Atuagagdliutit - 18.10.1979, Qupperneq 3

AG
&TOMå@©iram ©
grønlandsposten
4rKigssuissoKarfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunane): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9—12 åma 13—17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussivigssaK kingug-
dleK: kingusingnerpåmik mardlungorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
13—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
kalåtdlisut oicaut-
sivut nunavta
inatsissartuine
J-F. inuiaxatiglssutsfkut erinarssu-
texarnigssax OKatdlisigineKarmat si-
nerfssame nålaortut kalåtdlit utor-
Kaunerussut isumaliorungnarsfput:
sordlo aitsåt tåssa Kalåtdlit-nunavta
inatsissartue Kitivfatålikasigatik sivit-
sorsainatik! ilumume, pissuseK tåu-
na kalåtdlisuinax nunavta inatsissar-
tuine OKalugtalernigssaK angunexa-
rérsimassariaxaraluarpoK
nangminerssornerulerneK pexatiga-
lugo. tamånalume norxaiginartitdlu-
go nukingingnartitdlugulo ukiorpålu-
ngortune Atuagagdliutine tikuartor-
tarsimavarput.
atautsimTtartune oxautsinik åssi-
gTngitsune atuissune nunane avdla-
r>e sivitsorsainexartångilax tusarnår-
tut nålaoruserdlutik tusagagssånik
OKalugtox marTnavigdlugo nugteru-
neKartarmat. taimåipox sordlo Euro-
paparlamentime Strassbourgime.
nugterissutdlo pikorigdluartut alu-
tornartaxaut telefonertarfiussångua-
ne igalålingnitdlutik pikutsagdluarsi-
mariardlutik ussersordlutigdlo sule
oxalugtox piarériångitsordlunit nug-
tigkatik nåssaramikik.
tupingnarpox uvdlox måna tikit-
dlugo taimatut inatsissartune nugte-
rissalernigssax erxainexarnerdlunit
ajormat. atortulersuinigssax akiso-
rujugssunaviångilax pingårtumik ki-
ngunigsså erxarsautigalugo, ukiume
ingerdlaneråne pivfigssarujugssuax
taimalo aningaussarparujugssuit si-
pårnexarsinaugaluarput, atautsimT-
nerit agfåinarmik sivisussusexaler-
pata.
uvdlumikut pikorigdluinartunik i-
natsissartune nugterissoxarérpox si-
vikitsuarånguamik ingerdlåinartumik
nugterinermik sungiussivdluarsinau-
ssunik, taimåitoxalerpatdlo inusung-
nerussut periarfigssaxalisagaluarput
torxåinartumik nugterinermik ilfniå-
savdlutik.
piumassarissariaxarpox ingerdlåi-
nartumik nugterissausex piårtuner-
påmik erxunexåsassox nunavta i-
natsissartuine, oxautsime sut pi-
ngårnerunerånik erssersitsTnarane o-
xilisåumik tamanut nagsataxåsaga-
luarmat.
Simultantolkning
J.F. Da landstinget behandlede nati-
onalsangen tænkte de ældre grøn-
lændere nok ved sig selv: Ja, sådan
skal det være i Grønlands Landsting.
De kvidrede ikke (grønlandsk udtryk
om tale på fremmed sprog) og de
gjorde ikke mødet unødig lang! Det
er rigtigt. Vi burde forlængst have
indført alene grønlandsk tale i Grøn-
lands Landsting, og helst samtidig
med indførelsen af hjemmestyret.
Det har vi påpeget gang på gang i A-
tuagagdliutit i årenes løb.
Også grønlændere er bekendt
med, at simultanttolkning benyttes i
forsamlinger i andre lande, hvor
man betjener sig ^f flere sprog. Ad-
skillige grønlændere har i Europa-
parlamentet i Strassbourg moret sig
over de dygtige tolke, som i deres
bokse gør fagter og bliver færdige
med oversættelsen faktisk før tale-
ren selv.
Det er ikke til at begribe, at man
ikke har planer om simultanttolkning
i Grønlands fornemste sal. De tekni-
ske installationer kan ikke være al-
verden, især på baggrund af, hvad
det vil betyde på længere sigt. Mas-
ser af tid og penge kan spares, når
mødernes længde kan reduceres til
det halve.
Der findes i dag aldeles dygtige
tolke i Grønlands Landsting. I løbet
af ganske kort tid kan de vænne sig
til den nye form for tolkning. Og de
unge vil få lejlighed til at øve sig i
den vanskelige kunst, der er at over-
sætte samtidig med taleren.
Man må kræve, at simultanttolk-
ning indføres snarest i Grønlands
Landsting. Det vil ikke alene vise,
hvilket sprog, der er det vigtigste,
men det vil også betyde stor lettelse
for begge parter.
Jens Poulsen 50-lisaoK
nunavtinut ministereKarfingme
nugterissuneK Jens Poulsen axago
oktoberip 19-iåne 50-inik ukio-
KallsaoK. Nungme realkassimisi-
hardlune Danmarkimut iliniariar-
torpoK kalåtdlinit sujugdler-
ssauvdlune nugterissunertut so-
raerumérdlune. ukiune 25-ine
måna ministereKarfingme atorfe-
karsimavoK pikorissutsimigut su-
lisinåussuserujugssuarmigutdlo
OuånårutigineKardluardlune.
Jens Poulsen ukiut ingerdlane-
råne ikiutarsimavoK landsrådip
atautsimitarnerine. atuagarpag-
ssuit nugtersimavai agdlagaKar-
tarsimavdlunilo kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo avisine kisalo radiukut
autdlakåtitagssiortarsimavdlune.
Jens Poulsen nagdliutorsiusaoK
angajumine Narssame politit pi-
ssortane Holger Poulsenime. tåu-
na Kanigtukut atuagkiortunik
uangmisitsinerme ajugauvoK. uv-
dløK kingugdleK landstingimfne-
rane Jonathan Motzfeldtip tuniu-
på landstingip tunissutå Kutsavi-
galugulo umarivdlune pikorigdlu-
nilo ikiuneranik.
kommunit avatåne
akileråruteKalerneK
AG-me 11. oktober 1979-ime Bjarne Dauw-ip
agdlauserissånut: »såkutOKarfingmiut akile-
rårtarnigssax agsut akerdlerigåt»-mut akf-
ssut
sujugdlermik pissusigssamisu-
saoK erssernigsåsavdlugo Kalåt-
dlit-nunåne nangminerssorneruv-
dlutik OKartugssaussut emarsau-
tigingingmåssuk nunap ilaine
kommuninut avgorneKarnerup a-
vatåmtune akilerårtartitsilernig-
ssan, Kalåtdlit-nunåtale Inatsi-
ssartuisa Landstingip inatsisånik
nr. 5-imik 19. maj 1979-imérsu-
mik isumaKatigissuteKarner-
mingne aulajangersimangmåssuk
nunap ilaine tainenartune tåuku-
nane aningaussarsianit akileråru-
tit atulersinenåsassut.
åma tamåna 14. september
1979-ime angmainerme onautsit
autdlamautånile OKautigineKa-
rérpoK.
oktoberip autdlartisimalerne-
rane Kangerdlugssuarmiut ta-
marmik akilerårtarneK pivdlugo
påsisitsiniaivdlune atautsimlner-
mut aggersarneKarsimåput, åma-
lo tamatuma kinguninguatigut i-
nuit nunap kommunitigut avgor-
neKarnerata avatåne inuit nalu-
naerssugauvfiåne agdlagtorne-
Karsimassut tamarmik aningau-
ssarsiat pivdlugit sujumårtumik
agdlagtuivfigssiamik ilitsersu-
ssumigdlo avguauvfigineKarsi-
måput.
oktoberip Kemata nalåne Thu-
leme tingmissartut mitarfing-
miut tamarmik åma påsisitsi-
niaivdlune atautsimititsinermut
aggersarneKarumårput.
Bjarne Dauw-ip isumå malig-
dlugo nunap ilaine kommuninut
avgorneKarnerup avatånltune a-
kilerårtalersitsinigssaK iluaitsu-
liorneruvdlunilo nåpertuivdluå-
ngitsuliorneruvoK, tamatumu-
ngalo tungavigitiniarneKartoK
tåssauvorftK nunap ilaine tåuku-
nane pissortatig&rtumik sutdli-
ssissOKånginera tåukunanermiut-
dlo taisisinautitåunginerat.
aperKutingortineKarsinaugu-
nartordliuna inuit akilerårtartu-
ssut emarsautigalugit OKarto-
KarsinåunginersoK akilerårtångi-
nen iluaitsuliorneruvdlunilo nå-
pertuivdluångitsuliornerussoK,
sutdlineKarnerit inugtaoKatau-
ssunut tamanut atausiåkånut
tugtineKartarérsimassut, tugti-
nenartartut sujunigssamilo tugti-
nenartarumårtut månåkorpiaK
takuneKarsinåungikaluarpatalu-
nit avdlatut ajornartumik inuia-
Katigit ingerdlatineKartariaKar-
put. åma nangminerssorneruv-
dlutik OKartugssaussut isumagi-
niagagssanik amerdlanerujartul-
nartunik tigårainerisa ilutigisså-
nik kommunit avatåinisaOK. ani-
ngaussartutigissariaKagkanik su-
liagssaKartarumårpoK. pissortat
tungånit inugtaoKataussut sut-
dlineKartut sutdlineKångitsutdlo
ingmikdrtineKarsinåungitdlat,
taimaingmatdlo inuit akilerårtar-
nigssamut patsisigssanik angu-
ssisimassut tamarmik akilerår-
tartariaKarput.
naluneKångitsornguna månau-
ssok amerdlas&rssuit ikigtungua-
nik akilersussissuvdlutik.
1975-ime akilerårtarnerup er-
KuneKarnerata nalåne nipit tusar-
saussut måna Bjarne Dauw-ip a-
nitainit avdlauvdluinarput. tai-
mane pakatsissutigineKartoK u-
nausimavoK inungmut ilångautit
20.000 kruniutitausimanerat, ta-
matumame kingunerisså unausi-
mangmat inuit tamåkivigdlutik
akilerårtartugssångungitsårnig-
ssåt taimalo inuiaKatigit ani-
ngaussaKartitaunerånut inuit i-
laisa peKatåungitsårtitaunigssåt.
akilerårutit Kalåtdlit-nunåne a-
tulersitaunerata sujunertarisså u-
nauvoK ingmut aningaussersune-
rup angnertunerussup angune-
Karnigsså, månaunane aningau-
ssanik (pisilssutinik) katerssinar-
nigssaK. tamåna Kalåtdlit-nunå-
ne anguneKåsagpat taimåitoKar-
naviångilaK akilerårtautimini-
nguit Danmarkime akilerårutiti-
gut nangmagagssångortitaussar-
tunut sanigdliutdlugit ingassagi-
ssagssåungeKissut avKutigalu-
git-
sérdlikiarme akilerårutinik aki-
ligagssaKalerneK avdlångutau-
vok angnertdK. tamåna avdlat ta-
marmik malugåt taimane 1975-
ime akilerårutit nunavtine atuler-
sitaungmata.
uvdlume Kalåtdlit-nunåmiut a-
perineKartugpata akilerårutit a-
kilerårutitigut nangmagagssatik
ingassaginerait tauva Kularnå-
ngitdluinartumik erssemigsumik
någgårtoKåsagaluarpoK. åma tai-
måitOKåsarKåKaoK ukiut mar-
dlugsuit Kångiugpata inugtaoKa-
taussut kommunitigut avgorne-
Karnerup avatånitut taimarpiaK
aperineKartugpata, ingangming-
me ilumårtOK måna emaimane-
Karpat, tamånimiut aningaussar-
siait nuna tamåkerdlugo aningau-
ssarsiat avguaKatigingnerånit
KagfasingnerungåtsiaKissut.
taimaingmat — akilerårutise
Jonathan Motzfeldt.
nuånårdluse akilertarniarsigit —
tauvame pivfigssaK nagdliugpat
pissortatigértumik sutdlississuti-
siarilerumågkase kångususså-
ngitdluardluse pissalerumårpase
— kalåtdlit karsiånit Kavdlunåt-
dlunit karsiånit pissågpata åssi-
gingmik.
inatsissartune udvalgiliorto-
KarKåmerpoK kalåtdline Kinersi-
ssarneK pivdlugo inatsimik isu-
maliutigingnigtugssamik, Kular-
nångitdluinarpordlo udvalgip ta-
matuma isumaliutigissainut ilau-
jumårtoK inuit kommunitigut av-
gorneKarnerup avatånitut taisisi-
nautitaulernigssåt, tåssa åma
tåukua inatsissartune sivnissoKa-
lersinauniåsangmata.
J. Motzfeldt,
landstingsformand.
3