Atuagagdliutit - 25.09.1980, Blaðsíða 9

AG
Sisimiut pillugit
filmiliaq torral-
lataanngilaq
Taassuma pissuseqatai llulissani kujataanilu kom-
muneqarfinni sananeqassasut
K’anga ’80
Inuit nuimasut ilaatigut kunngik-
kormiut aallartitaannit Otto Leis-
neri ilanngullugu qanittukkut
»Sisimiut — illoqarfik Nasaasaap
ataani« Københa vni mi Domus
Technicamut isiginnaariarpaat.
Filmi filmiliortartumit Claus
Hermansenimit sanaavoq. Taas-
suma Narsaq aamma filmiliarisi-
mavaa. Claus Hermansen oqalut-
tuarpoq aamma taamaakannersu-
niik Ilulissat filmiliariniarlugu,
kiisalu Erik Aappalaartup Ka-
laallit Nunaannut nunninneranit
ukiut 1000-nngorpata kujataani
kommunit Nanortalik, Narsaq
Qaqortorlu filmiliorfiginiarlugit.
— Filmit taakku tassaanngillat
takornariaqqusaarutit siunertari-
neruaalli illoqarfiit kommunillu
pineqartut inuuffigineqarnerat
saqqumisumik piviusorpaluttu-
millu oqaluttuariniassallugu,
Claus Hermansen oqarpoq.
Anguniagaq ajunngilluinnar-
tuuvoq, kisiannili filmiliarinerat
eqqarsaatigigaanni isumassar-
siap Claus Hermansenimit torral-
lallugu sananeqarsimanera oqaa-
tigiuminaappoq.
Filmi tamaat malinnaaffigi-
gaanni sanngeequtaa annerusoq
illoqarfimmik inuinillu oqaluttu-
artup avataanit tikittuunera. So-
En eksklusiv forsamling med re-
præsentanter fra kongehuset og
Otto Leisner fra Radiohuset over-
værede fornylig præsentationen
af filmen »Sisimiut — byen under
Kællingehætten« i Domus Tech-
nica i København.
Filmen er lavet af filminstruk-
tøren Claus Hermansen, der også
har produceret filmen om Nars-
saq. Claus Hermansen fortæller,
at der er planer om at lave en lig-
nende film om Ilulissat og — i for-
bindelse med 1000 året for Erik
Den Rødes landgang i Grønland
— en film fra de sydgrønlandske
kommuner Nanortalik, Narssaq,
Qaqortoq.
— Hnesigten med disse film er
ikke egentlig turistpropaganda,
men at fortælle nøgternt og reali-
stisk om livet og naturen i de på-
gældende byer og kommuner, si-
ger Claus Hermansen.
Det er en god målsætning, men
hvad angår Sisimiut-filmen, så
kan man næppe sige, at det er lyk-
kedes for Claus Hermansen at vir-
keliggøre den på overbevisende
måde.
Filmens gennemgående svag-
hed er nok, at man hele tiden for-
oq illoqarfiup inui oqaluttuartin-
neqarsimannginnerippat?
Taamaaliorniarnermut ersiu-
taasutuaq tassaavoq EFGimi i-
linniartut ilinniakkaminnik oqa-
luttuartinneqarnerat. Kisianni
taamaaliortitaanerat ima siun-
nersornerlunneqarsimatigaaq pe-
qataasut ilaatigut nallinnarsisar-
lutik. Allaanngillat isiginnaartit-
sisartutut atukkat pingaarner-
saasussaagaluarlutik nalunerpaa-
sut.
Kiisalu malugisaq ataaseq: taa-
guutit kalaallisuut ikittunnguit a-
torneqartut taaneqaraangamik i-
laatigut oqaatsinik sumiginnaa-
nermik atuinertut pissuseqartar-
put. Oqaatsit tallimat arfinillit ki-
simik pineqarmata atuaasussap i-
ma ilinniarluarsimatigisariaqara-
luarpai allaat nattaqqallisaan-
ngitsumik taasassallugit, taman-
na filmip tullissaani sianigisaria-
qarpoq.
Oqaatigineqarsinnaavorli Sisi-
miut pillugit filmiliaq pinngorti-
tamik assiliisimanermigut nuan-
naarutigisariaqarmat, pingaartu-
millu taaneqassaaq aavariarner-
mit assit.
Qanittukkut filmi Kalaallit Nu-
naanni Qallunaallu nunaanni ta-
kutinneqartussaavoq.
■h.
nemmer, at en udenforstående
fortæller om byen og befolknin-
gen. Hvorfor ikke lade byens egne
indbyggere fortælle?
Eneste tilløb, der blev gjort i
den retning, var at lade elever fra
metalskolen berette om, hvilken
uddannelse, de var igang med.
Men det var instuderet så klod-
set, at man måtte krumme tæer
og have ondt af de unge, der frem-
stod som 3. klasses statister i ste-
det for hovedpersoner.
Og så en irriterende detalje: De
få grønlandske stednavne, der
blev brugt i den danske version af
filmen, blev udtalt så grufuldt og
halsbrækkende, at man slog kors
for sig. Når det kun drejer sig om
5-6 ord, så er det muligt at lære
den rigtige grønlandske udtale,
og det bør man absolut gøre ved
næste film.
Men iøvrigt rummer Sisimiut-
filmen mange skønne naturopta-
gelser, og især kan man fremhæve
afsnittet om rensdyr jagten i bag-
landet.
Filmen vil i den kommende tid
blive vist både i Grønland og i
Danmark.
-h.
Kalaallit Nunaanni Naqiterisitsi-
sarfik atuakkanik piinnarani
aammattaaq erinarsornikkut ni-
pilersornikkullu nunatsinni nu-
taanngorsarneq peqataaffigiu-
malluguttaaq nipilersortartut im-
miussaannik saqqummiisarpoq,
taamaalilluni oqaatigineqarsin-
naalluni allanuttaaq nukissior-
tuusimasoq, qujanartumimmi u-
kiuni kingullerni taallat erinallit
arlalikasiit pinngorarsimapput
misigissutsitsinnut tapertaalluar-
lutik siammarsimallutik.
Nipilersortartut erinarsortar-
tullu »K’anga« 1976imi immius-
samik saqqummersitsinermik ki-
ngorna qularinngivippara inup-
passuarnik nuannaalersitsiinna-
ratik kaavikuloortitsillutik,
svingertitsillutik mitsimaarujoor-
titsilluartarsimassasut.
Matumuuna misileeqqipput
»K’anga 80« aqqutigalugu. »K’a-
nga 80« tassaavoq immiussaq aq-
qaneq marlunnik tusarnaagassi-
artalik. Taallat atorneqartut ilaa-
tigut makkuupput: Anaanamut
qujassut, Ataataq, Unnulersup
seqernata, Upernalerneq, Nipaas-
suseq, Meeqqap eqqarsalersitta-
raanga, Kammalaat sunaana eq-
qarsaatigaajuk.
Taallat oqaasertaat ilaatigut
naammaannakujukkaluarlutik e-
rinnaminnit ikorfarneqarluartar-
put. Erinarsortuusup isseerpal-
lattarnera aamma immikkut ma-
lunnaataavoq, naak ilaannikkut
oqaatsinik taaguinera pitsaaval-
laarneq ajoraluarluni.
»Ataataq« pillugu erinarsuut i-
laatigut ima oqaasertaqarpoq: I-
laanni anorleqisoq/nuliaasoq u-
taqqisaraaq/neriuutaarutissan-
ngilaq/uimi tikiunnissaanik//. Eri-
naata rytmeanut titarneq kingul-
leq assut akunnattoorpoq tusar-
nerani. Pitsaaneroqqajaqaaq i-
maakkaluaruni: Ilaanni anorleqi-
soq/qajavissuusaraaq uia/neriuu-
taarutissanani/nuliaata utaqqisa-
raa//. Taamaaliornikkut rytmea
taallap sinneranut iluarsissagalu-
arpoq.
Erinarsuutit nipilersugaan-
naallu allat immikkut eqqartun-
ngikkaluarlugit erinarsorneqar-
nermikkut peqqissaarussaarpiar-
neq aj ornerat ippinnaataasarpoq
oqaatsimmi taaneri aamma nag-
gaserneqarneq ajoramik kussana-
runnaartarput. Kisianni isertor-
sinnaanngilara erinarsukkat assi-
giiaarpasilaaraluarlutik tusaq-
qoornartortaqarneri nunattalu
pinngortitarsuanik ataqqinnippa-
luttuuneri. Isumaqarluinnarpu-
ngali »K’anga 80« »K’anga 76«-
imit nipilersortoqarnerugaluarlu-
ni sanngiinnerusoq.
Illilli atagu immiussaq pisiare-
riarlugu isummerfigigallaak.
aaju
Immiussaq: K'anga 80
Nipilersortut: Gaba Jessen, Levi
Marthensen, Jens Jessen, aamma
Søren Rosing.
Akia: 48.50
Saqqummiisoq: Kai Nunaanni
Naqiterisitsisarfik
Naalakkersuisunut ilaasortap
Thue Christiansenip Siumut assi-
liaa nutaaq qalipassimavaa.
Maanna Kujataata naqiterivianil
ineqqammerpoq kusanarluinnar-
tumik naqinneqarsimalluni.
Assiliaq taanna angerlarsimaffin-
ni Siumukkormiuni tamani nivi-
ngasariaqarpoq, kisiannili assilis-
samik kusanartumik assiliaqas-
salluni siumukkormiuusariaqan-
ngilaq.
Assiliaq pisiniarfinni nioqqutigi-
neqassaaq, kisiannili aamma qin-
nutigineqarsinnaavoq. Innimin-
neerukku nungunnginnerani pi-
nissaa isumannaarsinnaavat.
Qinnutigaara assiliaq ___
ataaseq 20 kruunilik.
□ Aningaasat checkinngorlugit
imaluunnit giro 9272437imut
nassiuppakka.
□ Qinnutitut tikippat (aqqutaa i-
lanngullugu)
Ateq: .........................
Najugaq: ......................
Illoqarfik:
Nusuttagaq nassiunneqassaaq:
Siumut Boks 357, 3900 Nuuk
Grønlandsk plakat
i fire farver
Landsstyremedlem Thue Christi-
ansen har malet Siumuts nye
smukke plakat. Den er netop ble-
vet færdig på Sydgrønlands
Bogtrykkeri, som har lavet et
meget flot tryk.
Plakaten bør hænge i ethvert
Siumut-hjem, men man behøver
ikke være siumutter for at have
en smuk grønlandsk plakat hæn-
gende.
Plakaten vil blive solgt i butikker-
ne, men den kan også bestilles.
Bestiller du den nu, er du sikker
på at få plakaten før den er ud-
solgt.
Jeg bestiller_____stk. plakat til
20 kr. pr. stk.
□ Pengene vedlægges i check
eller sendes på giro 9272437.
□ Plakaten skal sendes pt.
efterkrav (plus porto).
Navn:..........................
Adresse: ......................
By: .......................
Kupon sendes til:
Siumut, Boks 357, 3900 Nuuk.
Filmen om
Sisimiut en
begrænset succes
Planer om lignende film fra Ilulissat og sydgrøn-
landske kommuner.
9