Atuagagdliutit - 29.11.1979, Blaðsíða 22

AG
KuleKutaK imarissålo
ingmingnut nåpertutmgitsut
Atuagagdliutit nr. 46-me Thue
Nielsen-ip agdlagå tusarnersumik
KuleKutaKarpoK agdlautigissåta-
lo nulenutane akerdlilerpå ålig&n
atuagkiortOK. uvanga parti-nar-
nermut nangarssuardle isumana-
tausimavunga suliniutitdlo tai-
måitut tapersersordlugitdlo sule-
Katauvfiginiartarsimavdlugit.
Thue Nielsen-ip tamåkua tama-
nut angmassumik akuliuvfigineK
ajoratdlarmagitdle. kisiåne parti-
Karnermut pulavigdlunga pula-
nigssara ersissutigissarpara pi-
ssutigalugo parti-p anersåkut
kivfåungissuseKarnivnik piaivfi-
gisångingmanga. åmalo uvdlut
ardl&ne parti sulenatauvfiga isu-
maKatigiungnåisagaluaruvko av-
dlamut parti-mut nunialernigssa-
ra pingitsorumavavko.
uvagut 50-ikune inusugtitdluta
Lars Svendsen-ikut Leo Poulsen-
ikut sulissartoKarnerup, aningau-
ssarsiornerup, politikivdlo tungå-
tigut OKatdlitarnera malingnauv-
figiuarsimavavut. taimatut ineri-
artorneK ama INUIT PART2iat-a
suniutenarfigivdluarsimavå. ki-
salo ingmikut tåingitsornenarsi-
nik pilersitsivdlutik. åma ernai-
nåungitsoK landsrådime ilaussor-
tatonarssuaK Jørgen Olsen, ki-
ngusingnerussukutdle Marius A-
belsen. nipit tamåkua sulissartut
kåtuvfiata penatauvfigiuarsima-
vai tauva tupingnarpa OdaK Ol-
sen uvdlume sule SIUMUT-mut
atarusungmat. Pabl6-kut Thue
Nielsen-ikutdlo tamatuma tungå-
tigut torrutait katångikatdlarma-
ta. inuit atausiåkåt åma malung-
niutarsimåput, sdrdlo Apolloran
Mogensen onalugiatdlarmat.
Lars Chemnitz-ip taimane lands-
høvding P. H. Lundsten nianor-
dlutigssiveningmago Nup kater-
ssortarfiane nunavtine politiki-
kut ingerdlausen issornartorsior-
dlugo. Atuagagdliutit ama pingå-
ruteKardluarsimåput. pingårtu-
mik måna åmigssuissua ilane ag-
sut dminartaraluardlune ilåne a-
jungivigsunik isumersuissarsi-
mangmat. politikikut •ineriartor-
neK tåuna Juntåkut Lars Emili-
kut avdlatdlo nangisimavåt uv-
dlumilo kussanarnenatenångitsu-
mik nunarput kaujatdlagdlugo i-
nigssititersimassunik amerdlane-
russutenartunik nålagkersuissu-
massariaKarpoK politike tåuna
tåssaungmat g-60-ip politikianik
Annoncer i Grønlandsposten — det betaler sig
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNER
'mm AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
ilåtigut nuånarineKångeKissumik
igdluatungilissoK.
ATAK’ATIGIT. kingornalo »su-
lissartut partiat«-a pilerneranik
kinguneKarsimagaluartoK. auna-
lo pitsaoKutå erKigsisimassumik
nerrivik kaujatdlagdlugo påsena-
tigingniarnigssaK tungavigssa-
tut KinerneKarmat. ingassagta-
jårtumik isumanik aulajangiussi-
vatdlårneK taimailiornikut nimå-
neKardlune. nauk pingårnerussu-
tigut tungaviussut autdlarnåu-
mutdle nimånenarsimångikaluar-
tut.
påsivdluinartariaKarparput i-
ngassagtumik nangminerssorne-
rulernerput isumavdluarfigiså-
nginavtigo. nunavtame aningau-
ssarsiornikut, nålagkersuinikut,
sulissartOKarnikut, indtigssarsi-
ornikutdlo nanon angitigissumik
periarfigssalinigsså tunissagssiat
Kanon amerdlåssuseKarnerata i-
lusilertugssaungmago imåipOK.
SIUMUT-kormiut aningaussarsi-
anik Kagfainigssamut tungavig-
ssait tåssauput avåmut Kanon a-
merdlatisissunik tunissagssiati-
gut isertitaKarsimanerput najor-
Kutaralugo pigssarsianik, ani-
ngaussarsianik angissusilinig-
ssaK. uvdlumilo nalunginavtigo
sule angisdmik Danmarkip nåla-
gauvfianit tapivfiginenartartu-
gut nålagkersuissunut kikdgalu-
artunutdlunit ajornartorujugssii-
saoK atugarigsårnen inuit akor-
nåne pilersiniåsavdlugo. atausi-
navik atugarigsålernigssamut av-
KutigssauvoK tåssalo pisussutit i-
mavtinltut nangminérdluta åisa-
givut. imåinane Danmarkime aki-
lerårtartut aningaussarsiavta
nagfautigssait akilisagait akit
Kagfauvfiginerisigut tigornigtug-
ssångordlugit.
sulissartut forhandlingsret-e-
Karput nangmingnérdlutik ani-
ngaussarsiatik pivdlugit nanisi-
maneKaratik isumaKatigingning-
niarsinautitåuput. kisiåne ajora-
luartumik atugarigsårnen pilersi-
savdlugo uvdlumikut tungavig-
ssanångilagut SIUMUT-kormiut
ATASSUT SULISSARTUT
PARTIAT-dlunit nålagkersuissu-
galuarpata.
uvanga pissussutigingilara su-
lissartut avigsårtusimaneranik o-
KartariaKarnera. nipitdle radiu-
kut tutsiussutut tungavigalugit
taima onarpunga tamåna Thue
Nielsen-ip åma nalussarianångilå.
kisalo aulajangiupara. sulissartut
kåtuvfiane akissugssåussutsimik
tigumiartut sujulerssuissut tå-
ssaussarianarmata uvdluinarne
ninigkatut pissaunermik tigu-
mingnigtut. ukdnatik sulissartut
kåtuvfiata kivfartortue. sulissar-
tume kåtuvfiarta umåssusilissue
tåssåuput ilaussortat akuner-
mingne sujulerssuissugssaming-
nik ninersisimassut. ukdnatik
tåukua aulajangersagåinik kiv-
fartutigdlit.
sulissartut atautsimérssuar-
nermingne nanordlunit årnigssO-
ssisinaunerat atarnivara nangmi-
nerdlo nalornisiginago Kanon i-
ngerdlassarton. kisiåne sulissar-
tutut anersånarnera tungavigalu-
go kigsautigåra tamåna ingmi-
kdrtortanarfingnit autdlåvenåsa-
sson, Glistruperpatdlagtumik pi-
ssortanarfinarmit aulajanger-
saivfiginenarnane. kisalo sule a-
jornerussumik akissugssåussuse-
nångitsunit atorfilingnit sujuler-
ssugaunane. imanalo sule ajorne-
rungårtumik tamåna kingunenar-
sinauvdlune g-60-ip politikianik
igdluatungilissup ikingnerussute-
nalerneranik.
Thue Nielsen sanivne portona-
tigalunga onatdlisenatigisagung-
ma sule iliniagagssananautit.
inuvdluarnussivdlunga
Samuel Hard, Ndk.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissait amcrdla-
sut sapåtit akunere tam aisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik Kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarnuvdlu-
git. ilångutagssiat oKautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årKigssuissouarfiup
nailisartarianartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilånguneK ajorpavut,
kisiånile ingmikut pissutigssa-
narsimagpat atermut taorsiut-
dlugo ingmikut ilisarnauslnar-
sinaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk unga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
Kalaallit-nunaata
raadiua kalaalli-
soorneruniarli
Raadiu ammaraanni keermiaasiit
qalunaatoortoq, matusimariarlu-
gu ammaraanni amma qallunaa-
toortoq, taava tupinnanngilaq,
kisianni-una taamungaannaq kik-
kuunersut akerartutsiallarlugit.
Nauk taakku kalaalinngorsaani-
artut???
Taannaluunniit siulliunniarni-
arsiuk kalaallisuunik amerlaneru-
sunik aallakaatitsillusi. Kalaallit
nunaataana raadiua, qaa, kalaalli-
sut immerniarli. — Ila aamma si-
lamik nalunaaruterpassuit, as-
saa! Kalaallisuujusaarneqarunik,
naaniaasartullu qallunaatut. Ka-
laalinngorsartut immaqa kalaalli-
sut silasiortaaserput ajorinera-
mikku. Eqqaamavara ilisarisima-
sama maani ilaat unukkut arfer-
nup kingorna naapikkakku oqar-
figalugulu: Aqagugooq anorersu-
arniarpoq maani. Qilak qummut
misissuataarsinnarlugu saallun-
ga pilerpoq: aqagumut aallarnia-
raluarlutitaarlerileqaat? Angera-
ma oqarpoq: Aqagu aarlerinaann-
guaq anorlissanngilaq aarlerima-
suuteqarnak angalaarniarna, pi'
saqaruvit pajulaarniaritigut!
Tamassa 1900 aallartilaarnera-
ni inuusimasorpassuit suli, ta-
makku nungunnginnaranni oqa-
luasaarsiorniarsigik, qanga kala-
allit inunnerisimasaannik ilinniar-
figisinaasatsinnik eqqartuisillu-
git.
Knud Abeisen.
ingerdlatsissoK
iluaKutaoKaoK
Arne Tobiassenip, David Åsblo-
mip åma Jensigne Berthelsenip
AG nr. 45-me onauserissait onau-
senarfiginiarpåka.
inusugtut inatsissartuisa a-
tautsiminerisa nalåne nanon isu-
manarnerse pivdlugo onausenar-
nigssavsinut periarfigssanarsi-
mavuse, åma sarnumiusinausi-
mavdlugo Per Berthelsen sarnu-
milårpatdlårnerardlugo isuma-
narsimanersuse.
kukuvuse avdlat sivnerdlugit
onausenaravse ima onardluse »i-
sumanarpugut«, åjunale pingasu-
inauvdluse. nalungilara sumik o-
naluserissanardlunga, uvangame
nangminen inusugtut inatsissar-
tuine ilaussortaugama. tamatu-
ma saniatigut uvanga avdlatdlo
amerdlasut isumanarpugut, Per
agsorssuan ikiorsivdluartarsima-
sson, tåunalo ilaginago sapersi-
måsagaluartugut.
ikingutingnersumik
inuvdluarnussivdlunga
Tina Meyer, Nuuk.
P.S.: imigagssamik matussinig-
ssan pivdlugo taissinivtine aju-
ngitdluinarpon sulivfigssaerunig-
ssamik matussinerup kinguneri-
ssagssånik Perip onalugtungma-
tigut ernarsautigssarsisinenar-
pugume! sujunigssame inuit a-
tausiåkåt ilåinit ingmikortititdla-
riaunasigit.
Bjarne Dauw
Du skrev i AG side 12 fra den før-
ste nylinie til den næste, at du vil
tage alt under eet, men det var
helt ved siden af (over) hvad vi
har brug for i dag eller hvad de
andre minoritetsbefolkninger i
andre dele af verden ligesom os el-
lers ønsker (har krav på) og det er
som om du modsætter dig det,
som vi ville ønske, efter at vi er
blevet voksne som nation. Jeg
forstod det sådan, at I vil stadig-
væk være herre over os endnu i
mange år, fordi I sætter gerrig-
hed højere end andet.
Du skrev, at de amerikanske
baser (isolerede) ingen som helst
tilknytning har til det egentlige
grønlandske samfund???
Efter min egen tænkemåde an-
ser jeg det ikke som helt korrekt.
Som eksempel kan jeg nævne
Thules historie siden amerikaner-
ne begyndte at være der. Er det
sådan at de isolerede ikke har no-
gen tilknytning?
Vi takker for den hjælp I har
ydet, og vi har faktisk også brug
for jer endnu i mange år. Men jeg
vil tro, at det bedre kan ske i
samdrægtighed og gensidighed.
Med venlig hilsen
Erik Levisen.
22