Atuagagdliutit - 29.11.1979, Blaðsíða 20

| atuartartut agd/agait. læserne skriver
Hvilke opgaver skal der
finansieres på baserne?
Det saglige, fornuftsbetonede
svar på Hr. Bjarne Dauw’s ind-
læg i AG nr. 42, man med rimelig-
hed kunne forvente af landets
øverste, ansvarlige politiske le-
der, kom ikke.
Man skal, selv i Danmark, søge
længe efter et så udsvævende, in-
tetsigende, og de elementære
kendsgerninger forbigående svar.
Hr. Motzfeldt glemmer totalt
at berøre det faktum, at forsvars-
områderne ingen forbindelse har
med det egentlige Grønlandske
samfund, hvorved vel forståes det
samfund i Grønland, hvortil dets
beboere på lige fod såvel yder som
nyder et moderne samfunds facili-
teter.
Naturligvis har det været en
hård nød at tygge, da der i 1975
blev indført skat i det øvrige
Grønland. Hr. Motzfeldt anfører
da også stolt, at man i dag ikke
finder skattetrykket for højt, tilli-
ge med at man i 75 ligefrem var
»skuffede« over ikke dog at kunne
bidrage mere til det fælles vel.
Dette argument kan dog næp-
pe anvendes overfor de ikke-
kommunalt inddelte områder, al
den stund at man ikke i disse om-
råder, har haft nogen som helst
fornemmelse af, at det »normale«
Grønlandske samfund på noget
tidspunkt har bidraget til disse
områders udbygning, og derfor
ikke er behængt med nogen form
for »skyldfølelse«.
Det vil derfor være på sin plads
at stille flg. konkrete spøgsmål til
Hr. Motzfeldt.
Hvad er det for opgaver der
skal finansieres i områderne uden
TRAKTORER
LANDBRUGSMASKINER
Stort udvalg i alle slags maskiner.
Traktorer og gravemaskiner - nyt og brugt.
Stort salg til Grønland.
De kan med fuld sikkerhed købe ubesetl
Masktniorretning A/9)
’siatsillaqqissoq
Otto Mønsted margarinap kissarnini
naammaleraangat takutittarpaa,
serpalinnak siatatit ingasaannagit
tamatigut kajortisillugit mamarunar-
sisivittarpai.

vv
vv
stegesikker
Otto Mønsted margarine viser,
hvornår den er stegeklar, sprutter ikke
ad Dem og gi’r Dem lækker gyldenbrun
stegning hver gang.
for den kommunale inddeling? Og
hvornår?
For det kan vel næppe blot væ-
re en enkelt vejr-station med 4
mands besætning som hjemme-
styret, igennem eksempelvis
GTO, skal overtage!
Vil landsstyret arbejde aktivt
for. at vi får bedre boligforhold,
mulighed for at få kone, kæreste
og børn herop, samt hjælpe til
med de nødvendige faciliteter til
disse grupper?
Naturligvis har disse vitale
punkter længe været drøftet poli-
tikerne imellem. Hvornår kan der
forventes et klart svar?
Hvornår kan vi forvente en fri
næring — med de begrænsninger
der hersker i det øvrige Grønland
— indført?
Udenom disse få, konkrete,
spørgsmål, er den en mængde an-
dre problemstillinger der åbner
sig. Således med hensyn til læge-
hjælp, skolevæsen, kirkelige
handlinger, fritidsundervisning,
biograf, deltagelse i sportsarran-
gementer, konsulenttjeneste, etc.
Det må yderligere vække til
forundring, at politikerne har væ-
ret påfaldende »tavse« om de mu-
ligheder og rettigheder, som en os
pålagt landsskat, nødvendigvis
må føre med sig. Anstændigvis
burde man mene, at når en så stor
gruppe mennesker bliver inddra-
get i skattevæsenets klør, endog
med en betydelig landsskat, ja så
ville der blive debat, diskussion
pro et contra.
At hele denne polemik er ude-
blevet, kan vel ikke forklares der-
udfra, at man fra ansvarlig side
overhovedet ikke har gjort sig
tanker desangående? Med hensyn
til spørgsmålet om stemmeret,
må det bero på en misforståelse,
(fejl-kommunikation som det vist
hedder idag!) når vi ikke for-
længst har fået information om
denne for os, nye borgerret! Selv-
følgelig vil man ikke drømme om,
at nægte os denne indlysende ret!
Hr. Motzfeldt slutbemærk-
ning, »betal jeres skat med glæ-
Ordstyreren var
til stor hjælp
Jeg vil gerne have lov til at kom-
mentere Arne Tobiassen, David
Åsblom og Jensigne Berthelsens
udtalelser i AG nr. 45.
I har under ungdomslands-
tingsmøderne haft mulighed for
at sige jeres meninger også med
hensyn til, om I syntes, at Per
Berthelsen har været for domine-
rende.
Det er forkert af jer at udtale
jer på andres vegne ved at sige
»vi synes«, når I trods alt kun er
tre. Jeg ved, hvad jeg taler om,
for jeg var selv medlem af ung-
domslandstinget. Desuden synes
jeg og mange af de andre, at Per
har været alle tiders støtte, og vi
kunne ikke have klaret os uden
ham.
Med venlig hilsen
Tina Meyer, Nuuk.
P.S.: Under vores afstemning om
spirituslukning var det udmær-
ket af Per at fortælle os om ar-
bejdsløsheden, der ville opstå ved
lukning. Vi fik da noget at tænke
over! Lad i fremtiden være med at
pille enkelte personer ud.
de«, burde forbigåes i pinlig tavs-
hed. Ikke engang Jonathan Motz-
feldt kan vel tro, at en befolk-
ningsgruppe, der i skattemæssig
henseende naturligvis hører til
det Grønlandske samfund, men
som derudover ønskes hen hvor
peberet gror, vil betale noget som
helst med glæde til et sådant sam-
fund!
Jørgen Pedersen,
KGH Sdr. Strønfjord.
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Sømandshj emmene
I Grønlandsposten for 8. novem-
ber 1979 stiller Jørgen Absalon-
sen nogle spørgsmål angående
SØMANDSHJEMMENE og de-
res funktioner. På mine kollegers
og egne vegne vil jer gerne prøve
at besvare dem så fyldestgørende
og så kort som muligt.
Et sømandshjem er, som nav-
net siger, og som det også skal
være, et hjem for vore søfolk og fi-
skere, når de er i fremmed havn.
Det er da også sådan i nogle lan-
de, at der kræves søfartsbog for
at kunne komme ind på et sø-
mandshjem.
Sømandshjemmene her på
Grønland drives af Dansk Inden-
landsk Sømandsmission, der efter
ønske fra de grønlandske kommu-
ner har oprettet de 5 hjem, der
allerede er i funktion, ligesom
man planlægger opførelsen af en
række yderligere sømandshjem,
såsnart de nødvendige penge kan
skaffes.
Her på Grønland har sømands-
hjemmene fået en noget udvidet
funktion, idet de må være både
sømandshjem og rejseherberg, da
de på visse pladser er den eneste
overnatningsmulighed for rejsen-
de, hvad enten de kommer ad sø-
vejen eller luftvejen.
Dette ændrer imidlertid intet i,
at det er sømandshjem, og der må
og skal derfor også være en plads
og en seng for søfolk, der søger til
vore sømandshjem. Skulle det
være sket, at en eller anden er gå-
et forgæves, kan jeg kun på det
dybeste beklage dette. Der bør al-
tid kunne skaffes en sengeplads,
selvom det måske ikke altid kan
blive, som man ønsker, f. eks. når
der samtidig lander en helikopter,
der ikke kan komme videre, så
man pludselig skal indkvartere
ekstra 20 mennesker. Dette er for-
holdene, som vi må arbejde under
her på Grønland, men det kan vist
ikke kaldes for, at vore sømands-
hjem er mere turisthoteller end
sømandshjem.
Vi må erkende, at tiden ikke al-
tid slår til at foretage alle de
skibsbesøg, som man kunne øn-
ske, men på den anden side er
byerne ikke større, end at det ikke
skulle være vanskeligt at finde sø-
mandshj emmene.
Med hensyn til priser er det jo
sådan, at søfolk og fiskere over-
natter til reduceret pris på alle sø-
mandshjemmene, medens man i
vore cafeterier må betale de nor-
male priser; men sømandshjem-
menes lokaler er åbne for alle, og-
så selv om man intet køber. På al-
le sømandshjemmene serveres de
tre faste måltider; morgenmad,
middagsmad og aftensmad, lige-
som der er mulighed for at få kaf-
fe og brød, og alt dette til meget
rimelige priser.
Sømandshjemmene har fjern-
syn, og fjernsynsrummene står
normalt åbne i sendetiden, lige-
som vi viser film, når disse kan
skaffes, og alt dette er selvfølge-
lig gratis.
Indenlandsk Sømandsmission
er en del af den danske folkekirke,
der på denne måde også ønsker at
række alle søens folk en hjælpen-
de hånd, men hele arbejdet hviler
på sømandshjemmenes drift og
frivillige bidrag, hvorfor vi heller
ikke altid kan skaffe alle de facili-
teter, som visse kunne ønske sig,
ligesom alle vore gæster selvføl-
geligt må indordne sig under vor
»husorden«, der f. eks. forbyder
enhver udskænkning og nydelse
af alkohol på vore enemærker.
Vi bestræber os på i den ud-
strækning, som det er muligt, at
skabe hjemlig hygge, og i et sø-
mandshjem er der hjerterum og
derfor også husrum.
Med hensyn til sømandsfor-
bund bliver jeg svar skyldigt,
men det har i alt fald intet med sø-
mandshjemmene at gøre.
Bestyreren
Egedesminde Sømandshjem.
Åbent brev til
skibstilsynet
Den 14. maj 1979 tog undertegne-
de og et hold kursister afsted med
»Qoorqut II«, for at komme ind
til Hotel Qoorqut i Nuup ka-
ngerdlua.
På vejen ind brændte båden og
vi reddede os ud i sidste øjeblik og
blev senere samlet op af politikut-
teren.
Vi er taknemlige over at vi red-
dede os.
Al vores baggage gik dog tabt.
Der er nu snart gået et halvt år
og de passagerer, som ikke havde
en privat familieforsikring har
endnu ikke fået erstatning, da det
viste sig bådens ejer ikke havde
tegnet den lovpligtige passager-
forsikring. Jeg vil hermed stille
skibstilsynet det spørgsmål:
»Hvordan kan det tillades at lade
en båd som »Qoorqut II« fragte
så mange mennesker i så lang tid,
uden at skibstilsynet kunne sikre
sig, at båden havde den lovpligti-
ge ulykkesforsikring?«
Med venlig hilsen
Martha Labansen.
20