Atuagagdliutit - 25.01.1979, Side 10

Den tabte drøm om
ligestilling blev starten
på hjemmestyret
— Det bedste og rigtigste er selvstyre, men det er
ikke muligt for Grønland, siger fhv. Grønlandsmini-
ster Knud Hertling
ukiut mardlugsuit matuma sujornatigut Knud Hertlingip atuagkiarå „Grøn-
landske paradokser" — Kalåtdlit-nunåne politikfkut ineriartorsimanerup
plssusé sorssungnerssuit åipånit uvdlumimut. åjuna atuagklaminik sar-
KumerKåmermat tigumiardlune åssinga.
For et par år siden skrev Knud Hertling bogen „Grønlandske paradokser"
— træk af Grønlands politiske udvikling fra 2. verdenskrig til i dag. Her
ses han med et eksemplar af bogen kort tid efter udgivelsen.
- Ønsket om at få indført en
hjemmestyreordning opstod lidt
efter lidt fra midten af 1960’erne
hos nogle grønlandske politikere,
fordi det særlig efter G-60-ud-
valgets arbejde blev mere og me-
re klart, at tanken om den fuld-
stændige ligestilling mellem grøn-
lændere og danske ikke lod sig
føre ud i virkeligheden, siger fhv.
grønlandsminister Knud Hertling.
- Dengang brugte vi næppe or-
det „hjemmestyre". Men vi var i
den politiske udvikling blot nået
dertil, at mange af os følte, at
opgaverne i Grønland burde løses
ud fra „grønlændernes egne for-
udsætninger". Dette udtryk brug-
te jeg selv i vedtægterne for Su-
kaqpartiet i 1969.
ET KONTROVERSIELT EMNE
Som grønlandsminister foranledi-
gede Knud Hertling, at hjemme-
styreudvalget blev nedsat. Og det
var Knud Hertlings ønske, at ud-
valget udelukkende fik grøn-
landsfødte medlemmer. Udvalget
gjorde forarbejdet til hjemmesty-
ret og afløstes senere af hjemme-
styrekommissionen.
Jeg kommenterede første
gang som minister hjemmestyre-
tanken i „Kristeligt Dagblad" i
april 1972, fortæller Knud Herf-
l'ing. Udgangspunktet var den le-
der, som redaktør Jørgen Flei-
sdher skrev i AG den 13. april
1972, hvori han skrev, at „kravet
om selvstyre er lige om hjørnet".
Jeg nævnte i min kommentar i
„Kristeligt Dagblad", at jeg ville
søge kontakt med Grønlands
Landsråd for at få nedsat et ud-
valg til at undersøge spørgsmålet
om en selvstyreordning for Grøn-
land.
- Jeg fremsatte som sagt disse
kommentarer, da jeg var mini-
ster for Grønland og dermed tals-
mand for 'hele den danske rege-
ring. Jeg var klar over, at emnet
var kontroversielt. Men samtidig
vidste jeg, at en sådan udtalelse
aldrig ville blive tilsidesat af Jens
Otto Krag, som jo var statsmini-
ster på dette tidspunkt. Dertil
havde Krag og jeg haft for mange
samtaler om regeringens grøn-
landspolitiske målsætning.
MØDE MED
JONATHAN MOTZFELDT
- Nogen tid efter rejste jeg til
Grønland. Jeg har i min bog
„Grønlandske paradokser" fortalt
om hvad der skete på den rejse,
fortsætter Knud Hertling.
- Jeg traf Jonathan Motzfeldt i
Ilulissat (Jakobshavn). Jeg husker
såmænd ikke, om vi mødtes i ho-
tellets bar, som SenmitsiaK så
elskværdigt har noteret i sin an-
meldelse af begen. Men resulta-
tet af mødet blev, at Jonathan
Motzfeldt ville tage sagen op i
den forestående efterårssamling i
Landsrådet. Jeg kendte regerin-
gens meget positive og velvillige
indstilling til sagen, så jeg var
ikke betænkelig ved at træffe
denne aftale med Jonathan.
BEDRE MED SELVSTYRE
- Hvorfor går du ind for hjemme-
styre?
- Hjemmestyre er for mig et u-
undgåeligt led i hele den politiske
udvikling i Grønland. Selvfølgelig
ville det være bedre for et folk at
kunne være fuldstændigt selvbe-
stemmende økonomisk som men-
neskeligt. Men det er ikke mu-
ligt for Grønland. Et land uden
egen, selvstændig økonomi og eg-
ne øvrige ressourcer kan ikke væ-
re selvstyrende. Derfor er den
den bedste løsning - når vi nu en-
gang ikke kan opnå fuldstændig
selvstændighed - et hjemmestyre.
ADMINISTRATIONEN SKAL
GRØNLANDISERES
- Hvad mener du, at hjemmesty-
ret vil betyde for grønlænderne?
- Jeg vil tro, at man ikke kom-
mer til at mærke overgangen til
hjemmestyret lige med det sam-
me. Det egentlige mål med hjem-
mestyreordningen skal være en
grønlandiisering af samfundet i
politisk og administrativ henseen-
de. Den politiske ledelse i 'Grøn-
land er jo i forvejen stærkt grøn-
landtseret i kraft af den betyd-
ning, det grønlandske Landsråd
har haft gennem tiden. Men alli-
gevel vil udførelsen af hjemme-
styrepolitikken bevirke, at grøn-
landiseringen yderligere forstær-
kes i forhold til landsrådstiden.
Derfor
hjemmestyre 6
- Det er den ene side af sagen.
Men grønlandiseringen skal også
slå igennem i administrationsled-
det, fortsætter Knud Hertling. Det
vil »sige i almindelige menneskers
hverdag, den daglige kontakt med
myndighederne, o. s. v. Og den si-
de af grønlandiseringen er jo
langfra gennemført, når hjemme-
styret indføres.
- Det er nok denne side af sa-
gen, der kommer til at volde be-
folkningen de største kvaler, for-
di vi ikke har været særlig dyg-
tige til at lede uddannelsen af den
grønlandske ungdom med henblik
på hjemmestyrets indførelse. Så
på den måde kan man forsåvidt
godt sige, at hjemmestyret indfø-
res for tidligt, fordi vi ikke har
det tilstrækkelige antal veluddan-
nede grønlændere til at udføre
den daglige administration.
Knud Hertling tilføjer: - Jeg
vil håbe, at de politiske ledere vil
gøre, hvad de kan, for at gennem-
føre den administrative grønlan-
disering. Min holdning har altid
været, at hele forudsætningen for
„et grønlandiseret Grønland" vil
være, at alle væsentlige embeder
er bemandet »med grønlandsfødte
personer.
. JEG GLÆDER MIG TIL
HJEMMESTYRET
- Hvad vil hjemmestyret betyde
for dig personligt?
- Jeg er »ansat i KGH, en virk-
somhed, der skal overtages af
hjemmestyret. Jeg vil nøjes med
at svare, at jeg glæder »mig til den
»dag, »da jeg - hvis helbredet ellers
holder - bliver ansat af hjemme-
styret.
- I det omtalte interview med
„Kristeligt Dagblad" i 1972 sagde
»du, at hjemmestyret var et skridt
på vejen mod selvstyre. Hvordan
■skal det forstås?
- »Dette »udtryk skyldes nok, »at
vi på dette »tidlige tidspunkt ikke
rigtig »havde gjort »os »de »politiske
intentioner »klart. Men for mig
har der aldrig været 'tvivl om, at
det »bedste og rigtigste er selvsty-
re. Men som »sagt kræver selvsty-
re, »at man kan klare tilværelsen
uden indblanding ude fra - både
økonomisk og menneskeligt.
- Hvordan tror du, det »grøn-
landske samfund ser ud om ti år?
- Forhåbentligt er »det et lille,
velfungerende samfund, som har
fundet sin rigtige rytme, og hvor
hele den opvoksende ungdom har
»mulighed for at finde tilfredsstil-
lende beskæftigelse.
-h.
bamemedhjælperigssarsi-
umex
K’aKortume vuggestue „NINGIUUSA" piåmerpåmik atorfi-
nigsinaussumik pigssarsiorpoK.
vuggestue meraanut 35-nut inigssaaarpoK, ukioKångitsunit
pingasunut ukiulingnut. atautsimik pissorfaKarpoK, atautsi-
mik pissortamut sivnissoaardlune, assistente atausea, bame-
medhjælperit pingasut kivfatdlo tatdlimat.
atorfinigtitsinea akigssauteaartitsinerdlo pisåput S.I.K.-p Ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereaarfiup Kalåtdlit-nunåne barne-
medhjælperinut méraat »inusugtutdlo uvdlunerane åmalo unu-
åkut inigssmeaarfarfine sulissunut atortoa najorautaralugo.
ainuteaaut agdlagångordlugo iliniiarsimanermut sujomatigut-
dlo sulivfigisimassamik takussutigssalerdlugo kingusingner-
»påmik martsip 1-iåne 1979 unga nagsiuterauneaarpoa:
Bestyrelsen for Det kommunale daginsti-
tutioner i Qaqortoq
Kommunekontoret . v/sekr. A. v. d. Tempel . 3920 Qaqortoq
Bamemedhjælper søges
Til vuggestuen „NINGIUUSA" søges en uddannet bamemed-
hjælper til tiltrædelse snarest muligt.
Vuggestuen er normeret til 35 »børn i alderen 0-3 år og perso-
nalet til 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assistent, 3 bamemedhjæl-
pere og 5 'kivfat.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mel-
lem S.I.K. og Ministeriet for Grønland vedr. bamemedhjæl-
pere ansat ved dag- og døgninstitutioner for bøm og unge i
Grønland.
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse samt bilag af afskrifter af eksamensbe-
viser, anbefalinger m.v. bedes fremsendt senest den 1. marts
1979 til:
Bestyrelsen for Det kommunale daginsti-
tutioner i Qaqortoq
Kommunekontoret . v/sekr. A. v. d. Tempel . 3920 Qaqortoq
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender omgående farvefotos af de sidste
nye brillestel. I vor grønlandsafdeling er vi i stand til at ekspe-
dere ordrerne omgående. Vi giver 10 pct. rabat.
Optica
Østerport 7430 Ikast
kalåtdlisut
agdlagsinauvuse
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
10