Atuagagdliutit - 10.01.1980, Side 12

AG
Grønland vil overtage
erhvervsområdet i 1982
— hvis vi kan nå at få vor egen administrati-
on opbygget, siger landsstyremedlemmet for
erhvervsområdet.
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen sætter nu dato på hjem-
mestyrets overtagelse af erhverv-
sområdet.
— Jeg vil satse på, at området
overtages af hjemmestyret allere-
de pr. 1. januar 1982 og ikke først
*mmh
CALCU-PEN
Eneste kuglepen
med indbygget
lommeregner.
Tasterne er
indrettet, så det
er umuligt at
aktivisere mere
end en - selv med
de tykkeste
fingre.
Et vidunder af
miniature 0
Størrelse:
10x11x142 mm.
Vægt 28 gr.
Den kan det hele.
Tydeligt lysende
tal. 8 decimaler.
Flytter komma.
Ca. 700 timers
arbejde
pr. batteri-sæt.
Udformningen er
som en almindelig
kuglepen - nem
og komfortabel
at skrive med.
Leveres i gave-
æske med 3 refills
og 2 batterier.
JA, send mig.........stk.
CALCU-PEN pr. efterkrav
tilkr. 298,-+forsendelses-
omkostninger kr. 15,-
Navn
Adresse_________________
Postnr./by
Q H.C.Hennmgsen */.
Nørrebrogade 166, 2200 Kbh. N.
Telf.: (01) 85 64 11
til 84, som angivet i Hjemmesty-
rebetænkningen, siger Lars Emil
Johansen til AG.
Det har længe været Siumuts
holdning, at erhvervsområdet
skulle overgå hurtigere end fast-
lagt i Hjemmestyrebetænknin-
gen, men uddelingen af rejelicen-
cer ved årsskiftet har yderligere
aktualiseret en hurtig overtagel-
se.
— Det kan ikke blive ved med
at fortsætte, at Ministeriet for
Grønland står for den formelle le-
delse af erhvervsområdet, mens
ansvaret — i øvrigt helt naturligt
— placeres her hos os i hjemme-
styrets erhvervsdirektorat.
Overgangsperiode
Lars Emil Johansen mener, at alle
erfaringer fra hjemmestyrets ind-
førelse viser, at en hurtig overta-
gelse af erhvervssektoren er nød-
vendig.
— Rejelicenserne er kun endnu
et eksempel, siger han. — Ikke
fordi der har været uenighed mel-
lem Ministeriet for Grønland og
landsstyret, men fordi det er
GRØNLANDSPOSTEN
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
FOTO
og
SMALFILM
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! De sparer fra
20—50 pct. på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: KUN 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve — vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelses-
materiale!
Chr. Richardt Vs
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. . eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
upraktisk, at én myndighed fører
beslutningerne ud i livet, og en
anden skal forklare dem. Natur-
ligt nok ringer folk hertil for at få
besked og for at kritisere, men vi
har rent faktisk ikke stået for li-
censernes udformning og udsen-
delse.
Rejelicenserne blev først ud-
sendt dagen efter de trådte i kraft
ved årsskiftet og først modtaget
flere dage senere. Rigsombudet
måtte i en pressemeddelelse i Ra-
dioavisen bede fiskere ringe for at
få at vide, om de havde fået li-
cens.
Lars Emil Johansen under-
stregede, at dette ikke er Ministe-
riet for Grønlands skyld. Licen-
serne blev forhandlet helt op til
jul.
— Vi blev for sent færdige. Det
må vi undgå til næste år, lover
han.
Ny administration
Forudsætningen for, at det kan
lykkes hjemmestyret at overtage
erhvervsområdet allerede om to
år, er imidlertid at man når at få
opbygget en administration.
— Vi har skullet starte på bar
bund, siger Lars Emil Johansen,
og vi startede med at skulle finde
lokaler og de første folk.
De seneste fire medarbejdere i
erhvervsdirektoratet er netop ble-
vet ansat. Det drejer sig om Orla
Sandborg fra KGH i Maniitsoq,
der skal stå for hele overtagelse af
KGH. Desuden er der ansat tre
sagsbehandlere, en under Sand-
borg, en inden for råstof- og miljø-
området og en inden for regule-
ring af jagt- og fiskeri.
-lip
Nye rejelicenser giver
problemer i Disko-området
Beskyttelse af rejerne rammer flere fiskere.
Totalforbuddet mod søkogning af
rejer i Disko-området og indførel-
sen af særlige tillægslicenser til
alt andet rejefiskeri i området har
skabt problemer for flere skibe,
og selv lokale fiskere har mistet
traditionelle fiskemuligheder.
Landsstyrets erhvervsdirekto-
rat forstår godt, at de nye be-
stemmelser fra nytåret ikke er
blevet modtaget med glæde.
— Men, siger landsstyremed-
lem Lars Emil Johansen til AG,
— det har været nødvendigt af
hensyn til beskyttelsen af rejebe-
standen.
I følge den nye bekendtgørelse
om rejefiskeri ved Grønland, som
trådte i kraft ved årsskiftet, skal
man have en speciel tillægslicens
for at fiske rejer mellem 68 og
69,15 n.br. og ud til 56 v.lg. I føl-
ge tillægslicensen, så kan den kun
fås, hvis man lander al sin fangst i
land, hvorved søkogning udeluk-
kes. I alt må der fra området opfi-
skes 3000 tons.
Landsstyrets ansvar
Udarbejdelsen af den nye be-
kendtgørelse om rejefiskeri ved
Grønland er udformet af Ministe-
riet for Grønland og landsstyret.
— Vi har således ansvaret for
den, siger Lars Emil Johansen, —
og den er udformet bl. a. for at
sikre de meget store rejeforekom-
ster ved Disko-bugten. Det er ik-
ke behageligt at skulle gøre det,
men vi mener, det er landsstyrets
opgave at tage overordnede og
langsigtede hensyn, og det er vi-
denskabeligt bekræftet, at rejer-
ne i området trænger til beskyt-
telse.
Landssstyrets overvejelser har
på forhånd været forelagt
KNAPP, oplyser landsstyremed-
lemmet videre, men i fremtiden
mener han ikke, det er nok at kon-
takte KNAPP.
— KNAPP er en helt central or-
ganisation på mange områder, si-
ger han, men det er også nødven-
digt fremover at få bedre kontakt
med trawlernes organisation,
Sammenslutningen af Fiskeindu-
strier og -eksportører.
AG: — Varetager KNAPP ikke
trawlernes interesser?
— KNAPP har mere med kyst-
fiskeriet end fiskeriet på banker-
ne at gøre. Der er sket en stor om-
væltning inden for det grønland-
ske fiskeri i de seneste år, og
KNAPP er ikke mere dækkende
på alle områder.
-lip
Afgift på søkogte rejer ind-
føres næppe foreløbig
Landsstyremedlem for erhvervsområdet vil
først vurdere nye krav om grønlandsk be-
skæftigelse, landing i land og om anvendelse
af rejer over to gram.
Landsstyret indfører næppe no-
gen afgift på søkogte rejer pr.
april i år.
Landsstyremedlem for er-
hvervsområdet, Lars Emil Johan-
sen, siger til AG, at han vil anbe-
Officielt
I henhold til aktieselskabslovens § 158
og anpartsselskabslovens § 128 be-
kendtgøres det herved, at nedennævn-
te aktie- og anpartsselskaber med
hjemsted i Grønland har indsendt års-
regnskaber til aktieselskabs-registeret:
ApS. 18.265 RAISE MINING ApS
(1977/78 og 1978)
ApS. 19.894 ENTREPRENØRSEL-
SKABET EGEDESMINDE ApS
(1978)
ApS. 22.987 AMERAL1K SHIPPING
ApS (1978)
ApS. 25.257 EGEDESMINDE MA-
RINE SERVICE ApS, EGEDESM-
INDE (1977/78)
ApS. 29.336 MINØR OG ENTRE-
PRENØR ANPARTSSELSKABET
GORICKE & HOLM (1978)
ApS 29.472 ASX 754 ApS (1978)
ApS 29.474 ASX 756 ApS (1978)
ApS 29.475 ASX 757 ApS (1978)
ApS 29.476 ASX 758 ApS (1978)
ApS 29.477 ASX 759 ApS (1978)
ApS 29.478 ASX 760 ApS (1978)
ApS 31.293 SØREN KROGH, CHRI-
STIANSHÅB (1978/79)
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND,
Godthåb, den 21. december 1979
J. R. Karlsson
fale landsstyret at udsætte en
eventuel indførelse af afgiften.
Baggrunden er, at Lars Emil
Johansen mener, at landsstyret
først skal vurdere konsekvenser-
ne af de nye krav til rejefiskeriets
flydende fabrikker.
— Jeg mener, at landsstyret
skal udarbejde et lovforslag til
landstinget om en særlig afgift på
søkogte rejer, men jeg mener ik-
ke, at det skal gennemføres fore-
løbigt, siger Lars Emil Johansen.
I de netop udsendte licenser til
rejefiskeri ved Grønland anføres
det, at landsstyret planlægger en
afgift på de søkogte rejer pr. 1.
april 1980, og at afgiften skal væ-
re på 15-25 øre pr. kg.
Det nye krav
I alt er det tre nye krav til søkog-
ningen af rejer, Lars Emil Johan-
sen mener, at landsstyret først
skal vurdere effekten af, før en af-
gift indføres.
Det er for det første kravet i be-
kendtgørelse angående rejefiske-
riet om, at udsmidning af rejer
over to gram ikke må finde sted.
De to andre krav nævnes som
muligheder i betænkningen, og
Lars Emil Johansen siger, at
landsstyret har besluttet at sætte
dem i værk.
— Det drejer sig dels om, at alle
skibe skal have en 60 pct. grøn-
landsk besætning pr. 1. juni i år,
fortsætter Lars Emil Johansen,
dels om, at 15 pct. af enhver last
skal landes til forarbejdning i
land.
— Først når vi kender konse-
kvenserne af disse krav, mener
jeg, det vil være sagligt at tage
stilling til, hvorvidt søkogningen
også skal belastes af en afgift.
Landsstyremanden vil ikke
sætte tidsfrister på denne vurde-
ringsperiode, men han vil ikke an-
befale landsstyret en gennemfø-
relse af afgiften i landstingets for-
årssamling.
Vil skabe arbejde
Lars Emil Johansen understreg-
er, at landsstyret ikke er ude på
at genere søkogningen af rejer.
— Landsstyret er på ingen må-
de negativ over for søkogning, si-
ger han. — Vores holdning er kun
bestemt af, at når samfundet
hjælper de flydende fabrikker, så
er det også naturligt at sikre, at
samfundet får noget igen. Og her
mener vi, at noget af det vigtig-
ste, det grønlandske samfund kan
få igen for sine ressourcer er be-
skæftigelse i land til befolknin-
gen. Arbejdsløsheden er et meget
alvorligt problem, og landsstyret
er indstillet på at gøre alt for at
afhjælpe den.
-lip
12