Atuagagdliutit - 15.03.1979, Blaðsíða 14

AG
Åndemanerne i Lapmarken
En lille smule om samernes fortid — til forbedret for
ståelse for deres ønske om at overleve som kultur-
folk.
Trommens seje rytmer gennem-
trængte rummet i den lille tørve-
hytte. Åndemaneren bevægede sig
i langsomme og bløde, rytmiske
bevægelser. Han var stærkt kon-
centreret, men endnu afsiappet.
Øjnene var lukkede og ansigtet
løftet en anelse opad. Han ænse-
de overhovedet ikke sine boplads-
fæller. De sad på briksene og fulg-
te ham med tavs opmærksomhed.
De vidste godt, hvilken åndelig
belastning, det måtte være at fri-
gøre bevidstheden fra kroppen.
De vidste, at rejsen til den anden
verden var både vanskelig og
farlig.
Langt om længe tog tromme-
dansen til, først i styrke og så i
fart. Langsomt steg han fra sin
drævende, spørgende rytme mod
større intensitet, mod sveddryp-
pende ekstase, mod forløsning og
udmattelse.
Åndemaneren faldt bagover og
om på siden. Armene lå strakt
over hovedet, og fingrene greb om
snippen på et skind. Kort efter
bevægede kroppen sig ikke mere.
Men bevidstheden var på rejse,
bort mod det uvisse og skræk-
fyldte, fulgt af en skare af hjæl-
pere, ånder i skikkelse af dyr og
personificerede væsener, som bar
ham og støttede ham i kampen
mod de onde magter, der truede
hans lille, sårbare samfund.
DET ER IKKE GRØNLAND
Bopladsen her er ikke grønlandsk,
og åndemaneren er ingen angåkoK.
Dæmonerne i mytologien der på
stedet har ikke eskimoiske nav-
ne, og tørvehytterne ligger langt
fra kysten, helt inde i Lapmar-
kens fjeldområder. De er bygget
af mennesker, der på overrasken-
de mange måder har levet under
forhold, som man kendte i Grøn-
land for negle hundrede år siden.
Samerne er på samme måde
som eskimoerne et naturfolk, der
har lært sig at leve på de vilkår,
det arktiske og subarktiske klima
levner mennesker. I det aller
nordligste Skandinavien ud mod
Ishavet har livsmønstret været
næsten det samme som her. Kyst-
samernes tøj var skind, syet efter
samme principper og med sene-
tråd og bennåle. Deres både lig-
nede de grønlandske konebåde,
og deres våben og fangstmetoder
var nogenlunde de samme som
eskimoernes.
SAMME TROMME
På det samiske egnsmuseum i Ar-
jeplog er der mange minder om
gamle tiders kultur i Lapmarken.
Det var helt mærkeligt at se den
tromme, åndemanerne — eller
noaiderne, som man kalder dem
her — brugte. Den ligner den
grønlandske tromme så meget, at
man skulle tro, den stammede
fra et andet eskimoisk område.
Den er ikke cirkelrund, men al-
tid oval eller eliptisk.
De fleste steder i det samiske
område består trommen af en
ramme med håndtag — ganske
som her til lands. Den er bare
forsynet med en mængde symbol-
ske dekorationer og vedhæng, der
forestiller samiske guder eller ån-
der. Figurerne på trommeskindet
er malet med rød farve fra bar-
ken af ællebuske. Der er f, eks.
symboler for den såkaldte Jum-
bel eller Imbel, en decideret gud-
dom og indbegrebet af kraftens
magt. Den kan nærmest sammen-
lignes med det abstrakte grøn-
landske gudebegreb „silap dnua“,
som Kågssagssuk måtte hente sin
styrke fra.
Det kan imidlertid virke lidt søgt
SAMERNE
Samerne er et folk — 50-60.000
mennesker med fælles sprog
og fælles kulturel baggrund.
De er spredt over et kolossalt
stort område i den nordlige
del af Norge, Sverige, Finland
og Sovjet. Deres kultur trues
med undergang, og samerne
forsøger nu at samles om den
meget vanskellige opgave det
er at overleve som folk og be-
vare de gamle kulturtraditio-
ner — måske ligefrem i en
samisk union. Læs i denne
artikelserie om de hindringer,
der tårner sig op på vejen til
et samisk hjemmestyre.
af nævne en masse eksempler på
fælles træk ved den samiske og
den eskimoiske kultur og frem-
stille dem som noget overrasken-
de. Det er jo naturligt, at de ste-
der, hvor livsbetingelserne er no-
genlunde ens, dér vil måden at
leve på også være nogenlunde
den samme.
Alligevel er det interessant, at
samernes naboer mod øst, de
mongolske rensdymomader, sa-
mojederne, kender sagnet om Ha-
vets Moder. Og det er en fristen-
de tanke, at der måske har fundet
en kulturudveksling sted mellem
alle folkeslag langs Nordkalottens
ishavskyst. Det er jeg bare ikke
kompetent til at udtale mig om.
Men det skal nævnes alligevel,
fordi jeg tror, at samernes væsen
og optræden, deres tankegang,
som efter min vurdering minder
meget om grønlændernes — især
de ældre — har noget med alt det
her at gøre. Og det vil nok give
læserne en bedre forståelse for de
samiske synspunkter, der kommer
frem i de følgende numre af AG.
Det er synspunkter, der baseres
på ønsket om at overleve som
kulturfolk med alle de værdiful-
de særpræg, som kendetegner det.
Sverigep avangnåne Våsterbottenime nuna taima issIkoKarpoK. aulisarfigssanik ulivkårpoK taimaingmat takor-
nariat ornigartaKingmåssuk tupigissariaKångilaK.
Her er et meget typisk landskab fra det aller inderste af Våsterbotten i Nordsverige. Der er fiskepladser over-
alt, og der er ikke noget at sige til, at turisterne nu invaderer områderne.
niuvernerme agdlagfingmilo
suliagssat iluane EFG-ime
sungiusardlutik sulissugssat
(praktikertugssat) sungiu-
sarfigssamingnik nomaiput
1979-ip aussaunerane
ingerdlåssaKarfit (niuvertarfit agdlagfitdlumt) EFG-ime ilmiartunik
1979-ip aussauneramt iliniartitaKarusugtut KinuvigineKarput 1. april
1979 nagdlertinago kigsauteKarnuvdlugit (telegramerdlutigdlumt) u-
nga
IKAST HAN DELSKOSTSKOLE
Bøgildvej 12, 7430 Ikast
(telegramerfigssaK: ikahandel, Ikast).
ingmlkut atuagåririaK »Niuerneq allaffillu pillugit EFG-ime ilinniartitaaneq« taimatutdlo »inussu-
tigssarsiutitigut iliniartitauneK 1979« kommunep sulivfigssarsidssissarfiane Klnutiglkit atuardlu-
gulo niuvernerme agdlagfingmilo suliagssat tungaisigut inussutigssarsiutitigut tungaviussumik i-
liniartitauneK (EFG).
inussutigssarsiutitigut iliniartitauneK Marts 1979
orpit kanårtåinik igdluaraliaK Arjeplogime. pigingnigtuata takornarianut
sutorniartarfigtut atorpå. niviarsiaK ateKutilik una såmiuvoK Finlandi-
mioK. kamigpai tugtup amianik sanåjuput agsutdlo akisuvdlutik.
En typisk tømmerkåte, her fra Arjepldg, hvor indehaveren bruger den som
kaffestue for turister. Pigen med den plissérede nederdel er finsk s’ame.
Støvlerne er rensdyrskind, og de er skrækkeligt dyre.
14