Atuagagdliutit - 25.01.1979, Side 11

naligigsitaunigssamik
isumavdluaraluarneK
pmgitsortOK hjemme-
styremi k tun gaviltvoK
— nangminerssorneK pitsauneruvdlunilo iluarneru-
sagaluarpoK, kisiåne tamåna Kalåtdlit-nunåne ajor-
narpoK, nunavtmut ministeriusimassoK Knud Hert-
ling oKarpoK
hjemmegtyreKalernigssamik
kigsautigissaic pileriartuårpoK ka-
låtdiit politi'kerisa akomåne 1960-
ikut KiterKunerénit, perKutigalu-
go pingårtumik g-60-udvalgip su-
lerérnerata kingornatigut ersser-
Kigsigalugtuinarmat kalåtdlit
Kavdlunåtdlo åssigigdluinalersi-
nigssåt piviussungortineKarsinåu-
ngitsoK, Kalåtdlit-nunånut mini-
steriusimassoK Knud Hertling o-
KarpoK.
- taimane OKauseK nangminer-
ssornerulerneK „Hjemmestyre"-
mik taigorunångilarput. kisiånile
politikikut ineriartornerme unga
kigdligsimavdluta, ilarparujug-
ssuavta misigisimalerdlugo Kalåt-
dlit-nunåne suliagssat ånringne-
KartariaKartut „kalåtdlit pisinåu-
ssusiat najorKutaralugo". OKautsit
tåukua nangminérdlunga atorpå-
ka 1969-ime Sukaaparti maligta-
rissagssalioravko.
akerdlerissutausinaussoK
Knud Hertlingip Kalåtdlit-nunå-
nut ministeriuvdlune sulissutigå
hjemmestyreudvalgip pilersine-
Karnera. Knud Hertlingivdlo kig-
sautigå tåssa atautsimititaliaK
tåuna pilerdlautsiminit kalålinar-
nik ilaussortaKåsassoK. atautsi-
mititaliaK hjemmestyrekommissi-
onimik taorserneKardlune.
- hjemmestyremik isuma mini-
steritut sujugdlermérdlune OKau-
seKarfigå „Kristeligt Dagblad"-
ime aprilime 1972, Knud Hertling
OKalugtuarpoK. tungavigåra AG-
me 13. april 1972-ime åndgssui-
ssup Jørgen Fleischerip agdlau-
serissaisa pingårnerssåt, tåssane
agdlagkame „nangminerssornig-
ssamik piumassaKarnigssaK Ka-
nigtuararssuångorpoK". tamåna
„Kristeligt Dagblad“-ime OKause-
Karfigigavko taivara Kalåtdlit-
nunåta Landsrådia atåssuteKarfi-
giniarniariga atautsimititaliorni-
ardlunga (udvalg) Kalåtdlit-nu-
nåne nangminerssornermik ånrig-
ssussinigssamut tungassunik mi-
sigssuissugssamik.
- sordlo OKartunga taimatut o-
KauseKarpunga Kalåtdlit-nunånut
ministeriuvdlunga taimailivdlu-
ngalo Kavdlunåt nålagkersuissui-
nut tamanut sdvnissutut oKause-
Kardlunga. nalungilara tamåna a-
kerdlerissutausinaussoK. kisiånile
åma nalunago taimatut OKause-
Karnera Jens Otto Kragimit su-
miginarneKarnaviéngitsoK, taima-
nikut ministeriunerussumit. tå-
ssame Kragilo uvagut nålagker-
suissut Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
politikiånik oKaloKatigissuteKar-
taKigavta.
Jonathan Motzfeldtimik
napitsineK
— kingunerilerå Kalåtdlit-nunå-
nukarpunga. atuagkiavne „Grøn-
landske paradokser" oKalugtuarå-
ra angalanivne KanoK pissoKarsi-
massoK, Knud Hertling nangig-
poK..
- Ilulissane Jonathan Motzfeldt
nåpipara. erKaimångilara akuni-
tarfiup sutorniartarfiane nåpi-
taimåitumik
hjemmestyre 6
nersugut, SermitsiaK atuagkiara
agdlauserigamiuk ajungisåKalune
agdlangneratut. nåpeKatigingniv-
ta kingunerå, Jonathan Motz-
feldtip aperKut tamåna landsrå-
rip ukiåkut atautsiminigssånut
sarKumiukumangmago. nålagker-
suissut tamatumunga tapersersui-
ssorujugssunerat nalungerérpara
taimane, taiméitumigdlo JuntåK
taimatut isumaKatigissuteKarfigi-
savdlugo nangånanga.
nangminerssorneK
pitsaunerussoK
- sok hjemmestyreKarnigssaK i-
sumaKatigaiuk?
uvavnut Kalåtdlit-nunåne
hjemmestyreKalernigssaK politi-
kikut ineriartornerme pingitsor-
tugssåungitsutut isumaKarfiginar-
poK. soruname inungnut pitsaune-
rusagaluarpoK nangminérdluinar-
dlune aningaussarsiornikut inug-
tutdlo aulajangissåsavdlune. ki-
siåne Kalåtdlit-nunånut ajornar-
dlune, nuna nangminérdlune ing-
minerissaminik aningaussaKara-
nilo isumavdlutigssaKångitsoK
nangminérsinåungilaK. taimåitu-
mik åndnigssat pitsaunerssaråt -
nangminerssordluinalersinåu-
nginavta - hjemmestyreKarnig-
ssaK.
ingerdlatsineK kalali-
ngorsarneKasaoK
- hjemmestyre kalåtdlinut KanoK
suniuteKarumårsoraiuk?
- isumaKarpunga hjemmestyre-
mut noriarneK imaisinardlugo
malugineKarnaviångitsoK. hjem-
mestyremik årKigssussinerup su-
junertarpiarisavå inuiaKatiging-
nik kalålingorsaineK politikikut
ingerd latsinikutdlo. Kalåtdlit-nu-
nånime politikikut aKutsineK ka-
lålingorsarigauvoK ukiut inger-
dlaneråne Kalåtdlit-nunåta
landsrådiata suniuteKarsimanera-
tigut. taimåikaluartOK hjemme-
styremik politikip ingerdlånera
kinguneKåsaoK kalålingorsaine-
rup sule angnertusineratigut
landsrådip nalåningarnit.
- tåssa tamatuma igdluatungå.
kisiåne kalålingorsaineK åma ma-
lungniutisaoK pissortatut inger-
dlatsinerme, Knud Hertling na-
ngigpoK. tåssa imåipoK inuinait
uvdluinarne atugaisigut, uvdlui-
narne pissortanut atåssuteKar-
nerme, il. il. kalålingorsainermilo
tåussuma tungå nangmiinerssome-
rulernerup atulernerane sule nå-
magsineKarsimanaviéngilaK.
- ilimanarpoK tåussuma tungå
tåssåusassoK ajornartorsiutaune-
russugssaussoK, perKutigalugo pi-
korigpatdlårsimånginavta kalåt-
dlinik inusugtunik iliniartitsineK
hjemmestyrep atulernigssånut
sangmitiniarneranut. taimailiv-
dlune OKartOKardluarsinauvoK,
hjemmestyre erKutiårpatdlårtoK,
perKutigalugo kalåtdlit iliniardlu-
arsimassut nåmagtut piginginav-
tigit uvdluinarne ingerdlatsiner-
me sulissugssat.
Knud Hertling nangigpoK: -
neriugkumavunga politikikut pi-
ssortaussut sapingisamingnik ili-
orniarumårtut ingerdlatsinerme
kalålingorsaivdlutilc. uvanga isu-
maKartuarsimavunga, „Kalåtdlit-
nunåt kalålingorsagaK" tåssåusa-
ssoK, atorfit angnerit tamarmik
kalåtdlinik inugtalersorsimassut.
— hjemmestyremut
Kilanårpunga
- ilingnut nangminermut hjem-
mestyre KanoK kinguneKåsava?
- KGH-ime atorfeKarpunga, su-
livfeKarfingme hjemmestyrep ti-
gujumågåne. OKåinåsaunga, Kila-
nåråra uvdloK tåuna - pendsagu-
ma - hjemmestyrep atåne atorfi-
ningnigssara.
- erKartugkavtine „Kristeligt
ATUAGAGDUUTIT
Knud Hertling inatsissartune ilaussortauvoK 1964-imit 1973-ime decem-
berimut, taimane avangnåta Kinersiviane Lars Emil Johansenimit ajor-
ssartlneKarame. mardloriardlune unangmigdlerteKarane KinigaussarpoK.
1971-ime ukiåkut Kalåtdlit-nunånut ministeringortineKarpoK atQtdlunilo
nålagkersuissut 1973-ime Kinersinlkut niklnerata tungånut. åjuna tai-
mane Kalåtdlit-nunånut ministereKarfingme agdlagfingmine åssinga.
Knud Hertling var medlem af folketinget fra 1964 til december 1973,
hvor han i nordkredsen blev slået af Lars Emil Johansen. To gange blev
han valgt ved fredsvalg. I efteråret 1971 blev han udnævnt til Grønlands-
minister og fungerede indtil regeringsskiftet efter valget 1973. Her ses
han på sit daværende kontor i Grønlandsministeriet.
Dagblad“-ime aperssorneKarning-
ne 1972-ime OKarputit, hjemme-
styre nangminilivingnigssap tu-
ngånut avdloriarnerussoK. tamå-
na KanoK påsissagssauva?
- taima OKarnivnut perKutau-
gunarpoK, taimanikut iluamik po-
litikimut tungassut erssarigsumik
tunga vilersorsimånginavtigit. u-
vavnutdle KularnartoKarsimångi-
laK pitsaunerpåK erKornerpårdlo
tåssaussoK nangmineK aKuneK.
kisiåne OKarérnivtut nangminisa-
gåine pissariaKarpoK nangminér-
dlune avdlanit akuliuvfigineKara-
ne ingerdlasinaunigssaK - ani-
ngaussarsiornikut inugtutdlo.
- kalåtdlit inuiaKatigit ukiut
Kulit Kångiugpata KanoK issiko-
Kåsångatipigit?
— nerdugpunga dnuiaKatigingu-
sassut ingerdlavdluartut. inger-
dlausigssamingnik erKortumik ti-
gus'isimassut, åmalo inusugtut i-
neriartortut tamarmik periarfig-
ssaKardlutik nåmaginartumik su-
livfigssarsinigssamingnut.
-h.
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
når D.e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
11