Atuagagdliutit - 18.10.1979, Side 34

AG
Hør efter, hvad
børnene siger
Børne-brevene er taget fra bladet »Børneårs-
nyt«, udgivet af Børnesekretariatet i Dan-
mark.
— I et samfund, hvor børns inter-
esser i mange henseender ikke pri-
oriteres på højde med voksnes in-
teresser — og hvor børnerettede
intentioner hen ad vejen om-
dannes af såvel økonomiske som
praktiske årsager — er sådanne
tinglyste betingelser klart perma-
nent børnerettede — og dermed
ikke alene i tråd med ethverts
samfunds dybeste interesser, men
også på linje med de mål, der er i
FNs hensigt med Børneåret.
— I den føromtalte Erklæring
om Barnets Rettigheder, som
Danmark underskrev 20. novem-
ber 1959, står der i artikel 7: Bar-
net skal have fuld adgang til leg
og adspredelse, der bør sigte mod
de samme mål som opdragelsen.
Samfundet og de offentlige myn-
digheder skal bestræbe sig for at
sikre barnet disse rettigheder.
— Ved bl.a. at lave en Børnenes
Jord i København vil Køben-
havns kommune ikke alene være
blandt de forreste for at sikre et
sucsesrigt Børneår, Københavns
kommune vil også derigennem le-
ve op til sine erklærede forpligti-
gelser, skriver Støttefonden
Børns Vilkår i sin henvendelse til
Københavns borgerrepræsenta-
tion.
Børn skriver:
Lad os selv
bestemme
— Vi synes, at voksne skal tage
mere hensyn til børnene, og at
børn skal have mere at vide om,
hvordan det er at være voksen. Vi
synes også, at der skal være mere
for større børn i tv, og mere med
børn i radio, tv og bladene, og at
der skal laves flere byggelege-
pladser, skrev to piger fra 6. klas-
se, som svar på spørgsmålet
»Hvad skal vi bruge Børneåret
til? «
Mange andre børn har besvaret
dette spørgsmål. Deriblandt hele
7a på Kulsvierskolen i Hillerød.
Vi har plukket nogle af besvarel-
nutarsiagsgaK
»ASAVAKKIT«
åipagsiarilernerme agssangmiut Kajangnaitsumik sanan ag-
dlangnera ilångutdlugo
14 karat kr. 1298,- igdlugit
8 karat kr. 798,- igdlugit
atuagaran pigisavtinik åssigingitsunik imalik agssangmiut-
dlo avdlat pigissagut kisalo agssangmiutit angissusigssanut
utortautit nagsiugsinauvagut.
Guldsmed Jørgen Hansen
Box 9.3952 Jakobshavn. Tlf. 4 30 23
NYHED
»ASAVAKKIT«
Forlovelsesringe i kraftig kvalitetsudførelse incl. gravering
14 karat kr. 1298,- pr. par
8 karat kr. 798,-pr. par
Brochurer på vore andre modeller i forlovelsesringe samt
ringmål tilsendes gerne.
Guldsmed Jørgen Hansen
Box 9.3952 Jakobshavn . Tlf. 4 30 23
serne ud, som vi her citerer små
afsnit af:
— En af de ting, jeg synes, vi
kunne forbedre i Børneåret, er
færdselen, for den er for farlig.
Jeg synes, det er skammeligt, at
over 1.000 børn bliver kvæstet i
trafikken herhjemme hvert år.
Man kunne godt lave nogle flere
cykelstier, for mange gange er det
faktisk livsfarligt at køre over et
kryds. Mange steder er vejene så
smalle, at cyklisten bliver presset
ud i grøften, hvis de kommer en
bil, skrev en pige.
Samme pige skriver også:
— Jeg synes også godt, ens for-
ældre kunne få mere tid sammen
med børnene. Mange gange er det
ikke nok med weekenderne, og det
måtte jo også være rimeligt, nu
hvor vi har al den arbejdsløshed.
Og der er en ting til, jeg synes er
helt galt, det er, at man har sat
voksne til at bestemme, hvad
Børneåret skal bruges til. For de
kan overhovedet ikke forestille
sig, hvad det vil sige at være barn
i år 1979. Det burde være børn,
der bestemte det.
Og pigen slutter: Det var lidt
om, hvad jeg synes, man burde la-
ve om i Børneåret. Jeg synes, det
er et vældig godt emne, men jeg
gider næsten ikke at skrive sådan
en stil, for det kan godt være, den
siger ens lærer en masse, men vi
børn har jo alligevel ikke noget at
skulle sige her i samfundet.
En dreng synes bl.a., at Børne-
året skal bruges til at ændre ryge-
ordningen i skolerne. Han skriver:
— Med hensyn til rygningen på
skolen så synes jeg, at der ingen
særlig aldersgrænse skal være,
men selvfølgelig skal forældrene
give tilladelse, inden rygekortet
udleveres. Personlig er jeg imod
rygning, fordi jeg har indset risi-
koen ved rygning.
En anden pige skriver:
For større børn skulle der være
mulighed for at bestemme, hvem
af forældrene de vil være hos, når
deres forældre skal skilles. Der
skulle også være flere ungdoms-
klubber. Jeg synes også, at man
skulle have mad på skolen, fordi
mange steder er der børn, der ikke
får mad eller ikke kan nå at lave
mad, så er man sikker på, at de
får et ordentligt måltid om dagen.
Jeg synes også, at børn skulle ha-
ve lov til at vide, hvor de skal hen-
vende sig, når deres forældre hele
tiden slår dem.
En anden dreng skriver:
— Jeg synes, at det er godt, at
NUUK KOMMUNE
Socialkontoret
Da en hel del personer henvender sig forgæves på Socialkon-
toret finder man sig foranlediget til at gøre befolkningen op-
mærksom på, at det stigende antal henvendelser, sammen-
holdt med personalesituationen medfører, at ikke alle kan på-
regne at blive ekspederet den dag de henvender sig.
Nuuk kommunes Socialforvaltning
Mænd ryger Manne.
Manne-una sikåminikutdlagssuaK. f
isua kisime amigautauvo«. GR „ |
vi får et Børneår, fordi det er lige-
som børn er glemt. Børn i de fatti-
ge lande skal da lære at skrive og
regne ligesom dem i de udviklede
lande som f.eks. Danmark, Sveri-
ge, Norge, Amerika, England,
Finland. De lærer noget mere dem
i Indien og Thailand. Flere unge
skal have mulighed for en uddan-
nelse. Der skal også være flere,
der skal have en mulighed for at
få en slags job som f.eks. avisbud,
køre med varer for en forretning
og lignende jobs, så de selv kan
tjene lidt af deres lommepenge.
Mange børn går og sulter i an-
dre lande og andre har oversvøm-
melser. Så bliver maden revet
med strømmen, og derfor kan
mennesker ikke leve. Jeg synes
derfor, de skal hjælpes noget me-
re, end de gør. Mange børn går og
keder sig, fordi at de ikke kan fin-
de et job til nogle få penge. Man-
ge børn får en dårlig opdragelse.
Nogle får meget skæld ud, der-
imod andre børn får næsten al-
drig skæld ud.
Og en tredie dreng skriver:
— Danske børn har det godt,
men! der kan også være ulemper,
f.eks. at man kan blive drillet af
nogle i skolen, børnemishandling,
som er ved at være et stort prob-
lem. Dem, der så Quincy fredag
den 1. september ved også, at det
er et stort problem i andre lande.
Og endelig skriver denne pige:
— Legepladserne kunne der
godt gøres noget mere ved. Bør-
nene gider simpelthen ikke at lege
på dem, fordi de synes, at de er for
kedelige. Hvorfor skal det altid
være de samme kedelige legehuse
og rutchebaner, der er på lege-
pladserne? Hvorfor kan man ikke
finde på noget mere spændende,
så børnene bliver gladere for at
lege på legepladsen. De voksne
skulle vide, hvor kedeligt det er at
være der. Der bliver aldrig sagt til
dem: Stik nu ud og leg. Gå en tur
ned på legepladsen. Hvad med at
lade børnene lave deres egen lege-
plads!!!
tå
V
SUL
mut

SIUMUT
en klar stemme.
34