Atuagagdliutit - 13.03.1980, Side 22

AG
De unge skal være med til
at lave sociale reformer
De unge skal inddrages i løsningen af deres proble-
mer, siger landsstyremedlem for socialvæsen, der
vil have socialkommission med ungdomsudvalg og
debat i alle skoler om ungdommens situation.
Ungdommens problemer bliver et
af de vigtige emner for den nye so-
cialkommission, og landsstyre-
medlem Moses Olsen vil have, at
de unge selv skal være med til at
finde løsninger.
Moses Olsen siger til AG, at
han forestiller sig et særligt ud-
valg under den kommende social-
kommission, hvor de unge selv
skal deltage, og han vil foreslå
landsstyremedlem for kultur og
undervisning, Thue Christiansen,
at ungdommens problemer bliver
diskuteret i en del af orienterings-
timerne i samtlige ældre klasser i
skolerne.
— Det er meget vigtigt, at de
unge selv inddrages i debatten om
ungdommens problemer, og at de
selv er med til at finde de rigtige
løsninger, siger Moses Olsen. —
De unge skal gøres medansvarli-
ge for udviklingen, og de kan frem
for nogen besvare det helt centra-
le spørgsmål: Hvad er det nuti-
dens grønlandske ungdom mang-
ler?
— Hjemmestyret er en ramme,
der giver os mulighed for selv at
løse problemerne. Nu gælder det
Landsmøde i Siumut
Siumut holder landsmøde til ef-
teråret i Nuuk. På et hovedbesty-
relsesmøde den 6. marts blev det
besluttet, at afholde landsmødet
fra den 15. september.
Siumut stiller sig bag
Aasivik
Siumuts hovedbestyrelse vil op-
fordre samtlige 52 partiafdelinger
til at medvirke i det forberedende
arbejde på lokalt plan af somme-
rens Aasivik-stævne, der holdes
ved Nuuk.
Det besluttede hovedbestyrel-
sen på sit møde den 6. marts, en
en pressemeddelelsen skriver
man:
— Hovedbestyrelsen ønsker
herved at give udtryk for, at par-
tiet nu er parat til en direkte med-
virken som parti til Aasiviks gen-
nemførelse.
Siumuts hovedbestyrelsen pe-
ger i den forbindelse på, at partiet
ved medlemmernes frivillige del-
tagelse har medvirket i samtlige
hidtidige Aasivik-arrangementer.
sianTtsumik
aperigaine...
Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut
ilaussortap Konrad Steenholdtip
Atåssumérsup nunavtine nålag-
kersuissunut apemutigå tekniki-
kut ajornartorsiutit nunaKarfigi-
ssame TV-kut atortorissat ra-
diuvdlo mellembølgikut tusarnår-
neKartarneranut tungassut. — a-
kissutisiarale akuerissagssåu-
ngitdluinarpoK, inatsissartut a-
tautsimlneråne onarpoK.
— ilumorpoK nåmaginartumik
navsuiauteKartitsisimånginer-
put, kulturenarnermut iliniarti-
taunermutdlo nålagkersuissut pi-
ssortautitåt Thue Christiansen a-
kivoK. — tamatumungale pissu-
tauvoK apemumik påsingnig-
dluånginerput. taimatutdle onar-
nera isumanåsångilaK sianitsu-
mik aperigåine åma sianitsumik
akissutisissariaKarnermik, na-
ngigdlune Thue Christiansen o-
KarpoK. .. -h.
om at fylde rammen og involvere
alle i at bekæmpe den indre fjende
i det grønlandske samfund, fort-
sætter landsstyremedlemmet.
Social reform
Under landsstyreformanden Jo-
nathan Motzfeldts åbningstale i
landstinget blev det nævnt, at
landsstyret påtænker at nedsæt-
te en socialkommission.
— Jeg lovede under efterårs-
samlingen at foretage en revision
af samtlige sociale vedtægter, for-
klarer Moses Olsen, der er lands-
styremedlem for socialvæsenet.
— Efter at have set nærmere på
området, er jeg kommet til den
opfattelse, at vi trænger til en he-
le social reform.
Derfor vil vi nedsætte en social-
kommission.
Moses Olsen forklarer videre,
at kommissionen vil blive nedsat i
samarbejde med landstingets so-
cialudvalg, og at den i hvert fald
skal bestå af repræsentanter for
centraladministrationen i hjem-
mestyret og kommunerne. Speci-
elt kommunerne lægger Moses
Olsen meget vægt på.
— Det er dem, der sidder med
den daglige behandling af de man-
ge og alvorlige sociale problemer.
Moses Olsen vil under land-
— Da det for det meste er staten,
som financierer boligbyggeriet i
Grønland, er det også den som be-
stemmer, siger Martha Labansen,
medlem af Nuk kommunalbesty-
relse for Siumut, da AG henvend-
te sig i forbindelse med boligbyg-
geriet i »NugssuaK« uden for
Nuk.
— Kommunens ansvar er ble-
vet større på forskellige områder
siden hjemmestyrets indførelse.
Kommunen bliver af Ministeriet
for Grønland opfordret til at kom-
me med forslag og krav angående
boligbyggeriet, og når det er nød-
vendigt bliver kommunalbesty-
relsen opfordret til at kritisere.
Men når vi henvender os bliver vi
ikke altid hørt. Som eksempel kan
jeg nævne at vi fra kommunens
side har ønsket at blokbyggeriet
på »NugssuaK« kun skulle være
et to-etagers byggeri, men det har
ministeriet ikke kunnet efterkom-
me, da det ellers ville blive for
dyrt, siger Martha Labansen.
Ansvaret
— Det er en vigtig ting at ansva-
ret kan placeres et sted. For eks-
empel har vi her i kommunen en
byggestyre-gruppe, som fører til-
syn med kommunens eget bygge-
ri. Denne byggestyregruppe sid-
der i økonomiudvalget. Det er
kommuneingeniøren der i det dag-
lige fører tilsyn med kommunens
byggeri, og dukker der et problem
stingssamlingen diskutere hele
ideen om en socialkommission
med socialudvalget i landstinget.
Han vil i denne forbindelse også
forelægge sin ide om et særligt
ungdomsudvalget under kommis-
sionen.
Halvdelen af befolkningen
— Ungdommens problemer er et
stadigt tilbagevendende emne, ik-
ke mindst i de forskellige kommu-
nalbestyrelser, siger Moses Ol-
sen, der peger på, at ifølge stati-
stikken så var pr. 1. januar 1979
58 pct. af Grønlands befolkning
mellem nul og 24.
— Der er altså ingen tvivl om,
at det er en meget stor gruppe,
den største i vores samfund, og
det er den, der skal stå for den
fremtidige udvikling af Grønland,
tilføjer han.
AG: — Hvordan vurderer du
selv ungdommens situation idag?
— Samfundsudviklingen går
stærkt, og de unge er i dag tidlige-
re voksne end vi var. Men de føler
sig overflødige, og derfor er det
meget vigtigt at få dem med ind i
et ansvar for udviklingen af sam-
fundet.
Moses Olsen nævner i den for-
bindelese, at han også arbejder
med Siumuts gamle tanke om en
samfundspligt.
— Det er katastrofalt, at de un-
ge føler sig uden for, samtidig
med at Grønland såt over for selv
at skulle udforme fremtidens
samfund, siger han og tilføjer, at
han endnu ikke er så langt i sine
op under byggeriet, samler han
byggestyre-gruppen sammen og
dér tager man stilling til proble-
met. Derved undgår man fejl og
mangler når byggeriet er færdigt,
siger Martha Labansen.
— Ved statsbyggeriet kan man
have svært ved at placere ansva-
ret, fordi der er for mange, der har
noget at skulle have sagt.
—■ Jeg mener at staten, her
GTO, også burde have en bygge-
styregruppe, sådan at evt. fejl
kan blive opdaget inden byggeriet
er færdigt, siger Martha Laban-
sen.
Børnehaven
— Da jeg i 1979 kom ind i kommu-
nalbestyrelsen, fandt jeg ud af at
den kombinerede børne- og vug-
gestue først ville stå færdig i
1983-84. Siumut-gruppen tilskyn-
dede så byggeriet af denne, og re-
sultatet blev, at børne- og vugge-
stuen vil stå færdig i 1981-82.
— Byplanlægningen, som hidtil
er blevet varetaget af GTO, er nu
blevet kommunens ansvar, og her
vil styringen også blive samlet i
én gruppe, så ansvaret ikke kan
skydes fra den ene til den anden.
Til slut siger Martha Labansen
at »Dumpen«, der ligger lige ned-
en for »NugssuaK«, skulle have
været flyttet i år, men i øjeblikket
venter man kun på, at den nye vej
ud til den nye »dump«, som Gto er
ved at anlægge, skal blive færdig.
-na
overvejelser om samfundspligt,
at han kan sige noget konkret.
Debat i klasserne
Moses Olsens tanke om at inddra-
ge skolevæsent i debatten om
ungdommens problemer er ud-
sprunget af et ønske om at få så
mange som muligt inddrage i
kortlægningen af problemerne og
løsningen af dem.
— Jeg forestiller mig, at man
kan inddrage en del af oriente-
ringstimerne, således at eleverne
kan diskutere deres egne proble-
mer og komme med forslag til
ungdomsudvalget i kommissio-
nen.
AG: — Det er usædvanligt at
inddrage skolerne på den måde i
den politiske proces?
— Ja, men det er, synes jeg, bå-
de rimeligt og nødvendigt. Det
nytter ikke at løse ungdommens-
sproblemer fra oven. De unge skal
med ind i en proces. Ellers ved vi
Efter udspil fra en lang række lo-
kalforeninger har Siumuts hoved-
bestyrelse fastlagt partiets hold-
ning over for uranefterforskning
og -udvinding i Grønland.
Det skete på et hovedbestyrel-
sesmøde torsdag den 6. marts, og
det skete uden længere diskussi-
on. Den næsten fuldtallige hoved-
bestyrelse udsendte dagen efter
mødet en pressemeddelelse om si-
ne beslutninger, og det omfatter
bl.a. et krav om folkafstemning
og et stop for yderligere efter-
forskning ved Kvanefjeld, når det
nuværende prøveudvindingspro-
jekt er slut til sommer.
Siumuts hovedbestyrelse peger
først og fremmest på, at befolk-
ningen ikke er blevet tilstrække-
lig grundigt og alsidigt informe-
ret om konsekvenserne af en
eventuel uran udvinding.
Mere oplysning
— Når prøveudvindingsarbejdet
afsluttes til sommer, må uranun-
dersøgelsesaktiviteterne i Grøn-
land indstilles, skriver Siumuts
hovedbestyrelse, der bl.a. omfat-
ter fire landsstyremedlemmer:
Lars Emil Johansen, der er for-
mand for Siumut, Jonathan
Motzfeldt, der er formand for fæl-
lesrådet for Grønlands råstoffer,
Moses Olsen samt Thue Christi-
ansen. Siumuts uran-politik kan
således formodes at være udtryk
for, hvilken politik landsstyret vil
lægge sig på.
Efter stoppet til sommer mener
Siumut, at tiden skal bruges til
oplysning.
— Tiden herefter bør anvendes
til at informere offentligheden om
en uranudvindings forskellige si-
der på en mere tilbundsgående og
mere præcis måde, end tilfældet
hidtil har været, skriver man.
Siumut mener desuden, at de
grønlandske og danske myndig-
heder skal nedsætte en uvildig
gruppe, der kan sikre, at den
grønlandske og den danske of-
fentlighed forsynes med sandfær-
dige informationer om uranudvin-
ding i andre dele af verden.
— Specielt med henblik på
uranbrydningens miljømæssige,
kulturelle og økonomiske påvirk-
ninger for det omgivende sam-
fund, understreger man.
Folkeafstemning
Når der er tilstrækkeligt med op-
lysninger til rådighed for befolk-
ikke, om vi slår ned på det rigtige,
og vi risikere at løsningerne ikke
accepteres af de unge. Samtidig
tror jeg, at hvis vi kan få folk
med, så betyder det også en hold-
ningsproces, der forhåbentligt
kan øge de unges interesse for at
være med i samfundsudviklingen.
Moses Olsen fortsætter: — Det
er også vigtigt, at de unge selv er
med til at vælge, når alle de for-
skellige forslag ligger på bordet.
Grønland vil ikke have råd til at
realisere alle forslag, og her skal
de unge derfor også være med til
at vurdere forslagene mod hinan-
den og selv tage stilling til, hvad
der er bedst med de midler, der vil
være til rådighed.
Moses Olsen nævner til slut, at
han også vil tage kontakt med ar-
rangørerne af sommerens Aussi-
vik og foreslå, at man tager ung-
dommens situation i dagens
Grønland op til debat.
-lip
ningen, så skal en folkeafstem-
ning afgøre, om der skal ske en
uranudvinding i Grønland, fort-
sætter Siumuts hovedbestyrelse.
Hovedbestyrelsen siger ikke
noget om, hvordan Siumut vil
stille sig til en uranudvinding til
sin tid. Men man understreger ty-
deligt, at idag er man imod uran-
udvinding.
— Sålænge situationen om-
kring sikkerheds- og miljøforure-
ningsproblematikken ikke er me-
re afklaret, end den er idag, kan
Siumut ikke gå ind for, at der på-
begyndes uranudvinding noget
steds i Grønland, står der i pres-
semeddelelsen, som er underskre-
vet af Lars Emil Johansen på
hovedbestyrelsens vegne.
Pressemeddelelsen er godkendt
af samtlige medlemmer af Siu-
muts hovedbestyrelse.
Andre ressourcer
Siumuts hovedbestyrelse mener
også, at der foreligger mangelfuld
oplysning af befolkningen angå-
ende andre ressourceefterforsk-
ninger.
For det første vil partiet have,
at befolkningen får klar informa-
tion om, hvilket teknologisk be-
redskab, der overhovedet eksiste-
rer i forbindelse med prøve- og ud-
vindingsboringer i arktiske egne,
hvad enten det bores efter olie el-
ler gas, og hvad enten der foregår
til lands eller til havs.
Siumuts hovedbestyrelse
kræver, at de danske og grønland-
ske myndigheder udarbejder »en
for borgerne letforståelig redegø-
relse« om dette.
Desuden skal de danske og
grønlandske myndigheder også
lave en letfattelig redegørelse for
de biologiske og miljømæssige
skader, som en ressouceudnyttel-
se kan forvolde. Her tænker Siu-
mut både på efterforskning og ud-
vinding af olie, gas og mineraler,
og man peger specielt på som et
eksempel, at redegørelsen skal
omfatte konsekvenserne af øget
skibstrafik i arktiske farvande.
Som tidligere omtalt i AG ar-
bejder de canadiske myndigheder
med planer om en supertankerru-
te langs den grønlandske vest-
kyst med flydende gas, mineraler
og måske senere olie.
-lip.
Byggestyre-
gruppe i GTO
Martha Labansen, som er medlem af kommunal-
bestyrelsen i Nuk, mener at GTO burde have en
gruppe, der fører tilsyn med statsbyggeriet. —
Derved kan man undgå fejl og mangler siger hun
Siumut kræver uran-
stop til sommer
Partiets hovedbestyrelse mener, at befolkningen
skal have flere oplysninger om ressourceudvindin-
gens konsekvenser før der fortsættes
10