Atuagagdliutit - 10.01.1980, Blaðsíða 21

AG
gemt bort, fordi den var alt for
køn til at bruge. Sådan var det og-
så med denne baby-doll natkjole.
opbevarede den i en skuffe
blandt de andre ting, som jeg hav-
oe gemt bort som klenodier. Jeg
syntes, den var meget fin og alt
mr fin til at bruge. Jeg havde og-
så en anden grund til ikke at bru-
se den, det var, fordi jeg var ge-
nert.
Min qallunaaq og jeg delte en
kommode med spejl og et skab.
klun brugte den ene side og jeg
den anden. Hver gang en af os åb-
nede vore skuffer, så vi den an-
dens ting. Vi havde begge to
kendskab til alt, hvad vi ejede.
Hun gik i seng i baby-doll natkjo-
*en, og jeg gik i seng i min flonels-
Pyjamas med lange ben. Der var
jngen af os, der rigtig lagde mær-
ke til eller sagde noget til den an-
den om, hvad vi havde på, når vi
S<k i seng. Det var ikke noget, der
Var vigtigt, så vi tog det som gi-
vet, som en af vore vaner. Men en
alten mens hun sad ved kommo-
den i sin baby-doll natkjole og
^edte håret og så sig selv i spejlet,
åbnede jeg skuffen, hvor jeg hav-
de mine skatte. Hvad det nu end
Var» som jeg havde brug for i det
djeblik, så var det ikke mere i
skuffen. Da hun så min baby-doll
natkjole, kom hun til at tænke på,
aHeg aldrig havde brugt den.
"Han du ikke lide den? Hvordan
, an det være, at du aldrig har
, Hjgt den? Den er da alt for pæn
n bare at ligge i en skuffe. Er den
0r stor? Er den for lille? Hvorfor
Prøver du den ikke?« Hvad kunne
sige til alle hendes spørgsmål?
Hun ville ikke kunne forstå mine
Sfunde, og desuden var de ikke
Vlgtige. Jeg gjorde, som hun fore-
,°g- Jeg vidste, at hvis jeg holdt
Pa mit, ville hun blive ophidset, så
prøvede den.
Jeg følte mig meget nøgen,
bksget oversmart. Hun blev allige-
e* ophidset: ȁh, hvor er den
?bmk! Farven passer lige til dig!
Hu ser så sød ud i den! Jeg tror ik-
ke> at du er taknemmelig over for
Uen pig6i som gav den til dig! Jeg
®ynes, at det er forfærdeligt at la-
ue den ligge i skuffen! Hvorfor
ruger du den ikke? Er du genert?
deg ville gøre alt for at have så fin
en brun hud som du har! Er du ge-
bert over dine ben? Se på mine
an, og jeg bruger baby-doll nat-
kjole!« Jeg begyndte at græde.
"Hvor er det dumt af dig at græ-
ue, hvor er det tosset! Hvem har
n°gensinde hørt om nogen, der
Slæder over en baby-doll natkjo-
Vi blev begge to meget stille.
Hvordan skulle jeg forklare, at
ikke græd over baby-doll nat-
kjolen? Jeg ville gerne fortælle
ende, hvad jeg følte, men jeg
unne ikke. Jeg ville gerne fortæl-
bende, at jeg gemte den som et
kl.
euodie, fordi den var alt for
Sruuk til at have på i en gammel
Seug, at jeg var bange for, at den
Ule blive krøllet over det hele, og
aj: jeg ikke ønskede at vaske den
frygt for, at det pæne skulle gå
,1 den. Jeg ville gerne fortælle
®ude, at jeg var meget taknem-
melig over for den person, som
?vde givet den til mig, og at jeg
lste min taknemmelighed ved at
Prove at få den til at vare så læn-
§e som muligt. Jeg ønskede at
,°rtælle hende, at jeg ikke var op-
5aget til at vise min krop frem,
at det at vise sin krop frem, der
v°r jeg kom fra, bliver beskrevet
°m anguniattuk, at være på jagt
, ter en mand; ordet bliver også
, rUgt om hunde i løbetiden. Der
v°r jeg kommer fra, viser en da-
e *bke, hvad hun har.
.."fru qallunaaq brød endelig
ji! beden ved at sige: »Jeg havde
ke forstået, at du var så genert.
, eS er forfærdelig ked af det. Du
ehøver ikke at have den på, hvis
u mke har lyst til det. Når det
kommer til stykket, er det din.«
Jeg ønskede bare, at hun ville la-
de være med at snakke om det.
Jeg græd, fordi hun viste mig så
meget opmærksomhed, og hun
fornærmede min baby-doll nat-
kjole ved ikke at forstå, at det var
min skat. Det var første gang, der
havde været en ulykkelig stem-
ning mellem min qallunaaq og
mig, siden vi mødtes. Det var før-
ste gang, jeg havde forsvaret mi-
ne anskuelser uden at følge hen-
des. Det fik mig til at spekulere
på, hvor mange gange der ville ha-
ve været en ulykkelig stemning
mellem os, hvis jeg ikke havde
fulgt hende, og hvis jeg i stedet
for havde prøvet at forklare hen-
de, hvad jeg mente.«
Da Minnie havde været ét år i
Ottawa, fik hun at vide, at hun
kunne få 10 dages ferie, og hun
besluttede at rejse hjem.
»Jeg troede, jeg var
en dronning.«
»Det var en uforglemmelig ople-
velse at komme hjem. Alting så
så småt ud, men var alligevel så
velkendt. Der var så fredeligt.
Der var ingen, der skyndte sig, el-
ler så ud som om de bar på en stor
byrde. Der var ingen røde og
grønne lys, som man skulle tænke
på, når man var ude at gå, og der
var ikke noget med, at man skulle
se sig for to gange, før man gik ud
på gaden, der var ingen nøgler at
huske på, når man skulle ind i et
telt, og ingen regler ved måltider-
ne man skulle følge. Ikke engang
uret, som jeg så på som den første
ting om morgenen og den sidste
ting om aftenen, syntes længere
at være vigtigt.
Den første dag jeg var hjemme,
gav jeg hånden til en masse men-
nesker. Jeg følte mig meget be-
tydningsfuld og lagde mærke til,
at man lyttede til, hvad jeg sagde.
Jeg tiltrak mig den form for op-
mærksomhed i et par dage, eller
jeg prøvede i det mindste på det.
Den tredje morgen brast boblen.
Min bedstemor havde ikke for-
andret sig. Hun var stadig den
samme og havde fremfor alt sta-
dig sine egne regler. Hendes hold-
ning over for mig og min bror var
stadig den samme: vi måtte stå
op, så snart vi vågnede, klæde os
på og gå ud og se på verden.
Ifølge min bedstemor var jeg
ikke længere en dame. Hun fortal-
te mig, at min mund var vokset
alt for meget, at jeg var doven og
alt for forkælet, at jeg var som en
istap, der ville knække, hvis jeg
fik besked om at gøre noget. Jeg
måtte deltage i de daglige sysler,
holde rent inde i teltet, hente
spande med vand, hugge brænde,
hjælpe min bror med at se på net-
tene i vandet, rense fisk, plukke
ænder, lave brød, vaske, varme
vand på ilden — mange, mange
ting som jeg ikke havde gjort, si-
den jeg rejste sydpå. Da det blev
sengetid, havde jeg ondt i musk-
lerne, og det var ikke vanskeligt
at falde i søvn. Jeg blev en dron-
ning igen, men i en anden betyd-
ning. Jeg fik ros, fordi jeg stadig
kunne udføre de daglige sysler.
De, der kom og besøgte os, var
forbavset over, at jeg ikke havde
glemt mit sprog, og at jeg ikke
satte næsen i sky, når det gjaldt
det daglige arbejde, at jeg ikke ig-
norerede folk, og fremfor alt at
jeg stadig kunne røre ved sæl-
skind og spise sælkød, til og med
råt sælkød. Ingen andre end min
bedstemor havde ret til at sætte
mig på plads.«
Dette foregik i 1958. Siden da
er der sket meget i Minnie Aodla
Freemans liv. Hun er blevet gift
med en canadisk etnograf og er
blevet fast boende i det sydlige
Canada, og hun har fået børn.
sapåtiungmat decemberip 3-åne Nungme timerssortarfigssuarme igdloKarfit sisamat peKatauvfigissåinik Tae-Kwon-do-
mik nunavtine pissartångorniungneKarpoK. igdloKarfit pe«ataussut tåssåuput Ausiait, Sisimiut, ManitsoK Nugdlo. ang-
jugdlit OKimåunerit unangmineråne uko ajugåuput: 1. Therkild Berthelsen, Nuk. 2. Frederik Rosing, Nuk, 3. Karl Inge-
mann, Sisimiut. angajugdITt akunagtumik OKimåussusigdlit: 1. Valdemar Skifte, ManTtso«, 2. Mathias Ingemann, Sisi-
miut, 3. Jens Søholm, Ausiait. angajugdITt OKingnerit: 1. Daniel Møller, ManitsoK, 2. Jens Kreutzmann, Nuk, 3. Juliane
Reimer, Ausiait. nukardlit A: 1. UjunguaK Lynge, Nuk, 2. Kristian Rosing, ManitsoK, 3. Riel Høegh, Nuk. nukardITt B: 1.
Lars Møller Jensen, ManitsoK, 2. Mikael Kreutzmann, Nuk, 3. Timas Kajussen, Sisimiut. iligigkutårdlune unangminerme
Nuk ajugauvoK. — Kissungmik napisiniaunerme ajugaussut: 1. Karl Ingemann, Sisimiut, 2. Frederik Rosing, Nuk, 3. Jør-
gen Egede, ManitsoK. Tae-Kwon-do-me periautsimik Tul-imik unangminerme ajugaussut: 1. Jens Kreutzmann, Nuk, 2.
Valdemar Skifte, ManitsoK, 3. Karl Kristian Ostermann, Ausiait.
Søndag den 3. december arrangeredes i Godthåbhallen det første grønlandsmesterskab i Tae-Kwon-do med deltagelse
af fire byer, nemlig Egedesminde, Holsteinsborg, Sukkertoppen og Godthåb. Vi bringer vinderne her: Seniorer svær-
vægt: 1. Therkild Berthelsen, Godthåb, 2. Frederik Rosing, Godthåb, 3. Karl Ingemann, Holsteinsborg. Seniores middel-
vægt: 1. Valdemar Skifte, Sukkertoppen, 2. Mathias Ingemann, Holsteinsborg, 3. Jens Søholm, Egedesminde. Seniorer
letvægt: 1. Daniel Møller, Sukkertoppen, 2. Jens Kreutzmann, Godthåb, 3. Juliane Reimer, Egedesminde. Juniorer A-
klasse: 1. UjunguaK Lynge, Godthåb, 2. Kristian Rosing, Sukkertoppen, 3. Riel Høegh, Godthåb. Juniorer B-klasse: 1.
Lars Møller Jensen, Sukkertoppen, 2. Mikael Kreutzmann, Godthåb, 3. Timas Kajussen, Holsteinsborg. Vinder i hold-
kamp: Nuk Tae-Kwon-do klub. Bræddebrækkeri: 1. Karl Ingemann, Holsteinsborg, 2. Frederik Rosing, Godthåb, 3. Jør-
gen Egede, Sukkertoppen. I konkurrencen i en bestemt bevægelse kaldet »Tul«: Jens Kreutzmann, Godthåb, 2. Valde-
mar Skifte, Sukkertoppen, 3. Karl Kristian Ostermann, Egedesminde.
Hun er stadig beskæftiget med at
oversætte, men hun arbejder også
som selvstændig forfatter. Hun
har fået trykt både digte og no-
veller, og hun har også skrevet et
skuespil med titlen »Survival in
the South«, »Om at overleve syd-
på«, som blev opført i Ottawa i
1973. Forhåbentlig bliver bogen
»Mit liv blandt qallunaaq’erne«,
som er hendes første bog, oversat
til grønlandsk og/eller dansk.
Minnie Aodla Freeman:
Life Among the Qallunaat.
Hurtig Publishers, 1978,
Edmonton, Alberto, Canada.
CANADA
pr. fly
Interesserede kan henvende
sig til
Tage Schjøtt
tlf. 3 10 01
Officielt
Under 2. oktober 1979 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændringer vedrørende »BRAN-
LACO ApS«« af Godthåb:
Medlem af bestyrelsen Anders Jonas
Lars Peter Brøns er valgt til bestyrel-
sens formand. Under 1. maj 1979 er
selskabets vedtægter ændret. Ind-
skudskapitalen er udvidet med
150.000 kr. ved udstedelse af fondsan-
parter. Indskudskapitalen udgør heref-
ter 300.000 kr. fuldt indbetalt. Be-
stemmelserne om indskrænkninger i
anparternes omsættelighed er ændret,
jfr. vedtægternes § 7. Selskabet teg-
nes af bestyrelsens formand alene eller
af en direktør alene eller af den samle-
de bestyrelse.
POLITIMESTEREN 1 GRØNLAND.
Godthåb, den 18. december 1979
J. R. Karlsson
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
PAMIUT
Teknisk assistent
Stillingen som teknisk assistent i kommunens tekniske for-
valtning er ledig til besættelse snarest.
Arbejdsområdet i teknisk forvaltning omfatter bl. a. vejvæ-
sen, terrænpleje, dag- og natrenovation, byplanlægning, til-
syn med kommunens bygninger samt betjening af bygderne
Arsuk, Avigait og Narssalik.
Stillingen byder på interessante og gode udviklingsmulighe-
der for den rette mand/kvinde.
Der stilles krav om en god teoretisk uddannelse som tek-
nisk assistent/tegner eller en uddannelse der svarer hertil.
En dobbeltsproget medarbejder foretrækkes, og der lægges
vægt på personlige kvalifikationer som initiativ, ordens-
sans, stabilitet og samarbejdsvilje.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale mel-
lem Ministeriet for Grønland og pågældendes organisation.
Yderligere oplysninger om stillingens indhold m.v. kan ind-
hentes hos kommuneingeniør J. Å. Mortensen eller ingeniør
Bent Hakanowitz, tlf. 1 70 12.
Udførlig ansøgning med redegørelse for faglig- og teoretisk
uddannelse bilagt dokumentation af eksamensbeviser og an-
befalinger indsendes senest den 15. januar 1980 til:
Påmiut kommunalbestyrelse
Postboks 93, 3940 Påmiut
21