Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 13.03.1980, Blaðsíða 22
De unge skal være med til at lave sociale reformer De unge skal inddrages i løsningen af deres proble- mer, siger landsstyremedlem for socialvæsen, der vil have socialkommission med ungdomsudvalg og debat i alle skoler om ungdommens situation. Ungdommens problemer bliver et af de vigtige emner for den nye so- cialkommission, og landsstyre- medlem Moses Olsen vil have, at de unge selv skal være med til at finde løsninger. Moses Olsen siger til AG, at han forestiller sig et særligt ud- valg under den kommende social- kommission, hvor de unge selv skal deltage, og han vil foreslå landsstyremedlem for kultur og undervisning, Thue Christiansen, at ungdommens problemer bliver diskuteret i en del af orienterings- timerne i samtlige ældre klasser i skolerne. — Det er meget vigtigt, at de unge selv inddrages i debatten om ungdommens problemer, og at de selv er med til at finde de rigtige løsninger, siger Moses Olsen. — De unge skal gøres medansvarli- ge for udviklingen, og de kan frem for nogen besvare det helt centra- le spørgsmål: Hvad er det nuti- dens grønlandske ungdom mang- ler? — Hjemmestyret er en ramme, der giver os mulighed for selv at løse problemerne. Nu gælder det Landsmøde i Siumut Siumut holder landsmøde til ef- teråret i Nuuk. På et hovedbesty- relsesmøde den 6. marts blev det besluttet, at afholde landsmødet fra den 15. september. Siumut stiller sig bag Aasivik Siumuts hovedbestyrelse vil op- fordre samtlige 52 partiafdelinger til at medvirke i det forberedende arbejde på lokalt plan af somme- rens Aasivik-stævne, der holdes ved Nuuk. Det besluttede hovedbestyrel- sen på sit møde den 6. marts, en en pressemeddelelsen skriver man: — Hovedbestyrelsen ønsker herved at give udtryk for, at par- tiet nu er parat til en direkte med- virken som parti til Aasiviks gen- nemførelse. Siumuts hovedbestyrelsen pe- ger i den forbindelse på, at partiet ved medlemmernes frivillige del- tagelse har medvirket i samtlige hidtidige Aasivik-arrangementer. sianitsumik aperigåine... Kalåtdlit-nunåne inatsissartunut ilaussortap Konrad Steenholdtip Atåssumérsup nunavtine nålag- kersuissunut apemutigå tekniki- kut ajornartorsiutit nunaKarfigi- ssame TV-kut atortorissat ra- diuvdlo mellembølgikut tusarnår- neKartarneranut tungassut. — a- kissutisiarale akuerissagssåu- ngitdluinarpoK, inatsissartut a- tautsimlneråne OKarpon. — ilumdrpoK nåmaginartumik navsuiauteKartitsisimånginer- put, kultureKarnermut iliniarti- taunermutdlo nålagkersuissut pi- ssortautitåt Thue Christiansen a- kivoK. — tamatumungale pissu- tauvoK aperKumik påsingnig- dluånginerput. taimatutdle OKar- nera isumaKåsångilaK sianitsu- mik aperigåine åma sianitsumik akissutisissariaKarnermik, na- ngigdlune Thue Christiansen o- KarpoK. . . -h. om at fylde rammen og involvere alle i at bekæmpe den indre fjende i det grønlandske samfund, fort- sætter landsstyremedlemmet. Social reform Under landsstyreformanden Jo- nathan Motzfeldts åbningstale i landstinget blev det nævnt, at landsstyret påtænker at nedsæt- te en socialkommission. — Jeg lovede under efterårs- samlingen at foretage en revision af samtlige sociale vedtægter, for- klarer Moses Olsen, der er lands- styremedlem for socialvæsenet. — Efter at have set nærmere på området, er jeg kommet til den opfattelse, at vi trænger til en he- le social reform. Derfor vil vi nedsætte en social- kommission. Moses Olsen forklarer videre, at kommissionen vil blive nedsat i samarbejde med landstingets so- cialudvalg, og at den i hvert fald skal bestå af repræsentanter for centraladministrationen i hjem- mestyret og kommunerne. Speci- elt kommunerne lægger Moses Olsen meget vægt på. — Det er dem, der sidder med den daglige behandling af de man- ge og alvorlige sociale problemer. Moses Olsen vil under land- stingssamlingen diskutere hele ideen om en socialkommission med socialudvalget i landstinget. Han vil i denne forbindelse også forelægge sin ide om et særligt ungdomsudvalget under kommis- sionen. Halvdelen af befolkningen — Ungdommens problemer er et stadigt tilbagevendende emne, ik- ke mindst i de forskellige kommu- nalbestyrelser, siger Moses Ol- sen, der peger på, at ifølge stati- stikken så var pr. 1. januar 1979 58 pet. af Grønlands befolkning mellem nul og 24. — Der er altså ingen tvivl om, at det er en meget stor gruppe, den største i vores samfund, og det er den, der skal stå for den fremtidige udvikling af Grønland, tilføj er han. AG: — Hvordan vurderer du selv ungdommens situation idag? — Samfundsudviklingen går stærkt, og de unge er i dag tidlige- re voksne end vi var. Men de føler sig overflødige, og derfor er det meget vigtigt at få dem med ind i et ansvar for udviklingen af sam- fundet. Moses Olsen nævner i den for- bindelese, at han også arbejder med Siumuts gamle tanke om en samfundspligt. — Det er katastrofalt, at de un- ge føler sig uden for, samtidig med at Grønland såt over for selv at skulle udforme fremtidens samfund, siger han og tilføjer, at han endnu ikke er så langt i sine Byggestyre- gruppe i GTO Martha Labansen, som er medlem af kommunal- bestyrelsen i Nuk, mener at GTO burde have en gruppe, der fører tilsyn med statsbyggeriet. — Derved kan man undgå fejl og mangler siger hun — Da det for det meste er staten, som financierer boligbyggeriet i Grønland, er det også den som be- stemmer, siger Martha Labansen, medlem af Nuk kommunalbesty- relse for Siumut, da AG henvend- te sig i forbindelse med boligbyg- geriet i »NugssuaK« uden for Nuk. — Kommunens ansvar er ble- vet større på forskellige områder siden hjemmestyrets indførelse. Kommunen bliver af Ministeriet for Grønland opfordret til at kom- me med forslag og krav angående boligbyggeriet, og når det er nød- vendigt bliver kommunalbesty- relsen opfordret til at kritisere. Men når vi henvender os bliver vi ikke altid hørt. Som eksempel kan jeg nævne at vi fra kommunens side har ønsket at blokbyggeriet på »NugssuaK« kun skulle være et to-etagers byggeri, men det har ministeriet ikke kunnet efterkom- me, da det ellers ville blive for dyrt, siger Martha Labansen. Ansvaret — Det er en vigtig ting at ansva- ret kan placeres et sted. For eks- empel har vi her i kommunen en byggestyre-gruppe, som fører til- syn med kommunens eget bygge- ri. Denne byggestyregruppe sid- der i økonomiudvalget. Det er kommuneingeniøren der i det dag- lige fører tilsyn med kommunens byggeri, og dukker der et problem op under byggeriet, samler han byggestyre-gruppen sammen og dér tager man stilling til proble- met. Derved undgår man fejl og mangler når byggeriet er færdigt, siger Martha Labansen. — Ved statsbyggeriet kan man have svært ved at placere ansva- ret, fordi der er for mange, der har noget at skulle have sagt. — Jeg mener at staten, her GTO, også burde have en bygge- styregruppe, sådan at evt. fejl kan blive opdaget inden byggeriet er færdigt, siger Martha Laban- sen. Børnehaven — Da jeg i 1979 kom ind i kommu- nalbestyrelsen, fandt jeg ud af at den kombinerede børne- og vug- gestue først ville stå færdig i 1983-84. Siumut-gruppen tilskyn- dede så byggeriet af denne, og re- sultatet blev, at børne- og vugge- stuen vil stå færdig i 1981-82. — Byplanlægningen, som hidtil er blevet varetaget af GTO, er nu blevet kommunens ansvar, og her vil styringen også blive samlet i én gruppe, så ansvaret ikke kan skydes fra den ene til den anden. Til slut siger Martha Labansen at »Dumpen«, der ligger lige ned- en for »NugssuaK«, skulle have været flyttet i år, men i øjeblikket venter man kun på, at den nye vej ud til den nye »dump«, som G to er ved at anlægge, skal blive færdig. -na overvejelser om samfundspligt, at han kan sige noget konkret. Debat i klasserne Moses Olsens tanke om at inddra- ge skolevæsent i debatten om ungdommens problemer er ud- sprunget af et ønske om at få så mange som muligt inddrage i kortlægningen af problemerne og løsningen af dem. — Jeg forestiller mig, at man kan inddrage en del af oriente- ringstimerne, således at eleverne kan diskutere deres egne proble- mer og komme med forslag til ungdomsudvalget i kommissio- nen. AG: — Det er usædvanligt at inddrage skolerne på den måde i den politiske proces? — Ja, men det er, synes jeg, bå- de rimeligt og nødvendigt. Det nytter ikke at løse ungdommens- sproblemer fra oven. De unge skal med ind i en proces. Ellers ved vi ikke, om vi slår ned på det rigtige, og vi risikere at løsningerne ikke accepteres af de unge. Samtidig tror jeg, at hvis vi kan få folk med, så betyder det også en hold- ningsproces, der forhåbentligt kan øge de unges interesse for at være med i samfundsudviklingen. Moses Olsen fortsætter: — Det er også vigtigt, at de unge selv er med til at vælge, når alle de for- skellige forslag ligger på bordet. Grønland vil ikke have råd til at realisere alle forslag, og her skal de unge derfor også være med til at vurdere forslagene mod hinan- den og selv tage stilling til, hvad der er bedst med de midler, der vil være til rådighed. Moses Olsen nævner til slut, at han også vil tage kontakt med ar- rangørerne af sommerens Aussi- vik og foreslå, at man tager ung- dommens situation i dagens Grønland op til debat. -Up Siumut kræver uran- stop til sommer Partiets hovedbestyrelse mener, at befolkningen skal have flere oplysninger om ressourceudvindin- gens konsekvenser før der fortsættes Efter udspil fra en lang række lo- kalforeninger har Siumuts hoved- bestyrelse fastlagt partiets hold- ' ning over for uranefterforskning og -udvinding i Grønland. Det skete på et hovedbestyrel- sesmøde torsdag den 6. marts, og det skete uden længere diskussi- on. Den næsten fuldtallige hoved- bestyrelse udsendte dagen efter mødet en pressemeddelelse om si- ne beslutninger, og det omfatter bl.a. et krav om folkafstemning og et stop for yderligere efter- forskning ved Kvanefjeld, når det nuværende prøveudvindingspro- jekt er slut til sommer. Siumuts hovedbestyrelse peger først og fremmest på, at befolk- ningen ikke er blevet tilstrække- lig grundigt og alsidigt informe- ret om konsekvenserne af en eventuel uran udvinding. Mere oplysning — Når prøveudvindingsarbejdet afsluttes til sommer, må uranun- dersøgelsesaktiviteterne i Grøn- land indstilles, skriver Siumuts hovedbestyrelse, der bl.a. omfat- ter fire landsstyremedlemmer: Lars Emil Johansen, der er for- mand for Siumut, Jonathan Motzfeldt, der er formand for fæl- lesrådet for Grønlands råstoffer, Moses Olsen samt Thue Christi- ansen. Siumuts uran-politik kan således formodes at være udtryk for, hvilken politik landsstyret vil lægge sig på. Efter stoppet til sommer mener Siumut, at tiden skal bruges til oplysning. — Tiden herefter bør anvendes til at informere offentligheden om en uranudvindings forskellige si- der på en mere tilbundsgående og mere præcis måde, end tilfældet hidtil har været, skriver man. Siumut mener desuden, at de grønlandske og danske myndig- heder skal nedsætte en uvildig gruppe, der kan sikre, at den grønlandske og den danske of- fentlighed forsynes med sandfær- dige informationer om uranudvin- ding i andre dele af verden. — Specielt med henblik på uranbrydningens miljømæssige, kulturelle og økonomiske påvirk- ninger for det omgivende sam- fund, understreger man. Folkeafstemning Når der er tilstrækkeligt med op- lysninger til rådighed for befolk- ningen, så skal en folkeafstem- ning afgøre, om der skal ske en uranudvinding i Grønland, fort- sætter Siumuts hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen siger ikke noget om, hvordan Siumut vil stille sig til en uranudvinding til sin tid. Men man understreger ty- deligt, at idag er man imod uran- udvinding. — Sålænge situationen om- kring sikkerheds- og miljøforure- ningsproblematikken ikke er me- re afklaret, end den er idag, kan Siumut ikke gå ind for, at der på- begyndes uranudvinding noget steds i Grønland, står der i pres- semeddelelsen, som er underskre- vet af Lars Emil Johansen på hovedbestyrelsens vegne. Pressemeddelelsen er godkendt af samtlige medlemmer af Siu- muts hovedbestyrelse. Andre ressourcer Siumuts hovedbestyrelse mener også, at der foreligger mangelfuld oplysning af befolkningen angå- ende andre ressourceefterforsk- ninger. For det første vil partiet have, at befolkningen får klar informa- tion om, hvilket teknologisk be- redskab, der overhovedet eksiste- rer i forbindelse med prøve- og ud- vindingsboringer i arktiske egne, hvad enten det bores efter olie el- ler gas, og hvad enten der foregår til lands eller til havs. Siumuts hovedbestyrelse kræver, at de danske og grønland- ske myndigheder udarbejder »en for borgerne letforståelig redegø- relse« om dette. Desuden skal de danske og grønlandske myndigheder også lave en letfattelig redegørelse for de biologiske og miljømæssige skader, som en ressouceudnyttel- se kan forvolde. Her tænker Siu- mut både på efterforskning og ud- vinding af olie, gas og mineraler, og man peger specielt på som et eksempel, at redegørelsen skal omfatte konsekvenserne af øget skibstrafik i arktiske farvande. Som tidligere omtalt i AG ar- bejder de canadiske myndigheder med planer om en supertankerru- te langs den grønlandske vest- kyst med flydende gas, mineraler og måske senere olie. -Up. 10

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.