Atuagagdliutit - 10.01.1980, Blaðsíða 19

parput. tåussuma igdluatungå a-
torå uvanga igdluatungå atorpa-
ra. ardlavta amussartuvta ilåt
magperångago ardlavta pigissai
takussarpai. inartarpoK naitsu-
mik nutåliaussumik singusenar-
dlune, uvangalo Inartarpunga
memulualingmik singusiga taki-
sunik niutalik atordlugo. ardlåi-
aavtalunit inarångavta ardlavta
sumik atornera malugineK ajorpå
OKauseKarfigisanagulo. taimai-
HorneK pingårtungilaK, taimåitu-
naigdlo uvagut ilemorinagkavti-
tut isumaKarfigalugo. unuitdle
dåne amussarissap kigdlingane
haitsumik nutåliaussumik singu-
senardlune igsiavon, igdlaerdlune
tarrarssordlunilo, amussariaralo
atnuvara eriagissavnik tomorsi-
viga. sunausimanersoK taimani-
korpiaK atorniarsimavdlugo ki-
siåne amussarissamlngilaK. si-
ngusiga nutåliaussoK naitsoK ta-
kugamiuk emarsautigilerpå ator-
hen ajoravko. »nunånaringiliuk?
sdn-una atungisåinarit? taima ku-
ssanartigissoK amussarissamigi-
aartarianångilaK. angivatdlånå?
adkivatdlånå? sok OKåtårniångi-
Uuk?« apemuterpagssue tamåko
HanoK-ilivdlunga OKauseKarfigi-
sinauvåka? atornen ajorneranut
pissutigissåka påsisinåungilai, a-
Pialume pingårutenångitdlat. su-
junersuinera nålagdlugo pivunga.
halungilara uvanga piumassara
aulajangiutTnaruvko narrusulisa-
Ssok, taimåitumigdlo ativdlugo
hhsiligpara.
atissaKångitdluinartutut misi-
givunga, ingassåussivatdlårtu-
rnik atissanartutut. taimåitordle
WguartivigpOK: »å, piningårame!
halipautå tugdluarivigpat! ator-
dlugo kussanavigputit! isuma-
Karpunga arnamut tåussuminga
dingnut tunississumut Kujaniå-
agipatdlårtutit. isumanarpunga
amussarissamitineKåinarnera a-
lordluinartOK! S0K-una atorniå-
hgiliuk? igtutoKait? suna tamåt
atordlugo amerpit palersimassup
kussanartup åssinganik ameKar-
hiåsagaluarpunga! nisuvit na-
åOK-inere igtorutigaigit? uvanga
aiuka issigeriåsagitit, singutdlo
ana nutålian naitsoK atorpara!«
Kissaserpunga. »sianitdluinarpu-
tit Kiagavit, ilumut sikisångit-
dluinarputit! kiname tusaganar-
simava singumik nutåliamik nait-
sumik Kissatigingnigtumik?«
tamavnuk nipaerutdluinarpu-
gut. Kanorilivdlunga navsuiåusi-
hauvara singut nutåliaussoK tåu-
fta pivdlugo uiångitsunga? KanoK
misigissuseKarnivnik OKalugtu-
kamagaluarpara, saperpungale.
onalugtukumagaluarpara sinig-
fingme taima pisonautigissume a-
torneKarnigssaminut kussanar-
patdlåningmat eriagissatut tor-
Kortarigiga, ånilangåssutigigav-
kulo tamarme eKiternigsså, åma-
lo errornigsså kigsautigingikiga
kussanartua pisasoralugo. OKa-
lugtukumagaluarpara inuk tåu-
ssuminga uvavnut tuniussissoK
agsut KujåssutigssaKarfigiga,
tåunalo Kujåssutigssanarnera ta-
kutiniariga sapingisamik sivisu-
nerpåmik pigissariniarneratigut.
onalugtukumagaluarpara timima
takutinigssånik perorsarneKarsi-
mångitsunga, tåssame timiming-
nik nivtarteriniartut uvavtine
isumaKarfiginenartarmata angu-
niattuk-nik, angutinik pigssar-
siortunik. onausen tåuna åma
Kingminut nuliussunut atorne-
KartarpoK. uvavtine atornenångi-
lan arnap sonarnerminik takutit-
sissarnera.
kisame qallunaama nipanångi-
nerput kipitipå onardlune: »taima
igtutigissutit påsisimångilara.
agsut ajussårutigåra. atinigsså
pilerigingikugo atissarianångilat.
ivdlimiuna nangminen pigissat.«
kigsautiginarpara tamatuminga
onalugkungnaernigsså. niavunga
taima sangmissariniartiging-
manga, singusigalo nutåliaussoK
naitsoK ajuatdlagtipå eriagissari-
giga påsinginamiuk. nåpinivtinit-
dle aitsåt sujugdlermérsumik qal-
lunaama uvangalo akornavtine
taimatut avångusungnenarpoK.
aitsåt pernardlunga uvanga Ka-
non isumanarruka igdlersorpåka
tåussuma isumå malingniarnago.
tamatuma emarsautenalersipå-
nga nanormitauva amerdlatigi-
ssunik akornavtine taimatut avå-
ngusungneKartigissåsagaluarton
Kanon isumaKarnera malingniar-
tarsimångikaluaruvko, taimai-
liornangalo uvanga Kanon isuma-
narnivnik navsuiåuniartarsima-
galuaruvko.«
Minnie ukion atauseK Ottawa-
mérérdlunilo tusarpå uvdlune ku-
line sulingivfeKarsinauvdlune, au-
lajangerpordlo ingmingnut anger-
dlåsavdlune.
»isumaKarpunga
dronningiuvdlunga«
»puigugagssåungilaK angerdlar-
simalernen. sut tamarmik miki-
ssuinaussutut issikonarput tai-
måitordle ilisarnardluinardlutik.
ernigsisimanarugtorame. kimig-
dlunit tuaviortonångilaK oni-
maitsumigdlunit nangmagtutut i-
ssikoKartOKarane. nutdlenångi-
lan augpalugtunik norsussunig-
dlunit pisugdlune ernarsautigi-
ssarianagkanik, avKUsinermutdlo
avalagsånginerme sumut tamau-
nga ninertariaKångilan avnusi-
nen ulorianartonånginersoK ta-
kuniardlugo, matuersauteKångi-
lardlo tupermut isernialeråine er-
naimassagssanik, nerinernilo na-
non-iliornigssanik maleruagag-
ssanarnerane. nalunaenutardlu-
nit uvdlakut sujugdlersautitdlu-
go unukutdlo kingugdlersautit-
dlugo takussagara pingåruteKa-
rungnaersorinarpon.
uvdloK sujugdlen angerdlasi-
manivne inugpagssuit agssavnik
isåussivfigåka. uvavnut agsut pi-
ngårutenartutut isumanarfigivu-
nga malugalugulo OKautsika tu-
sarnårumaneKartut. uvdlune
mardlugsungne taimatut alaper-
nåinenarpunga imalunit alaper-
nåinenartiniarssårpunga. uvdlut
pingajugssane uvdlåkut uvavnut
kinautinera aserorpon. ånaga av-
dlångorsimångilan. sule tåunau-
juarpon sulilo pingårnerussumik
nangminen maleruartagkane pi-
galugit. uvavnut natångutivnut
angumut Kanon pissusenarnera
sule tåunauvoK: iterniariardluta-
lo makisaugut, atissalersordluta-
lo anivdluta silarssuan takuniar-
dlugo.
ånama OKarnera maligdlugo ar-
naviujungnaersimavunga. OKa-
lugtupånga nanera agdlisimavat-
dlårtOK, eniasugtunga nukagti-
tauvatdlårtungalo, kusugkatut
sermiminiussutut napisassunga
sumik suliagssinenaruma. uvdlu-
ne tamane suliaussartune pena-
taussarianarpunga, tupen evni-
luitsutitdlugo, imertartardlunga,
nissugssiortardlunga, natånguti-
ga Kagssusiarton ikiortardlugo,
aulisagkanik salissardlunga, nér-
dlutunik erisartardlunga, igfior-
tardlunga, errorsivdlunga, imer-
mik unaivdlunga — avdlarparpa-
rujugssuitdlo kujatånutdle aut-
dlarama suliarissarsimångisåka.
inarfigssångormat ujatdluka å-
nernarsisimåput sinilernigssardlo
ajornångenaon. kingumut dron-
ningingornigpunga, avdlaussu-
migdle isumalingmik. nersorne-
narpunga uvdlune suliaussartut
sule suliarisinaugavkit. pulaorto-
rissavta tupigusutigissarpåt o-
nautsika puigorsimånginavkit,
uvdluinarnilo suliaussartut piv-
dlugit pingåkujungniånginama,
inungnigdlo sumiginaganångina-
ma, sulilo pingårnerussumik sule
puissit airunik agtuisinaugama
puissivdlo nenånik nerisinauvdlu-
nga, agdlåt onångitsumik. ånaga
kisime pisinauvon kinåussutsiv-
nik ernaisisavdlunga taimåitu-
ngorterKisavdlungalo.«
AG
peKatigigfiup »Foreningen grønlandske børn« ukiut 56-it matuma sujornatigut Kavdlunåt inatsissartuine partit tatdlimat
suleKatigingnerisigut kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigTtut pilersmeKarsimassup mérKanut angerdlarsimavfiutine nunavtinT-
tut tatdlimat nunavtine nangminerssorneruvdlutik OKartugssanut tuniupai. mérKanut angerdlarsimavfit tåuko Omåname,
llulissane, Manitsume, K'aKortume Angmagssalingmilo iput. igdlutai 20 millioner kroninik naligdlit 1985-ime aitsåt nunav-
tine pissortanit tiguneKartugsåuput, tungånut åtartorneKåsavdlutik ukiumut 1,3 millioner kroninik aningaussartutåusav
dlutik. åtartornerme akiliutit tåuko peKatigigfiup Danmarkime kalåtdlinut ikiuiniarnerminut atusavai. tuniussinerme Nung-
me inatsissartuvta atautsimTtarfiane pissume peKatåuput peKatigigfiup sujulersuissue arfineK-mardlussut kisalo nålagker-
suissut sujuligtaissuat Jonathan Motzfeldt inungnigdli isumagingningnerme pissortaK Moses Olsen. tuniussissuvOK peKa-
tigigfiup sujuligtaissua erKartussissuneK Ib Thyregod, åssime Moses Olsenimik agssangmissoK. såmiatungåne igsiavoK
nunavtine enortussissut Kutdlersarisimassåt C. F. Simony. (åss. Kurt Kristensen).
Foreningen grønlandske børn, der i 1923 blev startet af folketingets fem partier, overrakte for nylig en gave til det grøn-
landske hjemmestyre i form af fem børnehjem, som foreningen har oprettet i løbet af de sidste omkring 25 år i Uum-
mannaq, llulissat/Jakobshavn, Maniitsoq/Sukkertoppen, Qaqortoq/Julianehåb og Ammassalik. Bygningerne til en vær-
di af 20 millioner kroner overdrages først i 1985 og indtil da skal hjemmestyret leje dem for 1,3 millioner kroner om året.
Pengene skal foreningen bruge til arbejdet for grønlandske børn i Danmark. Ved overrækkelsen, der skete i landstings-
salen i Nuuk var til stede foreningens syv bestyrelsesmedlemmer og landsstyrets formand Jonathan Motzfeldt sammen
med landsstyremedlem for sociale anliggender Moses Olsen. På billedet overrækker foreningens formand højesteretssag-
fører Ib Thyregod gavebrevet til Moses Olsen. Til venstre ses bestyrelsesmedlem, forhenværende landsdommer C. F. Si-
mony. (Foto: Kurt Kristensen).
taimatut pisimassoKarpoK
1958-ime. tamatuma kingornati-
gut Minnie Aodla Freemannip
inunerane pisimassorpagssuaKar-
pOK. uvinigsimavoK inuiaKatigit
nagguvé pivdlugit ilisimatusartu-
mik canadamiumik, Canadap ki-
jasigsuane nunaKalersimavdlune
KitornaKalersimavdlunilo. nug-
terinermik sule suliaKarpou lama-
le nangmineK atuagkiortardlune.
taigdlianik OKalugtuåmianigdlo
naKiterisitsisimavoK, åmalo issi-
gingnårtitsissumik agdlagauarsi-
mavoK taivdlugo »Sur vi val in the
South«, — »nunane kujasingneru-
ssunitune aserugaunane inunig-
ssamik«, Ottawame takutineKar-
tumik 1973-ime. atuagkiå »qallu-
naat akornåne inunera«, atuag-
kiaisa sujugdlersåt imaKa kalåt-
dlisut åmalo Kavdlunåtutdlunit
nugterneKåsaoK.
Minnie Aodla Freemann:
Life Among the Qallunaat.
Hurtig Publisshers, 1978,
Edmonton, Alberta, Canada.
Officielt
Under 14. december 1979 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »ASX
637 ApS« af Godthåb:
Anners Preben Dahl er udtrådt af, og
Klaus Roos, Blok N, nr. 83, Godthåb,
Grønland er indtrådt i direktionen.
Hans Boserup er fratrådt som, og
»REVISIONSFIRMAET LARS
JOHNSEN, NUUK ApS«, Sipisaq
Kujalleq 7, postbox 1466, Godthåb,
Grønland, er valgt til selskabets revi-
sor. Under 20. april 1979 er selskabets
vedtægter ændret. Selskabets navn er
»ROOS HOLDING ApS«. Selskabets
formål er at drive virksomhed med in-
vestering med henblik på kapitalan-
læg. Indskudskapitalen er fordelt i an-
parter på 5.000 kr. og multipla heraf.
Hvert anpartsbeløb på 5.000 kr. giver
1 stemme.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 19. december 1979
J. R. Karlsson
méiKerinermut
ikiortit
mérKerinermut ikiortit pingasut Nungme kommunip uvdlu-
nerane mérKanik paorKingnigtarfiutainut ukununga pig-
ssarsiariniarneKarput:
Vuggestue Ajåja
paomingnigtarfik tåuna mémanut 35-nut inigssaKarpoK,
sulissoralugit pissortaussoK, pissortap tugdlia, assistente,
mérKerinermut ikiortit 3 kivfatdlo 5.
Fritidshjemme blok P-p sånltOK
Fritidshjemme tåuna mémanut 40-nut inigssaKarpoK, suli-
ssoralugit pissortaussoK, pissortap tugdlia, mérKerinermut
ikiortit 2 kivfatdlo 3.
Fritidhjemme Amaluk
Fritidshjemme tåuna mémanut 40-nut inigssaKarpoK, suli-
ssoralugit pissortaussoK, pissortap tugdlia, assistente, mér-
Kerinermut ikiortit 3 kivfatdlo 3.
atorfinigtitsinerme akigssausersuinermilo malingneKåsaoK
SIK-p Kalåtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup mérKeriner-
mut ikiortit pivdlugit 30. august 1979-ime isumaKatigissu-
tåt.
påsissutigssat erssemingnerussut pineKarsinåuput isuma-
gingnigfingnut taineKartunut imalunit overassistent Bendt
Alsted-imut kommunip sulissoKarnermut agdlagfiane atorfi-
lingmut, tlf. 2 12 77 lokal 52, sågfigingningnikut.
KinuteKaut sujornatigut sumik ihniagaKarsimaneK sumig-
dlo sulivfeKarsimaneK pivdlugit påsissutigssanik kisalo so-
raerimérsimanermut ugpernarsautinik imaKalo OKauseKau-
tinik ilavdlugo kingusingnerpåmik 20. januar 1980 unga
nagsiutemuneKarpoK:
NUUK KOMMUNE
Box 1005 . 3900 Godthåb
19