Atuagagdliutit - 10.01.1980, Blaðsíða 9

AG
inutigssarsiornermik
atomiartarf ik siuner-
sortinik pitsauneru-
ssunik piumassanar-
tariaKaleraluarpoK
kalåtdlit kilisautinik umiar-
ssuautileKatigit ardlaKartut Dan-
ttiarkime sujunersuissoKarnikut i-
kiorserneKartarnerat aj orpatdlår-
simavoK, Esbjergime umiarssua-
korfiup ESMADAN-ip åipagsså-
fiérdlune aningaussagssaerutdlu-
ne unigtortup pissortarisså I.
Schytt-Nielsen AG-mut OKarpoK.
tamånalo atorpoK »Nagtoralik«-
ftiut, »Rakel M«-mut åma »Na-
t-aarnaq«-mut, tamarmik Esma-
danime sananeaartugssatut isu-
fnaKatigissutausimassunut.
AG-migdlo OKaloKateKarner-
ftiine Schytt-Nielsen onarpoK pi-
s'massume atautsime agdlåt ajor-
f'ardluinarsimassoK sujunersor-
tip kikut soKutigissai — umiar-
ssualiorfiup umiarssuautigdlit-
dlQnit — ingerdlatarinerai taku-
savdlugo. Nagtoralik pivdlugo
sujunersuissussoK igdluatunge-
rtngnit tamanit akigssarsiaKarti-
neKarsimavoK.
— taimanikut kukuniusima-
ssut uterfigereingneKarnigssåt
PeKatauvfigerusungilara inuitdlo
atausiåkåt kukunerusimassunut
Pissutitagssångortitdlugit, u-
^iarssualiorfingme pissortausi-
P>agaluartoK onarpoK. — suju-
mut Kiviarsimarusungneruvunga
Pissutsitdlo kalåtdlinut umiar-
ssuautilingnut tungassut pitsau-
lerussungortineKarnigssåinut i-
kiåtdlunga.
AG: — tauvame kukunerit su-
ParineKarsimassut ilisimassaria-
Karput!
— tamåna soruname erKOrpoK,
aternigdle taissanarusungilanga.
■nussutihgssarsior-
Hermut ikiorsTssarfik
^G: — sok sujunersorteKarnikut
lkiorneKarneK OKarnertut taima
a3 ortigisima va?
—■ tamatumunga pissutaussut
a>nerdlåput. umiarssuit måne pi-
nenartutut angitigissut sanatine-
Karnigssåinut Kalåtdlit-nunåne
aulisartut soruname påsisimassa-
^arpatdlångitdlat. tamåko nutå-
iuput. sungiusimassåinit av-
ulauvdluinartunik angissuseKar-
Put. påsisimassaKångitsutdle au-
ksartuinåungitdlat. suliagssat
tauko ingerdlatlnenarnerine auli-
sartunik ilitsersussisimassut åma
suliagssamingnik sunaussunik
PåsisimassaKarpatdlårsimångit-
klat. tåingitsorsinåungilaralo inti-
fsutigssarsiornermut ikiorsissar-
fik.
AG: — inussutigssarsiorner-
^ut ikiorsissarfik sujunersuisso-
Karnikut pitsaunerussumik piu-
^assaKarsimåsagaluarpa?
. — taimaitdluinarpoK. månime
Pinenartut aningaussarpagssu-
Put — kilisåumut atautsimut
^0—12 milliuonit kr-t. aningau-
Ssat taimatut angissusigdlit i-
^Ungnut tuniutinarneKarneK a-
J°rput piumassånguamingnik
Pei"Kuvdlugit. isumagineKarsimå-
Sa°K aningaussat aulisarnermut
pitsaussumut atortorigsumutdlo
atorneKåsassut, tamånalo angu-
neKarneK ajorpoK sujunersuisso-
KarneK nåkutigingningnerdlo pit-
saussungigpata.
— aningaussanik atortitsiner-
mik sulivfiussut avdlat sanåju-
ssugssap pitsaunerpåmik sanane-
Karnigsså pivdlugo erssewigsu-
nik sukangnersunigdlo piumassa-
Kartarput, Schytt-Nielsen OKar-
poK. inussutigssarsiornermut i-
kiorsissarfingmit taimatut piu-
massaKarnigssaK nåmaginartu-
ssumik isigissarianarpoK.
umiarssuautigdlit
kåtuvfiat
AG: — sujunersuissut nåmagtu-
mik pitsåussuseKarnigssåt Ka-
non KulåkérneKåsava?
— tamåna OKautigisinåusångi-
lara, åssigingitsorpagssuartigut-
dle ajornåsångilaK, inoKarporme-
pikorigsunik pissariaKartineKar-
tumik kivfartussisinaussunik.
avKutigssat åssigingitsut ila-
gåt kalåtdlit umiarssuautileKati-
git nanordlunit iliordlutik kåtuv-
fingorsinaunerat, aj ornartorsiu-
tit tamanut tungasinaussut a-
merdlasut penatigigdlutik ani-
gorniarsinauvdlugit, åmalo s6r-
dlo aulisarnermut, ingerdlatsiner-
mut sanatitsinermutdlo aserfat-
dlagtailiuinermutdlo sujunersui-
ssugssanik pitsaussunik pigssar-
siorsinauvdlutik. (åma atuaruk
agdlautigissan »kalåtdlit kilisau-
titåvat. . .« 3A årn.).
ilumordlunga ajussårutigiv-
dluinarpara Esmadanip kalåtdli-
nik pigingnenatigingnik mardlug-
sungnik ajornartorsiuteKalersit-
sinera. akissugssaunermigdlo ilå-
tigut misigissanångitsungilanga
— åma uvavnorpian tungatitdlu-
go — suliarissamale uvavnit av-
dlanitdlunit pitsaunerussumik
nåmagsinenarsinåungineranik
isumanarnera pissutåungilan.
taimåitumigdlo aulajangersima-
vunga kinalunOt tåssane kigsau-
tenarsinaussOK akenångitsumik
ikiorumavdlugo. KanoK-iliorsi-
naunera imana angingilan, tai-
måitordle kalåtdlit kilisautigssai-
sa atåssuteKarfigisimassama sa-
nanenarnerisigut misigissaKarni-
kut påsissanarsimavunga.
AG: — sumitutit atåssutenarfi-
ginenarsinauvit?
— Svendborgime, teknikimut
tungassunik atuarfingme.
sujunersuissussoK
tåkutfngilaK
AG: — umiarssualiorfik s6k ajor-
tumérpa sunalo pivdlugo kilisau-
tit ajornartorsiutigineKalerpat
isumanaruvit avdlatut pitsaune-
russumigdlunit iliorsinausimå-
ngitsuse?
— umiarssualiorfik ingerdlasi-
naujungnaerpoK kalåtdlit kilisau-
tigssait pivdlugit nenerårutigi-
ssavut piviussorpalångingmata.
ingerdlatsinen ajorpon taimåitu-
migdlo naggatåtigut ajortumér-
nenarpOK. nalunångitdluinarpor-
dlo umiarssualiorfiup ingerdlatsi-
nermine Kanon-issusia pitsaussu-
ngitsoK umiarssualianut tama-
tuma nalåne sananenartunut åt-
susimassOK.
— tåingitsorumångilarale,
Schytt-Nielsen naggatåtigut o-
narpoK, »Rakel M«-ip sananenar-
nera »Nagtoralik«mit agsut pit-
saunerussumik ingerdlasima-
ssok. tamatumungalo pissutausi-
nauvoK sujunersuissOK pinenar-
toK — suliagssamut tungatitdlu-
go påsisimassarianartunik ami-
gautenardluinartOK — »Rakel
M«-mik soKutigingninginerusi-
mangmat. tåssa sujunersuissut
nanoK-itunerat aulajangissuv-
dluinarpoK.
-den.

Ved 1. behandlingen af det første bloktilskud til Grønlands hjemmestyre i Nov-
ember fulgte medlemmer af landsstyret forhandlingerne fra en af tingets loger.
Fra venstre: Jonathan Motzfeldt, Moses Olsen, Lars Emil Johansen, OdåK Ol-
sen — ikke landsstyremand, men i Danmark i forbindelse med SIKs forhandlin-
ger med Greenex — og Anders Andreassen.
Erhvervsstøtten burde
forlange bedre konsulenter
— Flere grønlandske trawler-
rederier har haft alt for dårlig
konsulentbistand i Danmark, si-
ger lederen af det nu for anden
gang krakkede ESMADAN-
værft i Esbjerg, I. Schytt-
Nielsen, til AG. Det gælder i alt
fald for »Nagtoralik«, »Rakel M«
og »Nataarnaq«, der alle er kon-
traheret på Esmadan.
I en samtale med AG siger
Schytt-Nielsen, at det endda i et
enkelt tilfælde har været vanske-
ligt at se, hvis interesser, konsu-
lenten varetog — værftets eller
redernes. Konsulenten på Nagto-
ralik var lønnet af begge parter.
— Men jeg vil nødigt være med
til at tvære rundt i gamle fejlta-
gelser og hænge enkeltpersoner
op på de fadæser, der er begået,
siger den tidligere værftsleder. —
Jeg vil hellere rette blikket frem-
ad og være med til at forbedre for-
holdene for de grønlandske rede-
re.
AG: — Men så må man også
kende de fejl, der er blevet begå-
et!
— Det er naturligvis rigtigt,
men jeg vil meget nødigt sætte
navne på.
Erhvervsstøtten
AG: — Hvorfor har konsulentbi-
standen været så dårlig, som du
siger?
— Det er der mange årsager til.
Fiskerne i Grønland har naturlig-
vis ikke meget begreb om at byg-
ge så store skibe, som der her er
tale om. Det er noget nyt. Det er
helt andre dimensioner, end de er
vant til. Men det er ikke bare fi-
skerne, der er ukyndige. De, der
gennem hele projektet har vejledt
fiskerne, har heller ikke haft for
god forstand på det, de havde
med at gøre. Og jeg kan ikke lade
være med at nævne erhvervsstøt-
ten.
AG: — Skulle erhvervsstøtten
have betinget sig en bedre konsu-
lentbistand?
— Bestemt. Det er jo mange
penge, der her er tale om — 10-12
millioner for en enkelt trawler.
Det er ikke beløbsstørrelser, som
man bare giver folk lov til at skal-
te og valte med, som det passer
dem. Meningen er vel, at pengene
skal gå til et godt og kvalificeret
fiskeri, og det bliver det altså ik-
ke, hvis rådgivning og tilsyn er
dårligt.
— Andre udlånsinstitutioner
stiller klare og skrappe betingel-
ser for, at byggeriet bliver bedst
muligt, siger Schytt-Nielsen.
— Det er ikke urimeligt at for-
lange det samme af Erhvervsstøt-
ten.
Rederiorganisation
AG: — Hvordan skal man sikre
sig, at konsulenterne er gode nok?
— Det skal jeg ikke kunne sige.
Men det er der vel mange måder
på, for der findes dygtige menne-
sker, som kan yde den nødvendi-
ge service.
En af måderne er, at de grøn-
landske rederier samler sig i en el-
ler anden organisation, hvor de i
fællesskab kan løse en masse af
de generelle problemer, der opstår
— og f. eks. også skaffe sig gode
konsulenter til både fiskeriet som
sådan, til driften og til bygning
og vedligeholdelse (Læs også art.
»Ny grønlandsk trawler...« —
red.).
Jeg er oprigtigt ked af de prob-
lemer, Esmadan har forvoldt et
par grønlandske selskaber. Og jeg
er ikke fri for en vis ansvarsfølel-
se — også personligt — men ikke
fordi jeg mener, jeg eller andre
kunne have udført mit arbejde be-
dre. Og derfor har jeg besluttet
at yde vederlagsfri hjælp til hvem
her der kunne ønske det. Det er
måske ikke meget, jeg kan gøre,
men nogen erfaring har jeg da få-
et ved bygningen af de grønland-
ske trawlere, jeg har haft med at
gøre.
AG: — Hvor kan man få fat i
dig?
— I Svendborg — på Teknisk
skole.
Konsulenten holdt
sig væk
AG: — Hvorfor gik det galt for
værftet, og hvorfor blev der van-
skeligheder med trawlerne, når du
mener, I ikke kunne gøre det
hverken anderledes eller bedre?
— Værftet gik ned, fordi vore
tilbud på de grønlandske trawlere
ikke var realistiske. Det var en
dårlig forrentning, og derfor gik
det galt. Og det er klart, at værf-
tets dårlige driftssituation kom-
mer til at smitte af på de bygnin-
ger, der er under opførelse i den
pågældende tid.
— Jeg vil dog ikke undlade at
nævne, slutter Schytt-Nielsen, at
bygningen af »Rakel M« gik meg-
et bedre end »Nagtoralik«. Og det
kan hænge sammen med, at den
pågældende konsulent — som af-
gjort manglede faglige kvalifika-
tioner — interesserede sig betyde-
ligt mindre for Rakel. Det er altså
i høj grad konsulenterne, det
kommer an på.
-den.
9