Atuagagdliutit - 25.01.1979, Síða 15

ukiortåK
1978-me filmit
ukioK 1978 kdngumut Kdviaråine
Kalåtdlit-nunåne Kåumarsainer-
me kåtuvfiup iluane pisimassunik
pingåruteKartunik ardlalingnik
taissagssaKarpoK.
kåtuvfik august Kåumat suju-
1'igtaissortårpoK, Pele Jensen, Ilu-
lissat, Ado Abeisen Danmarkimut
atuariartcrtoK taorserdlugo.
FU-p inugtai tjmånamit Nanor-
talik tikitdlugo siåmarsdmalerput.
tamatuma pitsaoKutigå FU-me
ilaussortat inungnut agtumåssu-
teKarnerat nuna tamåt atautsimut
issigalugo angnertunerujugssuå-
ngormat taimaiilivdlunilo påsisit-
siniiutigssat sut inungnit kigsauti-
gineicamersut pissariaKartineitar-
nersutdlo misigisimaneKarneru-
lersinauvdlutik.
sivnissoKarfiup ilaussortaler-
sorneKarnera ama avdiångorpoK
ilaussortat agfåinarmik amerdlå-
ssuseKalerdlutik. tåssa G.O.F.-
ime ingmikortortairarfingme su-
juliigtaissut kisimik ilaussortau-
lermata — sujornatigut peKati-
gigfit, kåtuvfit avdlatdlo G.Cyf.-
limut ilaussortaussut tamarmik
autdlartitaKartarnerat atorung-
naerdlune. sivifissoKarfiup ukiu-
mut atausiardlune atautsimitar-
nera upernåKut majime pissara-
luartoK 1979-imit ukiåkut pdssali-
saoK. tamåna perKuteKarpoK ani-
ngaussat ukiuata apriiimit marts-
imut ingerdiassarnerata januar-
irmt decemberimut ingerdlassug-
ssangordiugo avdléngortineKarne-
raruK.
påsisdtsiniutitut ingerdlatanit
tauneKarsinauput sujugdiermik
nangminerssornerulermgssaK
(tåuna pivdiugo navsiaut takor-
KuneKarpoKj. tåuna pingårner-
pauutdiugo ingerdlåneKarpoK. ta-
maxumaio samatigut ingerdlåne-
Karput kinguågssiutitigut népau-
tit, lmixgagssamiK ajornartorsiutiit,
inaisisit nerKorerKussatdlo (tåu-
ikua pivdlugit kingusingnerussu-
kut navsiauteKarumårpoK), pi-
gingneKatigingneK åmaio EF piv-
diugo påSiSi isimuuigssat ingerdlå-
neKartugssåuput.
konstuenut sxsamagssåtut ukiu-
ne araiaKaiersune KinutigineKar-
tartoK anmgaussanik tapissute-
Kareartumt — iandsrådimit mini-
stereKarnngmitdio — lsumerfigi-
neicaixugssaK suie aulajangivfigi-
neKangnaK. taimaiiivdiutik kon-
suieni.it sule pingasuinåuput. uki-
ok måna nutåmik sujugdlermér-
tumik arnamik konsuiemingorto-
KaxpoK.
nautsorssuserissoK ukiune tat-
dlimane suiisimassoK aussaK aut-
ctiarpoK kaiåtdiimitdlo taorteicar-
diune.
kåtuvfik måssåkut 25-nik ing-
mi'kortortaKarpoK. ukiup autdlar-
tinerane Savigsivik Kungmiutdlo
nutåmik ingmikortortångorput.
ingmikortortaKarfingne ingerdla-
neK atautsimut OKautigisagåine
amerdlanerpåne ingerdlavdluar-
neKarpoK) ukiut ingerdlanerine
suliagssap påsiartorneKarnera
sungiukiartorneKarneralo ilutiga-
lugo filmilersuineK pivdiugo ag-
dlagaK takorKuinarsinauvarput.
ukiarme landsrådime G.O.F. ta-
måkissumik oKaluserineKarpoK o-
Katdlinerdlo inernercardlune
landsrådip atautsiimititaliamik
pilersitsinigssamik aulajanginera-
nik G.O.F.-ip KanoK ilivdlugo år-
KigssuneKarsinauneranik sujuner-
susiortugssamik. atautsimitdtaliaK
tåuna suliierérpoK sujunersusiag-
ssålo landstingigssamut upernåro
sarKumiuneKartugssåusaoK aula-
j angi vf igiissagssångordlugo.
katuvtingmit sinerissame sule-
Katit tapersersuissutdlo tamaisa
ukiume Kångiutume suleKatauv-
dluarsimanerånik Kutsavigalugit
1979-imilo suleKatigigdluarnigssa-
mik kiigsauteKardluta ukiiortåme
pdvdluarKuvavut.
GOF’s 23 lokalafdelinger har nu
afsluttet endnu et år, hvor man-
ge arbejdsopgaver har presset sig
på. Mange aktive og frivillige for-
eningsfolk har ydet en stor ind-
sats gennem det forløbne år, og til
dem skal der fra sekretariatet ‘si-
ges en stor tak.
Som følge af GOF’s status som
forening sker der årligt udskift-
ninger iblandt de ansvarlige lokal-
foreningsfolk, men det betyder
også, at nye og friske kræfter til
stadighed tilgår det lokale oplys-
ningsarbejde, og der er i 1978 sket
en betydelig fremgang i aktivi-
tetsniveauet.
Arbejdet har i 1978 stået i
hjemmestyrets tegn, og dette
kommer også til at gælde i det
nye år, uden at andre væsentlige
Kalåtdlit-nunåne filmdgagssaKar-
titsiniarneK 1978-iime ukiup Ker-
Kane sujugdiermik ajornarpoK
1977-ime filmigssaKartitsiniarne-
rup ajornartorsiutigineKamerata
kingunerissånik.
1979^ivdle ingerdlanerane a-
merdlanerne ingerdlaneK pdtsau-
nerulerpoK. pitsångoriarnermut
perKutåuput filmcentralip pivfig-
ssat erKordlugit filminik pissaler-
nera åmaio filminik takuterigka-
nik (repricefilm) ardlalingnik nag-
sitsissarnera. 1979-ip autdlartine-
rane OKautigismauvarput Kalåt-
dlit-nunåne filmertarfit tamarmik
sapåtip akunere tamaisa atautsi-
mik filmigssaKartineKåsassut. ig-
dlcKarflt nunaKarfitdlunit ardlåd-
nut filmimik tåkutoKångitsusag-
pat perKuteKarsimåsaoK nagsiu-
ssat ingerdlaornerdldornerånik i-
malunit filminik ingerdlatenusit-
singitsornermik „pulgortornikut".
ingerdlatitserKingitsortamemik
ajornartorsiut måssåkut åridng-
neKalerpoK. nagsiussanigdle d-
ngerdlanerup ajomartorsdutau-
ssarnera KanoK iliusigssaKartingi-
larput.
1978-ime filmertarfit aningau-
ssatigut KanoK dngerdlasimanerat
sule erssencigsumik oKauseKarfi-
gisinåungikaluardlugo malugisi-
mavarput filmertarfingne amer-
dlanerpåne ukiunut sujulinut na-
lerKiutdlugo ukioK måna inger-
dlavdluamerusimaKissut. filmer-
tartut amerdlåssusé ikiliartorung-
naersimåput. tamånalume åma
filmertarfit aningaussarsiomeri-
nut iluaKutaussumik malungniu-
simavoK.
filmit ingerdlåinartumik tikera-
lersimanerat åma filmertarfit a-
ningaussarsiornerinut somguna-
me åma liluaKutausimavoK. tal-
opgaver dermed skal forbigås. Vi
går ind i en periode, hvor de lo-
kale afdelinger får lejlighed til at
vise deres berettigelse og styrke
som foreningernes rygrad. Mange
vigtige oplysningsopgaver venter
på at blive løst, og ingen tvivl
skal herske om, at vore lokalaf-
delinger er indstillet på - også i
1979 - at yde deres bedste.
To nye selvstændige lokalafde-
linger skal bydes velkommen. Det
er Savigsivik i Thule distrikt og
Kungmiut i Angmassalik distrikt.
Begge er bygdeafdelinger, og vi vil
benytte anledningen til at udtryk-
ke et håb om, at specielt bygderne
vil nyde godt af virkningerne af
det lokale oplysningsarbejde, og
ikke mindst selv være med til at
præge GOF’s virke fremover.
matutdlo filmit tikisineKartartut
pdtsåussusé filmertartunit iluari-
neKarnerugunarput issigingnåria-
rumaneKarneruvdlutigdlo. (filmit
pitsåussusinut matumane taimåg-
dlåt ugtutigårput filmip issiging-
nårtartunit KanoK takujumane-
Kartiginera erKumitsuliortut su-
liarineKamerata pitsåussusia er-
Karsautiginago).
EDB-kortumik nautsorssordlu-
go påsivarput filmit 1978-ime pi-
siarineKarsimassunit filme atau-
seK 23.000 kr.-niik isertitaKartåsa-
ssut. 1977-ime pisiarineKarsima-
ssunit atausex 20.000 kr.-nik iser-
titaKartarsimavoK, 1976-imiilo pisi-
arineKarsimassunit atauseK 16.000
kr-nik isertitaKartarsimavdlune.
aningaussat taineKartut tåssåu-
put filmcentralip dsertitai. filmer-
titsissarfitdlo iluanårutigissarta-
gåt flilmcentralime isertitagkat
peKatigalugit agdliartortarmata
første halvdel af 1978 til en vis
grad præget af de vanskeligheder,
som vi havde med at få film i
1977.
Dette gjaldt navnlig for „yder-
distrikterne", som i flere perioder
simpelthen ikke havde film.
I løbet af 1978 blev situationen
imidlertid bedre de fleste steder.
Det skyldtes dels, at Filmcentra-
len regelmæssigt fik nye film som
blev udsendt, og dels, at vi sendte
en del reprisefilm ud d biografer-
ne.
Nu, i starten af 1979, kan vi si-
ge, at samtlige biografer i Grøn-
land skulle have én film at vise
hver uge. Hvis det enkelte steder
svigter, skyldes det lokale forhold.
Det kan enten være postforbin-
delserne som svigter, eller det kan
være biografer, som „glemmer" at
sende film videre. Det sidste pro-
blem er vi efterhånden også ved
at få klaret. Problemet med
manglende postforbindelser må
vi desværre give op overfor.
Vi har endnu ikke noget helt
klart billede af biografernes øko-
nomiske situation i 1978; men det
er vort indtryk, at man de fleste
steder har klaret sig betydelig
bedre end man har gjort tidligere.
Biografbesøgenes antal er ikke
længere faldende, og nogle steder
er der endda en tendens til en ret
kraftig stigning i antallet af til-
skuere. Dette indvirker naturlig-
vis i positiv retning på biografer-
nes økonomi.
Den mere stabile forsyning af
film indvirker også positivt på
økonomien, og vi er glade for at
kunne sige, at filmenes kvalitet
tilsyneladende også er med til at
skaffe flere tilskuere. (Med kva-
litet tænker vi i denne forbindelse
udelukkende på tilskuernes reak-
tion på filmene, mens vi ikke ta-
ger hensyn til det begreb, man
kalder „kunstnerisk kvalitet").
Ved hjælp af en ret avanceret
EDB teknik kan vi fastslå, at den
forventede indtægt på film ind-
købt i 1978 er 23.000 kr. pr. film,
mens den for film indkøbt i 1977
var 20.000 og for film indkøbt i
1976 var 16.000 pr. film. Der er
tale om Filmcentralens indtægter
på filmene; men da biografernes
indtægter stiger i takt med Film-
centralens, kan denne udvikling
umiddelbart overføres til biogra-
ferne.
Af særlige publikumstræffere
indkøbt i 1978 kan vi nævne:
Manden de kaldte hest vender til-
bage, Papilion, som vi desværre
endnu kun har modtaget i 2 kopi-
er, Lawrence af Arabien, samt
aningaussat filmertdtsissarfit iser-
titagait åma Kagfariarsimåséput.
filmit 1978-ime pisiarineitarsi-
massut filmertartunit takujuma-
neKarnerusimassut måko taisi-
nauvavut: Manden de kaldte hest
vender tilbage, Papilion (tåuna a-
joraluartumik sule atausinautit-
dlugo pigårput kopit mardluk su-
le tdkinginamik), Lawrence af
Arabien taimatutdlo mérxat fil-
me Tin Tin åma Hajsøen og Ver-
dens bedste Karlssøn.
nalunaerutigisinauvarputdlo
1978-ime méricat filminik arfineK
mardlungnik pigssarsisimavdluta.
pigssarsiarissartagkavtinit amer-
dlanerulårput, téukualo åma fil—
mertartut amerdlanerunigssåinut
iluaKutåusåput. filmertitsissar-
fingne tamane ilisdmaneicartut
méricat filme tåssåuput takune-
Karnerpaussartut. nuånårutigår-
putdlo taimailivdluta mencat u-
kiuåne méncanut iliuseKamigssa-
nut penatausinaugavta, filmime
tåukua 1978-ime pisiarineicartut
1979-ime takutineKartugssaung-
mata.
børnefilmene Tin Tin og Hajsøen
og Verdens bedste Karlsson.
Vi kan d øvrigt oplyse, at vi har
fået 7 egentlige børnefilm i 1978.
Det er lidt mere end vi plejer at
få, og det hjælper selvfølgelig og-
så noget på biografernes tilskuer-
tal. Som de fleste biografer er
klar over, er børnefilm de film,
som går bedst i Grønland. Vi er
glade for, at vi på denne måde
har kunnet give vort bidrag til
børneåret, idet de film vi har ind-
købt i 1978 jo vises i de fleste bio-
grafer i 1979.
Qaammarsaanermi Kattuffiup immik-
koortortaqarfiisa, 23-usut, kingumut
ukioq ulapiffiusimaqisoq tunuppaat.
Inuit namminneq piumassutsiminnik
peqatigiiffinni sulisut ukiumi qaa-
ngiuttunmi qaammarsaanerup tu-
ngaatigut sulilluarsimasut allaffeqar-
fiup tungaaniit annertuumik qutsavi-
gerusuppavut.
Kattuffiup immikkoortortaqarfiillu
suleqatigiiffittut iluseqarneri ilutiga-
lugu siulersuisut akornanni ukiut ta-
maasa qinersinikkut inunnik sulleris-
sunik piginnaassuseqarluartunillu
qaammarsaanermi sulinermut akule-
ruttoqartarpoq, amannalu 1978-ip i-
ngerlanerani siuariarnertut misigisi-
manarpoq.
Namminersornerulernissaq pillugu
paasisitsiniaaneq 1978-mi annerttuu-
mik aallunneqarpoq, 1979-milu an-
nikillivallaarnaviarani, taamaakka-
luartorli qaammarsaaniutissat allat
pingaaruteqaqissut qassupiinnarne-
qassanngillat. Piffissaq aggersoq tas-
saavoq immikkoortorqaqarfiit periar-
fissat peqatigiiffinnut qitiusutut pisa-
riaqartinneqarnertik pissaaneqarner-
tillu takutissallugu. Qaammarsaaniu-
tissat pingaaruteqartorpassuit im-
mikkoortortaqarfiit tunngaanniit pit-
saanerpaamik suliariniarneqarnissaat
kimilluunniit qularutigineqassanngi-
laq.
Immikkoortortaqarfiit nutaat mar-
luk tikilluaqqujumavavut, tassaasut
Savigsivik Qaanaap eqqaaniittoq,
aamma Kångmiut Tasilap pigisaaniit-
toq. Taamaalillutik nunaqarfinni im-
mikkoortortaqarfiit ilapput, neriuuti-
ggaarlullu nunaqarfiit qaammarsaa-
nerup tungaatigut ukiuni aggersuni
salliutinneqarnerujumaartut, taa-
maalillutik Qaammarsaanermi Kat-
tuffiup ingerlanera annertunerusumik
sunniuteqarfigisinnaajumaarmassuk.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Tintinimik oKalugtuarpagssuit ilåta åssiliartaisa ilåt.
Her er en situation fra „Tin-Tin og hajsøen".
Spillefilm i 1978
Filmsituationen i Grønland var i
15