Atuagagdliutit - 25.09.1980, Side 4

AG
Regeringens
omdømme
kan blive skadet
Selv om landsstyret har forståelse for regeringens
holdning i laksestriden, udtrykte landsstyreforman-
den frygt for dens omdømme, hvis der sker genta-
gelser
Grønlands landsting startede fre-
dag sin efterårssamling med den
traditionelle gudstjeneste i Nuuk
gamle kirke, hvor vicebiskop Jens
Chr. Chemnitz prædikede.
I sin prædiken understregede
vicebiskoppen det ansvar lands-
tingsmedlemmerne har overfor
den opgave, de er valgt til at løse.
Ikke ved individuelt at tjene sin
egen sag, men i fællesskab for
samfundet.
Laksestriden
I sin åbningstale beskæftigede
landsstyreformanden sig bl. a.
med laksestriden og gav udtryk
for, at der i landsstyret var for-
ståelse for Danmarks holdning.
— At den danske regering ikke
kunne modstå canadierne og EF’s
pres i laksesagen forstår vi. Men
en evt. gentagelse af en sådan dis-
position over for hjemmestyret
frygter jeg vil skade den danske
regerings omdømme — også set
fra den vågne verdensopinion,
sagde Jonathan Motzfeldt og un-
derstregede, at han ikke mener, at
landsstyret har begået noget som
helst aftalebrud. — Det agter vi
heller ikke at bruge som udgangs-
punkt under de kommende for-
handlinger, fortsatte han.
Nordisk Råd
Jonathan Motzfeldt udtrykte be-
klagelse over, at det går langsomt
med Grønlands optagelse i Nor-
disk Råd. Han fandt det afgøren-
de, for et sådant bredt nordisk
samarbejde kan etableres, at alle
lovgivende forsamlinger indenfor
den nordiske kulturkreds er re-
præsenteret på passende vis i
Nordisk Råd.
Inuit-samarbejdet
Om det netop etablerede samar-
bejde mellem Grønland og Inuit-
befolkningerne i Canada og Ala-
ska gennem ICC fandt han det
glædeligt, at dette samarbejde
synes at finde den rette melodi,
og han fortsatte:
— Landsstyret tillægger dette
samarbejde stor værdi, og vi an-
befaler landstinget at godkende
samarbejdsaftalen, der iøvrigt
bygger på næsten de samme prin-
cipper som det samarbejde, vi
kender fra Nordisk Råd.
EF-medlemsskabet
Om EF-samarbejdet sagde Jona-
than Motzfeldt, at landsstyret
meget vanskeligt kunne se, at der
i den forløbne tid er sket reelle
fremskridt med hensyn til at sikre
Grønlands afgørende generelle
særordninger indenfor EF.
— Landsstyret vil derfor i over-
ensstemmelse med tidligere løfter
arbejde hen imod at præsentere et
oplæg på forårssamlingen 1981,
der omhandler forslag til, hvorle-
des og hvornår en afstemning om
hjemmestyrets fremtidige relatio-
ner til EF kan ske. Landsstyret
vil gøre sit til, at forslaget virke-
liggøres i den bedst mulige forstå-
else med den danske regering, op-
lyste han.
Råstofferne
Jonathan Motzfelt kom i sin åb-
ningstale ikke direkte ind på
uranproblematikken. Men han op-
lyste, at arbejdet i Fællesrådet
vedr. mineralske råstoffer var eni-
ge om, at den almindelige kort-
lægning af Grønland, som vareta-
ges af GGU, skal fortsætte, såle-
des at der skabes klarhed over,
hvad der egentlig skjuler sig i
Grønlands undergrund.
— Fællesrådet kommer heref-
ter alene ind i billedet, hvor der
konstateres så betydelige fore-
komster, at det forekommer øn-
skeligt at undersøge, hvorvidt en
udvinding vil være økonomisk
mulig.
Landsrådsformanden oplyste
videre, at der i overensstemmelse
med hjemmestyrets politik var
satset højest på vandkrafts- og
kulundersøgelser, og at disse var
fortsat, selv om de ikke havde
givet anledning til nogen særlig
optimisme. Det fremgik af talen,
at der i overensstemmelse med
den vedtagne politik fortsat var
modstand mod yderligere efter-
forskning og udvinding af olie til
havs.
Om Fællesrådets indstilling til
landstinget om olieeftersøgning
til lands, fandt han ikke, at dette
var nogen revolutionerende be-
slutning, og han understregede,
at landsstyret ikke vil kaste sig
hovedkuls ind i dette projekt
uden at alle miljømæssige og
samfundsmæssige spørgsmål
nøje er belyst.
Erhvervslivet
Usikkerhed omkring EF’s mang-
lende fiskeripolitik kombineret
med manglende grønlandsk delta-
gelse i forhandlingerne med tre-
dielande om fiskerirettigheder
ved Grønland har medført, at
1980 har været et meget dårligt
år for hovederhvervet, fiskeriet,
sagde han og bebudede, at det er
muligt at landstinget kommer til
at tage EF’s fiskeripolitik op som
et ekstraordinært punkt i denne
samling.
Derefter omtalte landsstyrefor-
manden nogle af de lovinitiativer,
landsstyret har vedtaget, og som
har afgørende betydning for »vor
egen udformning af det grønland-
ske samfund.«
Herunder nævnte han bl. a. lov-
forslaget om ansættelser i Grøn-
land, der vil regulere tilvandrin-
gen af fremmed arbejdskraft til
det grønlandske arbejdsmarked.
Jonathan Motzfeldt bebudede
endvidere, at der i denne samling
bliver fremsat et lovforslag om er-
hvervsmæssigt fiskeri, fangst og
jagt.
Endvidere bliver der fremsat
tre forslag til landstingsforord-
ninger vedrørende erhvervsud-
dannelsespolitikken:
1) Forslag til landstingsforord-
ning for Grønland om erhvervs-
mæssige uddannelser, uddannel-
sesstøtte og erhvervsvejledning,
der er udformet som en hovedlov
for de nævnte områder.
2) En rammelov for EFG-ud-
dannelserne, og
3) forslag til konsulentformid-
ling.
Inatsisartut ataatsimiittarfiat inatsisartut ataatsimiinnerat ammarneqarmat tusarnaarianik ulikkaarpoq. (Ass.: Torben Lodberg).
Der var fyldt på tilskuerpladserne i landstingssalen, da landstinget startede sin efterårssamling. (Foto: Torben Lodberg).
— Naalagara, qaqugu? Nunatsinni naalakkersuisunut ilaasortap Lars Emil Johansenip siulittaasup Jonathan Motzfeldtip ammaalluni
oqalugiarnerani nalunaaqutsi qiviaraa. (Ass.: Torben Lodberg).
— Hvorlænge mon han bliver ved? Landsstyremedlem Lars Emil Johansen ser på uret under Jonathan Motzfeldts åbningstale. (Fo-
to: Torben Lodberg).
Skatte- og afgifts-
forhøjelser skal
give 32 miil.
Landsstyret foreslår landsskatten forhøjet med
1 pct. og en generel forhøjelse af afgifterne på ca.
15 pct.
Landsrådsformanden gennem-
gik derefter nogle af de initiati-
ver, der var taget i forbindelse
med at udforme en ny sociallov-
givning, og han nævnte nogle af
de opgaver landsstyreområdet for
sociale anliggender bliver pålagt,
når det 1. januar 1981 overtager
rådgivnings- og visitationsafde-
lingen i Danmark fra ministeriet
for Grønland.
Også indenfor kultur- og under-
visningsområdet vil der i denne
samling blive fremsat forslag til
forordninger og love, som bety-
der, at hjemmestyret er godt på
vej til at fuldende overtagelsen af
hele kultur- og undervisningssek-
toren.
Bygder- og yderdistrikter
Landsstyreområdet for bygder og
yderdistrikter, vil iflg. åbningsta-
len, forstærke sin indsats. Der er
bl. a. anmeldt et forslag om til-
skud til drift af el-værker i byg-
derne.
En ekstra indsats er
nødvendig
I sine afsluttende bemærkninger
understregede landsstyreforman-
den, at det var nødvendigt med en
ekstra indsats, hvis det skal lyk-
kes at gennemføre landsstyrets
program i det kommende år. En
indsats, der kræver indbyrdes
samarbejde, tillid til hinanden,
indbyrdes solidaritet og stabilitet
på arbejdspladserne. Og sidst,
men ikke mindst, hvis mange af
hensigterne skal lykkes, så kræv-
es der også, at der er skabt et
samfund, hvor alle er glade for at
være medlem. -re.
Det økonomiske afsnit i lands-
rådsformandens åbningstale vi-
ste sig ikke at være uden overra-
skelser for skatteborgerne.
Jonathan Motzfeldt meddelte
nemlig, at landsstyret, på bag-
grund af den række forslag der er
lagt frem til efterårssamlingen,
foreslår landsskatten forhøjet
med 1 pct. — fra 2 til 3 pct.
Samtidig foreslår landsstyret
at der sker en generel forhøjelse
af afgifterne på ca. 15 pct.
Tilsammen er disse skatte- og
afgiftsstigninger beregnet til at
ville give et merprovenu på om-
kring 32 miil. kr., hvoraf de 17
mili. kr. skal komme fra stignin-
gen i landsskatten og omkring 15
mili. kr. fra afgiftsstigningerne.
Landsstyret gav allerede under
åbningsdebatten ved sidste efter-
årssamling forvarsler om dette,
og da nu en lang række af de for-
slag, landsstyret arbejder med, er
så langt fremme, at udgifterne
indgår i udgiftsbudgettet, har det
fundet det rigtigst at skabe ba-
lance i budgettet med disse
skatte- og afgiftsforhøjelser.
De nye udgiftskrævende
aktiviteter samler sig om en ræk-
ke planlagte erhvervsmæssige og
kulturpolitiske initiativer, samt
til bestræbelserne på at ophjælpe
bygderne og yderdistrikterne.
Sidstnævnte har resulteret i en
stigning ikke mindst på anlægs-
budgettet.
I sin tåle sagde Jonathan Motz-
feldt bl. a.:
— Landsstyret har fundet det
meget væsentligt, at der også for
de kommende år arbejdes med et
afbalanceret budget, således at
hjemmestyrets ressourcer ikke
tømmes på een gang og således,
at der ikke sker en letsindig låne-
finansiering af hjemmestyrets ak-
tiviteter, og han understregede,
at det er landsstyrets forvent-
ning, at denne balancerede vækst
indenfor den offentlige sektor vil
være med til at stabilisere udvik-
lingen og beskæftigelsen.
-rg-
4