Atuagagdliutit - 18.10.1979, Qupperneq 27

AG
Det luftige parlament
Medlem af Europaparlamentet, Finn Lynge,
skildrer de første brogede indtryk af sit virke
i »Europapaladset« i Strasbourg
EF-parlamentip atautsimTtarfigssua igdloKarfingme Strasburgime Frankrigip avangnåne. — EF-parlamentets bygning i Strasbourg
»Europapaladset«.
Europaparlamentet har nu af-
holdt to samlinger.
Den sættende samling i juli var
omgivet af en enorm interesse fra
offentlighedens side. Det store
hus i Strasbourg, som fransk-
mændene med sans for de EF-ske
visioner kalder »Europapalad-
set«, var stuvende fyldt ikke bare
med parlamentarikere, men med
journalister, kameramænd, lyd-
teknikere, embedsmænd, funktio-
nærer, gæster fra nær og fjern og
en lille hær af flot (?) uniformerede
parlamentsbetjente. Der var lagt
op til det helt store.
Kaos
Og stort blev det jo. Det største
parlamentariske rod i mands min-
de. Pressen brugte ord som »Ka-
os« og »skandale«. Over 400 men-
nesker fra ni forskellige lande
med vidt forskellige traditioner
og baggrund, og hvoraf over halv-
delen ingen tidligere erfaring hav-
de i parlamentarisk arbejde, og
som ydermere kom til Strasbourg
med vidt forskellig målsætning
for deres arbejde. Højrefløjen,
som sammen med de italienske
kommunister vil have lavet Euro-
pas Forenede Stater, men som el-
lers er indbyrdes uenige om alt
andet. Englænderne, som vil have
pengestrømmen til at vende op o-
ver Kanalen og som, hvis de ikke
får deres vilje, vil på anti-EF vog-
nen for fuld udblæsning i næste
runde. Irerne, som vil have cen-
traleuropæiske investeringer for
at komme ud af den britiske skyg-
ge. Tyskere og franskmænd, som
vil bygge deres bolværk mod Øst-
europa. Danskere, som vil have
penge ud af EF, og danskere som
vil ud af EF. Jo, parlamentsfor-
manden fik sin sag for — og hun
kunne jo heller ikke klare det. Et
stort larmende kaos med møder
til kl. 4 om morgenen, med råben
og hyssen og deputeretgrupper
som skiftevis rejste sig i protest
fra deres sæder og udvandrede i
hundredvis. Jo, det var et skue.
Men det var vel bare begynder-
vanskeligheder? ... imaKa. Den
anden samling i september var
godt nok roligere, der var jo heller
jkke det helt urimelige opbud af
journalister og TV-folk at skulle
spille op til. Men utilfredsheden
med formandskabet er ganske å-
benlys. Forretningsordenen' føl-
ges ikke som den bør, og og for-
manden synes i sin måde at styre
debatten på ganske frisindet at
favorisere sin egen stærkt høj reo-
rienterede gruppe på bekostning
af venstre side af salen. Dette er
ikke bagvaskelse eller mistænke-
liggørelse af Madame Veil. Det er
desværre en kendsgerning.
Magtkamp
dog skal ikke trætte jer med et re-
ferat af septembersamlingens em-
ner: smøreksport til USSR, vå-
benindustri i Vesteuropa, svine-
pestens følger på Malta, import-
restriktioner på vin fra Tunis osv.
°sv.. Lad mig bare sige at politik
er magtkamp. Og selvom Europa-
parlamentet ikke er noget parla-
ment, men blot et kæmpelands-
råd for Europa som skal udtale
S1g om kommissionens ideer og i-
Øvrigt lade ministerrådet bestem-
me, så trives magtkampen allige-
vel i bedste velgående. Europæere
er jo trænede i at stikke bajonet-
ter i hinanden i skyttegravene.
Nu er det blevet til at man nøjes
med at dolke hinanden admini-
strativt og politisk i korridorerne.
Men det gør man til gengæld og-
så. Der er en benhård krig om ad-
ministrative fordele, strategiske
placeringer i systemet, kontor-
plads, ja om skriveborde og antal
vinduer i det store hus, så man
tror det er løgn (»jeg skal have to
vinduer, du kan nøjes med et!«).
Men alvorligere er den magt-
kamp, som de store politiske
grupper påfører de små. Det er u-
hyggeligt. Ifølge den gældende
forretningsorden kan 10 medlem-
mer af parlamentet slutte sig
sammen i en arbejdsgruppe og
derved opnå forskellige admini-
strative fordele, som løsgængere
ikke har adgang til. De kan an-
sætte sekretærer med placering i
Luxembourg, Bryssel eller Stras-
bourg og med adgang til materia-
le, som almindelige dødelige ikke
får i hænde, sekretærerne får en
rejsekonto osv.. Gruppetilhørs-
forhold giver minsandten også
længere taletid i parlamentet.
M.a.o. gruppeorganiserede parla-
mentarikere får langt bedre ar-
bejdsbetingelser end løsgænger-
ne. Og hvad så vi så i juli måned:
de store grupper, de liberale, kon-
servative og (Gud bedre det!) so-
cialisterne lagde sig i selen for at
hæve det nødvendige antal for en
gruppedannelse fra 10 til 21 med
det åbenlyse formål at sprænge
den gruppe, i hvilken bl.a. de dan-
ske EF-modstandere befandt sig
og tvinge disse parlamentskolle-
ger over i løsgængernes skygge-
tilværelse.
Det lykkedes heldigvis ikke, i-
alt fald ikke i første omgang. Og
det skal da siges til socialistgrup-
pens ære at den i kampens hede
skiftede mening og endte med at
støtte de små gruppers ret til at
eksistere. Her var Willy Brandts
personlige holdning nok udslaggi-
vende, for han støttede ikke sin
gruppes oprindelige holdning til
sagen. Og således endte den før-
ste magtkamp i Europaparlamen-
tet med at de store grupper til
højre i salen blev stillet skakmat
... foreløbigt. Men anliggendet
blev sendt i udvalg, og højregrup-
perne vender frygteligt tilbage til
sagen i den kommende oktober-
samling. En ting er sikker: de sto-
re vil gøre hvad de kan for at hol-
de de små ude og nede. Der er ikke
plads til illusioner, hvad det an-
går.
Borgerrettigheder
Denne magtkamp ... hvad drejer
den sig egentlig om? Det er lidt
svært at se. For i sidste ende har
Europaparlamentet jo ikke parla-
mentariske beføjelser. Det er et
såre luftigt foretagende. Det er
måske også derfor, at vi i de før-
ste to samlinger har set så mange
store armbevægelser og slag i luf-
ten. Fordømmelse af forholdene i
Afghanistan, Chile, Tjekkoslova-
kiet, Centralafrika, Østtyskland
— smukke og prisværdige menne-
skerettighedsdeklarationer som
intet som helst konkret indhold
har udover de udmærkede ord.
Personlig hører jeg til dem der
stemte for en henvendelse til den
tjekkoslovakiske regering om at
give deres borgerrettighedsfor-
kæmpere en rimelig og retfærdig
behandling ved den retssag, der
er blevet indledt imod dem, men
jeg må indrømme, at jeg har fået
mine tvivl om nytten eller formå-
let med overhovedet at beskæfti-
ge sig med den slags deklaratio-
ner. For det viser sig jo, at lige så
massivt man i salen vil fordømme
misbrug i verden udenom, lige så
bestemt afviser man overhovedet
at diskutere overgreb mod bor-
gerrettigheder indenfor fælles-
skabets rammer. I september-
samlingen var der et forslag på
bordet om at indhente en forkla-
ring fra den franske regering ved-
rørende den retssag der verserer i
Paris imod nogle bretoner, der
kæmper for rettighederne til de-
res eget sprog og kultur. En pa-
rallelsag til den tjekkoslovakiske,
om man vil. Frankrig har jo aldrig
underskrevet den europæiske
menneskerettighedserklæring,
holder sine afvigere fængslede u-
den dom og tillader ikke sine bor-
gere nogen appelret til menneske-
rettighedsdomstolen. Det var der
et par stykker, der gerne ville ha-
ve diskuteret i Europaparlamen-
tet, inklusive mig selv, eftersom
jeg også have stemt ja til henven-
delsen til den tjekkoslovakiske re-
gering. Det blev imidlertid pure
afvist af et stort flertal i alle grup-
per i salen, fra højre helt ud til
venstre. Parolen er: lad os dog en-
delig fordømme hele den vide ver-
den for dens misbrug, men ti dog
stille når det gælder os selv!
Herefter tror jeg ikke jeg vil
stemme med på nogensomhelst
menneskerettighedserklæringer i
Europaparlamentet. De har sim-
pelthen ingen mening.
Uran
For dog at slutte af med noget po-
sitivt, vil jeg sige at der i alt fald
har været eet lyspunkt på sep-
tembersamlingen, og det var en
forespørgsel til kommisionen fra
den skotske Mrs. Winnie Ewing.
Hun havde et spørgsmål vedrø-
rende uranforekomsten på Shet-
landsøerne, som der er planer om
at bryde. Hendes spørgsmål lød:
»I betragtning af at der er uran
på Shetlandsøerne, at brydning af
uranen vil medføre store risici for
befolkningen p.gr. af det radioak-
tive affald, at fårehold, fiskeri og
turistindustri på øerne vil blive ø-
delagt, at hvert eneste af beboer-
ne modsætter sig brydning af ura-
nen, at der i EF er stor interesse
for uran ... hvad vil kommisionens
svar være til et eventuelt udspil
fra Londonregeringen såfremt
man herfra ville tilbyde den shet-
landske uran til det europæiske
fællesskab med den forsikring, at
den shetlandske befolkning kan
afskrives (»that the Shetlanders
are expendable«)? Ville kommis-
sionen anbefale at fællesskabet
modtaget et sådant tilbud?
Den tilstedeværende embeds-
mand svarede kort og godt: »Det
ved vi ikke«.
Min egen konklusion: jeg tror
nok jeg vil bruge mere tid på at
snakke med skotterne end på at
spekulere over smøreksport til
Sovjetunionen eller svinepesten
på Malta.
Finn Lynge
Fiskekutter
»Jakob Heilmann« GR 7/163, 82 fod, til salg.
Henvendelse til: Fiskeskipper Daniel Heilmann
Pavia Petersensvej 583 B
Sukkertoppen — Telefon 1 31 63
Genopslag
Afdelingsleder søges
Røde Kors Børnehjemmet i Godthåb, søger ny afdelingsleder
på Ungdomsafdelingen. Børnehjemmet er normeret til 32
børn og unge, idet vi har en børneafdeling med 22 børn i al-
deren 2-14 år og en Ungdomsafdeling til 10 unge i alderen 14-
18 år.
Der søges en samarbejdsvillig socialpædagog med kendskab
til arbejdet med unge på døgninstitution. Der er rige mulighe-
der i naturen såvel i arbejdstiden som i fritiden. Børnehjem-
met har en større jolle, der ofte anvendes på feriekoloni i en
nedlagt bygd inde i Godthåbfjorden.
Personalet består af 1 forstander, 1 stedfortræder, 1 afde-
lingsleder, 2 første ass., 2 ass., 2 barnehjælpere, 1 køkkenle-
der og 4 medhjælpere. Stillingen som afdelingsleder er i løn-
ramme 14, hvor lønnen for hjemmehørende udgør 5.744,83 kr.
Lønnen for ikke hjemmehørende udgør 6.778,74 kr. For ikke-
hjemmehørende ydes grønlandsbonus efter de for statens tje-
nestemænd i Grønland gældende regler. Der ydes fri oprejse
og flytning, og efter 2 års ansættelse fri hjemrejse for ikke-
hjemmehørende. For hver 12 måneders ansættelse ydes ferie-
rejse. Institutionen vil være behjælpelig med passende bolig.
Ansøgning med kopi af eksamenspapirer og anbefalinger sen-
des til
Tilsynsrådet for Røde Kors Børnehjemmet,
Postbox 51, 3900 Godthåb.
Ansøgningsfristen udløber 2. november, med tiltrædelse sna-
rest.
27