres af folket selv".
Gudrun hykkegaard.
Karl hykkegaard.
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
når D„e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Autol
A jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Hjemmestyre for
tidligt eller...!
Vi må sige ja til
hjemmestyret
Hvorfor vi stemmer JA
22