Atuagagdliutit - 18.10.1979, Blaðsíða 22

AG
Erhvervsforholdene
i yderdistrikterne
I sin tredie og sidste artikel redegør landssty-
remand Anders Andreassen for forholdene i
yderdistrikterne
I lighed med drøftelserne om byg-
dernes forhold vil nogle bag-
grundsoplysninger om yderdi-
strikterne kort blive opridset.
Vore yderdistrikter er først og
fremmest karakteriseret ved, at
langt den overvejende del af be-
folkningen lever at fangst.
Distrikterne er endvidere karak-
teriseret ved at bestå af mange
bygder, og med undtagelse af
Scoresbysund er der i alle kom-
muner lidt flere mennesker, som
bor i bygderne end i byerne.
Fangererhvervet er
sårbart
Fra Arbejdsgruppen vedrørende
udarbejdelse af prognoser for ud-
dannelse og beskæftigelse har vi
fået oplysninger om arbejdsstyr-
ken i Grønland i perioden 1975-
95. I de fem yderdistrikter skal
der i perioden fra 1975-85 skaffes
mindst 500 nye arbejdspladser i
byerne og mindst 900 nye ar-
bejdspladser i bygderne. Det har
vist sig, at behovet for nye ar-
bejdspladser er langt det største
frem til 1985. Derefter vil der i pe-
rioden frem til 1995 være behov
for mindst 400 nye arbejdsplad-
ser ialt i yderdistrikterne.
I dag er fangerens stort set ene-
ste mulighed for pengeindkomst
at sælge de rengjorte og vaskede
skind til KGH. Fangererhvervet
er på denne måde særlig sårbart
som følge af, at skindpriserne kan
svinge meget, og som følge af, at
forekomsterne af dyr kan svinge
fra år til år.
Skind-produktionen
Det vil derfor indgå i landsstyre-
områdets overvejelser, hvorledes
produktionsforholdene kan for-
bedres i yderdistrikterne.
Med hensyn til skindbehand-
ling, har jeg taget kontakt med
kontaktgruppen vedrørende fan-
gererhvervet, for at få udarbejdet
redegørelser og programmer ved-
rørende prispolitikken for skind,
samt for at få oplysninger, der
kan gøre nytte i forbindelse med
oprettelse af skindbehandlings-
steder.
Drøftelser af initiativer vedrø-
rende skind hører til blandt de
mest oplagte emner for yderdi-
strikterne. Andre umiddelbare
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!

PITZNER
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
produktionsmuligheder er pro-
dukter som spækolie, tørrede og
saltede fødevarer, kunst og hus-
flid.
Infrastrukturen
Det er ligeledes med kontakt-
gruppen vedrørende fangerer-
hvervet drøftet, hvorledes infra-
strukturen i yderdistrikterne kan
udvikles, — f.eks. i forbindelse
med anlæggelse af kajanlæg, op-
rettelse af fangsthytter og slæde-
veje. Det vil nemlig være nødven-
Bygder og
yderdistrikter ^
Artikel O
digt at tænke alternativt vedrø-
rende transport- og vejsystemer,
fordi fangsterhvervet bl.a. er ka-
rakteriseret ved, at fangerne og
deres familie kan være eget mobi-
le for at drive fangst på den mest
hensigtsmæssige måde.
Nytænkning
Der er hårdt brug for nytænkning
i det hele taget vedrørende
fangsterhvervet, dets udvikling
og planlægningen heraf. Dels skal
naturværdierne beskyttes, dels
skal flere råvarer udnyttes til
gavn for vort land, og der skal fin-
des beskæftigelsesmuligheder i en
størrelsesorden, som er betydelig.
Det må også lægges vægt på at
beskæftigelsesmulighederne bli-
ver meningsfyldte for fangerne og
arbejdstagerne, ligesom der må
lægges vægt på at fremstille kva-
litetsprodukter.
Bortset fra de konkrete initiati-
ver, som landsstyreområdet plan-
lægger at påbegynde sammen
med erhvervsdirektoratet og kon-
taktgruppen vedrørende fanger-
erhvervet omkring skindproble-
matikkerne, spækolieudvinding
og andre opgaver af påtrængende
karakter, må vi se i øjnene, at det
at skabe beskæftigelse i yderdi-
strikterne er en langvarig proces,
og det vil muligvis være vanske-
ligt at måle resultaterne i de før-
ste par år.
For at denne proces ikke skal
blive længere end højst nødven-
dig, fremlægges her et initiativ til
en mere langsigtet løsning, der
skal bidrage til udvikling af er-
hvervsområdet, infrastruktur,
miljøbeskyttelse o.s.v.
Forsøgsstation for
fangere
Jeg har derfor foreslået lands-
tinget, at der i lighed med For-
søgsstationen Upernaviarsuk, op-
rettes en forsøgsstation til gavn
for fangererhvervet.
Forsøgsstationens primære
formål skal være at stimulere
fangsterhvervet gennem forsøg,
Mercedes-Benz.
Unimog.
sipulingnik nukilik, suliagssat Med overskud af styrke, under
artornarnerpauvfine. de sværeste opgaver.
tunlniaissoK angneK (Hovedforhandler):
Bohnstedt-Petersen Godthåb A/S
Dr. Ingrldsvej, Box 33, 3900 Nuuk (Godthåb)
Tit. 21385, Telex 90609
Mercedes®
tamanik agssartutigssiaK
Total transport
igdloKarfingne ukunane mingnerussunik niuverteKarpugut:
(underforhandlere i følgende byer)
Sukkertoppen Marine
v/ Chr. Norwach
3912 ManitsoK
(Sukkertoppen)
Tlf. 13212
Holsteinsborg Auto- og
Maskinværksted ApS
798 Industrikvarteret
3911 Sisimiut
(Holsteinsborg)
ENØ’s Autoværksted
Box156
3952 llulissat
(Jakobshavn)
Tlf. 43090
Tlf. 14026
Anders Andreassen.
uddannelsesforanstaltninger og
konsulentbistand.
Forsøgsstationen foreslås op-
rettet i ét af yderdistrikterne.
Den grønlandske fanger har
aldrig været bange for at tage nye
metoder i anvendelse, hvilket og-
så er en af baggrundene for, at
fangsterhvervet har udviklet sig
til et erhverv, hvor erfaring rutine
og færdigheder suppleres af be-
standig forbedring af redskaber
og fangstmetoder. Tilgangen til
erhvervet har været lidt mindre
end afgangen gennem de senere
år. Der er etableret særlige fan-
geruddannelser, og erfaringerne
fra disse bør indgå i bestræbelser
på at intensivere uddannelser
vedrørende fangsterhvervet i det
hele taget.
Til en forsøgsstation vedrø-
rende fangererhvervet hører na-
turligt konsulentvirksomhed, li-
gesom forskellige videnskabelige
undersøgelser kan tilknyttes for-
søgsstationen.
Driften af en forsøgsstation til
ophjælpning af fangsterhvervet
kunne f.eks. financieres efter en
model, der ligner forsøgsstatio-
nen Upernaviarsuk, som er en
selvejende institution, der finan-
cerres med 7/20 af hjemmestyret,
4/20 fra hver af de syd-
grønlandske kommuner og 1/20 af
de samvirkende fåreholderfore-
ninger.
Jeg vil gerne til slut udtrykke
håb om, at befolkningen vil være
med til at gennemføre handlings-
programmerne, og at institutio-
ner, interesseorganistationer og
diverse potentielle tilskudsgivere
også vil vise interesse for at være
med til gennemgørelse af de
skitserede udviklingsopgaver.
Anders Andreassen
Siumut
i Danmark
Siumut har oprettet en partifore-
ning i Danmark med lærer Kaj
Kleist som formand og bestyrel-
sesmedlemmerne er Åse Chem-
nitz Narup, Karl Johan Lyberth
(Juakaa), Maliaraq Vedbæk og
Torben Lodberg.
22