Atuagagdliutit - 10.01.1980, Blaðsíða 8

AG
nunavtme
tunissagssiorneK
tunissagssiorfTt aulisagkanik piniagkanigdio
suliaringnigtartut 87-iuput
Kalåtdlit-nunåne nuname tuni-
ssagssiorfingnik sulivfenarpoK
87-inik, tåukualo aulisagkat pisia-
rissardlugitdlo aulisagkanik nior-
KUtigssiat suliarissarpait. suliv-
fingnit tåukunånga 87-init tatdli-
mat pigingneKatigigfiuput Kulai-
luatdlo nangminerssortuvdlutik.
sulivfit sivnerussut katitdlutik
73-it KGH-mit ingerdlåneKarput,
tåukualo tåssa fabrikit arfinen-pi-
ngasut amalo »sutdlivit åsit tai-
måitut« 65-it, tåuko kingugdlit
tåssauvdlutik sulivfit mikineru-
ssut atortorigsåruteKarpatdla-
ngitsutdlo, sordlo tarajorterivit
amalo niomutigssiagssanik niu-
ssissarfit.
taimatut nalunaerssusiamik ta-
kutitsivOK Kalåtdlit-nunåta mini-
stereKarfia 1977-i'me 1978-imilo
aulisagkanik piniagkanigdio nior-
Kutigssianik Kalåtdlit-nunane
niomutigssiordlune sutdlivingnit
pisiarineKartunik påsissutigssi-
nermine. tåssane OKautigineKar-
poK aulisagkanik niomutigssiat
pingårnerssait tåssaussut kér-
miåsit sårugdlit, kingugpait åma
kapisigdlit. pingårnerssait tå-
ssaussut kérmiåsit niomutig-
ssiordlune sulivfit aulisartunut
kilisautinutdlo atautsimut katit-
dlugit akiliutaisa 90 procentinga-
jå tåukunånga akiliutigineKarsi-
måput.
ukiut kingugdlit 20 ingerdlane-
rine kalåtdlit aulisariutait niorKU-
tigssiordlunilo sutdlivit angner-
tumik aningaussalivfiginenarsi-
magaluartut taimåitOK ukiune ki-
ngugdlerpåne aitsåt aulisarnikut
pingårtumik sujuariarneKarsima-
vok. sordlo 1977-ime tunissat ta-
maisa atautsimut katitdlugit u-
kiut atunerine aitsåt sujugdler-
mérsumik 56.000 tonsinit amer-
dlaneruput, tåuko tåssauvdlutik
1966-ime tunissarineKarsimassut
tamaisa atautsimut katitdlugit. i-
neriartornerdlo tåuna 1978-ime i-
ngerdlajuarpoK.
tunissat amerdlåssusiat 1977-
mit 1978-imut 5 procentimik nag-
fariarpoK, tunissatdle koruninik
orinigdlo nalingat 3 procentimik
åpariardlune. 1976-ime tunine-
Karsimåput katitdlugit 49.006
tonsit 117 mili. kr-t migssåne a-
kigdlit, 1977-ime tuninenarput
67.464 tonsit 203 miil. kr-t mig-
ssane naligdlit 1978-imilo 70.939
tonsit 191 mili. kr-t migssanut.
piniartut pissåinit niomutig-
ssiat pingårnerssariuarpåt pui-
ssit amé, niornutigssiordlune su-
livfit piniartunut akiliutigissaisa
62 procentiat migssiliordlugo tåu-
kununga akiliutigineKardlutik.
tunissat nalingat 1976-ime katit-
dlugit 12,7 miil. kr-uput, 1977-ime
10,8 miil. kr-t kr-t 1978-imilo 13,5
mili. kr-t. KGH-p puissit aminik
1978-ime akitsorterisitsinerane
mardlungne akiussut Kagfariar-
toraluartut, taimåitordle akitsor-
terisitsinerit tåuko mardluk a-
tautsimut katitdlutik 4,8 miil. kr-
nik amigartorutåuput.
-h.
Telefon linie montør
Grønlands televæsen søger med omgående tiltrædelse en
TELEFONLINIEMONTØR med tjeneste ved Telestationen
i Jakobshavn.
Der kræves svendebrev som udlært indenfor metalfagene
og en dobbeltsproget ansøger vil blive fortrukket.
Stillingen vil medføre deltagelse i telefonmontørkurser, som
afholdes i Egedesminde, første gang i februar måned 1980.
Stillingen aflønnes i henhold til overenskomst mellem SIK
og Ministeriet for Grønland. Diverse tillæg til timelønnen
kan påregnes efter bestået kursus.
Henvendelse bedes rettet til:
Telestationen
Box 217, 3950 Egedesminde
eller 4 22 55 lokal 21, Teleingeniøren
TRAKTORER
LANDBRUGSMASKINER
Stort udvalg i alle slags maskiner.
Traktorer og gravemaskiner - nyt og brugt.
Stort salg til Grønland.
De kan med fuld sikkerhed købe ubeset!
De to grønlandske folketingsmedlemmer i den næsten tomme folketingssal under 1. behandlingen af bl. a. det første bloktil-
skud til hjemmestyret. I baggrunden ses fra venstre: VS’s ordfører i de grønlandske lovsager, Steen Folke, Inge Krogh, Kri-
steligt Folkeparti, og Jane Normann, Det Radikale Venstre, som alle havde ordet ved 1. behandlingen. Ved 2. behandlingen
stemte Otto Steenholdt, Atåssut, (bagerst til venstre) imod et forslag om, at renterne af de såkaldte »oliemillioner« også skal
tilfalde Grønland. Preben Lange, Siumut, (stående) var ikke til stede ved 2. behandlingen.
En skolelov baseret på
grønlandske forhold
Børnene i de grønlandske skoler skal nu så
vidt muligt undervises på grønlandsk
Den ny landstingsforordning om
folkeskolen træder i kraft den 1.
januar 1980. Jakob Janussen, der
er fuldmægtig på sekretariatet
for kultur- og undervisning, for-
tæller her i korte træk om den ny
skolelov.
— Folketinget vedtog i 1967 en
skolelov, der siden har været gen-
stand for en livlig debat, angåen-
de dens egnethed i Grønland.
Man har i mange år forsøgt at få
den tilpasset grønlandske for-
hold, men efter en stor diskussion
i hjemmestyrekommissionen, og
endelig efter en debat i landstin-
get, fik den ny skolelov form, som
blev underskrevet som lands-
tingsforordning nr. 6 om folke-
skolen af 16. oktober 1979.
— Som en vigtig ting må nævnes,
at den obligatoriske skolegang
bliver på ni år, mod den nu syv-
årige. I disse ni år, er medregnet
børnehaveklasserne, idet de nu-
værende børnehaveklasser kom-
mer til at hedde 1. klasse. 1. klas-
setrin kommer så til at hedde 2.
klasse. For at man hurtigt kan
vænne sig til disse benævnelser,
bestemte de ledende skoleinspek-
tører under et møde for nylig, at
benævnelserne skal tages i brug
straks, d.v.s. fra 1. januar 1980.
Alle klasser på alle skoler i Grøn-
land rykker derfor ét trin op i det
nye år. Så der bliver sikkert nogle
forældre der bliver forbavsede,
når deres første års skolebørn
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
starter skolegangen i 2. klasse til
efteråret.
— Den obligatoriske ni års sko-
legang er inddelt i forskellige af-
delinger. Fra 1. klasse til og med
3. klasse vil blive kaldt Forskolen.
De resterende seks år, fra 4. klas-
se til og med 9. klasse kommer til
at hedde Grundskolen. Eleverne
kan herefter tage 10. og 11. klasse
i Fortsættelsesskolen og kan så
slutte af med 12. og 13. klasse i
Kursusskolen. I kursusskolen
kan man vælge sig enkelte fag,
med henblik på en senere
erhvervsuddannelse.
Kommunernes an-
svar
— Den enkelte kommune har nu
ansvar for skolen og undervisnin-
gen. I den forbindelse skal kom-
munalbestyrelsen nu danne et
kultur- og undervisningsudvalg,
der skal have tilsyn med skolen
og undervisningen. Udvalget skal
bestå af kommunalbestyrelses-
medlemmer alene. Kommunens
kultur- og undervisningsudvalg
skal samarbejde med et skole-
nævn, bestående af ét kommunal-
bestyrelsesmedlem, udpeget af
kommunalbestyrelsen selv, samt
et par medlemmer, udpeget af for-
ældre til skolesøgende børn. Sko-
lenævnet skal i almindelighed ha-
ve 3-5 medlemmer, men antallet
kan øges, hvis det bliver nødven-
digt. Hver skole skal have sit sko-
lenævn. Derved udgår de nuvæ-
rende forældrerepræsentanter.
Lærerne
— Da der stadigvæk er mangel på
grønlandske lærere, er landstin-
get og kommunernes landsfor-
ening blevet enige om, at lærerne
ansættes centralt af kultur- og
undervisningssekretariatet, som
også fordeler lærerne på de for-
skellige skoler, selvfølgelig følger
man så vidt muligt lærernes øn-
sker om, hvor de helst vil være.
Ved ansættelse af skoleinspektø-
rer og viceskoleinspektører viser
kommunernes ansvar sig ved, at
kommunalbestyrelsen ud af tre
ansøgere sætter nr. 1 på den de
helst vil have, kan de ikke få ved-
kommende, får de måske den, de
har sat et 2-tal på. . .
— Man skal bemærke som en
vigtig ting, at skolevæsenet som
hidtil har været under admini-
stration af staten, nu overgår til
kommunerne. Kommunernes an-
svar er nu blevet meget større, og
dermed også forældrenes, da det
jo er dem, der skal vælge deres
kommunalbestyrelsesmedlem-
mer.
Stina
Kampafstemning om
126.000 kr. til grøn-
lænderhus
I Nordjyllands Amtsråd har man
haft langvarig debat og kampaf-
stemning om — 126.000 kr. til
Grønlændernes Hus i Ålborg. Af-
stemningen endte 15-15. Og et
forslag bortfalder ved stemmelig-
hed. Socialdemokrater, SF og 1
radikal stemte for, 1 radikal plus
de øvrige borgerlige stemte imod.
De 126.000 kr. udgør 15 pct. af
grønlænderhusets budgetterede
driftsunderskud. Det er på
844.000 kr. for 1980. Efter regler-
ne skal staten betale det halve,
Ålborg Kommune den anden
halvdel. Men kommunen har søgt
15 pct. at beløbet inddækket af
amtet under henvisning til, at hu-
set også bruges af grønlændere,
der bor uden for Ålborg kommu-
ne.
Under debatten sagde amts-
rådsmedlem Søren Jensen fra par-
tiet Venstre, at et ja til forslaget
ville betyde, at der så skulle gives
tilskud til »et færinge-hus, et
tyrker-hus, o.s.v.«.
Socialdemokraten Svend E.
Frederiksen advarede mod at dra-
ge paralleller til gæstearbejdersa-
ger i forbindelse med grønlandske
emner.
8